Fra AP til Reuters og fra New York Times til Washingtogn Post nævner historierne i MSM om den cubanske revolution ,her ved 50 års jubilæet alle en "diktator" - men dennes navn er Batista. Castro brødrene nævnes hele tiden som "Præsidenter." Fidel Castro har hersket som ikke valgt længere end Hitler og Stalin tilsammen og har påtvunget hvad hans undersåttere må læse, sige, tjene, spise (såvel indhold som mængde), hvor de skal bo, om de skal rejse og deres arbejde. Men pyt være med det. Han er "Præsident."
Du vil lede, uden held, i disse historier for at finde ud af om, der nævnes massemord og fængslinger eller tortur - altså på Castro brødrenes side. Masseundertrykkelsen begyndte på dag èt efter Castro's triumf og nåede sit højdepunkt i midten af 60'erne, præcis på det tidspunkt da Castro/Che nåede højdepunktet i popularitet hos vestlige politikere, kendisser og "intellektuelle."
I april 1959, tre måneder efter 'sejren,' rejste Castro rundt i USA under dundrende akklamation. Samtidig med hans deliriske, øredøvende fodstampende modtagelse på Harvard Law School og ved National Press Club (hvis medlemmer i overvejende grad er imod dødsstraf), skød hans eksekutionspelotoner 1158 mænd - og drenge, nogle så unge som 15 år.
På det tidspunkt, hvor Norman Mailer (endnu en modstander af dødsstraf) hyldede Fidel Castro som "den største helt der er kommet til Amerika!" havde hans helts pelotoner nået op på 4000 lig og een ud af hver attende cubaner var fængslet som politisk modstander, en fængslingsgrad der oversteg Stalin's.
I 1975, da George McGovern (endnu en modstander af dødsstraf) kaldte Castro for en "meget genert og følsom mand, som jeg betragter som en ven," lå der beretninger om over 10000 cubanske lig i unavngivne grave, og Cuba havde stadig det højeste antal politisk fængslede, procentvis, ud af befolkningstallet på jorden, og havde med lethed overgået fængslingsraten i Nazityskland før krigen. Men denne rekord tilsmudser ikke, som kan ses af følgende ærestilkendegivelser:
"Viva Fidel! Viva Che! Længe leve vort råb om Frihed!" --- Jesse Jackson
"Castro er meget hensynsfuld og med god moral. En af verdens klogeste mænd." --- Oliver Stone.
"Cuba's Elvis." --- Dan Rather.
"En Helvedes god karl!" --- Ted Turner.
"Hvis du tror på frihed, hvis du tror på retfærdighed, hvis du tror på demokrati, da kan du kun støtte Fidel Castro!" --- Harry Belafonte.
"Et geni." --- Jack Nicholson.
"Fidel, jeg elsker dig. Vi har begge fuldskæg. Vi har begge magt og ønsker at bruge den til det godes formål." --- Francis Ford Coppola.
"Socialismen fungerer. Jeg mener Cuba er et bevis på det." --- Chevy Chase.
"Castro har gjort meget godt for Cuba" --- Colin Powell.
Dette identiske mønster karakterisede samme næsegruse beundring for Sovjetunionen og Røde Kina hos Vestens galninge (og/eller slyngler.) Sovjetunionen nåede toppen af popularitet hos venstrefløjs "intellektuelle" netop under Stalin's bloddryppende regime. Kina var venstrefløjens udstillingsvindue a la Shangri-La, lige præcis på samme tidspunkt som Mao masseslagtede mennesker under Kultur Revolutionen.
Tal og data fra menneskerettighedsgruppen Freedom House viser, at i 1960- og 1970'erne havde Cuba den højeste fængslingsrate på jorden (højere end Sovjetunionens.) Castro og Che's eksekutionspelotoner producerede kæmpebunker med lig hvert år -- det var lige præcis på det tidspunkt at collegeungdommer som Christopher Hitchens, Bernadine Dohrn og Venceremos Brigadistas gjorde det til ren kultdyrkelse at flokkes til Castroland for at hjælpe med sukkerrørshøsten og tilbede ved Maximum Lederens Alter (blandt andre aktiviteter gælder det Dohrn) . På lignende måde modtog Stalin og Mao deres højeste hyldestråb, og de fleste 'trusser' på scenen, lige præcis samtidig med at højdepunktet for deres slagteri af millioner indtraf.
"På en uge, i 1964 talte vi 400 eksekutioner fra vore celler," husker tidligere cubansk politisk fange og frihedskæmper Roberto Martin Perez . Den 7. april, 2967 udgav Organization of American States Human Rights Commission en detaljeret rapport om en hidtil overset facet ved "Præsident" Castro's højtberømmede sundhedsvæsen:
"Den 27. maj 1966 fra klokken seks om morgenen til mørket faldt på blev politiske fanger dræbt ved forsatte eksekutionspelotoner i Havanna's La Cabana fængsel. Et hundrede og tres mænd blev henrettet den dag og hver havde måttet afgive 2,5 liter blod lige før de blev skudt.
At tappe så meget blod betyder ofte besvimelse som følge af blodmangel så mange måtte bindes til henrettelsesvæggen på bårer. Ligene blev derpå transporteret med lastvogne til en massegrav på en kirkegård udenfor byen Marianao. Denne dag måtte lastbilen køre syv gange for at have plads til alle ligene. På 13. gade i Havanns Vedado distrikt havde sovjettiske læger etableret en blodbank, hvor alt blodet blev transporteret og opbevaret. Dette blod blev solgt til 50 dollars pr. halvliter til Nordvietnam."
Carlos Machado var 15 år i 1963 da kuglerne smadrede hans krop. Hans tvillingebor og far faldt ved siden af Carlos ved samme lejlighed. Alle havde de været modstandere af Castro's tyveri af deres ydmyge familielandbrug.
Juleaftensdag, 1961, spyttede Juana Diaz i ansigtet på eksekutionspelotonen der var ved at binde og kneble hende. Hun var fundet skyldig i at give mad og skjule "banditter" (cubanske bønder der med våben gik imod Castro og Che's tyveri af deres familielandbrug. Kollektiviseringen af landbruget var ikke mere frivilligt end det der skete i Ukraine under Stalin. Cubas kulakker havde til at begynde med våben. Pagten mellem Kennedy og Krushchev lod dem i stikken mod de sovjettiske tanks og flammekastere.) Da skuddene fra henrettelsespelotonen smadrede hendes ansigt og torso var Juana Diaz gravid i 6. måned.
Ifølge traditionen skulle der kun være to eller tre af medlemmer i henrettelsespelotonerne der havde skarpe skud. Men ikke hos Castro og Che. Her blev alle ti medlemmer forsynet med skarpe skud - alle ti kugler sønderrev den pælfæstede helt eller heltinde. Dette medførte at endnu flere medlemmer meldte sig til Castro's kriminelle organisation, flere medlemmer til at modstå den desperate kamp for at fjerne systemet, hvilket igen medførte endnu flere straffe.
Cuba's befolkning i 1960 var 6,2 millioner. Ifølge Freedom House er mere end 500000 cubanere (unge som gamle, mænd som kvinder) gået igennem Castro's fængsler og arbejdslejre. I en periode, 1961-62, var 300000 cubanere fængslet for politiserende fornærmelser over hele øen. Jeg gentager, dette er en højere fængslingsrate end Stalin's og i Hitler's førkrigstyskland. Ifølge undersøgerne og de lærde ved Cuba Archive er Castro styrets totale dødstab - som følge af tortur, gennembankninger, nedskydninger af flugtfanger, drukninger mv. -- i nærheden af 100000.
Endnu engang skal man lede ihærdigt, og forgæves, i MSM, her ved 50 året, for at finde den mindste antydning af ovennævnte ubehageligheder. Lad os nu se på, hvordan de behandlede Augusto Pinochet, chef for et styre der er beskyldt for 3000 døde (herunder følgeskader) da det bekæmpede Castroismen i Chile. Forresten bliver mange af disse døde ved med at kravle op af deres grave ligesom danserne i Michael Jackson Thriller.
Fra Washington Post 12.10.06: "General Augusto Pinochet, 91, den tidligere chilenske diktator, hvis regering myrdede og torterede tusinder under hans undertrykkende 17 årige styre, døde i går.
Fra New York Times 12.11.06: "Augusto Pinochet, diktatoren der herskede ved terror, i Chile, døde som 91 årig. General Augusto Pinochet Ugarte, den brutale diktator der undertrykte og omformede Chile i næsten to årtier og blev et berygtet symbol på menneskerettighedskrænkelse og korruptiom døde i går ved militærhospitalet i Santiago.
Dette var blot indledningssætningerne i disse MSM historier om Pinochet.
Jeg undskylder for at have taget Deres tid ved at påpege og illustrere noget så overvældende dumt og svinagtigt ved de førende medier og ved berømtheders dagsorden.
Humberto Fontova is the author of four books including Exposing the Real Che Guevara. Visit hfontova.com.
Andre artikler af Humberto Fontova ved klik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar