Æresdrab i Islam,og en løsning

Æresdrab i islam, og en løsning

Supna Zaidi

Sandela Kanwal ønskede at få skilsmisse af ukendte årsager. Måske slog hendes mand i Chicago hende. Måske elskede hun ham ikke. Vi ved det ikke. I månedsvis havde hun forsøgt at få sin fars hjælp til at afslutte sit ulykkelige ægteskab og i juli måned 2008 forsøgte Sandela igen. Denne gang kvalte Chaudry Rashad sin datter. Da politiet ankom erklærede han, at han ikke havde gjort noget forkert og senere krævede han, at han kun fik halal mad i fængslet.

Hvad er det for en tankegang der får en mand til uden at angre, at myrde sin egen datter, men bliver vred og ophidset når der serveres ham skinkesandwiches mens han er fængslet? Medierne har straks beskæftiget sig med historien og stillet sprøgsmålet om det er Islam der er problemet.

På Fox News fastslog Irshad Manji at disse drab ofte udføres i Allahs navn og sammenlignede dem med æresdrab i forrige århundredes Italien, æresdrab udført af katolikker. Hun bemærkede at disse drab ofte udføres med "Allah's navn dryppende fra deres læber."

Medierne og moderate muslimer har ikke begrebet problemets rod. Ofret var ikke muslim men en 25 årig pige. Et æresdrab defineres som mordet på en pige eller kvinde der, hævdes det, har begået en handling der kaster skam over, eller er skamfuld for hendes familie. For at familien kan vise overfor samfundet at den har genoprettet kontrollen bliver kvinden dræbt. Således bliver "skamfulde handlinger" det delvise, eller eneste forsvar for at myrde. Der er ingen passager i Koranen der omtaler æresdrab, men de muslimske gejstlige retfærdiggør det og enten straffer ikke eller der indføres  ikke love af  'verdslige' muslimer , for at imødegå det. Således bliver æresdrab en del af Islam.

I visse muslimske lande såsom Saudiarabien bliver æresdrab retfærdiggjorte. I 10. klasses undervisningsbøger lærer saudiske børn at det er helt i orden at dræbe de der begår hor. I april 2008 blev en pige dræbt at sin far for at 'tale' med en dreng på Facebook, det internetbaserede sociale netværk. En førende saudisk gejstlig, Sheik Ali al-Maliki var fortørnet over, at piger har adgang til sådanne websider, hvor de kan udgive billeder af sig selv og på anden vis "opføre sig uhensigtsmæssigt," men han var faktisk ikke bekymret over at pigen faktisk blev dræbt.

Æresdrab bliver retfærdigjgort som en nødvendig del af kulturen i andre muslimske lande, som f. eks.  Jordan, der teknisk set er et verdsligt kongedømme med et repræsentativt Parlament. I 2001 kom Kong Abdullah med et lovforslag der udstak strenge straffe for æresdrab, men Parlamentet forkastede det, og fastlsog "at (straffe for æresdrab) det ville opmuntre til ægteskabsbrud og skabe sociale problemer." Fire år senere, 2005, står æresdrab for en tredjedel af voldelige dødsfald i Jordan, hvor udøverne modtog helt ned til 6 måneders fængsel under den nuværende strafferamme.

I det verdslige Irak er der ingen straf. Lyt til dette, meget beskrivende, vidnesbyrd. I år blev en 17 årig ved navn Rand Abdel-Qader dræbt af sin far fordi hun var glad for en britisk soldat. Den irakiske sergent der forestod arrestationen fastslog at "der er ikke meget vi kan gøre når det drejer sig om 'æresdrab.' Vi er i et muslimsk samfund og kvinder bør leve ifølge de religiøse love." Faderen dræbte også sin hustru der forlod ham efter mordet på deres datter. Han vil nu blive anklaget for mordene i Irak.

Den mere verdslige, uddannede elite i muslimske lande er måske ikke så traditionsbundne så de selv begår æresdrab, men de ved det sker, og lukker alligevel øjnene for det. Mellemklassen og lederne har et ansvar hos civiliserede mennesker til at forsvare kvinderne gennem oplysning, uddannelse, og ved lovgivningsmæssigt og magtmæssigt at indføre passende straffe. 

Eksemplet med "Qatif pigen" i Saudiarabien er et godt eksempel. Advokaten Abdel Rahman Al-Lahem står som repræsentant for et offer der blev massevoldtaget, og som blev straffet for at have været sammen med mænd (voldtægtsmændene) der ikke var i familie med hende og uden opsyn. Al-Lahem tabte sagen, og sin bestalling, fordi han lod sagen komme frem i medierne. Efter internationalt pres lod Justitsministeriets disciplinærkomite i Riyadh ham dog få bestallingen igen.

Irshad Manji's analyse kommer tæt på sandheden, men ikke helt. Ved at bringe de katolske æresdrab i spil for et århundrede siden benytter Manji "du har selv gjort det" forsvarsteknikken. Vesten er så "du har selv" og antyder, at sådanne mord vil forsvinde når samfundet bliver moderniseret og mere verdsligt.

Hvad der ikke tages hensyn til her er troværdigheden. Chaudy Rashad blev ikke opdraget i et vakuum. Hvis de moderate understreget den holdning at æresdrab "drypper fra Allah" eller er en del at den mellemøstlige kultur da vil tendensen til sådanne voldelige handlinger fortsætte i samme spor. Ingen muslim vil udfordre den teologiske autoritet ved at kræve en holdningsændrig fra moskeerne. Ingen muslim vil heller ikke blive tvunget til at ændre holdning nu, hvis logikken fra Manji er, at det tager århundreder at udvikle og ændre kulturen. Men hvis alle og enhver begynder at pege fingre af de muslimske samfund og samlet spørger "hvordan kan I lade det ske", vil der måske endeligt ske en holdningsændring.

En sådan 'omvendelse' bort fra guddommelig "Islam" til, at det er 'fejlbefængte jordiske muslimer' ville fjerne æresdrab fra samfundets periferi og bringe det frem i det klare dagslys. Det vil tillade, at den løbende debat, der føres som katten om den varme grød, om at æresdrab enten er religiøse eller kulturelle da endelig vil ophøre og der kommer fokus på de piger der dræbes dagligt.

Supna Zaidi

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Supna Zaidi is a lawyer, the editor-in-chief of Muslim World Today and worksfor Daniel Pipeson Islamist Watch.