Hvorfor er dårlig tøjstil den nye tøjstil?
Steve Amoia and Andrew T. DurhamSelv når noget så skelsættende som nedgangstiden for den amerikanske levevis stirrer os i øjnene da burde der bruges noget tid på det, uden tvivl, almindelige tema, hvordan er det dog vi klæder os! Det er blevet sagt, "Klæder skaber folk." Nuvel, det kan godt være. Men i dag er det 'folk' der skaber klæder...eller mænd for den sags skyld. Mænd designer det tilmed. Misèren er, at sammen med den fuldstændige mangel på almindelig anstændighed, almindelig høflighed og fornuft, i denne kultur der er på vej ned, da er det "at provokere for at såre" noget vi kan kalde National Uordentlighed.
For ikke så lang tid siden blev det ubarberede, skægstubbede look normen. Nu er det at have adskillige piercinger i ansigtet et plus i visse erhverv (dog ikke i erhverv der har at gøre med elektrisk arbejde). Den almindelige høflighed med at vise andre respekt ved selv at have respekt for sit udseende - som er blevet erstattet af såkaldt "mode" - er gået tabt. Åbenbart er behovet for at 'udtrykke' sig hos vor befolkning blevet det samme som at efterligne de hjemløse.
Han må ikke være elektriker Kan du huske de gamle nyhedsreportager med amerikanske baseball kampe? Alle tilskuerne var i stiveste puds. Sammenlign det med det vi oplever i dag. Folk har ikke samme selvrespekt mere. Det er som om de kæmper indædt om at klæde sig mest sjusket, dårligt eller at følge de nyeste mode tendenser fra en eller anden i Milano eller Paris. Hvem mon giver dem en ny mode trend næste år? Som Forrest Gump kunne have sagt, "Den som er dum, dummer sig." Men designeren får sit udbytte af denne trang til at følge normen. Selv på det mest selvoptagne sted på jorden: Nordamerika. Hvis en modedesigner sagde, "Mænd burde bære Fedora (Borsalino) og kvinder skulle bære hvide handsker", så gæt engang, hvad vi efterfølgende ville kunne se i gadebilledet? Barske individer som f.eks. "The Marlboro Man" , har givet efter for den robotagtige konformitet på grund af, hvad andre bestemmer.
Voksne der klæder sig som børn
Han må ikke være elektriker Voksne der klæder sig som børn
F.eks. voksne mænd der har baseball caps omvendt på og det indendørs, der ikke reder deres hår, og har skjorten uden på bukserne. Voksne kvinder der viser deres bare maveskind, undertøj, tatoveringer på et kontor eller offentligt. Og vi danser høfligt rundt om de, som har enorme (som Briterne ville sige) "bagdele" presset ind i stramme jeans. I USA er der en udbredt mangel på respekt og venlighed for andre mennesker. Vi viser det på den måde vi klæder os. Sørgeligt at se, hvorledes standarden er dalet ganske voldsomt. "Der er ikke længere nogen høflighed i dette samfund." Coach Joe Paterno i "The Charlie Rose Show." Det er så sandt, så sandt på mange områder. Aldrig...ALDRIG...må du give komplimenter til nogen for deres udseende. Tænk på, hvor dybt alvorligt det er når de svarer "Hvad mener du med det?" Det indikerer to aspekter: a)De ved de ser latterlige ud, og b) du risikerer et sagsanlæg for sårende ord, vælg selv.
Hvorfor er fængselskulturen blevet Mainstram?
Andrew gik på gaden her fornylig og en politibetjent stod og talte med en ung mand, der forklarede grunden til at unge mænd lader deres bukser glide langt ned om bagdelen. En sådan opvisning er en fængselsnorm, der viser man er klar til at deltage i en bestemt aktivitet. Andrew - kunne ikke undgå at overhøre det - standsede og sagde hvor glad han var over, at der dog var nogen der kendte den ægte grund til en sådan tøjstil. Men hvorfor bliver en sådan opførsel dog accepteret og fundet på i det hele taget? Det samme med forrevne jeans, beskidte joggingbukser (og lad os nu ikke begynde igen med den omvendte baseball cap), det der førhen var et udtryk for personlig nedtur og mangel på respekt for samfundets normer, hvordan er det dog blevet normen i offentlighed? Er "søndagstøjet" virkelig ikke længere en brugbar mulighed længere? Nej, fordi alt der er forbundet med søndag er blevet svinet til af ACLU. Og som vi alle ved, det er dem der fører ordet.
Tatoveringer på 'forstæderne'
Er det blevet sådan, at hvis du ikke har en tatovering, eller "kropskunst" da er du en undtagelse? Kvinder i forstæderne med børnene på række har et nyt accepteret mode udtryk. "Tramp stamp." eller tegn indgraveret på de nøgne skuldre. Hvilket budskab er det de sender til deres børn? Føj hertil lavtalje jeans der ikke efterlader noget til fantasien sammen med bluser der ikke er knappede. Måske derfor, i strenge islamiske samfund, tildækker kvinderne sig fordi de forstår, at der er visse ting som ikke skal åbenbares for hele verden. Men i Nordamerika er det, der engang var accepteret på stranden, nu helt normalt på kontorerne og i indkøbscentrene. Det som var påklædningen i bordellerne i visse byområder er nu ligeså almindeligt som en frisør salon på hovedgaden.
Så er der tramp stamp Klip-klappere i Det Hus
I 2005 kom en gruppe af studenter fra Northwestern Universitys kvindelige hockeyhold til Det hvide Hus.På et foto der blev spredt rundt omkring kunne man se, at mange havde klip-klappere på. Forældre bruger tusinder af dollars på universitetsophold så deres børn kan få en "god skole." Er det da så meget besvær, at lære dem at vise USA's præsident blot en lille smule respekt? Hvis det var for 10 år siden, var det dog tilsyneladende frivilligt, at have tøj på i Det Ovale Værelse!
Andrew gik på gaden her fornylig og en politibetjent stod og talte med en ung mand, der forklarede grunden til at unge mænd lader deres bukser glide langt ned om bagdelen. En sådan opvisning er en fængselsnorm, der viser man er klar til at deltage i en bestemt aktivitet. Andrew - kunne ikke undgå at overhøre det - standsede og sagde hvor glad han var over, at der dog var nogen der kendte den ægte grund til en sådan tøjstil. Men hvorfor bliver en sådan opførsel dog accepteret og fundet på i det hele taget? Det samme med forrevne jeans, beskidte joggingbukser (og lad os nu ikke begynde igen med den omvendte baseball cap), det der førhen var et udtryk for personlig nedtur og mangel på respekt for samfundets normer, hvordan er det dog blevet normen i offentlighed? Er "søndagstøjet" virkelig ikke længere en brugbar mulighed længere? Nej, fordi alt der er forbundet med søndag er blevet svinet til af ACLU. Og som vi alle ved, det er dem der fører ordet.
Tatoveringer på 'forstæderne'
Er det blevet sådan, at hvis du ikke har en tatovering, eller "kropskunst" da er du en undtagelse? Kvinder i forstæderne med børnene på række har et nyt accepteret mode udtryk. "Tramp stamp." eller tegn indgraveret på de nøgne skuldre. Hvilket budskab er det de sender til deres børn? Føj hertil lavtalje jeans der ikke efterlader noget til fantasien sammen med bluser der ikke er knappede. Måske derfor, i strenge islamiske samfund, tildækker kvinderne sig fordi de forstår, at der er visse ting som ikke skal åbenbares for hele verden. Men i Nordamerika er det, der engang var accepteret på stranden, nu helt normalt på kontorerne og i indkøbscentrene. Det som var påklædningen i bordellerne i visse byområder er nu ligeså almindeligt som en frisør salon på hovedgaden.
Så er der tramp stamp I 2005 kom en gruppe af studenter fra Northwestern Universitys kvindelige hockeyhold til Det hvide Hus.På et foto der blev spredt rundt omkring kunne man se, at mange havde klip-klappere på. Forældre bruger tusinder af dollars på universitetsophold så deres børn kan få en "god skole." Er det da så meget besvær, at lære dem at vise USA's præsident blot en lille smule respekt? Hvis det var for 10 år siden, var det dog tilsyneladende frivilligt, at have tøj på i Det Ovale Værelse!
På et foto foto fra Polotico kunne man se personale fra Kongressen skifte deres klip-klappere før de gik ind i Longworth House Office Building. "Robert Primus yndlingsætning som han bliver mindet om fra maj til september. "Jeg har faktisk et problem med hvordan de fleste kontorfolk klæder sig eller, hvordan de får lov af klæde sig," sagde Primus, kontorchef for medlem af Repræsentanternes Hus Michael E. Capuano (Dem.-Mass.). "Jeg er ligeglad med om det er sommer eller ej. Jeg har altid sagt, at personalet ikke bør ligne turister" tilføjede han.
Arbejdspladsen"Han skal se godt ud ' for han er så svær at på øje på.." Lennon/McCartney
Arbejdet er ikke en legeplads eller en forlængelse af vore hjem. Trods det at der hele tiden modtages telefonopringninger med privat indhold, eller man lader sit privatliv udstille. Det er helt mærkeligt, at se shows såsom "Mad Men" der kan man se, hvad der var en acceptabel dress code tilbage i 1960'erne, sammenlignet med nu. Hvis du kommer ind i en McDonald's vil du se personalet være pænt klædt på og i mange tilfælde med slips. Det sender det signal, at de har selvrespekt, samtidig med, at de viser deres kunder respekt. På trods af, at de har en lav løn, fremviser de en standard der er noget højere end i "Casual Corporate America."(klæd dig som du vil) Vi ville kunne forvente jeans, t-shrits og klip-klappere i den absolut mest kendte fast fodd restaurantkæde i verden? De behøver jo ikke sælge andet end maden, men de bestræber sig for at gøre det med stil. Men, det gælder desværre ikke alle McDonalds. Heller ikke madens kvalitet. Det du sælger bør afspejles hos de mennesker der sælger det, ikke sandt?Er det for meget forlangt af andre end McDonald's? Er det for meget forlangt i en tid med politisk korrekthed, og med nedjusteringen af værdierne hvis det at optræde med værdighed og karakter overfor vore medmennesker bare skal have en lille smule mening?
"Forskellen på stil og mode er kvaliteten" -- Giorgio Armani
"Jeg klæder mig på af hensyn til det indtryk jeg giver. Ikke for min egen skyld, men for mine medmenneskers, ikke for offentligheden, ikke for moden, ikke for mænd." --Marlene Dietrich.
"Jeg ser at moden har mere klædning end mennesket." -- William Shakespeare
"En mode er intet andet end en fremkaldt epedimi" -- George Bernhard Shaw
Men lad os nu slutte med denne lærde kommentar af den altid aktuelle Dante:
"På midten af vor bane gennem livet jeg fandt mig i en skovs bælgmørke sale, forvildet fra den vej, som var mig givet. Ak, hvilken byrde hård det er at tale om, hvordan skoven var, den vilde øde! Min skræk ved tanken kaldes op af dvale, knap mere besk det var mig om jeg døde; dog vil jeg for det held jeg fandt tillige alt andet nævne, som mig der gav møde, om de ting jeg så." (K. F. Molbech's oversættelse) ---Dante's Inferno, Sang I.
Dante kunne ikke vide det. Han behøvede ikke, at gå bag visse personer. Og McDonald kunne han end ikke forestille sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar