Kan en regering ophæve naturlovene?
Henry Lamb
Lærde og politikere gentager til kvalmegraden fraser som: "det værste siden Den Store Depression.....; højeste arbejdsløshedsrate siden....; største tilbagegang siden..." Kun få anerkender at regeringen er hovedårsagen til det nuværende dilemma, eller at dens trufne beslutninger til at løse problemet kun kan gøre problemet endnu værre.
Den bagvedliggende årsag til dn nuværende krise er regeringens forsøg på at opjæve i naturlovene.
Den første naturlov er: Alting forandrer sig. Den anden naturlov er: Forandring kræver tilpasning eller at man uddør. Den tredje naturlov er: Hver gang regeringen gør noget for at ophæve disse love, bliver tilstanden blot værre.
Disse tre naturlove er bevist af historien. Alle de fremskridt som et samfund, siden tidernes begyndelse, har gjort er resultatet af en individuel kraftanstrengelse og af kreativitet. Regeringer har ikke gjort noget. Regeringer kan ikke skabe noget. Regeringer kan kun begrænse, omfordele og i det store og hele besværliggøre de initiativer enkeltpersoner sætter igang.
Det nuværende rod for eksempel er hovedageligt et resultat af, at regeringen forsøgte at påtvinge samfundet noget samfundet burde gøre - eller ikke gøre - af egen vilje. Særligt i de sene 1960'erne og de tidlige 70'ere troede et betydeligt antal mennesker, at alle skulle have "ret" til at eje et hus. Disse mennesker valgte med succes en præsident og et tilstrækkeligt antal kongresmedlemmer for at kunne gennemføre Community Reinvestment Act i en bestræbelse på at skabe boliger til alle.
Som en konsekvens tvang regeringen bankerne til at yde lån til mennesker der normalt ikke ville være kvalificerede til et sådant. For at sikre at bankerne ville udstrække kreditten til ukvalificerede lånere, indvilligede regeringen i at købe de risikofyldte lån fra de private lånere gennem en særlig regeringsunderstøttede selskaber, Fannie Mae (Federal National Mortgage Association,FNMA eller Fannie Mae)Freddie Mac, (Federal Home Loan Mortgage Corporation, FHLMC eller Freddie Mac) blev skabt meget hurtigt med det formål at give garantier for de risikofyldte lån.
På et frit marked ville disse lån aldrig være blevet ydet. Regeringen, i sin visdom, gav garanti for disse lån ved at skaffe pengene til disse særlige selskaber. Disse regeringsunderstøttede selskaber skabte derpå noget de kaldte "tilbagebetalingssikkerhed." Denne "sikkerhed" er et dokument der angiver en gruppe af disse risikofyldte lån og overfører en nærmere fastsat procentsats af værdien af disse lån til en privat investor til en garanteret rentesats i en ikke nærmere angivet tidsperiode mod betaling af et nærmere fastsat beløb. Det regeringsunderstøttede selskab betaler igen investoren den nærmere angivne rente over den angive tidsperiode med betalingerne fra de oprindelige lånere.
I årevis er disse risikofyldte regeringssikrede lån blevet lavet om og gensolgt af de regeringsunderstøttede selskaber. Da de oprindelige, ukvalificerede lånere begyndte ikke at kunne betale og de regeringsunderstøttede selskaber begyndte heller ikke at kunne betale deres sekundære investorer, måtte de regeringsunderstøttede selskaber, ligesom de private investorer, der stolede på de regeringsunderstøttede bureauer, da henvende sig til at regeringen for at benytte sig af muligheden for betaling af de regeringsgaranterede lån.
Dette er et klassisk eksempel på, hvordan regeringens bestræbelse på at gøre noget den mener den burde gøre blot er med til at forværre tingene. Regeringen har måske magten til at yde en "boligret" til alle, men den har ikke ressourcerne til at gennemtvinge det.
Skaberen gav alle levende skabninger retten til liv, frihed og til at søge efter lykke - ikke en "ret" til en bolig. Regeringens bestræbelser på at sætte Skaberen ud af spillet vil hver gang ende med en katastrofe.
Det ser dog ikke ud til at regeringen vil lære noget som helst. Økonomiens kollaps der skyldtes Senatets indblanding i det frie marked ignoreres af regeringen. Lederne i Kongressen er hurtige til at give skylden til grådige kapitalister og ignorerer eller benægter at det er regeringen der må bære hovedparten af skylden for miseren.
Denne krise er imidlertid småpenge i sammenligning med det kollaps der uundgåeligt vil komme som et resultat af regeringens nuværende plan om at tage hånd om energikrisen. Regeringen mener at vide bedre om menneskers behov for energi, end det frie marked.
I et frit marked ville entreprenører investere private midler i de mest økonomiske, mest effektive energikilder og gøre dem tilgængelige for forbrugerne til den lavest mulige pris. Når disse energikilder derpå tørrer ud vil nye kilder blive udviklet af private investorer i deres søgen efter et livsudkomme. Sådan arbejder det fire marked.
Den samme "ideologi" fra regeringen der krævede en "ret" til bolig kræver nu, at regeringen forbyder private investorer at benytte den billigste mest effektive energikilde. Ud fra denne "tåbe-ideologi" vil regeringen tvinge private investorer til at benytte dyrere, mindre effektive energikilder og derpå tvinge forbrugerne til at betale meget, for meget mindre energi.
Der er adskillige navne man kan hæfte på samfund, hvor regeringer dikterer, hvad markedet skal producere, og hvad forbrugerne skal købe; Det frie marked er ikke et af dem. Amerikas grundlæggere respekterede såvel Skaberen som naturlovene. Regeringsformen de skabte var udformet således at begge blev adlydt. I stedet ønsker denne regering nu at krænke den ene og ophæve den anden.
Andre artikler af Henry Lamb ved klik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar