Brev til en ung slægtning
Kære Danny!
Jeg skriver til dig for at bede dig genoverveje din beslutning om ikke at melde dig til din skoles skakklub. I det store spil betyder det selvfølgelig ikke noget, om du melder dig eller ej, men det betyder temmelig meget, hvorfor du vælger om du vil melde dig eller ej.
Da jeg gik i gymnasiet var jeg på tennisholdet. Jeg er sikker på fyrene på baseball-, basketball- og fodboldholdene så ned på os. Vi var ligeglade. Vi elskede at spille tennis og det må være det der gælder. Fordelen var også, at nu da jeg er 68 da spiller jeg stadig tennis hver weekend. Hvor mange af mine klassekammerater tror du stadig spiller baseball, fodbold og basketball?
Det værste ved at være på din alder er .... nuvel, at være på din alder. At blive voksen er hårdt arbejde også for de såkaldt seje børn. Ligeså fulde af selvtillid de kan forekomme at være så er de inderst inde klar over, at de ikke kan klare alt. Uanset hvor dygtige til idræt de er, da ved de, at de der er et par år ældre end dem selv er meget bedre. Uanset hvor seje de lader som om de er, da ved de, at de der lidt ældre kan feje gulvet med dem. Det er det der betyder noget i din alder. Alle har travlt med at overbevise hinanden om, hvor voksne de er og hvilke pokkers farlige karle de er.
Det der gælder er at være sig selv, at have modet til at være sig selv. For et par år siden fortalte min kusines søn, Charley, der dengang var 12 eller 13, at de havde haft et præsident prøvevalg i hans klasse. Han fortalte, at af de 30 børn, havde de 27 stemt på John Kerry, to havde stemt på Ralph Nader og en havde stemt på George Bush. Min kusines familie der er meget venstreorienteret bor i et yderst venstreorienteret samfund nord for San Francisco, så 'valgresultatet' overraskede mig ikke. Selvom jeg vidste at Charley var en af de 27 der stemte på John Kerry da fortalte jeg ham dog, at jeg forventede at eleven der havde stemt på Bush ville det gå godt. Han spurgte, hvorfor? Jeg forklarede at det intet havde at gøre med politik. Hvis det havde foregået i en anden skole, i en anden by kunne stemmetallene meget nemt have været 27 for Bush, to til Nader og en til Kerry, og da ville jeg have haft samme forventning til den unge der stemte på Kerry. Det forekom mig så selvfølgeligt, at med al det pres som Charley's venstreorienterede lærer og hans ligeledes venstreorienterede klassekammerater udøvede da ville ethvert barn, der havde modet til at gå imod oddsene og tendensen nå langt i livet. Ydermere ville han være en man kunne regne med som en ægte ven, det var jeg overbevist om.
Nu er du teenager og jeg kan kun huske alt for tydeligt, at alt dengang var sort og hvidt, liv eller død. Det nytter ikke at vi voksne fortæller dig, at om kort tid vil alt det du anser som værende meget vigtigt, de kammerater du holder af og de som du er skrækslagne for, være noget du vil glemme ligeså hurtigt, som det du fik til frokost sidste tirsdag. Når alt dette er sagt så er det nu på tide at du overvejer hvilken person du vil vokse op som. Vil du være som et får, der blot falder ind i rækken af de andre får, eller vil du være en person med rygrad og hjerne der kan tænke selv?
Derfor behøver du ikke melde dig til skakklubben. Det bestemmer du helt selv. Men hvis du virkelig ønsker at melde dig, men ikke gør det fordi nogle af de andre elever har bestemt, at det ikke er sejt at spille skak, da vil du snart opdage at du har fået en vane der kan blive virkelig svær at bryde, og det kan vise sig at være måske for sent.
Efter min mening er en bangebuks ikke nogen der spiller skak, en bangebuks er en der ikke spiller skak fordi han lytter til andre - andre der ikke er kloge nok til at vide, hvordan en springer bevæger sig - og som hævder at kun tøsedrenge spiller skak.
Held og lykke
Kærligst
Onkel Burt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar