mandag den 30. marts 2009

Kommunisme har ikke så dårligt et ry som nazismen

Kommunisme har ikke så dårligt et ry som nazisme, hvorfor mon?

Dennis Prager

Hvordan kan det være at når folk vil beskrive onde personligheder eller regimer da benytter de udtrykket "Nazist" eller "Facist" men næsten aldrig udtrykket "Kommunist?"

Når man taget summen af menneskelige lidelser som kommunisterne har forårsaget i betragtning - 70 millioner dræbte i Kina, 20-30 millioner i det tidligere Sovjetunionen, og næsten en tredjedel af alle kambodianere; decimeringen af den tibetanske og kinesiske kultur; det totalitære slaveri af nordkoreanere, kinesere, vietnamesere og russere; en generation berøvet menneskerettighederne i Cuba; og meget meget mere --- så hvorfor er "Kommunist" så i langt mindre grad et udtryk der giver afsky end "nazist?"

Der findes Mao restauranter i de større byer i Vesten. Kunne man forestille sig Hitler restauranter? Che Guevara T-shirts kan fås overalt, der findes dog ingen Heinrich Himmler T-shirts.

Problemet har afgørende betydning. For det første, uden moralsk klarhed har menneskeheden kun en lille chance for at undgå en dyster fremtid. For det andet kan årsagerne til denne moralske ubalance fortælle os en hel del om os selv i dag.

Her følger så syv årsager.

1. Kommunisterne myrdede deres egne, nazisterne myrdede andre folk. Under Mao døde omkring 70 millioner - i næsten udelukkende i fredstid! - omtrent alle kinesere. På samme måde blev rundt regnet 30 millioner russere dræbt under Stalin, og de som ikke var russere, f.eks. ukrainere var medlemmer af andre Sovejet nationaliteter. Nazisterne dræbte kun meget få tyskere. Deres ofre var jøder, slaver og medlemmer af andre "ikke-ariske" og "inferiøre" menneskegrupper. "Verdensopinionen" - denne intetsigende moralske forestiling - fordømmer tilsyneladende mord på medlemmer af en gruppe som mindre vigtig end mord på en anden. Det er en af grundene til at drabet på sorte af sorte i Congo lige nu kun har meget lidt opmærksomhed hos "verdensopinionen." Men hvis en israelsk soldat bliver anklager for at have dræbt en kvinde i Gaza og to børn, så straks kommer det på forsiden af verdensaviserne.

2. Kommunismen er baseret på teorier der lyder så dejlige; Nazismen er baseret på teorier der lyder vamle. Intellektuelle, blandt hvilke findes de der skriver historien, bliver forført af ord -- i så høj grad at gerninger bedømmes som værende betragteligt mindre vigtige. Kommunismens ord er langt mere intellektuelle og appellerende for den moralske sans end den onde og debile nazisme. Kommunismens monstrøse ondskaber er der ikke blevet fokuseret på halvt så meget som nazismens monstrøse ugerninger. Kommunismens ugerninger er i betydelig grad blevet betragtet som perversionerne hos en smuk doktrin (skønt kristne der har begået ondt i kristendommens navn aldrig bliver betragtet af de samme mennesker som om de havde perverteret en smuk doktrin), hvorimod nazistiske overgreb er blevet opfattet (helt korrekt) som det logiske og undgåelige resultat at Naziidologien. Denne forførelse med ord mens man ignorerer ugerningerne hos kommunismen har været den afgørende faktor i den stadige appel hos venstrefløjen til de intellektuelle. Hvordan kan man ellers forklare at Che Guevara og Fidel Castro tiltrækker så mange venstrefløjs intellektuelle, andet end at de bekymrer sig mere om de smukke ord end de ser på de onde ugerninger?

3. Tyskerne har gennemgribende afsløret og fremvist nazismens ondskaber, har påtaget sig ansvaret for dem og forsøgt af sone dem. Russerne har ikke gjort noget lignende vedrørende Lenin og Stalins rædselsgerninger. Faktisk er det en tidligere KGB mand der kører Rusland, Lenin bliver stadig æret, og med ordene af den ruslandhistorikere Donald Rayfield fra Univeristy of London, "benægter folk stadig formodning om eller implikantionen af Stalin's holocaust." Heller ikke Kina på nogen måde afsløret og afklædt alle tiders største massemorder Mao Zedong. Mao æres stadig i Kina. Indtil Rusland og Kina anerkender den ondskab deres lande har foretaget under kommunismen vil kommunismens ondskaber forblive mindre anerkendt af verden end den tyske stats ondskab under Hitler.

4. Kommunismen vandt, nazismen tabte. Det er vinderne der skriver historien.

5. Intet slår Holocaust. Indfangning af praktisk talt enhver jødisk mand, kvinde barn og baby på det europæiske kontinent og udryddelsen af dem er uden historiske paralleller og aldrig set før. Kommunisterne dræbte langt flere end nazisterne men de nåede aldrig op på Holocaust i en systematisk mordfremfærd. Det helt specielle ved Holocaust og den enorme opmærksomhed man giver den har hjulpet med til at sikre af nazismen har et langt værre ry end kommunismen.

6. Der er, for at sige det enkelt, en udbredt uvidenhed om kommunistiske ugerninger sammenlignet med nazismens. Uanset at såvel højre som venstrefløjen fordømmer nazismen og underviser i den onde historie så er det venstrefløjen der dominerer på undervisningsområdet og derfor er der næsten ingen der lærer om kommunistiske ugerninger. Ligeså meget som de intellektuelle på venstrefløjen kunne argumentere for, at de fordømmer Stalin og det nordkoreanske regime så er det dog kun få der fordømmer kommunismen. Som franskmændenne siger "pas d'enemis a la gauche," eller "ingen fjender til venstre." Det passer virkelig på kinesisk, vietnamesisk og cubansk kommunisme. Hold øje med dit universitets kurser og læg mærke til, hvor mange lektioner der gives i kommunistisk totalitarisme eller massemord sammenlignet med antallet af lektioner om nazismens umoralske handlinger.

7. Endeligt, efter venstrefløjens mening var den "sidste gode krig" Amerika udkæmpede, 2. Verdenskrig. Krigen mod tysk og japansk fascisme. Venstrefløjen betragter ikke Amerikas krig mod kommunistiske regimer som gode krige. Krigen mod den vietnamesiske kommunisme betragtes som umoralsk og krigen mod koreansk (og kinesisk) kommunisme ignoreres.

Indtil venstrefløjen og alle dens institutioner anerkender hvor ond kommunismen har været vil vi fortat leve i en moralsk forvirret verden. På den anden siden den dag venstrefløjen kommer til forståelse af kommunismens arvegods, når det drejer sig om menneskelig fornedrelse, se det vil være et positivt tegn på, at verdens moralske kompas endeligt er begyndt af vise rigtigt.


Dennis Prager hosts a nationally syndicated radio talk show based in Los Angeles. He is the author of four books, most recently "Happiness is a Serious Problem" (HarperCollins). His website ishttp://www.dennisprager.com/. To find out more about Dennis Prager, visit the Creators Syndicate Web page at http://www.creators.com/.


Andre artikler af Dennis Prager ved klik.

1 kommentar:

  1. Det er på høje tid, vi nu får et museum for Kommunismens ugerninger.
    Nazismen var kun en dværg sammenlignet med den kommunistiske kæmpe.

    falkeøje

    SvarSlet