søndag den 31. maj 2009

Ubegrænset energi er på vej! Stjernekraft

Drømmen om ubegrænset energiforsyning

Cliff Thier

Er dette begyndelsen til enden for oliedespoternes magtvælde?

Hvad er Putin uden sin olie? Hvad med Chavez? Hvordan kan Iran klare sig uden olien? Saudiarabien uden olie?


Livermore, CA - En fusionindretning der benytter laserkraft til at forvandle små iltkugler til termonuklear energi er åbnet i Californien idag.

Indretningen regnes for at være den første, der kan skabe mere energi end den forbruger og frigive ti til 100 gange mere energi end den krævede laser energi der skal til for at igangsætte fusionen.

Man håber på at det 3.5 milliard dollars dyre National Ignition Facility (NIF) vil bane vej for kommercielle laser kraftværker - der vil kunne give ren, næsten ubegrænset energi.

Thomas Lifson tilføjer:

Det er ikke sandsynlig at det vil give afkast hurtigt, men måske om ti eller tyve år vil vi have fået frembragt en vigtig energikilde med denne nye teknologi.

Image
Billedet: Al energien fra NIF's 192 stråler rettes ind i en guldcylinder der kaldes hohlraum, og som er på størrelse med en enkrone. En lille kapsel inden i hohlraum indeholder atomer af deuterium (ilt med en neutron) og tritium (ilt med 2 neutroner) der giver næring til forbrændingsprocessen.

NIF laserne - de kraftigste i verden vil rette 192 lysstråler mod et område på en halv kvadratmillimeter i et glimt der varer 5 milliardedel af et sekund. Strålerne giver en chockbølge der rammer ind i en lillebitte kugle af frossen ilt. Dette forårsager en temperatur på ti millioner grader celsius og et tryk svarende til millioner af atmosfærer. Derved efterlignes de forhold man ser i en stjerne. Iltatomet forbrænder og bliver til helium og energi.

John Lennons pagt med Satan

John Lennon indgik pagt med Satan, hævder ny bog
Forfatter mener at 'Paul er død' sporet var om John Lennon.



The Beatles metoragtige fremkomst, hidtil uset i populærkulturen og uden konkurrence i næsten fire årtier efter at bandet gik i opløsning, kan i det mindste delvis forklares, siger en ny bog, ved en pagt som John Lennon indgik med Djævelen.

I bogen "The Lennon Prophecy," afslører forfatteren Joseph Niezgoda at Lennon var besat at okkultisk magisk numerologi, og af at være større en Elvis Presley, og han betroede sin ven Tony Sheridan, at han havde indgået en sådan handel. Bogen gør sig også til talsmand for at "dødssporene" der længe blev kædet sammen med Paul McCartney faktisk var underforståede budskaber der pegede frem til Lennons skæbne.

Bogen er skrevet af en livslang Beatles fan og musiker og bogen har hypoteser om den pagt der blev indgået lige før bandet fik sin første større succes og sluttede 20 år senere med mordet på Lennon i New York af Mark David Chapman, der senere hævdede at være besat af dæmoner, som han fik uddrevet mens han var i fængslet Attica State Prison, dømt for mordet.

"Chapman sagde. at da den sidste dæmon forlod hans krop fik han grunden til at han var besat at vide," fortalte Niezgoda WND. "Det var for at vise Satans store magt i verden at han benyttede mordet på John Lennon som værktøj. Jeg har altid haft en intuitiv tro på.... at den rigtige ophavsmand til denne historie er Satan. og at jeg blot er budbringeren."

Selvfølgelig vil mange afvise den holdning, at der er en ægte ånd ved navn Satan. Andre vil ryste på hovedet af ideen om at mennesker kan indgå i pagter med ham, og som efterfølgende kan resultere i virkelige handlinger.

Derfor benyttet Niezgoda et kapitel til det der måske kan overraske mange læsere, om ret så godt dokumneterede sataniske pagter - herunden beretningen om Johann Faust, der i Renæssance perioden, opnåede en berømmelse og rigdom der kunne sammenlignes med Lennons og the Beatles fire århundreder senere. Han fik også en utidig, mystisk og grotesk uforklarlig død 20 år senere.

Mens Faust pralede af at kunne udføre flere mirakler end Jesus Kristus da skabte Lennon megen kontrovers ved at prale med, at hans band var mere berømt end Jesus Kristus.


"Hvis John var gået ind på en 20 årig pagt med Djævelen om rigdom og verdensberømmelse så sluttede den kontrakt den 8. december 1980, med hans voldsomme død," sagde Niezgoad. "Ved at tælle 20 år tilbage, var der så noget usædvanligt i historien om Beatles som kunne være sket i december 1960?"

Faktisk, skete der noget husker Niezgoda. Den 27.12.,1960 spillede the Beatles i Town Hall Ball Room i Litherland, England.

"Det siges at efter denne ene nats optræden da så the Beatles sig aldrig tilbage," husker Niezgoda. "Hvert medlem af the Beatles husker denne aften som vendepunktet i deres karrierer."

Straks efter denne mindeværdige optræden begyndte the Beatles at spille i Liverpool's Cavern Club, hvor de blev et lokalt fænomen. Så flyttede de til Hamburg, hvor det tyske publikum gik amok.

Denne begivenhed markerede også begyndelsen til Lennons gennemført anti-kristne opførsel. I bogen "The Love You Make" af Peter Brown genkalder han sig, hvordan Lennon iførte sig et hundehalsbånd lavet af papir, hvordan han lavede et papirkors og begyndte at prædike til publikummet i Hamburg - og tegnede et ondskabsfuldt billede af Jesus hængende på korset iført et par hjemmesko.

Senere også i Tyskland, på en Langfredag, angreb Lennon en gruppe nonner med en legemsstor figur af Jesus på korset der hængte fra hans balkon.

"Da søstrene stirrede med forbavselse på dette gudsbespottelige skuespil begyndte John at smide Durex kondomer mod dem fyldt med vand," skriv biografen Albert Goldman.

Pete Best, den oprindelige trommeslager i bandet var også vidne til en sådan opførsel og skrev om det i sin egen bog, der omtaler hvordan Lennon urinerede på en anden gruppe af nonner fra sin balkon mens han proklamerede, "Regndråber fra Himlen!"

Dette var blot nogle af de måder, hvorpå Lennon stod op imod og generede kristne troende - tilsyneladende uden nogen anden grund end for egen morskabs skyld.

Bogen benytter et helt kapitel til at berette om Lennons barndom fuld af tragedier, skuffelser og sorg. Hans mor Julia og hans far Freddie kæmpede om forældremyndigheden over den unge John. Som 5 årig blev han tvunget til at vælge, hvilken forældre han ville bo hos. Han valgte først sin far. Men da hans mor spurgte ham om han var sikker, blev det hos hende.

"John glemte aldrig denne rædselsfulde hændelse," skriver Niezgoda. "Den efterlod et varigt ar og stærke følelelser af usikkerhed, og næsten 20 år skulle gå før han så sin far igen."

Livet med mor Julia var ikke godt. Han var ofte efterladt alene hjemme og havde svært ved at sove. Lennon husker senere at hun "ikke prostituerede sig for penge, men for silkestrømper."

Som 6 årig løb Lennon hjemmefra for at bo hos sin tante Mimi. Han lærte hvilke sporvogne han skulle tage ved at se på kvaliteten af deres sorte lædersæder, forklarede han.

"Den dag i dag er jeg glad for sort læder," sagde han senere. "Jeg får trøst derigennem."

Undertiden kunne han blive samlet op af voksne, der var bekymrede for hans sindstilstand og velbefindende og bragt til en lokal politistation.

"Jeg kunne aldrig forklare min situation rigtigt," plejede han at sige.

Lennons problemer fortsatte igennem skolen - han havde kun lidt interesse i at lære i klassen, og viste foragt for lærerne, forlod timerne, røg og bandede, snød til eksaminer, stjal slik fra de andre børn og begik rapserier af cigaretter for at få penge.

Han blev smidt ud af et religiøs kor fordi han benyttede obskøne ord i salmerne.

En anden biograf skrev: "John gjorde regelmæssigt nar at kirkefolk og gejstlige, lavede parodier på salmerne og tegnede blasfemiske tegninger af Kristus på en måde som kun en tidligere troende kan."

Måske for at kompensere for sin barske barndom blev Lennon helt opslugt af at være rig og berømt.

Pete Best huskede, hvordan Lennon kunne sige at han ville helt op til toppen - uanset metoden.

"Hvis det betyder vi skal udnytte eller snyde folk, så er det det vi skal gøre for at nå målet," citerer Best Lennon for at sige. "Det er ligegyldigt hvad der kræves. Det betyder måske nogle knuste hjerter, men når jeg først er deroppe, så kommer der andre boller på suppen. Jo, det sagde han. Jeg og ikke 'os.' Det var den rigtige John Lennon, enestående, underholdende, men hensynsløs."

Niezgoda henviser til den hidtil usete og ikke endnu overgåede "mani" der var omkring the Beatles, som et af de mest slående spor der peger på noget overnaturligt omkring deres karriere.

"John, Paul, George og Ringo var dygtige talentfulde skribenter og musikere --- som det så godt er bevist af deres solo karrierer," fortalte Niezgoda WND. ""Men hvad var det der i begyndelsen afskilte dem fra deres samtidige? Hvad var det der løftede dem så højt op i løbet af nogle få år, fra at være total ukendte til at være det største show på Jorden? Da de rejste til Australien i 1964, hvilken jordisk magt forårsagede så at 400000 fans samledes udenfor deres hotel for blot at få et glimt af fire unge knægte fra Liverpool? Hvordan kan man logisk forklare de 20 nummer eet hits på en så kort periode som seks år?

"Intet før eller siden er kommet så tæt på at være i nærheden af den hurtige og vidtbredte følelsesmæssige pandemiske hysteri omkring the Beatles. Jeg kan blive ved med at opliste deres ikke jordiske succeser, som der ikke kan gives en forklaring på. At prøve at forklare og finde frem til kilden for the Beatles berømmelse og rigdom er som at forsøge af forklare magi."

Da de var på toppen af deres popularitet blev fans besatte af, hvad de mente var henvisninger i deres musik på dødsfald i bandet. På den tid var fokus på spekulationer om, at McCartney var blevet dræbt i et biluheld og erstattet af en der lignende ham.

Selv ikke en pressekonference som Paul holdt kunne overtale de edssvorne af teorien om at han faktisk var den ægte. Hvor virker det dog tåbeligt efter McCarnetys lange og flotte solokarriere sidenhen.

"Mistanken var imidlertid ikke uden mening," forklarer Niezgoda. "Sporene var der, og de var for mange til at kunne ses bort fra. De behøvede blot at blive betragtet med nogle andre briller for at skabe ikke et billede af en tidligere konspiration, men af en fremtidig tragedie. Når den behandles som en mulig profeti, peger sporene helt klart ikke på Paul, men på John Lennon."

Niezgoda er overbevist om at the Beatles fik hjælp fra det overnaturlige -- ikke kun med deres rejse til toppen, men med disse "spor" der virker så overbevisende og peger på, at der var noget der ikke var passende i bandet the Beatles. Han er ikke glad for sin konklusion. Han forekommer, som livslang Beatles fan, at være dybt berørt.

"Jeg har altid måttet forholde mig til den konstante konflikt mellem min kærlighed til deres musik og det onde som jeg fornemmer omgiver den," fortalte han WND. "Jeg har blot forsøgt at finde hoved og hale på det hele med hjælp af denne bog.

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=97837

lørdag den 30. maj 2009

Fra hadet til elsket!

Bekæmp antiamerikanismen når du er i Rom

Spike Spencer

Vi har alle hørt den gamle talemåde, "Når du er i Rom, da opfør dig som Romer." (Skik følge eller land fly) Nuvel det betyder ikke korsfæstelser, verdensdominans og pædofili. Det betyder blot at leve som de lokale. Fald ind. Vi som amerikanere er berygtede for at gøre nøjagtig det modsatte. Vi burde virkelig alle i samlet flok gøre vort bedste for at være ordentlige rejsende så vi ikke fortsætter med at være de møgiriterende fjolser for resten af verden der altid holder øje med noget de kan hade os for. Jeg har været et sådant fjols førhen, og hermed undskylder jeg til hele verden. Jeg er blevet klogere.

Men alligevel, hade os? Javel. Men hvorfor krydser mennesker så havet i småbåde, risikerer deres liv under rejsen for at nå dette frygtelige land? Hvorfor kommer mennesker fra hele verden til os for at få den bedste sundhedshjælp, når vi nu er sådanne nogle skiderikker? Hvordan kan det være at enhver kan komme til vor land, ikke kan tale sproget, og efter nogle få år er han blevet velhavende? Lad mig nu hjælpe jer liberale derude: Muligheden, Friheden, Kapitalismen, Religionsfriheden, Ytringsfriheden (nuvel en slags) Stolthed, Patriotisme. Vi har været et håbets havn overalt på jorden i over 230 år. Vi er stadig det mest succesrige og velstående land som jorden nogensinde har set. Vi deler ud af vor velstand langt mere end nogen anden nation på jorden. Vi har udgydt mere blod end noget andet land for at give andre de samme frihedsmuligheder som vi nyder. Så mon ikke det drejer sig .... om jalousi for det meste?

Heldigvis for os har vi nu en gruppe af visionære ledere der gør alt de kan for at få fjernet verdens had mod os. Ting såsom at være underdanige og søge godkendelse hos langt mere barbariske lande, ved at antage en socialistisk regeringsstil der jo har virket så godt i Europa og sikre os at vi går fallit så vi kan komme ned på deres økonomiske niveau. Se det burde fjerne al denne modbydelige jalousi.

Jeg elsker at rejse. Nogle af Jer kender mit øgenavn, "Den rejsende Eventyrer." Jeg har spist haggis i Skoland, undgået at komme i kløerne på ludere, jeg har fået min tegnebog stjålet i Barcelona (og jeg 'stjal' den tilbage, ja den Sangria). Jeg har været midt i en ordentlig fest i Montreal i anledning af at verdensmesterskabet i fodbold gik til Frankrig, og jeg er blevet kronraget af en buddhistmunk ved et kloster på Mount Koya, Japan. Jeg har spist kænguru i Tasmanien, sejlet jetbåd i New Zealand og prøvesmagt Guinnes øl direkte fra hanen i Dublin. Jeg har snorklet ved Jamica, slikket på en gletscher i Alaska, og ædt, et eller andet i Sydkorea. Mens jeg skriver det her er jeg ombord på et fly på vej tilbage fra en af de mest kosmopolitsike byer i verden; New York City. Jo, jeg har set mig omkring.

Hvorfor nu alt dette? Fordi ligesom vi borgerlige har det svært her i vort eget land, således får ALLE amerikanere med grovfilen af medierne i andre lande. Vore medier har virkelig en stor medvirken til dette. Takket været Internettet kan det meste af verden nu overvåge os. Det kan være en velsignelse og en forbandelse. Vi kan i det mindste nu få alle sider af historien. Men for det meste serveres den samme forvredne vision af, hvem vi virkelig er som land gennem de førende medier. Disse andre lande har ikke frihed, som vi har gennem Forfatningen, til at rejse sig og udstille løgnene. De har ikke det der brændende ønske om at skabe deres egen skæbne. De har; imidlertid et brændende ønske om at få goder gennem andres arbejde, at være så hensynsløse overfor os som det behager dem. Nyde alle de goder som der tilbydes dem uden vederlag. Åh ja, dejligt et godt stykke brød, en kande vin og dertil en svidende foragt for amerikanere. Lækkert.

Hvordan klarer vi dette skisma? SANDHED!!!!

En af mine venner i Tyskland blev fornylig spurgt af en borger derovre om Dick Cheney virkelig var medlem af Ku Klux Klan ligesom David Duke? Nej, og atter nej, men Robert Byrd, Demokrat fra West Virginia var. Bingo. Hvem i alverden regner dog med, hvad et røvhul som David Duke foretager sig? Undskyld mine liberale venner, denne racistiske nimrod har ingen forbindelse med Det Republikanske Parti. Vi vil ikke have ham ind. Men mon ikke han kan overtage Byrd's plads hvis du spørger.

Min pointe er, at ligeså svært det er at finde frem til sandheden herhjemme, ja da må det være dobbelt så svært i udlandet. Jo de er allerede for de fleste vedkommende socialister og på vej mod Syden og det hurtigt. Jo, de er for det meste allesammen i økonomisk morads og selvfølgelig giver de os og kapitalismen skylden. Og jo, lige som de liberale hos os selv så er det at tale med dem ligeså morsomt som en endetarmsundersøgelse udført af Edward Saksehånd. Men ligesom vi forsøger at sige fra her må vi også gøre det derovre. Vi skal gøre det taktfuldt, respektfuldt og med et stort smil. Vi skal påpege fejlene og misforståelserne som de bliver påduttet af vore egne og deres medier. Vi skal endnu engang være et sandhedens lys for resten af verden. Det er ikke en ret vi har, men det er vor pligt.

Hvis du vælger at gå denne vej, så gør dit allerbedste for at bevare fatningen. Især når det drejer sig om de virkelig obskure konspirationsteorier. Hold da op, hvor de smider dem i hovedet på mig! Mange tror dog de mærkeligste sager. Så når du er i udlandet, ret ryggen, drik et godt glas vin og slap af. Følg strømmen gør som de lokale. Vær i godt humør, bliv ikke vred. Lad Hawaii skjorten blive hjemme og endnu engang, slap af. En del af det smukke ved at rejse er at tilpasse sig den fremmede rytme. Gør ikke dig selv til en skydeskive. Husk, ligeom her i Amerika, der er så mange mennesker over hele kloden der elsker os, ærer os og ønsker at have vore friheder. Opsøg de mennesker og giv dem en øl. Eller en saké. Eller en Cabernet.

Eller du kan opsøge en jamrende venstreorienteret og bønfalde om tilgivelse fra mennesker der allerede har besluttet sig for at tro de falske informationer. Falske inforamtioner som du har været med til at bekræfte dem i. Falske informationer som du måske står for og som skader verdens syn på os. Sandheden er så radikal anderledes og jo, jeg anklager Jer liberale for verdens syn på os. Ikke Bush, ikke kapitalismen; men den konstante og aldrig ophørende bestræbelse på at give Amerika førsteskylden for alle verdens trængsler. Især når du rejser i udlandet. Hvorfor venter i skamløse politikere på at komme til andre lande for at oplade jeres radikale venstreorienterede synspunkter? Åh jo, fordi vi herhjemme ville kunne stemme Jer ud af jobbet. Men heldigvis kan i føle Jer sikre fordi de førende medier vil aldrig give oplysninger om disse pinlige øjeblikke i deres sande lys. Kujoneri, rent kujoneri. Hvordan kan i forsvare vort eget land på den måde? Skam Jer.

Vi burde være stolte over at vi er amerikanere. Det har vi god grund til. Enhver af os er repræsentant for dette store land. Lad os vende verdens syn. Lad franskmændende føre an i at være uden omtanke. Hvis vi gør det vi skal, kan vi ændre kursen. Konklusionen er, vær ikke en svækling. Så ret ryggen, men bliv ikke for kæphøj. Vær klar i mælet, men ikke for højtråbende. Vær stabil, solid og alvorlig, men forbliv troværdig. Vær stolt dog ydmyg. Og hvis nogen af en eller anden grund bliver provokerende; så fortæl dem at George Bush er en ond bastard af øglefolket fra Beltar7, der kom til Jorden for at imprægnere og kontrollere os alle med med mikroskopiske svampesporer så han kunne suge vore sjæle ud gennem vort venstre øre mens vi sover. Bush griner som en dyster fordrukken omvendt Julemand, mens vi allesammen glider ind i glemselens tåger, indtil han er mæt og endelig kan vende tilbage til sin hjemplanet som en brovtende helt. Den historie kaster uden tvivl en gratis drink af sig.

Spike Spencer Spike Spencer

Denne artikel af Soeren Kern kan også anbefales: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/12/uvidenhed-i-europa-om-usa-k.html

fredag den 29. maj 2009

Hvis jeg var djævelen

Hvis jeg var Djævelen...

Paul Harvey

Så ville jeg søge at få kontrol over den mægtigste nation i verden;

Jeg ville forlede deres måde at tænke på så de tror det hele drejer sig om menneskets bestræbelser, i stedet for velsignelser fra Gud;

Jeg ville fremme en holdning og tendens til at elske materielle ting og udnytte mennesker, - i stedet for det omvendte;

Jeg ville narre hele nationer til at stole på spekulation til fremme af vækst i statens indtægter;

Jeg ville overbevise folk om, at en reel karakter ikke er så vigtig når det drejer sig om ledelse;

Jeg ville lovliggøre det at dræbe ufødte babyer.

Jeg ville gøre det socialt acceptabelt at begå selvmord, og til formålet opfinde komfortable indretninger.

Jeg ville gøre synet på menneskeliv så ringe som muligt, således at dyrenes liv har højere værdi end menneskers.

Jeg ville fjerne Gud fra skolernes undervisning, således at blot det at nævne hans navn ville kunne føre til en retssag.

Jeg ville indføre stoffer der sløver sindet og som er rettet mod de unge, og jeg ville få sportsstjerner til at sige god for dem.

Jeg ville søge at få kontrol over medierne, så jeg hver aften vil kunne forurene sindet i familierne hen mod min dagsorden.

Jeg ville gå til angreb mod familiestrukturen, selve nationens rygrad.

Jeg ville gøre skilsmisse acceptabelt og let, endog noget smart. Hvis familierne nedbrydes så gør nationen også.

Jeg vil få mennesker til at udtrykke deres mest depraverede fantasier på lærred og på film, og jeg vil kalde det kunst.

Jeg vil overbevise verden om at mennesker er født som homoseksuelle, og at deres livsstil bør accepteres og efterlignes.

Jeg vil overbevise folk om, at rigtigt og forkert kan besluttes af nogle få der kalder sig selv autoriteter, og benævne deres agenda som politisk korrekt.

Jeg vil overbevise folk om at kirken er irrelevant og håbløst gammeldags, og at Bibelen kun er for de dumme.

Jeg vil sløve de kristnes sind, og få dem til at tro at bøn ikke er vigtig, og at trofasthed og lydighed er noget man vælger om man vil efterfølge.

Næ, forresten jeg tror jeg vil lade tingenes tilstand være som de i det store og hele er nu.

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=2815


Paul Harvey is the dean of U.S. radio commentators.

Skandale i Frankrig i klimadebatten

En rigtig videnskabmand i regeringen? Quelle Scandale!



Mon dieu skal franskmændene nu til at føre an i endnu en Oplysningstid i Europa og en ny fornuftens tidsalder? Climate Depot rapporterer:

Den franske præsident Nicolas Sarkozy ser ud til at være klar til at udnævne den anerkendte geofysiker og tidligere leder for socialist partiet Dr. Claude Allegre - Frankrigs mest fremstående skeptiker til global opvarmning - til chef for at det nye superministerum for industri og nyudvikling.

....Allegre, en tidligere leder for det franske Socialistparti, og medlem af såvel det franske som det amerikanske videnskabernes akademi var en af de første videnskabsfolk der slog alarm om frygten for global opvarmning for 20 år siden, men nu siger han at grunden til klimaforandringen er 'Ukendt.'

Allegre har skrevet mere end 100 videnskabelige artikler, 11 bøger og modtaget adskillige videnskabspriser herunder Goldschmidt medaljen fra Geochemical Society of the United States.

....Allegre var en de 1500 videnskabsmænd der underskrev en udtalelse den 18. november 1992, med titlen 'Videnskabsfolk i verden 'Advarsel til Menneskeheden,' hvori der advaredes om de potentielle farer ved global opvarmning.' Allegre tror imidlertid nu, at hysteriet om den globale opvarmning er drevet af penge. 'Den hjælpeløse protests økologi er blevet til en meget lukrativ forretning for nogle mennesker' forklarede han.

.....Allegre gjorde nar af, hvad han udtrykte som "den globale opvarmnings dommedagsprofeter" i en artikel fra september 2006. Allegre har latterliggjort drivhusfanatikerne hvis proklamationer består i at 'overbetone menneskets rolle på klimaet uden at gøre andet, end organisere konferencer og forberede protokoller, der ingen betydning har.'

Uden tvivl er opvarmningsinkvisitionen allerede nu igang med at planlægge, hvordan man koger Allegre i olie (fra oliekilderne)

Ecrasez l’infâme, Nicolas!

  • Billedet forestiller Marquise du Chatelet som muse for Voltaire, der sender Isaac Newtons himmelske indsigt ned til Voltaire. Er som vignet til deres bog 'Eléments de la Philosophie de Newton.'

Carter, Shahen og Khomeini..og forræderi

Er Jimmy Carter skyldig i forræderi?


Michael Evans
 

Den 20. januar bekendtgjorde Jimmy Carter en ny plan for fred i Mellemøsten og appellerede til Præsident Barack Obama om at fuldføre planen. Han mødtes med Obama nogle få dage før indsættelsen i et forsøg på at få ham til at indse det som den tidligere præsident kaldte en "unødvendig krig" i Gaza. Carter har længe været den ordførende i forsøget på at etablere videregående forhandlinger med Hamas' terrorist ledere. Det forekommer som om hans indflydelse allerede har haft indflydelse på Obamas Mellemøst politiske planer.

Vore dages samfund er til overmål fyldt med makeovers, alt fra den helt store makeover af hjemmet til det samme når det gælder enkeltpersoners makeover - alt fra plastickirurgi, til botox, til læbeoperationer og andre kosmetiske forbedringer. 

Imidlertid fandt en af alletiders mest ekstreme makeover sted i Frankrig i de sene 1970'ere da den dystre Ayatollah Ruhollah Khomeini blev forvandlet, næsten i løbet af natten, til at blive en VIP'er, de venstreorienterede mediers kæledægge. 

Khomeini fik den fuldkomne makeover. Denne søn af en indisk spåmand fik hele sin fortid skjult. Hans far blev til lederen af Khomeini klanen der, påstod man, blev myrdet af Pahlavi's far. (Shahen). Khomeini steg fra at være en andenrangsmullah til en akademisk og velærværdig hellig mand. Hvis han var Ezra Doolittle i dette skuespil, hvem var så Henry Higgins? Hvilket land (eller lande) var så opsatte på at afsætte shahen at de var villige til at foretage denne transformation?

Dominique Lorenz,en journalist ved det franske Liberation skrev at "man havde udvalgt Khomeini til at styrte Shahen, (amerikanerne) ville have ham ud af Irak, iklæde ham respektabilitet, og lade ham bo i Paris, en begivenhedsrække som ikke kunne indtræffe, hvis styret i Frankrig havde været imod det."

I Frankrig udgjorde Khomeinis iranske besøgende mere end 1000 om dagen, som franskmændene alle så med velvilje på, eller i det mindste lukkede det blinde øje for. Ayatollahen blev til "Hadets Guru" fordi han delte sin vitriolske afsky for Shahen med alle der ville lytte og lære. Disse disciple, herunder et antal fra forskellige amerikanske universiteter, kom ikke blot for at sidde ved "Lærerens" fødder og blive undervist; deres lommer var fulde af penge indsamlet gennem Bazaaren, det kommercielle system i Iran, og de lommer blev tømt når de forlod Khomeinis nærvær.

Nogle anslår at bidragene nåede op på 20 millioner britiske pund.

Ayatollahens selskab bestod, som det blev nævnt, af repræsentanter fra hemmelige bureauer fra de førende magter: CIA, Storbritanniens MI-6, Ruslands KGB og den franske efterretningstjeneste SDECE. Man kan undre sig over, hvorfor en ukendt, udannet gammel gejstlig fik en sådan massiv opmærksomhed. Efterretningsofficerer fra Israel, Frankrig og USA fastslog, at regeringen i USA skrev checks ud til Khomeini mens han var i Paris til i nærheden af omtrent 150 millioner dollars hver. Midlerne blev leveret gennem CIA. En person som jeg talte med fastslog, "Jimmy Carter burde anklages for forræderi ved at hjælpe og satse på en fjende af USA."

Carter opfattede mere Khomeini som en religøs hellig mand i en græsrodsrevolution, end grundlæggeren af den moderne terrorisme. Carter's ambassadør i FN, Andrew Young sagde, "Khomeini vil med tiden blive hyldet som en helgen." Carter's iranske ambassadør, William Sullivan sagde, "Khomeini er en Gandhi-figur." Carter rådgiveren James Bill erklærede i et interview i Newsweek den 12, februar 1979, at Khomeini ikke var en gal mujahedeen, men en mand med en "helt utrolig integritet og ærlighed."

Midt i al tumulten i Iran, eller måske på grund af den, indbød Præsident Carter i januar, til et topmøde på øen Guadeloupe i det Caraibiske Hav. Øen tilhører Frankrig. Valery Giscard d'Estaing, den franske præsident, Vesttysklands kansler Helmut Schmidt og den britiske premierminister James Callaghan var indbudte. I sine erindringer "Svar på Historien" skrev Shahen: "Giscard sagde han håbede at kunne evaluere verdenssituationen, med særlig understregning på begivenhederne i den østlige del af Middelhavet og den Persiske Golf. Jeg tror, at under disse møder enedes den franske, den tyske med den engelske og amerikanerne om, at jeg skulle fortrænges." Det var på Guadeloupe, ifølge D'Estaing, at Carter gjorde klart hans holdning til afsættelse af Shahen.


Giscard d'Estaing udtrykte sit chock over Carter's mangel på hensyn til et land der havde været en nær allieret i årtier:

Vi var dybt chokerede over den måde Carter talte på, fordi vi vidste at det ville føre til tortur og drab på Shahen. Carter var ikke foruroliget overhovedet, han omtalte den mand vi så stærkt støttede perifert....han (Carter) var en samvittighedsløs slyngel, en moralist, der med fuldkommen lethed behandler den kendsgerning at vi var ved at forråde en mand, som vi sammen havde støtte. I det mindste bør man kunne vise nogen form for følelse. Tilmed var der ingen diskussion.... det blev, "Vi har besluttet."

Er Jimmy Carter skyldig i forræderi? I den seneste tid har han boret sin næse ned i statsanliggender, selv efter han blev bedt om ikke at mødes med Hamasledere. Hr. Carter savlede over Yassir Arafat og gik så langt som til at hjælpe ham med at skrive en tale beregnet på at øge terroristens indflydelse i opinionen. Hr Carter har bedraget det amerikanske folks tillid ved at påstå han repræsenterer dets regering i terroristers selskab; han har svigtet USA og dets leder i nærvær af fjendtlige kombattaner og terrorledere.

Hvis han ikke er skyldig i forræderi da er hr. Carter i bedste fald en Quisling, en kollaboratør med fjenden. Vidkun Quisling var en norsk politiker der beordrede, at al væbnet modstand mod Naziinvasionen skulle ophøre, og overdrog Norge i tyskernes vold under 2. Verdenskrig. Hans navn er nu synonymt med ordet "kollaboratør" og "forræder." Hvor langt vil hr. Carter gå for selv at få det navn hæftet på sig?
Michael Evans

torsdag den 28. maj 2009

Amerikas Gorbachev

Amerikas Gorbachev?

Yervand Kochar

Kan du huske Gorbachev den kække, rundhovedede, russiske, traktor elskende bonde-sekretær som Vesten elskede så højt? Vesten elskede ham måske fordi han var den første i det korte, men deprimerende, følge af sovjettiske ledere som ikke aspirerede til at udslette Polen fra jordens overflade.

Jeg husker ham også, dog på en anderledes måde. Det halve af hans land hadede ham helhjertet der tilbage i det sovjettiske mareridt. Gorbachev var afholdt i udlandet men gradvist blev han hadet i sit eget land af nøjagtig de samme grunde som han var elsket udenfor. Det så ud som om han ikke arbejdede i sit lands allerbedste interesse, eller lad os sige interesserne han stræbte efter var langt mere spændende for Vesten end for befolkningen i det sovjettiske imperium. Alt imens han aktivt søgte at få varmere forbindelser med Vesten kollapsede hans eget land indefra. Ikke at det var et land der var værd at redde eller at det var hans fejl eller at han ikke bekymrede sig om sit land. Sådan så det blot ud.

Gorbachev's styre var ikke kun udueligt og korrupt, det var udover alle grænser uden mening. Det opmuntrede til en uhæmmet individuel galskab og en allestednærværende ængstelse for en kommende katastrofe, begge er levende eksempler på et imperium der er ved at dø.

Regimet var brutalt ved undertrykkelsen af sine egne oprørske republikker som Armenien, Litauen og Georgien, og det var uforsonlig ved at lade hele sin infrastruktur være afhængig af udenlandsgæld.

Positivt set blev Gorbachev instrumentet der afviklede det rystede sovjettiske maskineri. Bagsiden af medaljen; hver gang han blev konfronteret med et indenrigspolitisk problem tog Gorbachev afsted på en udenlandsrejse eller gav en lang, lang tale (sædvanligvis i et fremmed land). Han blev faderen der aldrig var hjemme og som sladrede om sin familie med sine nye sexede elskere (faktisk var det derfor jeg begyndte at drikke...i 2. G...Min moder giver stadig Gorbachev skylden for det)

Er Obama den amerikanske Gorbachev som titlen på artiklen antyder? Ja, og nej. Ja, fordi ligesom Gorbachev har Obama indtil nu denmonstreret at han foretrækker den positive internationale tilgang fremfor tilsyneladende at have interesse i sit eget land, sådan ser det ud.

På den anden side er Obama ingen Gorbachev fordi Gorbachev på en måde forsøgte at undgå socialismen og hellere så kapitalismen. Gorbachev indgik også kompromisser og blødte op, fordi han stolede på Reagan, og vidste at amerikanerne virkelig ønskede fred. Ydermere, selv når han var allermest intim med Vesten da så Gorbachev stadig ud som om han var lederen af et relevant imperium.

Tror Obama helt ærligt at han ved at bukke sig for den saudiske konge kunne forandre en holdning, eller var knæfaldet som hos et barn hvis uddannelsesmæssige baggrund indbefatter den rigtige etikette for at hilse på overhovedet for Kalifatet? Jeg vil helst tro det første. Det er en kompleks verden og i den verden er der stadig nogle billeder af George W. Bush der hilser på den samme saudiske konge. Men Bush bukkede sig aldrig...og det er også diplomati.

Alt jeg beder Obama om nu er - gå blot på Chamberlain vejen, charmèr dig frem, forfør terroristerne, men vær helt sikker på du ikke overspiller og mister holdet herhjemme i processen. Eller med andre ord, når du slesker derovre så vær sikker på at det herhjemme ser ud som om du er hård. Du har en meget følgagtig presse der kan gøre det for dig. Dette vil være en forbavsende diplomatisk sejr... og en god back up plan i tilfælde af at den saudiske konge går ind i sin efterfølgende menopause og beslutter sig til endnu engang at støtte terrorisme.

Når alt dette er sagt så hadede jeg når Bush så ondskabsfuldt og hjertleøst blev svinet til og jeg vil forsøge ikke at gøre det samme med Obama. Dette lille stykke er mindre en kritik og mere en sammenligning af lederne i to store nationer. Igen er denne sammenligning ike nøjagtig præcis og/eller videnskabelig. Jeg mener at man kan sammenligne Bush med Breznev ved at benytte samme skabelon. Begge invaderede Afghanistan og blev hjemme mere end de rejste. Der er endog en teori om at grunden til at Breznev blev hjemme og Gorbachev rejste meget er at var fordi Breznev blev fodret hjemme og Gorbachev skulle lade batterier op. Derfor i dette lys er formålet med denne sammenligning langt mere i overensstemmelse med Plutarks "Parallelle liv" om lad os sige, "Alexander kongen og om Cæsar, ved hvem Pompeji blev ødelagt."

Nu ville mange højtideligt sige, "Det var godt Gorbachev hjalp med til at få det onde Sovjet Imperium til at falde og Obama vil bringe vor arrogante imperialistiske levevis omkuld og gøre os til et bedre og mere respekteret og ligeværdigt medlem af det globale samfund." Måske, men husk lige på hvad der skete i Rusland efter det faldt for denne forhastede dekonstruktion. Det blev til årtier med kaos, mord og depression og så pludselig kom det tilbage med sine imperialistiske ambitoner nu med en farlig blanding af nationalisme og et ønske om at støtte lande, der vil elske at udslette andre lande fra verdenskortet.

Hvis Obama er den amerikanske kaptajn der er udset til at bringe vort rumskab tilbage fra en superposition til "en normal FN sanktioneret handlemåde" så lad os håbe at landingen bliver mere skånsom og adskiller sig fra Gorbachev, der negligerede den kendsgerning at man kan få en atomundervandsbåd til at være en robåd indtil det rammer et isbjerg.

Yervand KocharYervand Kochar

Adfærdsregulering - nationalt selvmord

Adfærdsregulering: Nationalt selvmord

Henry Lamb

Social opdragelse ved regeringstiltag ender altid i katastrofe. Social opdragelse indtræffer når regeringen vedtager love og regulativer der skal tvinge borgerne til at opføre sig på en måde som regeringen mener er hensigtsmæssig. Forbud er et godt eksempel på social opdragelse. I 1919, besluttede regeringen i USA, at borgerne ikke burde indtage "berusende vædsker." Denne "regeringen ved bedst" indstilling medførte mere end et årti med lovløshed, en lovløshed der viste sig langt mere skadelig, end at borgerne undertiden berusede sig. " Forbudet blev ophævet i 1933.

Frie mennesker i et frit marked vil altid producere de bedste varer og produkter, på den mest effektive måde, og til den laveste pris. Hver gang regeringer "opdrager" og træder ind på markedet kommer effektivitet, priser, produkterne - og forbrugerne til at lide.

Social opdragelse er altid begrundet med de bedste intentioner og 'solgt' med storslåede utopiske løfter. Løfterne er sjældent realiserbare og de utilsigtede konsekvenser er sjældent forudset.

Et af målene bag "social opdragelse" i 1970'erne var en "rettighed" til billige boliger. En FN Traktat gennemførte denne ret og Kongressen var hurtig til at vedtage Community Reinvestment Act , der pålagde udlånsvirksomheder at de skulle udvide lånemulighederne også til mennesker der ellers ikke ville have denne mulighed på et frit marked. De "Sociale opdragere" i Clinton administrationen var dog ikke tilfredse kun med det, men gik yderligere ind på det frie marked ved at at lempe kravene ved låneoptagelse.

Tilhængerne af "social opdragelse" hyldede den store 'succes' af deres tiltag og påstod at flere mennesker end nogensinde var nu ejendomsbesiddere. Alt var såre godt i verden - indtil de ukvalificerede borgere ikke kunne leve op til deres forpligtelser og undlod at betale af på lånene.

Nu er de "sociale opdragere" meget hurtige til at pege fingre af de "grådige kapitalister" og giver dem skylden, men skylden skal ikke findes i markedet, ejheller i markedets tilbøjelighed til at få et afkast. Skylden ligger helt og aldeles på de "sociale opdragere" der vovede at trodse markedets kræfter for at yde lån til mennesker der ikke kunne, eller ikke ville, betale dem tilbage. Resultatet står vi midt i nu, en økonomisk katastrofe.

Regeringer, uanset om de er højredrejede eller venstredrejede, Demokrater eller Republikanere har mange sådanne "sociale opdragere." Det seneste valg tilføjede et hob af uregerlige "sociale opdragere," alle ivrige efter at træde ind i markedet hvor det er muligt.

"Cap-and-trade" ( Idéen i et sådant system er, at fastsætte en grænseværdi - et loft (cap) -
over den tilladte mængde udledninger af drivhusgasser, og så fordele rationer til virksomheder der svarer i mængde til den totale udlednings-målsætning. Det vil være muligt for virksomhederne at handle (trade) med deres tildelte rationer på kvotemarkedet, således at reduktionerne sker, hvor det økonomisk er mest fornuftigt. Men uanset handlen med rationer, forbliver den totale mængde udledninger under grænseværdien på grund af det centralt fastsatte loft.)(Eller salg af f.eks. co2 kvoter. Synopsis-forklaring) står højt på listen hos de "sociale opdragere."

Salgstalen er det utopiske løfte om at derved kan man reducere drivhusgasudledningerne og Kloden frelses fra den globale opvarmning. Intet af dette vil selvfølgelig ske , men de uundgåelige, ikke forudsete konsekvenser , vil vise sig langt værre end noget vi hidtil har erfaret.

"Sociale opdragere" vil "cap-handle" med de CO2 kvoter som de fastsætter som værende passende. Dette niveau skal være væsentligt under niveauet fra 1990 og vil derfor kræve en dramatisk reduktion i brugen af fossile brændstoffer. Denne maximum udledning skal indarbejdes i alle virksomheder der udleder drivhusgasser, og hver virksomhed vil få et krav om at reducere deres udledninger til en påtvungen grænse - eller de skal købe "trade" 'kreditter' fra virksomheder der ikke har opbrugt deres påtvungne andel. Man kan også kalde det en skat på varm luft.

Virksomhederne skal tvinges til at købe disse 'kreditter' - og dernæst lægge omkostningen over på forbrugeren. Eller de kan investere i ny teknologi, hvis den er tilstede, og denne omkostning kan så lægges på varens pris. Uanset hvad, så vil prisen på energi stige.

Energi er i bogstaveligste forstand den kraft der får økonomien til at gå fremad. Denne handel med kvoter "opdragelse" vil medføre en tvungen reduktion i energiforbruget og det endda til meget højere priser. Effekten af denne plan på økonomien vil være massiv, uden sammenligning. Tragedien er at planen er fuldstændig unødvendig, og ifølge mere end 31000 videnskabsfolk , vil den heller ikke have nogen effekt på det globale klima.

"Sociale opdragere" går også ivrigt ind for at ratificere flere FN Traktater, hver af dem med ødelæggende konsekvenser. FN's Havretskonvention blev godkendt af Foreign Relations Committee i december, men konservative forhindrede at Senatet kom til at stemme om den. Man vil uden tvivl forsøge igen med den nytilkomne høst af "sociale opdragere."

Endnu en traktat der står højt på prioritetslisten er FN' Børnerettighedskonvention . Denne Traktat vil meget effektivt ødelægge familien som vi kender den ved at den giver regeringen - ikke forældrene - myndigheden til at diktere hvordan børn skal opdrages og uddannes.

Gennem hele det 20. århundrede har de "sociale opdragere" fået stadig mere indflydelse. Det 21. århundrede forsætter med denne trend. Det er blevet muligt, ikke fordi deres filosofi er fremragende; hvad den helt sikkert ikke er. "Social opdragelse" er blevet mere udbredt fordi sympatisørerne for dette blot er blevet mødt med apati fra modstanderne.

Amerikanere der tror på individuel frihed, det frie marked, og et Amerika i velstand, som det blev skabt af vore grundlæggere skal erkende at dette vidunderlige regeringssystem skal forsvares dagligt mod de "sociale opdragere" der tror de ved bedst om, hvordan vi skal skal opføre os.

Henry Lamb Andre artikler af Henry Lamb ved klik

onsdag den 27. maj 2009

Kvindekamp og ligestilling

SELEKTIV FEMINISME
Patrice Lewis

Jeg har et problem med feministerne. Uha da, sikken en overraskelse.

Feministerne mener, at kvinder skal have samme politiske-, sociale-, intellektuelle- og økonomiske rettigheder som mændene. På overfladen lyder dette både nobelt og rimeligt og kun få kan være imod det.

Feministerne er dog selektive i deres rådgivning. De hader kvindelighed (hvilket de betragter som svaghed) og håner kvinder der vælger de traditionelle mønstre (prøv selv at tale husmødrenes sag på et universitet med kvinder og se hvad der så sker). Hjemmegående mødre betragtes som forrædere af Den Store Sag.

Da jeg gik på universitetet var jeg en god venstreorienteret og omfavnede feminismen med ihærdighed og selvretfærdighed. Jeg indsamlede underskrifter til gode kvindesager. Jeg gik i demonstrationer. Jeg gjorde alt det jeg blev bedt om, og som kunne "fremme" kvindesagen.

På det tidspunkt vidste jeg ikke, at i modsætning til deres påstand om at de talte alle kvinders sag, ja da talte feministerne som bare pokker ikke for den stærke selvbevidste kvinde fra Bøh-landet.

Moderne feminisme er blevet kun lidt mere end et samlet hyl fra kvinder der aldrig er, og aldrig kan blive tilfredse førend....ja jeg ved det ikke, men mon ikke før de får verdensherredømmer eller noget lignende.

Feminister, som alle venstreorienterede, påstår de ønsker og respekterer forskellighed - dog kun den "forskellighed" de tolererer og som fremmer deres agenda. Sand forskellighed er antietisk for feministernes mentalitet. Hvis du ikke tror mig, så prøv at nævne ordene "traditionel" og "værdier" i samme sætning til enhver professor på kvindestudierne ved ethvert universitet og betragt da hende billedligt talt spytte på dine sko fordi du har ytret et sådant kætteri. Må Gud forbyde den kvinde der tør udtrykke beundring eller respekt for maskulinitet. Pyha, føj.

Feministerne benytter de virkelige uligheder fra fortiden og indfanger kvinder i en konstant offerrolle. De benytter skyldsfølelsens pisk og retssagers forhammer til at tvinge samfunde til at følge ufornuftige og uholdbare "lighedstandarder." (jeg er ligeglad med hvad de siger, en kvindelig brandmand på 60 kg kan ikke bære en bevidstløs mand på 100 kg ud af en brændende bygning.) Og hvis du er kvinde, så overvej slet ikke at blive gift, få et barn og blive hjemmegående (i nævnte rækkefølge), fordi graviditet er det samme som slaveri.

Der er helt klart isolerede eksempler på ægte ikke-ligeløn, men feministerne kunne måske blive forfærdede over at erfare at faktisk så er det lykkedes at opnå ligeløn. Forfærdet fordi det fjerner motivationen bag deres offerrollestatus. Lad os se på nogle få tilfælde.

Først og fremmest er der nogle professioner i hvilke kvinder er groft underrepræsenterede. Feministerne henfører, selvfølgelig, dette til diskrimination uden at tage hensyn til, at de fleste kvinder ikke har nogen interesse i at være bygningshåndværkere eller airkondition teknikere.

For det andet, hvis kvinder betales lidt mindre end mænd for det samme job, da ville det være økonomisk fornuftigt af arbejdsgiverne at ansætte kvinder fordi, jo, de så kunne spare noget lønudgift. Sådan er forretning.

For det tredje, feministerne der peger på det formodede loft der udelukker kvinder fra at opnå, lad os sige partnerskab i advokatfirmaer glemmer en enkelt, men vigtig faktor. De fleste kvinder er ikke villige til, eller i stand til, at yde det ekstremt store antal arbejdstimer der er brug for at opnå en sådan mulighed. Kvinder har det der sjove ønske om , at de gerne vil se deres børn og ægtemand en gang i mellem, og måske endog lukke af for omverdenen så de kan få en nattesøvn uden afbrydelser.

Med andre ord. Kvinder der opnår de højeste stillinger indenfor deres profession gør det ofte på bekostning af deres familie. Mænd er langt friere til at stræbe efter karrieresucces, fordi deres prioriteter mellem karriere og familie er noget anderledes end de fleste kvinders. Men feministerne tror ikke på at familielivet bør forhindre en kvinde i en vej på karrierestigen.

Ifølge Kate O'Beirne i bogen 'Kvinder, der gør verden værre.' " I 1991 (bemærk 18 år siden) tjente kvinder uden børn 95% af mændenes løn når andre faktorer som uddannelsesniveau og erfaring er taget med i betragtning, mens mødre i gennemsnit tjente 75% af mændenes lønninger. Adskillige andre studier viser også, at skønt det at være gift ikke gav lidt lavere indtjening, så gjorde det at have børn det. At være en kvinde er ikke i modstrid med at have en krævende karriere, men det at være den slags mor og hengiven hustru som mange kvinder vælger er."

Med andre ord er mange kvinder tilfredse med at følge deres naturlige kald at være hustru og mor og tilsidesætter en krævende karriere udenfor hjemmet for en tilsvarende krævende karriere i hjemmet. Det er kun feministerne der benægter denne biologiske kendsgerning.

I en artikel i 1998 fra Washington Times bemærker Diana Furchgott-Roth og Christine Rosen , "En af de alvorligste skadevirkninger som kvindebevægelsen har påført amerikanske kvinder var at sende det signal, at kvinder kun har opnået noget hvis deres lønninger er på samme niveau som mændenes, og at det at man sætter mere ind på at være mere hjemme på en måde er en fejl."

Fremfor alt er feministerne vrede. Intet er nogensinde godt nok. Det er ikke godt nok for en kvinde at være guvernør over Alaska - hun skal også være venstreorienteret. Det er ikke godt nok for en sort kvinde at være udenrigsminister - hun burde være medlem og det STRAKS. Feministerne ser ulighed og kønsmønstre overalt uanset om kvinderne egentlig ikke har den mindste interesse i at opgive det rolige lykkelige famlilieliv fremfor en stresset karriere. Kun få kvinder er interesseret i blikkenslagerarbejde og minedrift, selv om disse jobs er godt betalt.

Feministerne ønsker blot ikke samme mulighed som allerede eksisterer. De ønsker samme løn - samme antal mænd som kvinder på alle områder, dog især de mandligt dominerede højt-lønnede områder som konstruktør og ingeniør, matematiske og fysiske videnskaber. (Jeg har ikke set dem gå ind for ligestilling i sådanne farlige erhverv som minedrift, skovhugger, taxakørsel eller endog som landmænd.) Nej, kun ved højstatus karrierer - som de defineres af feministerne - gælder. Værsgod.

Mit mukkeri over feministerne er alt for omfattende til at beskrive her; og efter min mening og filosofi har feministerne en masse at stå til ansvar for ved deres nedtrampning af traditionelle værdier her i landet.

Andre artikler af Patrice Lewis ved klik

Slavehold hos sheiker i vesten

Tyskland nægter at hjælpe slaver hos sheiker fra den persiske Gulf.

Dr. Sami Alrabaa

Nogle studerende ved Humboldt Universitetet i Berlin, Tyskland er menneskerettighedsaktivister. Som studerende i "Arabisk sociologi" valgte de et projekt, hvori de ville undersøge hvordan oliedollarrige arabere behandler deres tjenestefolk dårligt.

De undersøgte nogle førsteklasses hoteller og opdagede såkaldte "elskovreder" hvor misbrug fandt sted. Daniel, en af de stuederende sagde, "Det var ikke vanskeligt at finde tilfælde af misbrug og slaveri af oliedollars arabiske turister."
Tjenestepigerne hos petrodollar turisterne er sædvanligvis fra Filippinerne eller Indien. De tyske studerende mødte nogle af dem i hotellobbyerne. Daniel talte med en af dem - Corazon, en erfaren skolelærer fra Filippinerne. Hun arbejdede som tjenstepige for en saudisk prins ved navn "Mit'eb Bin Faisal Al Saud."
Corazon havde opsyn med prinsens børn der i lobbyen. Daniel nærmede sig hende og indledte en hyggesnak. Hun var meget glad for at en venlig tysker ville tale med hende.

Daniel fik at vide, at Corazon arbejdede 24 timer i døgnet og ikke havde en eneste fridag. Hun havde arbejdet for den saudiske familie i to år. I disse år havde hun fået blot 300 dollars, som hun sendte hjem til familien i Mindanao. "Dette er en tredjedel af den sum prinsen betaler for en enkelt nat i hotellet. Jeg belv stillet i forventning at skulle få 90 dollars om måneden, det har jeg ikke fået."sagde Corazon med tårevædede øjne. "Det er et helvede. Jeg vil så gerne se mine børn," hulkede hun.

Daniel mødtes med Corazon ved flere lejligheder. Hun fortalte ham at "madam," en af prinsens koner - han har fire - slår hende hvis hun ikke er 'hurtig' nok. "Jeg forstår ikke verden. Hun er religiøs og beder fem gange om dagen og alligevel slår hun mig med sine sko. Hun siger aldrig, 'Tak.' Hvad er hun dog for et religiøst menneske?"

Corazon fortalte Daniel at Prinsen sender sin kone af sted for at shoppe med børnene. "Så ser han pornografiske film og tvinger mig til at have sex med ham og jeg skal opføre mig som de der kvinder i filmen. Det er så ækelt. Udover det er han også relgiøs og beder fem gange om dagen."
"Jeg føler mig som en slave, en prostitueret, ganske gratis" tilføjede Corazon. De behandler mig som en slave. Jeg bad Prinsen og hans hustru om at afskedige mig og lade mig få lov at rejse hjem, selv uden min løn, jeg vil ikke have deres penge. Jeg længsel sådan efter at se mine børn og min mand. Jeg græder hver dag, jeg har ikke set dem i to år. Prinsen konfiskerede mit pas og jeg kan ikke tage afsted uden det. Jeg kontaktéde min ambassade i Riyadhh, men de sagde til mig jeg ikke kan tage afsted uden mit pas. Personalet på den filippinske ambassade i Saudiarabien er korrupt. De får masser af penge af suaidierne til at dysse sager som min ned. Og jeg har ingen penge så jeg kan bestikke dem."

Corazon appellerede til Daniel om hjælp. Hun ønskede at søge asyl i Tyskland. Daniel diskuterede Corazon's sag med sin kolleger og alle besluttede de at hjælpe hende. De henvendte sig til den nærmeste politistation i Berlin og talte med den vagthavende. Han oplyste dem om, "Det er en vanskelig sag. Vi har haft adskillige sager som denne før i tiden. Saudiske prinser har sædvanligvis diplomatpas og nyder immunitet, og det lykkes altid for dem at undgå straf for deres misbrug af tjenestepigerne. I kan forsøge. I kan hjælpe pigen med at søge asyl. Men jeg kan allerede sige det ikke vil lykkes for Jer. Og hun vil heller ikke få asyl."
Daniel var fast besluttet på at hjælpe Corazon. Den 20. december 2008, da Prinsen og hustru var ude og shoppe, forlod Corazon hotellet i Daniel's bil. Han kørte hende til den samme politistation og hjalp hende med at udfylde en asylansøgningsformular.

Cirka tre timer senere, da Prinsen og hustru vendte hjem til hotellet og ikke kunne finde Corazon henvendte de sig til den Saudiske Ambassade. Ambassadøren - i selskab med saudiske sikkerhedsfolk og en tysk sagfører - bad hotellets direktør om at gennemgå alle bevægelser omkring hotellet som var optaget af sikkerhedskamraerne. Pludselig så de Corazon gå ind i en bil. Bilnummeret blev skrevet ned og alle kørte til den nærmeste politistation for at anmelde en bortførelsesag mod ejeren af bilen.

Den saudiske ambassades sagfører bad politiet om at efterforske sagen og køre dem til "bortførerens" hjemadresse. Politiet måtte efterkomme anmodningen. De kørte til der hvor Daniel boede i en studenterlejlighed i Berlin.

For at gøre en lang historie kort fandt politiet Corazon i lejligheden. Den saudiske ambassadør pågreb hende og hun blev kørt tilbage til hotellet. Daniel blev arresteret og anklaget for bortførelsen af Corazon. Corazon var så chokeret og angst at hun ikke kunne tale. For politiet og saudierne var dette en "lykkelig slutning."

Christopher, en ven der arbejder for både Indenrigsministeriet og Udenrigsministeriet som sikkerhedsvagt fortalte mig at den tyske regering har udstedt instrukser til ordenslovhåndhævderne om, hvordan de undgår diplomatiske kriser med saudierne under den nuværende økonomiske og finansielle krise." Vesten har brug for saudiernes petrodollars," sagde Christopher.

Tim, en anden tysk student er engageret i et lignende projekt og opdagede endnu en sag om mishnadling. Denne gang er det en kuwaiter, et tidligere medlem af Parlamentet og en stinkende rig forretningsmand der ejer adskillige supermarkeder i Kuwait og Libanon. Hans navn er Khaled Bin SultanAl Issa.

Da Tim nævnte navnet, sagde jeg, "jeg tror nok jeg kender ham." jeg viste ham et billede af hr. Al Issa. Tim sagde, "Det er ham."

Skønt han er glødende islamist i Parlamentet og i det kuwaitiske samfund, så importerer han alkohol og svinekød fra Tyskland til sine udsalg i Libanon. Dette blev bekræftet af en tysk forretningsforbindelse.

Forklædt som forretningsfolk der søger partnere i Kuwait rejste Tim og Mathias til Handelsministeriet i Hamburg. Der modtog de en liste med forretningspartnere i kuwait. Al Issa's navn var på listen.

Tim og hans kollega holdt øje med Al Issa i hotellobbyen. En dag indledte de en lille samtale med ham og inviterede ham til en natklub. Han modtog invitatione. I natklubben drak han alkohol og dansede vildt.

Det er ikke den samme Al Issa der skriver i kuwaitiske aviser og beder indtrængende om at Sharia indføres. Men han er den samme som så mange andre radikale muslimer der ikke praktiserer det de selv prædiker. Offentligt prædiker de "fromhed" og had mod vantro, men privat begår de de samme synder som de fordømmer, og oveni udnytter de mennesker.

I Hamburg boede Al Issa på en førsteklasses hotel (sep. 12-10,2008) med sine to sønner og en tjenestepige fra Filippinerne, Gloria.

Gloria fortalte Tim en lignende frastødende beretning som Corazons. Hun havde arbejdet for Al Issa i mere end tre år og modtog kun 500 dollars, skønt ifølge sin kontrakt da skulle hun have 90 dollars om måneden. Hendes løn var altid forinket. Udover det blev hun ofte seksuelt misbrugt af hr, Al Issa.

Det lykkedes Gloria, med hjælp af Tim, at indsende en asylansøgning i Hamburg. Fire måneder senere blev hendes ansøgning forkastet og hun blev deporteret tilbage til Kuwait, til sin arbejdsgiver Al Issa, "Tilbage til helvede," som hun senere skrev til Tim.

Al issa's tyske advokat havde anklaget Gloria for at søge job på en natklub i St. Pauli som prostitueret. Ydermere "der er ingen grund overhovedet for at give hende asyl. Hun bliver ikke forfulgt i sit hjemland, Filippinerne." Sagde politiet til Tim.

"Men hvorfor blev hun deporteret til Kuwait og ikke Filippinerne?" spurgte Tim vredt. Politet, "Ingen kommentarer!" Så råbte Tim, "Så hold dog op med at støtte slaveri!"

Tim blev også advaret af Al Issa's advokat om ikke at kontakt medierne. Han og Daniel kontaktede mig og ønskede at jeg skulle offentliggøre sagerne om mishandling.
Tim skrev til adskillige medlemmer af Bundestag, men han modtog enten intet svar, eller "desværre" ytringer.


Tyske politikere, især når det drejer sig om menneskerettigheder er bekymrede, men hykleriske. For eksempel, har Frank Walter Steinmeier, den tyske udenrigsminister erklæret flere gange at Tyskland er klar til at modtage Guantanamo tilbageholdte/terrorister, men tyske myndigheder afviser asylansøgere der virkelig fortjener asyl og beskyttelse.

Menneskerettighedskrænkere er velkomne i Tyskland, men det er deres ofre ikke. Tyske politikere og de førende medier var fulde af lovord til sheikerne af Abu Dhabi for støtten til Mercedes med 2 milliarder dollars i den nuværende økonomiske og finansielle krise. Forhandlingerne er indledt for at tiltrække investorer fra Saudiarabien og Qatar for at redde tyske bilfabrikker som Opel fra konkurs.

Med deres milliarder af petrodollars har de arabiske sheiker indtil nu formået at lukke munden på kritikere af det saudiske regime og de andre emirater ved den persiske golf. Skønt hele verden er klar over at Saudiarabien støtter og betaler for at wahhabistisk Islam kan blive spredt, der opildner til had og vold mod ikke-muslimer og ikke-sunnier over hele kloden, og behandler sine fremmede arbejdere som slaver, da fortsætter forretningerne med Vesten som sædvanlig - herunder Tyskland - forretning først, ikke menneskerettigheder.

Tænk på Tony Blair der standsede en korruptionsag i en våbenhandel (20 milliarder dollars) med Saudiarabien, hvor Prins Bandar Bin Sultan var involveret. Blair argumenterede for at ved at forfølge sagen da ville den britiske våbenindustri blive skadet og tusinder miste deres jobs.

Jürgen Möllemann, tidligere formand for Tysklands Frie Demokrater, begik selvmord i 2003, da hans hemmelige konti blev opdaget i Schweitz. Nogle af pengene på disse konti kom fra saudiere. I mit nærvær, da jeg var tolk for ham i Riyadh i 1995, da modtog han fra prins Salman, Riyadh's guvernør, en check på 40 millioner dollars.

Min bog Die Tyrannei der tausend Prinzen (De tusind prinsers tyranni) blev med vilje ignoreret af de førende tyske medier under pres fra Möllemann og hans slæng.

Penge kommer og går, men manglen på etik og hykleri forbliver en del af arven hos de der udøver dem. For nogle politikere, er politisk overlevelse langt vigtigere en at være politisk korrekt.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim culture specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for theJerusalem Post.