søndag den 3. maj 2009

Velfærdens velsignelser!

Velfærdens ødelæggende sideeffekter

Jamie Glazov

Frontpage Interview’s gæst er Martin Durkin, produenten af dokumentarfilmen The Great Global Warming Swindle. Han er i gang med en dokumentarfilms serie om Storbritanniens socialhistorie.



FP: Martin Durkin, velkommen tilbage til Frontpage interviewet.

Durkin: Tak for det.

FP: Jeg vil gerne følge op på vort sidste interview da vi berørte mange dybe og betydningsfulde temaer forbundet med venstrefløjen og deres dagsorden og hovedmål. Jeg vil gerne berøre de sociale ydelser med dig her i dag. Hvad mener du om, og hvad har du bemærket når det drejer sig om velfærdsydelser. Hvor har de vist sig mest ødelæggende?

Durkin: Jeg tror de fleste betragter velfærdsydelser som noget godt. Men faktisk har de fordærvende og onde sider af velfærden været tydelige i årtier. Det er først nu, at folk stikker hovedet op af skyttegraven og vover at stille spørgsmål om den. Man kan betrage de ødelæggende resultater af velfærdsydelser i England, f.eks. i den bemærkelsesværdige stigning i antallet af enlige mødre. Disse er i antal højst forbavsende. I 1950'erne blev næsten alle børn i England født og opdraget af deres forældre. I dag er det blot ca. halvdelen af børn i England der opdrages af deres forældre. Halvdelen!

FP: Hvordan kan det være?

Durkin: For at forstå, hvad der er sket da lad mig illustrere det med et eksempel. I 1950'erne var indkomsten hos en typisk arbejdende mand og kvinde i England ikke skattebelagt. De beholdt hver en penny de tjente. Til den ugifte gravide teenager var der ingen lejlighed, ingen tilskud til husleje, ingen tilskud til uddannelse, ingen andre tilskud til noget som helst. Opgaven med at passe på hende og barnet lå helt og holdent på hendes familie, venner eller på velgørenhed. Forældre der opdagede at deres døtre var blevet gravide blev forståeligt nok rasende, fordi de skulle samle stumperne op. Det var derfor farmand resolut gik til den ansvarlige drengs familie for at drage ham til ansvar. Drengens familie kendte udmærket til de økonomiske forpligtelser der følger med at lave et barn, og var over 'synderen' med fuld styrke. Resultatet var at der var en moralsk kodeks som klargjorde hvad de økonomiske konsekvenser var.

Lige siden dengang er velfærdsydelserne kun vokset. Indenfor systemet får en gravid pige sær behandling (lejlighed mv). Frygten er borte. Den gamle indstilling, "Bliv for Himlens skyld ikke gravid, det ville være en katastrofe" er borte. Mange piger benytter det at blive gravid som en fribillet til at slippe væk hjemmefra. Det er blevet grundigt undersøgt og bevist. Hvis ydelserne stiger med 10%, viser en undersøgelse, så stiger hyppigheden af enlige mødre med 17%.

FP: Hvordan har Venstrefløjen spillet en rolle i denne udvikling?

Durkin: Hele denne tendens i socialpolitikken er blevet næret af Venstrefløjens synspunkter, der går ofte går imod synet på kernefamilien. Familien er borgerskabet. Skilsmisse er endog blevet fejret (i hvert fald blandt de rettroende på venstrefløjen og hos hardcore feminister). Jeg tror de har ment at de blot hjalp de unge piger. Hvis det var det de gjorde, så er de dog nogle fladpandede idioter. Antallet af depressionsramte, af voldsramte og kriminalitetsramte blandt enlige forældre (og deres vildfarne børn og skiftende partnere) er hjerteskærende. Som en kommentator siger det, "Beviset på at enlige forældre - og især de som har flere partnere - er i langt højere risiko for at blive ofre for vold, viser sig over hele verden uden undtagelse." I England er enlige forældre udsat for vold i hjemmet mere end 20 gange hyppigere end andre. Et barn af en enlig forsørger har en 15 gange større sandsynlighed for at blive misbrugt, end et barn der opdrages af dets forældre. Et barn der opdrages af sin egen moder og en sambo (ikke rigtige far) er i endnu større risiko - 19 gange mere udsat for risiko for vold og 74 gange større risiko for at blive dræbt.

Det er forfærdeligt. At fremholde i alle detaljer den fulde ødelæggende effekt af velfærden - også den forkryblende virkning den har på mænd uden jobs - ja det vil tage rigtig lang tid af komme igennem.

FP: Det er i orden. Men fortæl os noget mere om de negative virkninger.

Durkin: Jeg mener i hovedtrækket, at de større dårlige effekter af velfærdsydelserne er blevet ekstremt undervurderet, selv af kommentatorer der betragter sig selv som pro-kapitalister. Velfærd er hovedårsagen til de skadelige kulturelle forandringer vi har været vidner til i Vesten i de sidste 60 år.

Velfærdsstatens indførelse her i Storbritannien har korrumperet vort land helt ind til benet. Den har forandret landet som blev karikeret af Noel Coward og andre - som værende i al væsentlighed ordentligt, selvbevidst og friskt - til et land der er bølleagtig, selvisk, uden omtanke, uden åndelige mål, og fortabt. Den stive britiske overlæbe er væk. De moderne briter er klagende, har ondt af sig selv, middelmådigher. Velfærdsstaten har opfostret en generation af bedøvede stofafhængige kriminelle, dovne og uansvarlige. Den har forresten også belastet det der engang var verdens største mest dynamiske økonomi, med en dødvægt af et obstruktivt og alt alt for dyrt statsapparat.

Jeg er ked af at skulle nævne det, men jeg tror ikke folk er helt klar over, hvad der egentlig sker. Storbritannien har, mener jeg, den højeste kriminalitetsrate i noget industrialiseret land i verden. Den er 2 gange højere, end i USA. Den voldelige kriminalitetsrate er højere i London end i New York. Storbritannien har den højeste stofmisbrugsrate, den højeste rate når det drejer sig om teenage graviditeter og den højeste rate for seksuelt overført sygdomme i den moderne industrielle verden. Hvordan i alverden er det dog sket?

FP: Ja, hvad er der dog sket?

Durkin: Forklaringen er ikke til at komme udenom. Hver eneste lille del af denne sociale godgørenhed har sin egen tragiske, utilsigtede, sideeffekt. Vægten og kvaliteten af beviserne giver ingen plads til tvivl. Velfærdsstaten har været en uophørlig katastrofe, og der er ikke håb om, at det kan blive bedre. Det er ikke sådan, at velfærdsstaten ikke fungerer ganske godt, det det drejer sig om, er at velfærdsstaten er nedbrydende.

I USA mener jeg, at meget af det samme kan hæftes på effekterne af velfærdsydelserne til det sorte samfund. Hvordan forandredes Martin Luther King's noble holdninger til den sløve, revolverpegende tendens hos gangster rapperne? Mener Venstrefløjen virkelig at det er frihed? Larry Elder og andre har absolut ingen problemer med at pege på årsagen. Den går helt tilbage til Lyndon B. Johnson's krig mod fattigdom, hvor folk gik fra dør til dør og opmuntrede mennesker til at søge om velfærdsydelser. Nu forstår jeg, hvorfor næsten 70% af sorte børn er født udenfor ægteskabet.

Det er blevet bevist udenfor al diskussion, at de moderne 'kulturelle tendenser' som vi klager over har sin ophav i økonomisk misbrug og er et direkte resultat af statslig intervention. Venstrefløjen betragter ikke den økonomiske uafhængighed som noget godt for menneskelige forhold, men som en kapitalistisk pestbyld. Det er helt tydeligt nu, at ved at fjerne incitamentet hos mennesker til at klare sig selv (hvilket er det velfærden gør), da risikerer vi at synke ned i barbari.

IFP: Martin Durkin, tak fordi du kom.

Durkin: Selv tak Jamie.

Andre interviewartikler med Jamie Glazov ved klik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar