Da jeg var dreng..!

Grunden til at Amerika er i dårligere stand end før ..
Dennis Prager

Den dag dommen over O.J. Simpson blev fældet sagde jeg til min teenagesøn, "David, jeg beklager at jeg overlader et ringere Amerika til dig, end det land min fader overlod mig.

Desværre har jeg stadig den opfattelse.

Med den vigtige undtagelse af racediskrimination - som allerede var ved at afgå ved en naturlig død, da jeg var ung - er det vanskeligt at finde et vigtigt område, hvor Amerika er blevet betragteligt bedre, end da jeg var dreng. Til gengæld kan jeg komme i tanke om mange ting, hvor livskvaliteten er blevet ringere. Da jeg var dreng var Amerika et mere frit samfund end i dag. Hvis amerikanerne havde fået at vide, omfanget og antallet af love, der ville blive vedtaget for at regulere deres ytringsfrihed og opførsel indenfor blot en generation da ville de være sikre på, at de stod midt i et diktatur, ikke i Frihedens Land. Arbejdende mennesker, for blot at nævne et eksempel, kan langt mindre tale frit og naturligt. Hvert ord, gestus, mimik, endog din kalender med billeder kan nu overvåges, dersom en kollega føler sig fornærmet og anklager dig for seksuel forulempelse eller for at du skaber et dårligt "arbejdsklima" eller for at være racistisk, religøst eller etnisk nærtagende eller 'ufølsom' overfor andres seksuelle orientering.

Alle arbejdsgivere i Californien har nu fået forbud, gennem lovgivning, mod at fyre en mand der skifter til dametøj på arbejdet. Selvfølgelig kan ingen kollega sige til en sådan person, "Hej Jack, hvorfor har du ikke kjole på derhjemme og mænds arbejdstøj på arbejde?" En arbejdsgiver der interviewer en mulig medarbejder må ikke stille det naturlige sprøgsmål blandt mennesker: "Er du Gift?. Har du børn?. Hvor gammel er du?" Det kan ikke vare længe før. "Hvordan har du det?" også vil blive forbudt, hvis nogen mener det er diskriminerende, hvis det nu viser sig de ikke er raske.

Da jeg var dreng, da ragede det ikke arbejdsgiveren, hvad folk lavede derhjemme. I dag nægter firmaerne og bystyrerne at ansætte, og kan afskedige arbejdere, uanset hvor kompetente eller sunde de er, dersom de ryger derhjemme. Sarasota, Florida, det seneste eksempel på en by, der invaderer folks privatliv, ville ikke ansætte Winston Churchill, Franklin Roosevelt eller John F. Kennedy, hvis de søgte om et job.

Da jeg var dreng, 7 år gammel, fløj jeg alene fra New York til min tante og onkel i Miami, og også retur. Jeg steg ombord på flyet alene og steg alene af flyet. Det var ikke nødvendigt med papirer fra mine forældre. Der skulle ikke betales ekstra gebyr til luftfartsselskabet. Jeg havde ansvaret for mig selv. Hvis jeg var løbet bort eller var blevet kidnappet, da ville ingen kunne lægge sag an mod flyselskabet. I dag er frygten for et sagsanlæg en altoverskyggende faktor for livet i Amerika.

Da jeg var dreng løb jeg efter pigerne i frikvarteret, spillede stikbold (hvor man skal kaste mod hinanden for at ramme) gik på line og sad på vippe. I dag har flere og flere skoler ingen frikvarter; har sløjfet stikbold, hvis nogen nu skulle føle sig mindre værd, hvis de må udgå af spillet. Man ringer til politiet for at afhøre, nogle gange endda, arrestere skoleelever, der i kådhed rører ved en pige. Det at gå på line og sidde på vippe er næsten glemt, af frygt for sagsanlæg, hvis et barn nu skulle komme til skade.

Da jeg var dreng var jeg omgivet af voksne mænd. I dag er de fleste amerikanske drenge og piger ikke i kontakt med nogen voksen mand i løbet af skoledagen. Deres lærere og rektorer er højst sandsynligt kvinder. Hvis, som det ofte er tilfældet, der ikke er nogen far i hjemmet (ikke kun på grund af skilsmisser, men også fordi "familieretterne" har tilladt mange fraskilte mødre, at fædrene ikke må have del i børnenes liv), kommer drenge næsten aldrig i kontakt med den vigtigste gruppe af personer i deres opvækst - voksne mænd. Det nuværende fravær af mænd i drenges liv er ikke kun hidtil uhørt i amerikansk historie, det er muligvis ikke set før i historien.

Da jeg var dreng havde vi voksne omkring os, der var stolte over at være voksne. Til at skelne dem fra vores kammerater kaldte vi disse voksne Hr. og Fru og Frk. eller med deres stillingsbetegnelser "Doktor, Præst, Rabbi, Fader." Det var ikke noget der skadede os, og vi havde ikke noget imod det. At have voksne omkring sig, der var stolte over at være voksne, og ikke opførte sig som de stadig var børn, det gav os sikkerhed (tillige med noget at se frem til mens vi voksede op). I dag er børn omringet af kammerater, nogen gange en del ældre end dem selv, og det hele tiden.

Da jeg var dreng var formålet med amerikanske historiebøger at undervise i Amerikas historie. I dag er formålet i de fleste amerikanske historiebøger at gøre minoriteter og kvinder stolte over dem selv. Som et resultat er amerikanske børn berøvet den glæde de kan føle ved at være amerikanere (for ikke at nævne frarøvelsen af historisk sandhed). De opfordres til at være stolte over alle andre identiteter end amerikanere---afro-amerikanere, hispanics, asiaster, lesbiske, bøsser.

Da jeg var teeagedreng var det at kysse en pige, for ikke at nævne at røre hendes lår eller bryst (dog kun udenpå tøjet) simpelthen det højest opnåelige. De flest af os turde kun drømme om den dag, senere i livet, når oralsex kunne tillades (et udtryk de fleste af os aldrig havde hørt om). Men vi var selvfølgelig heller ikke opdraget af lærere og forældre der troede at "teenagere dyrker sex under alle omstændigheder." De fleste af os havde kun sjældent, eller aldrig, set en nøgen kvinde på billeder (de 'frække billeder' vi kunne komme til at se viste aldrig "alt"), heller ikke på film eller i virkeligheden. Vi havde kort sagt lov til at være forholdsvis uskyldige. Selv uden seksualundervisning og lektioner i at lære at sætte kondom på, da var det kun få af os der gjorde en pige gravid.

Da jeg var dreng, havde de to separate soveværelser i "Lucy Show" et for Lucy og et for Rick - og de var endda gift. I dag gennemsyres MTV og andre TV kanaler af seksuelle vrangforestillinger og snak, hvor det hele faktisk er uden kærlighed, og selvfølgelig uden for ægteskabet.

Da jeg var dreng klædte folk sig pænt på når de gik til en baseball kamp, når de skulle til læge, og ud at rejse. I dag sker det knap når de skal i kirke. Da jeg var dreng var Time og Newsweek godt skrevet og havde kun lidt opmærksomhed på fotos og illustrationer. I dag er disse tidsskrifter ofte at sammenligne med tegneserier for voksne. De er fyldt med store illustrationer og fotos, og de fremstiller nyhederne med udtryk som "Tabere og Vindere" og "Hvem er på vej op, og hvem er på vej ned." Og da jeg var dreng ville det have være ubegribeligt for Time at støtte noget som helst, ikke engang det træ, der brugtes til at plante flaget på Iwo Jima af Marinekorpset.

Nu kunne man tro, at disse er de samme argumenter som alle tidligere generationer har udtrykt ---"ja, da jeg var dreng..." Men i Amerika er det ikke tilfældet. I Amerika havde de ældre generationer tendens til at sige det modsatte---" Da jeg var barn, da var tingene meget værre."

Kan vi komme tilbage til mit Amerika fra min ungdom? Nej. Kan vi komme tilbage til de bedste værdier fra dengang? Ja, men ikke hvis Kongressen, Senatet, Højesteretten fører landet endnu mere til venstre. Hvis det sker da vil mange af de ting jeg har nævnt blive sat i endnu mere system: Flere love der indskrænker "fornærmende" tale vil blive indført; processernes antal vil øges og anklageadvokater vil få mere magt; det amerikanske militær vil blive mindre værdsat; træer vil langsomt erstatte flaget som vor mest ærefulde symbol; skolerne vil undervise endnu mindre mens de koncentrerer sig endnu mere om forskellighed, seksualitet og om miljøet; teenagesex vil blive accepteret i endnu højere grad; Amerikansk identitet vil forsætte med at blive erstattet af etnisk, racemæssig, kønsbestemt eller "verdensborger" identitet, og Statens magt vil blive endnu større da magten hos den enkelte uundgåeligt smuldrer. Det er svært at tro at de fleste amerikanere virkelig ønsker denne udvikling.