Så skoen passer!

Arabere: Så skoen passer!

Victor Sharpe

I den arabiske verden er det at vise nogen sin skosål tegn på den dybeste afsky, og at kaste sin sko er endnu værre.

Den irakiske journalist Muntadhar al-Zeidi, der blev bortført af arabiske terrorister sidste år, valgte at vise sit 'mod' ved at kaste sine sko mod Præsident Bush under den amerikanske præsidents farvelbesøg i Irak og mens han talte ved en pressekonference med irak's premierminister Nouri al-Maliki. ""Dette er et farvelkys, din hund," råbte hr. Zeidi på arabisk da han kastede skoene.

Arabiske palæstinensiske journalister i Ramallah havde en konkurrence om, hvem der ville være modig nok til at kaste deres sko mod udenrigsminister Condoleezza Rice, en anden udsendig fra USA, der er meget lidt afholdt i den arabiske verden. Skønt fr. Rice har gjort sig store anstrengelser for at udtrykke sig sjælfuldt, selvom det undertiden har været helt grotesk misforstået med sammenligninger mellem palæastinenserne og de sorte under borgerrettighedskampene i Amerika, så foragter de hende alligevel. Måske skyldes det hun er kvinde og i Islam skal man ikke tage en kvinde alt for alvorligt og slet ikke en kvindelig amerikansk politiker.

Selvfølgelig er disse arabiske journalister fuldstændig klar over, at de aldrig ville turde kaste en sko eller noget andet mod en arabisk diktator, tyran, emir eller konge. Hvis de gjorde ville de med garanti få en særlig ubehagelig straf, der uden tvivl ville indbefatte smertefulde amputationer af forskellige kropsdele. Det er derfor Muntadhar al-Zeidi er en kujon, for han vidste meget præcist at han kunne fornærme en leder fra Vesten straffrit.

Jeg kan komme i tanke om tidligere begivenheder der involverer sko i Islams verden. For nogle år siden besøgte den ægyptiske udenrigsminister, Ahmed Maher, den muslimske Waqf kontrollerede Al Aqsa Moske i Jerusalem da en byge af gamle sko, støvler og sandaler regnede ned over ham.

Sådan kan sko også benyttes, i FN af Khruscheff

Maher blev 'reddet' fra de oprørte palæstinensiske arabiske gudsdyrkere af en israelsk sikkerhedsdeling, mens to palæstinensiske sikkerhedshold stod passive, da skoene regnede ned. Måske var de for angste for at konfrontere den barfodede pøbel. Under alle omstændigheder rapporterede en ubekræftet kilde, at den ægyptiske udenrigsminister var blevet lige så meget overvundet af bygen af sko, som af den frygtelige hørm der pludselig gennemtængte moskeen.

Udenrigsministeren blev ført til Hadassah Hospitalet hvor israelske læger behandlede ham og gav ham sød te og massevis af dejligt duftende blomster for at berolige hans nerver og klare hans lugtesans. Endnu en ubekræftet kilde meddelte at udenrigsministeren anklagede palæstinenserne for at "opføre sig som skiderikker."

En ægyptiske embedsmand der bad om at være anonym beskyldte Yasser Arafat, der dengang var leder for palæstinenserne, for optøjerne fordi udenrigsminister Maher ikke havde foretaget den obligatoriske pilgrimstur til terroristens bunker i Ramallah. Arafat besluttede i et vredsudbrud, at det nu var tid til at skifte sko og beordrede hans altid beredte betalte pøbel at benytte det våben der var dem nærmest; derfor kaskaden af gamle sko.

Cairo havde mistanke om, at de to palæstnensiske sikkerhedshold måske havde forhåndskendskab til skobombardementet og havde modtaget ordre om ikke at gribe ind. Måske, værre endnu, frygten var, at Arafat havde misten kontrollen over al-Aqsa Moskeen til muslimske ekstremister der betragtede deres sejr som fod i hose.

Hele udfaldet af denne skofadæse var en nærmest panisk delegation af palæstinensiske embedsmænd der pilede afsted til Cairo, hvor det lykkedes dem, rent metaforisk at kaste sig ned for fødderne af den ægyptiske diktator Hosni Mubarrak.

Åbenbart var Mubarrak opbragt over at han havde sendt sin udenrigsminister Ahmed Maher for at hjælpe med til at forene de uenige og kværulerende palæstinensiske terrorgrupper i deres kamp med Israel, men som blot lod Maher modtage i en spærreild af assorteret fodtøj sammen med voldelige forbandelser.

Måske var den eneste forsonende kendsgerning for Maher det, at ulig den britiske muslim Richard Reid's sko, der var fyldt med sprængstof, da var fodtøjet hos al-Aqsa oprørerne ikke af den eksplosive type.

Mange i de arabiske medier har haft ønske om at sparke disse arabere ud af deres midte som, ifølge Gubran Tweini der skrev i Libanon's An Nahar avis, "går ind for afvisning, ekstremisme og radikalisme." Disse kloge arabiske mediefolk forkastede nødvendigvis ikke en sådan ekstrem opførsel, men snarere indså de, at en sådan opførsel blot ikke ser godt ud i den internationale presse.

Tweini beskrev den palæstinensiske hobs opførsel ved al-Aqsa som "højdepunktet af arabisk dårlig opførsel." Formodentlig ville spark ikke have forsonet oprørerne i Tweini's optik.

Tweini gjorde sig til talsmand for at "hvad der skete med Ægyptens udenrigsminister, Ahmed Maher, mindede om historien om de tarvelige indbyrdes forhold mellem arabere. Disse hævdede han havde base i "konspirationer, læggen fælder ud, benytte hære til at undertrykke folk, beskytte regimer og invadere en nabo - ligesom Saddam Hussein's invasion af Kuwait 'en stor dåd,' der bragte den arabiske tidlsalder til kollaps og øelæggelse."

Gubran Tweini's fodslæbende sjosken førte ham uundgåeligt til at indse at mottoet ' hvis skoen sidder godt, så gå med den' bestemmer arabernes opførsel. Man kan dog kun håbe på, at araberne en gang i fremtiden ville komme til at gå i takt med resten af den civiliserede verden.

Som en afslutning, hvem kan glemme den britiske borger Richard Reid, konverteret til Islam, der med sine størrelse 45 sko mente at han skulle bruge dem til at sprænge sig selv og dusinvis af uskyldige passagerer i luften den 22. december 2001 på flyveturen fra Paris til Miami.

Reid forsøgte at tænde en lunte der var forbundet til plastiksprængstoffet i skoen. Han blev overvundet og fastholdt af passagerere på den flyvetur og anholdt. Den 30. januar 2003 hævdede Reid at være medlem af et ægte al-Queda terrornetværk, der havde afgivet troskabsløfte til Osama bin laden, Islam og Allah, og erklærede sig som en fjende af USA.

Lige siden har passagerer der flyver indenrigs- og internationalt måtte tage skoene af mens de går gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnene før de går ombord i deres fly.

Det kan være bekosteligt at anskaffe sig et våben. Selvom der ikke er pengemangel i den rige arabiske olieverden er det undertiden de gammelkendte våben, som sko der benyttes.

Richard Reid, Muntadhar al-Zeidi og den arabiske pøbel der overhældte Ahmed Maher med ders sko ved Al-Aqsa beviser blot at der skal meget lidt, ja blot et snørebånd, til at antænde den arabiske verden voldeligt.

Victor Sharpe is a freelance writer and the author of Politicide: The attempted murder of the Jewish state.