Om præsidenter, race og hårvækst

Skal jeg kunne lide ham fordi han er Præsident?

---

Burt Prelutsky

Hvis jeg hører endnu en person påpege at Obama er præsident, og at det er vor pligt at støtte ham, går jeg altså amok. For det første bryder jeg mig ikke om at blive mindet om, at han faktisk vandt valget og at det ikke blot er en dårlig drøm som jeg snart vil vågne fra, ligeså snart vækkeuret ringer. For det andet var der en meget god grund til at jeg stemte på John McCain, og den havde intet at gøre med at jeg havde store forventninger til manden men alt at gøre med min overbevisning om, at Obama er en venstrefløjsideolog.

At dømme ud fra hans administration i den tid der er gået da må jeg altså omvurdere min holdning. Han er endog værre end jeg frygtede. Det har været den ene katastrofe efter den næste. Hans udnævnelser har været en række af pinligheder. Hans nærmest påtvungne salg af Pelosi-Reid trillion dollars hjælpepakken får ham til at lige den værste Store Stygge Bastian. Når man tager i betragtning at han blev solgt til os som en yderst veltalende og redelig mand der havde fødderne på jorden da minder hans brug af teleprompter ved pressekonferencer mig om Troldmanden fra Oz, dukkeføreren bag tæppet. Man kan måske fjerne manden fra Chicago, men man kan ikke tage Chicago væk fra manden.

Faktisk så aner jeg ikke hvorfor nogen fortsat synes han er så vidunderlig. Det kan være det er ligesom de der kvinder der gifter sig med charmerende fyre, blot for at opdage, efter at løfterne er indgået, at fyren er en hustrumishandler. På trods af de sorte øjne og de flækkede læber er damerne alt for flove til at ville tilkalde Politiet og lade deres venner og slægtninge opdage, hvilket fjols de har været. Den måde Obama jetter rundt i Air Force One, der samtidig koster skatteyderne bunkevis af penge hver gang den letter, da burde man tro at miljøtosserne ville give ham en lærelektion. Men vi har jo set med Al Gore og Robert Kennedy Jr. at hvis blot man er venstreorienteret, da er det det eneste der kræves, at man siger det rigtige om fossile brændstoffer, man behøver faktisk ikke at tro på det.

Spørgsmålet der bliver ved med at kræve et svar er, om Obama nogensinde siger noget af ægte overbevisning. Selv da han talte varmt for den såkaldte stimulus- pakke benyttede han sig at dobbelttale. Obama svor at den ville skabe eller bevare 4 millioner arbejdspladser. Nuvel jeg kan ikke sværge på at være ekspert i Obama taler, men for mig lyder det som han hævder, hvis på et eller andet tidspunkt i fremtiden der blot er 4 millioner amerikanere der stadig har arbejde, ja så har han holdt ord.

Det som virkelig forbavser mig er ikke at Demokraterne sammen med de svagtbegavede Republikanere, Specter, Collins og Snowe, stemte for pakken, skønt ingen havde haft tid til at gennmgå de 1000 sider den indeholdt. Trods alt vidste de, selv uden at kende detaljerne, at formålet med lovgivningen var at opsuge endnu flere penge og magt til dem selv, og derved afslutte det arbejde der begyndte for 75 år siden med FDR. Det der forekommer mig sørgeligt deprimerende var at, ifølge en nylig forspørgeselsundersøgelse da godkendte et flertal af amerikanerne vedtagelsen, skønt de var overbeviste om, at den ville skade og ikke hjælpe dem. Måske har politikerne virkelig ret til at behandle os så foragteligt som de vitterligt gør.

Et af formålene med loven, den del der omhander sundhedsomsorg, giver helt sikkert de føderale bureaukrater magt til at bestemme, hvor mange penge og hvor meget der skal forbruges på de ældre. Hvis du troede HMO's var slemt, så har du ikke set det værste endnu. Da jeg hørte om det, blev jeg omgående mindet om en film fra 1973 ved navnet "Soylent Green" Titlen på denne film med Charlton Heston og Edward G. Robinson henviste til det produkt der kom fra det mystiske Soylent Corporation. Charlton Heston brugte det meste af filmen til at finde ud af at produktet Soylent Green var ældre mennesker der blev forvandlet til proteinkiks.

Som om Obama ikke er irriterende nok, så er den måde han hele tiden stikker hagen mod sky, næsten som om han hylder Benito Mussolini, tilmed slæber han en hovedanklager ind der kalder hvide amerikanere kujoner fordi, ifølge ham, så er vi ikke tilstrækkeligt optagede af ærlige samtaler om racesprøgsmål.

Jeg har det indtryk at Eric Holder er noget uklar over, hvad hans job går ud på. Han er altså blot regeringens chefadvokat. At være den offentlige rappenskralde er, med hans chefs udødelige ord, ikke det han får penge for.

Det ser ud til at mens Holder indrømmer at nu for tiden er arbejdspladserne når det drejer sig integration udmærkede, da er han bekymret over at der "ikke er nogen tydelig sameksistens mellem hvide og sorte i sociale sammenhænge. Om lørdage og søndage adskiller Amerika anno 2009 sig ikke, på noget område, særligt meget fra som det var for 50 år siden."

Denne arrogante klovn, der til trods for han var med i Bill Clintons's benådning af Marc Rich, ændrede straffene for 16 Puerto Ricanske terrorister og en håndfuld arabiske ballademagere, fik jobbet af den eneste grund, - at han er sort. Han vil gerne have ærlig snak? Fint med mig. For det første, så bruger hvide amerikaner ikke særlig meget tid på at dvæle over nogens race. De har alt for travlt med at skaffe til dagen og vejne og opdrage deres børn. For det andet, så var det også hvide ikke byboere der var med til at vælge den første sorte præsident. For det tredje så tilbringer sorte såvel som hvide weekenderne med deres familier, som trods alt oftest er af samme race. For det fjerde, mange amerikanere tilhører kirker der er åbne for alle racer, skønt Holder's chef tilhørte en sort kirke kun for sorte i over 20 år. Jeg aner ikke hvilken kirke, om nogen, Holder kommer i, men hvis det at tilbringe kvalitetstid med hvide er så vigtig for ham så ville det måske være et godt sted at begynde. For det femte, hvor megen tid tilbringer vor nye chefadvokat med asiater og hispanic, eller er det kun de hvide han længes efter at være sammen med? For det sjette, betyder det at han vil begynde at invitere masser af ikke-sorte hjem til weekend barbecues og overnatninger? Og har han afklaret denne plan med fru Holder?

Så vidt jeg husker insisterede Barack Obama på, at han ville være den første præsident som ikke var belemret med racespørgsmålet.

Nogle har undret sig over, hvorfor jeg, der har så megen interesse i politik og politikere aldrig har forsøgt at blive valgt til et offentligt embede. Bortset fra, at jeg ikke ønsker at tilbringe megen tid sammen med politikere så er det eneste job jeg efterstræber det allerøverste. Det jeg mener er, hvem ønsker at være blot en af 435 kongresmedlemmer og så skulle høre på Nancy Pelosi dag ind og dag ud eller at være en af de 100 senatorer, og forsøge at holde sig vågen mens Harry Reid, Robert Byrd eller Barbara Boxer kværner løs?

At jeg skulle være præsident er usandsynligt, alt taler imod det. Det er ikke fordi jeg er jøde eller borgerlig, men det at jeg er skaldet, kort af vækst og har et skæg. Kendsgerningen er, at det er 53 år siden vi sidst valgte en skaldet præsident, og Eisenhower havde den fordel at han to gange var oppe imod den skaldede Adlai Stevenson. I næsten hvert præsidentvalg har det været den højeste der vandt. Nuvel den sidste mand der var præsident og som havde hår i ansigtet var William Howard Taft, som blot havde et overskæg, og det var helt tilbage i 1908. Den sidste mand med et skæg som blev valgt var James Garfiled i 1880, og han blev skudt og dræbt kort tid efter sit valg. Selv jeg kan læse skriften på væggen. Måske er grunden til at så mange middelmådigheder ender i Det hvide Hus den, at inderst inde er det langt vigtigere for os at de er høje, glatbarberede og har hår på hovedet, end at de er ærlige, ærværdige og patriotiske.

Burt Prelutsky

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=90618