onsdag den 20. maj 2009

 Kapret af kollektivister

Kapret af kollektivister

Henry Lamb

Siden Franklin Roosevelt's valg, hvor Republikanerne blev bortstødt fra kontrollen over regeringen i 1932, har Demokraterne kontrolleret Det Hvide Hus, Senatet og Repræsentanternes Hus i sammenlagt 31 år; Republikanerne kontrollede alle tre regeringsinstanser i blot fire år i denne periode. Demokraterne kontrollerede Kongressen i 53 år; Republikanerne havde flertallet i kun 12 år. Med disse kendsgerninger i betragtning må man konkludere at Demokraterne er hovedansvarlige for de politikker rettet mod offentligheden der har resulteret i:

Tab af fabrikations kapaciteter;
Nedgang i uddannelsesniveauet;
Den eksploderende ulovlige indvandring;
Væksten i regulative tilpasningsomkostninger;
Væksten i hele regeringsadministrationen .

Det er hverken retfærdigt eller korrekt at lægge skylden for alle vor nations pinsler på Demokraterne; Republikanerne har hjulpet godt til i årenes løb. Der kan dog ikke være nogen tvivl om, at siden Franklin Roosevelt blev valgt har regeringens politik når det drejer sig om offentligheden været skabt af Demokraterne.

Uanset hvilket mærkat politikerne bærer så kan det forholdsvis tydeligt ses udfra den politik de har godkendt. De som har skabt politikken tror som følger:

  • Forbundsregeringen er ikke begrænset af US Forfatningen. Denne tro var der også før Roosevelt, men misbruget gennem de specifikke magtapparater gik hurtigt langt videre under, og efter hans embedsperioder.
  • Regeringen, ikke de regerede, er kilden til magt og har den nedarvede autoritet til at yde eller nægte rettigheder til de der regeres over og til at tage i besiddelse og omfordele de regeredes ejendom.
  • Regeringen bør gribe ind i markedet med straffeafgifter i form af skatter, tilskud og særtilladelser. Et klassisk eksempel: Benzin er hårdt beskattet, mens etanol modtager støtte.
  • Regeringen griber ind ved at pålægge begrænsinger på brugen af ejendom. I visse områder begrænser regeringen størrelsen af huse til eet pr. 16 hektar, men man tillader dusinvis af hjem per 4000 kvadratmeter i andre områder.
  • Individets rettigheder er underlagt regeringsdefinerede kollektive rettigheder. Private hjem er ofte overtaget af regeringen for at regeringen kan give, sælge ejendomme til en anden privat ejer, der måske betaler mere i skat - hvilket gavner kollektivet.

Mennesker der tror, at dette er fuldt lovlige regeringsaktiviteter er højst sandsynlig Demokrater, skønt visse Republikanere har samme holdning. Vigtigere er dog, uanset om man er Demokrat eller Republikaner, da er personer som tror at ovennævnte er lovligt ikke kapitalister. De er kollektivister.

Kapitalisterne tror at produktionsmidlerne skal skabe velstand og at de bør ejes og kontrolleres af private eller privat ejede korporationer. Kollektivisterne tror at regeringer bør eje eller kontrollere produktionsmidlerne for at samfundet kan sikre at ressourcerne fordeles ligeligt.

John Adams opsummerede kapitalisternes værdikodeks da han sagde:

"I det øjeblik ideen indføres i samfundet om at ejendomsretten ikke er ligeså hellig som Guds love og der ikke er nogen juridisk beføjelse eller offentlig retfærdighed til dens beskyttelse, da vil anarki og tyranni tage sin begyndelse. Privat ejendomsret skal sikres ellers kan friheden ikke bestå."

Den modsatte værdikodeks udtrykkes ganske godt af Karl Marx der sagde:

"Kommunismens teori kan opsummeres i en enkelt sætning: Afskaffelse af den private ejendomsret."

"Kollektivismen" indbefatter kommunisme, socialisme og andre "ismer" der lader regeringen overtage folket og kontrollen af deres ejendom. Kapitalismen hylder den kendsgerning at det er mennesker der skaber regeringen og derfor også er dennes herrer.

I næsten 150 år var den regering som blev skabt af John Adams og hans fæller i høj grad tjeneren for dens skabere, men dette har ændret sig i det sidste århundrede. Nu er regeringen over folket og kontrollerer næsten ethvert aspekt af deres liv. Det meste af denne forandring er sket i løbet af de sidste 76 år, siden Roosevelt blev valgt. Det gik rigtigt stærkt under Carter årene, gik ned i tempo i en vis grad under Reagan årene, og er kommet i fuld fart under Clinton årene.

Endnu engang er Demokraterne toneangivende i Det Hvide Hus, i Senatet og i Repræsentanternes Hus, og regeringens kontrol med folket får endnu en hurtig udvidelse. Den såkaldte stimuluspakke forsøger at sætte alle de 'medicinske erfaringer ind i en forbunds database' og fastsætte beslutningsmekanismerne for, hvilke patienter der kan få lov til at blive behandlet mest omkostningsfrit.

Langt udover de forskellige magtbeføjelser som forbundsregeringen har fået gennem Forfatningen er National Identification System (NAIS). Regeringen vil registrere enhver ejendom der har blot et enkelt stykke kvæg, i en database, tvinge ejerne til at mærke hvert enkelt dyr med en radochip (RFID) for identifikation, og kan således få information hvis et dyr flyttes fra ejendommen i løbet af blot 24 timer.

Når regeringen kontroller et menneskes private oplysninger, medicinforbrug, uden hensyn til den 4. Amendments garanti om privatlivets fred, og når regeringen kontrollerer selv bevægelser hos dyr et menneske måske ejer, da er enhver mening med kapitalismen - den private ejendomsret - helt og aldeles borte.

Det medfører en regering som ikke længere er som skabt af vore grundlæggere - af folket, for folket, og ved folket. Det er en regering der er kapret af kollektiviserne og lad så folket, der stadig holder fast ved deres våben, deres Bibler og deres kapitalistiske ideer, gå ad helvede til. Den kollektivistiske regering fortsætter sin march mod Marx's ideelle samfund - den absolutte regeringskontrol.
Henry LambHenry Lamb

Andre artikler af Henry Lamb ved klik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar