Alt ordnes over øl???

Øltopmødet i 2009.

Gary Graham

Live beretning fra Washington D.C.

...vi sender direkte fra denne historiske begivenhed. En krise af episke proportioner er dukket op.... på en invitation fra Det Hvide Hus om at sætte sig ned ... og drikke en øl. Denne nyskabende innovative og charmerende elegante præsident har bortkastet alle de gamle traditionelle handlemåder og skriver nu sin egen drejebog. Det er virkelig modige håb og forandringer vi kan stole på. Det er et nyt handlemønster og en ny daggry og indikation for, hvordan forhandlinger skal gennemføres i nutiden ... over en flok øl. Vi har fået at vide fra Det Hvide Hus, at hvis dagens topmøde går godt, vil der komme yderligere topmøder af samme slags. Min kilde i administrationen taler om et muligt Vodka møde med Vladimir Putin, Vandpiberygning med Ahmadinejad, og endog et Sake/Mao-tai/riskage pow wow med Kim Jong-il sammen med Udenrigsministeriet, Keith Olbermann og Oprah Winfrey.

Og nu er præsidentens helikopter landet. Præsidentens følge består af cirka 3000 personer og indhegningerne bliver sat op

Crowley og prfessor Gates venter på præsidenten ved siden af forkostbordet der er sat op til denne skelsættende markering af raceforholdene i Amerika. Øllet er på køl. - Et stort fad med Præsidentens segl.

Og nu endelig træder præsident Obama ud af helikopteren .. nu hilser han på Marinekorpset ... og følger efter sit korps af sikkerhedsfolk - går gennem parken og nærmer sig bænken og bordet. Præsidentens fremtoning virker kongelig ... dog afslappet.

Nu træder professor Gates frem for at hilse på ham. Præsidenten tager hans hånd, ... bukker sig, som jo er præsidentens vane... og nu, ja nu foretager de den der hilseceremoni som sorte udøver. Nu er de færdige.

Og nu vender præsidenten sig mod politibetjent Crowley og giver ham et formelt håndtryk. Kan man beskrive det som den hvide mands håndtryk? Vælg selv. Og nu siger præsidenten noget til Crowley... han er tilsyneladende lettere imponeret over at Crowley selv har øl med. Lad os lige se om vi kan få mikrofonen tættere på. .....

Sgt. Crowley - “…ja, jeg ved ikke...sir, men min mor sagde altid til mig at jeg ikke måtte komme til et selskab tomhændet, så derfor.

Præsidenten ler og klapper ham venskabeligt på skulderen.

Præsident Obama - “Classic! Kunne det være mere hvidt?”

Sgt. Crowley - “Ha ha..nuvel ...giv min mor skylden.”

Prof. Gates - “Ja, moren.”

Sgt. Crowley - “Ja, det er rigtigt.”

Prof. Gates - “Budweiser. Fjolset har ikke engang haft Stella Artois med. Du kommer her med Bud. Du antager, at fordi jeg er sort i Amerika at så drikker jeg Bud. Det er racistisk!"

Det ser ud som om betjent Crowley er noget forlegen og forvirret.

Prof. Gates - “Du regnede vel med at jeg medbragte noget andet? En Colt-45 måske? "Du tror jeg vil drikke maltøl? Det er racistisk!"

Betjent Crowley åbner nu sin Budweiser ... og ryster let på hovedet.

Præsident Obama - “De Herrer - kan vi ikke få taget et billede sammen? Hvor vi giver hianden hånden?"

De tre mænd stiller sig nu op sammen ...Crowley og Gates i positur for kameraet med et håndtryk....Pærsidenten står bag dem....en hånd på hver deres skuldre. Dette er virkelig ligesom mødet mellem Sadat/Begin/Carter i Mellemøst Fredsaftalen. Kameraerne affyrer en hær af blitzs. Åh ...jo historien skrives her ....det er gribende og man får gåsehud! Og deres reporter er næsten sikker ... på at en Nobel Fredspris lurer i baggrunden ovenpå denne scene.

Præsident Obama - “Betjent Crowley, jeg kan stadig ikke glemme at du medbragte en sekspak!”

Prof. Gates - “Vent nu lige et øjeblik, hr. Præsident. Jeg kunne have medbragt øl. Jeg medbragte ikke noget fordi jeg antog at det var en invitation fra Det hvide Hus og at det ville levere øllet."

Præsident Obama - “Det har vi så sandelig også tænkt os. De Herrer!"

På et vink fra Præsidenten kommer nu noget personale ind og skænker øl til Professoren og Præsidenten, mens, ser det ud som, betjent Crowley holder sig til sin Budweiser.

Vent nu lige et øjeblik... det ser ud som om Professoren tøver.

Prof. Gates - “Er det Stella? Jeg drikker kun Stella?" (belgisk øl)

Præsident Obama - “Selvfølgelig er det Stella. Jeg er præsident for USA."

Sgt. Crowley - “Nej, tak, jeg holder mig til Bud."

Præesidenten sætter sig ved bordet sammen med professoren overfor Crowley. Præsidenten nipper blot til sin øl. Han tørrer sig om læberne og hans berømte smil afsløres nu, i velbehag over sin ledelsesstil... Åh ja, ...aldrig har han set så overbevisende ud.

Præsident Obama - “Er det ikke dejligt med en god øl på en varm sommerdag."

Sgt. Crowley - “Helt enig, hr. præsident.”

Prof. Gates - “Jo, såmænd.”

Og hvad nu ... åh jo. Jeg var ved at blive bekymret, men de er der. Medhjælperne er meget omhyggelige med at være udenfor kameravinklerne mens de sætter præsidentens Teleprompter op.

Crowley ser en smule ...tøvende ud...tilsyneladende helt overvældet af øjeblikkets vigtighed.... men han siger intet.

Og nu de herrer og damer....Præsidenten for USA.

Præsident Obama - (læsende med hovedet først til venstre..så højre) “"Hvor er jeg glad for at vi kunne mødes i denne smukke park i denne skelsættende sag for at vi kan skabe et vendepunkt i den globale racisme. Symbolet ved denne vigtige handling vil give historisk genlyd. Og jeg tror nok vi har nogle saltstænger.”

Sikkerhedsfolkene skynder sig, og sætter adskillige skåle med saltstænger frem.

Prof. Gates - “Er det af mærket Roll-Gold? Jeg spiser kun Roll-Gold.”

Sgt. Crowley - “Mange tak, hr. præsident.”

Præsident Obama - “Ny håber jeg, at vi ved denne historiske lejlighed en gang for alle kan reparere de konfliktskabende forhold mellem racerne. Vi har en lejlighed til at etablere en global holdning på denne dag ... over disse øl... til at cementere en ny forståelse mellem racerne i tolerancens og forståelsens og broderskabets ånd. Og kan vi så få en påfyldning til disse gutter?”

Sgt. Crowley siger nej tak og holder sig til sin første Budweiser, men professor Gates accepterer en genopfyldning. Jeg er ikke sikker på i dette øjeblik om det skulle være en politisk pointe betjenten her fremviser, en strategisk 'streg i sandet.' eller om ... han blot foretrækker Bud i stedet for Stella.

Og nu går kameraerne tæt på præsidenten mens kamera A og B registrerer professor Gates og betjent Crowleys reaktion på præsidenten....

Præsident Obama - (mens han læser fra teleprompteren) “Som alle ved har denne kontrovers i Cambridge fået mange op af stolene, og de mener at politiet som helhed, især Cambridge politiet, og dig betjent Crowley i endnu højere grad udviste fejl med baggrund i racespørgsmålet.

Prof. Gates - “Racisme, lige netop. Jeg er blevet nedværdiget.”

Præsident Obama - “Jeg er villig til at indrømme, efter nu at have undersøgt kendsgerninger i episoden nærmere, at der har været en overreaktion fra de involverede parter..”

Sgt. Crowley - “Hr. Præsident, først og fremmest, tak for deres venlige invitation til at mødes med dem og professor Gates. Jeg værdsætter Holiday Inn faciliteterne ligesom busbilleten jeg fik hertil. Men jeg må sige at jeg ikke forstår, hvorledes dette sådan gik galt. Jeg modtog et opkald, handlede i overensstemmelse med afdeligens regelsæt, og så er der ikke mere. Jeg udførte blot mit job."

Prof. Gates - “Indbefatter dit job at rive en mand udenfor sit eget hjem og gøre endnu en afro-amerikaner til offer, en afro-amerikaner der blot ønsker at udøve sine rettigheder som en fri sort mand i Amerika? Den ærværdige Martin Luther King marcherede for den sag, og han døde for den. Siger Selma, Alabama dig noget? Fire hundrede år med undertrykkelse! Racediskrimination hos politiet er en epedimi! Kunte Kinte ved hvad jeg taler om. Og må jeg så få en genopfyldning? Og hr. præsident, er der kommet sennep i de saltstænger?

Sgt. Crowley - “Professor, i al venlighed - race har intet med deres arrestation at gøre. Kvinden der rpporterede hændelsen, der ringede 911 bliver nu kaldt racist, og det er ikke retfærdigt. Hun gjorde blot sin borgerpligt, idet hun fornemmede der var et indbrudsforsøg i deres hjem."

Prof. Gates - “Indbrudsforsøg i mit hjem! En sort i Amerika og man er selvfølgelig kriminel! Din racist! Alle I hvide er racister! Din mor! Attika, Attika!!"

Præsident Obama - “Nuvel professor Gates, jeg er sikker på det ikke er sandt. Jeg mener ikke at Crowleys mor var i nærheden på det tidspunkt.”

Sgt. Crowley - “Netop, hr. Præesident, det var hun ikke.”

Prof. Gates - “Det vil jeg sgu skide på. Når du ser en sort så tænker du - kriminel. Som ekspert i de sortes historie, i sortes forhold i samfundet i sortes kamp, og i organiseringen af de sortes sorthed, er jeg krænket og fornærmet over den måde poilitiet og du Crowley og din mor, har gjort mig til offer, mig og mine brødre og søstre i over 400 år."

Sgt. Crowley - “Ser man det??? Jeg har nu kun boet her i...."

Prof. Gates - “Lad mig fortælle dig noget mere. Hele episoden er betegnende for, hvad den sorte mand møder hver dag, han bliver gjort til offer og holdes nede af de hvide."

Præsident Obama - “Men professor... jeg er jo det etablerede nu. Jeg er præsident for USA, Jeg en sort mand. Med en rig kulturbaggrund."

Prof. Gates - “Nuvel, ja sådan halvvejs. Sig mig engang kan man få nogen Gray Poupon? Jeg kan lide Gray Poupon, de franske. Har i nogen?"

Præsident Obama - “Kan vi få nogen Gray Poupon til professoren? Nu tibage til topmødet. Som I ved har racespændinger.... i dette land været slemme, især på grund af min forgænger George W. Bush. Han overdrog mig ikke alene økonomien i ruiner, han overlod mig en krudttønde med racespændinger. Men med mit valg har jeg bragt håb, og den forandring der er brug for."

Prof. Gates - “Når nu vi taler om forandring. Jeg har brug for at få et nyt værelse på Four Seasons. Det er for nær elevatoren, jeg kan ikke høre mine film. Kan du klare det hr. præsident?"

President Obama - “Kan vi klare det - en eller andet? Kan vi skaffe professoren et nyt værelse?"

Prof. Gates - “Oh, og så har jeg en flyvebilet her. Jeg vil hellere have kilometerpenge”

Præsident Obama - “Jo, det skal vi nok klare.”

Prof. Gates - “Får man ekstra for 1. klasse? Jeg har hørt man kan få ekstra?”

President Obama - “Det skal vi nok undersøge hr. professor og så vende tilbage."

Sgt. Crowley - “Sir, endnu engang vil jeg gerne takke dig for at invitere mig til mødet med professor Gates. Jeg må sige dette - politiet har et vanskeligt arbejde. Og helt sikkert er der nogle dårlige ekemspler af og til, men det er ikke normen. Vor afdeling i Cambridge har kun de højeste professionelle og etiske standarder. Vi beder ikke om en undskyldning. Vi vil blot have disse beskydlninger om racismen til at stoppe. Vi er ikke racister. Kvinden der rapporterede er ikke racist. Jeg er ikke racist."

Prof. Gates - “Åh, ja, og så din mor.”

Sgt. Crowley - “Og min mor er ikke racist.”

Prof. Gates - “Din mor, din far, din skaldede bedstemor.”

Præsident Obama - “De herrer ....og nu taler jeg på alle amerikaneres vegne . Kan vi ... kan vi.. ikke bare komme videre, og være venner?"

Nu her dykker præsidenten ned i lomme ... og trækker... nogle mønter af en slags frem....

Præsident Obama - “Okay, nu, hvem vil spille 'Plat og Krone'?

Lige et øjeblik...Crowley har rejst sig... skal han til at gå?

Sgt. Crowley - “Jeg skal tilbage til Cambridge. Jeg skal nå bussen. Tak endnu engang, og behold bare resten af Bud'erne"

Sgt. Crowley hilser på præsidenten, og vender sig mod professoren for at give ham hånden...åh nej. Professoren vinker afværgende...! Betjenten ryster på hovedet og går bort hen mod en ventende taxi. Det virker noget... jeg ved ikke... besynderligt".... Ikke præcis den holdning man burde finde hos en mand der vil vise han ikke er racist, eller hvad mener I.?

Præsidenten lader mønterne falde ned i økruset.

Professoren virker noget distræt da han dypper saltstængerne ned i noget sennep.

Prof. Gates - “Er dette dijon? Jeg spiser kun dijon sennep.”

…Tilbage til studiet....

Gary Graham

Vold mod uddannelserne

At udøve tortur overfor studenterhuen

---

Burt Prelutsky

Jeg har modtaget en del e-mails i årenes løb fra misfornøjede forældre der klager over venstrefløjsindoktrineringen som deres børn er tvunget til at modtage på colleges og universiteter over hele Amerika. Det ene øjeblik, kan børnene være fornuftige, eller i det mindste så fornuftige som man nu kan forvente af 18 årige, og så det næste øjeblik så lyder de som Ward Churchill, William Ayers og Noam Chomsky, talende dårligt om Amerika og jodlende hyldestsange til sådanne venstrefløjs fænomener som Hugo Chavez, Castrobrødrene - og Barack Obama.

Jeg kan følge forældrenes frustration. Selvom de små pus ikke kan foretage en simpel divisonsopgave eller skrive en sammenhængende sætning så føler forældre sig som børnemishandlere, hvis de ikke hiver lærredet frem og sender deres unger afsted til det, som man lattervækkende kalder - en højere uddannelse.

Hvis jeg skulle bestemme, da skulle de fleste højere uddannelsessteder ændres til erhvervsskoler. Amerika vil altid have brug for sygeplejere, blikkenslagere, glarmestere og mekaniker. Hvad ingen faktisk har brug for er en eller anden 21 årigs knold, der har spildt fire år af sin opvækst med at foretage studier udi sort, hispanic eller lesbiske studier. Derpå, for at gøre det ednu værre, ligesom med fugleskræmslet i Toldmanden fra Oz, så er de faktisk fuldstændig overbevist om, at de er noget så meget klogere end deres forældre.

En af mine læsere, Penny Alfonso fra Glendale, Californien indviede mig i en samtale hun havde haft med sin datter. "Jeg sagde til hende at jeg ikke ville betale for hendes uddannelse i nogen klasser der slutter med ordet 'studier.' Jeg sagde også til hende, at selvom jeg ikke har nogen ret til at fortælle hende, hvad hun skal mene, men hvis hun kommer hjem og udtrykker had overfor Amerika og udspyer venstrefløjsløgne, så vil jeg sige til hende, at jeg elsker hende og at hun har ret til at tro hvadsomhelst hun vælger, men jeg behøver heller ikke betale for det. I de 20 år af hendes liv, hvis hun ikke har læret andet, så har hun dog lært at, at jeg mener det alvorligt."

Hvis flere forældre blot ville antage denne holdning da ville uddannelsesniveauet hurtigt forbedres. De venstreorienterede professorer ønsker at forme de unges sind, hvor administratorerne blot er efter forældrenes penge. Så benyt din indflydelse hvor det virkelig batter. Antag fru Alfonsos deklaration som en Forældrerettgihed.

Selvfølgelig er det andet jeg ville gøre, er at afslutte systemet med lærernes uopsigelighed. Den oprindelige ide bag den var at beskytte professorer fra at blive afskeditget på grund af upopulære politiske holdninger, men i 2009 bliver konservative slet ikke ansat, så de eneste mennesker, hvis jobs har en livstidsgaranti er de der hjerneforvirrede fjolser, der er dybt rodfæstet i Humanitiske fag, og lægger deres liberale klapfælder ud.

Nogen tog mig her fornylig til indtægt for, at jeg omtalte Michael Jackson som pædofil. Denne tåbe påpegede, at Jackson aldrig var blevet dømt i en Retssag, som om det skulle bevise noget som helst. Kendsgerningen der er tilbage er,at Kongen af Pap, havde betalt millioner af hold kæftdollars for at undgå, at en sag kom for en domstol. Og, af egen fri vilje, indrømmede han at han holdt af, at sove sammen med unge drenge. Der, hvorfra jeg kommer, så siger man, at hvis det kan svømme, vralte, og rappe som en and, ja så er det en and.

Hvergang mennesker benytter det der argument med Retten for at understrege deres synspunkt så ved jeg de er desperate. For søren da, O.J. Simpson og Al Capone blev aldrig dømt for mord, og Hitler, Stalin, Castro, Idi Amin og Kim Jong-il, er aldrig blevet dømt for fumlegængeri.

Noget andet der forekommer mig besynderligt, er når Obamas venstreorienterede groupier, sammen med nogle få konservative kommentatorer benægter, at præsidenten er en venstrefløjsideolog. Alle hans planer, fra at overtage bilindustrien og bankerne til at nationalisere sundhedssystemet og omdfordele velstanden viser hans ægte natur og indstilling. Som jeg siger, hvis det vralter, svømmer og rapper som en and, så vær blot parat til at komme fyld i den, og ind i ovnen og server den, med bønner og søde kartofler ved Juletid.

Faktisk, mens jeg jamrer over manden i Det Ovale Værelse, kommer jeg i tanke om en gåde fra min barndom. Du blev spurgt om, hvad 'was black and white and read (red)all over', og svaret var en avis. Nu om stunder er jeg bange for at det mest passende svar på denne gåde er Barack Obama.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=104622

Andre artikler af Burt Prelutsky ved klik i sidebjælken

Fransk slattenhed og mangel på courage

Frankrigs slatne holdning til Ahmadinejad

Amil Imani

"Jeg ved ikke, hvorfor folk er overrasket over at Frankrig ikke hjalp os med at slippe af med Saddam i Irak. Trods alt var det jo Frankrig der ikke ville hjælpe med til at få tyskerne ud af Frankrig!" --Jay Leno

Når man nævner Frankrig er det der først dukker op i erindringen landets fantastiske vine, deres oste og deres fornemmelse for romantik. Det er dog ikke alt landet kendes for. Frankrig er også kendt for at kapitulere overfor fjender i krisetider. Frankrig har aldrig været en pålidelig partner, den slags land i Vesten man kan regne med i nødens stund. Selvom Frankrig har været med i NATO har landet skilt sig ud fra pagten ved adskillige lejligheder.

I 1. Verdenskrig, 1914-1918 hamrede den tyske hær løs på på franskmændene. Uden redningsmissionen fra Onkel Sam, ville det franske folk tale tysk nu. Den krænkede-'vinder' indførte en meget barsk "Versailles Traktaten " for at 'straffe' tyskerne, hvilket kun resulterede i at en ukendt østrigs slyngel kunne træde frem, Hitler.

I 2. Verdenskrig tvang Tyskland Frankrig til at lade dem tage en del af deres terrotorium - Frankrig kæmpede knap nok. De antog en politik med omfattende 'forsoning.' I 1940 overgav Frankrig sig til Tyskland. Det krævede at De Allierede styrker igen befriede Frankrig fra nazisternes besættelse.

Frankrig har gjort det til en vane at være uforudsigelig, upålidelig og til tider meget uetisk. Frankrig lider af narcissisme og forfængelighed. En af Mason Cooleys aforismer er "Forfængelighed er gavnligt. At være sygelig forfængelig er ynkeligt. Frankrigs forfængelighed er ynkelig."

Tidligere præsident for Frankrig, Jacques Chirac var en nær ven med Saddam Hussein i 30 år eller mere. Chirac tillod salg af kernekraftsfaciliteter til Irak der blev ødelagt i tide af Israel før Saddam kunne benytte dem mod iranerne eller israelerne. Han solgte de fly til Irak der blev benyttet til at gasse tusinderaf kurdere og iranske soldater.

Frankrigs ry som anti-semitisk er ingen hemmelighed. Selv under Sarkozys regering har de franske jøder ingen fornemmelse af fysisk sikkerhed. Jøderne bliver stadig set ned på blot fordi de er jøder. Næsten ingen regner med dem. Jøderne er ikke de eneste ofre ved Frankrigs syn på radikal islam. I mange franske byer med en voksende radikal islamisk befolkning kan ingen teenage pige gå ud om aftenen, i det mindste ikke uden en islamisk hijab. Hvis hun gør det alligevel er det det samme som at erklære: "Hun er til afbenyttelse for alle."

Der er omkring syv millioner muslimer i Frankrig, mindst 15% af dem er radikale islamister klar til at begå vold. Disse radikale muslimer har allierede på både venstre- som højrefløjen. Frankrig bør ikke betragtes som et Vestligt land længere, det er nu lederen af den arabisk-muslimske verden. Frankrig er et islamistisk land, uanset om man er enig eller ej, landets handlinger taler deres tydelige sprog.

Frankrig var imod USA og de andre allierede og protesterede mod befrielsen af Irak fra en af det tyvende århundredes mest blodtørstige diktatorer, Saddam Hussein. Det er især ironisk for et land der er blevet befriet to gange af amerikanerne; man skulle tro de ville kunne forstå værdien af frihed. At stille sig på Saddams side var samvittighedsløst.

Hilmi Dawood, en kurdisk journalist, fransktalende og frankofil er samtidig en barsk kritiker.

"Jeg var yderst chokeret over Frankrigs modstand mod krigen fordi, selvom man ikke kan lide Bush, hverken i Europa eller Irak, da er det vigtigste at befri os fra Saddam," sagde hun. "Jeg kunne ikke forstå Frankrigs holdning. For ikke at nævne eftervirkningerne af krigen når irakerne har brug for hjælp i sikkerhedsspørgsmål og i elendigheden, og Frankrig var slet ikke på stedet."

Nu ved alle i verden at Irans præsidentvalg i sidste måned var fup og svindel. (Husk lige at Iran ikke har frie valg.) Imidlertid efter en intens månedslang kampagne og med hidtil uset lidenskab og spændinger, massedemonstrationer, politiske slogans, benyttelse af internettets muligheder og debatter sendt i TV til hele verden, der afslørede omfattende korruption, uduelighed og ulovlig og kriminel aktiviteter hos alle fire kandidater, gik 45 millioner iranere alligevel til valg den 12. juni 2009, og udfordrede ikke alene den siddende præsident Ahmadinejad, men hele det islamisk regime. Hr. Mousavi vandt klart valget, men den øverste leder Ali Khamenei erklærede, sin yndling, Ahmadinajad som vinder.

Millioner af iranere (både gennem deres stemmeafgivning og på gaderne) erklærede højt og tydeligt at den islamiske Republik er ulovlig. Som svar sagde den selvbestaltede øverste leder og repræsentant for "Allah" på jorden, Ali Khamenei, at han ville knuse enhver der var imod hans udvalgte kandidat, den psykopatiske morder Mahmoud Ahmadinejad, også kendt som "Aben" blandt iranerne.

Livet som Gud giver skal ingen mand udslette. Den ulovlige "regering ved Allah" der for tiden hersker over Iran, krænker usmageligt denne hellige pagt og har skudt på et stort antal fredelige demonstrerende der blot kræver at få deres Gudgivne ret til frihed og søgen efter lykke. .

Mennesker der ønskede at få deres sønner og døtres lig udleveret observerede hundredevis af lig af demonstrenede i et lighus (de havde været savnet i 30 dage) i den sydlige del af Teheran. Mindst 6000 protesterende er blevet såret. Mullaherne og deres lejesvende spilder værdifulde menneskeliv for at holde sig selv ved magten gennem terror mod befolkningen.

Millioner af iranere har advaret verden om at anerkende den ulovlige håndplukkede marionetdukke Mahmoud Ahmadinejad som Irans præsident. De har bedt om, at verdens frie regeringer, sammen med alle andre forretningsforetagender, organisationer og enkelt individer skriver sig på en ikke voldskampagne liste for at afslutte terrorherredømmet hos det krigeriske gejstlige regime i Iran. De ønsker at verden skal erklære, og behandle regimet som værende ulovligt. Læg mærke til at revolutionen ikke er standset i Iran. Den har nu varet igang i 35 dage og den vil ikke stoppe før der er et frit valg. er

Endnu engang har den stedse eftergivende franske regering idag meddelt, at den godkender regeringen.

Det iranske folk fordømmer på det kraftigste Frankrigs holdning til overgivelsen til islamofascisterne der holder fredelige iranere som gidsler. Dette er klart imod alle normer for menneskelig værdig optræden. Frankrig er nu en hjælper til forbrydelser der begåes af morderiske mullaher i Iran. De vil stå overfor total boycot af franske produkter af iranerene inden og udenfor landet og forhåbentligt af alle anstændige mennesker, hvis hjerter er sønderbrudte over mordet på Neda på foranledning af den øverste leder Ali Khamenei.

Andre artikler af Amil Imani ved klik

Naiv, grådig, kujon - sådan er Vesten

Vestens naivitet, grådighed og kujoneri overfor islamisterne

Dr. Sami Alrabaa

For at være mere præcis. NOGLE i Vesten er naive, grådige og kujoner.

Nogle i Vesten, især politikere, handler i god tro overfor islamisterne og de muslimske terrorister. Guantanomo vil blive lukket og dets indsatte skal rehabiliteres i USA og nogle europæiske lande - skønt alle ved, at disse mænd, ikke tilfældigvis tumlede rundt i Afghanistan som turister, men er kriminelle krigere der stod på Talibans side da de blev arresteret.

Sammen med Hamid Karzei, Afghanistans præsident, og Pakistans præsident Asif Ali Zardara, sagde udenrigsminister Hillary Clinton ved en pressekonference den 6. maj, 2009, at hun "inderligt beklager" at der døde civile afghanere i sammenstød med de Talibanske terrorister og lovede en tilbundsgående undersøgelse.

Clinton burde vide allerede nu, at terrroristerne, om de er Talibanere eller Hamas, ikke regner menneskelivet for noget som helst. De benytter civile som menneskeskjolde når de kæmper mod "de vantro." Dette er er gennemgående mønster i Afghanistan og Gaza. Udover det bærer disse terrorister ikke uniformer. Det er således vanskeligt at se forskel på om de er terrorister eller civile.

De fleste rapporter fra Afghanistan bekræfter den kendsgerning at Taliban med vilje lader børn og kvinder dræbe i sammenstød med vestlige tropper for at få indtrykket af disse tropper svinet til, og fremstille dem som agressorer.

Det er selvfølgeligt beklageligt når uskyldige civile dræbes ved uheld, men det er Taliban man kan give skylden og ingen andre. Meget ofte risikerer Vestens soldater deres eget liv for at undgå at komme til at dræbe civile.

Ban Ki Moon, FNs Generalsekretær beklager også de civile tab i Afghanistan og Gaza uden at nævne de rigtige skyldige. Efter de seneste angreb af de israelske styrker besøgte han Gaza og gav Israel skylden for ødelæggelsen.

Ban Ki Moon nævnte ikke en eneste gang, at Hamas terrroristerne benytter civile som menneskeskjolde og de selv er skyldige i at uskyldige civile dør.

På den anden side er nogle politikere i Vesten, og banker, grådige og sætter heller ikke pris på menneskelivet. De ville konvertere til Islam, hvis de kunne tjene penge med petrodollars. De støtter regimer som det i Saudiarabien, der finansierer fanatiske muslimer overalt på kloden.

Da Peter Steinbrück, den tyske finansminister beskyldte Schweitz, Østrig, Luxemburg og det fattige afrikanske land Burkina Faso for at give ly til skattespekulanter fra Tyskland og resten af verden (i en parlamentsdebat den 5.5.,2009) blev han kritiseret af andre politikere og de førende medier. Hvordan turde han dog det?!

Man må ikke berøre to problemer i Europa. Skattely og radikal islam. Disse områder er tabu.

Ved at inkludere Burkina Faso i listen sammen med de europæiske skattely udtrykte Luxemburgs premierminister Jean-Claude-Juncker utilfredshed og sagde: "Steinbrück er gået alt for langt."

Det gjorde Steinbrück faktisk ikke. I årtier har disse lande været sikre havne for skatteunddragere og bestikkelsespenge fra diktatorer fra udviklingslande.

Mens de havde magten har diktatorer fra Afrika, Asien, Latinamerika samlet millioner fra offentlige fonde på deres private konti i Schweitz, Luxemburg og Østrig, og ingen har turdet kræve, at pengene blev sendt tilbage til de lande, hvorfra de blev stjålet.

Oliesheiker fra Saudiarabien, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater har også overført milliarder af petrodollars til deres privat konti i europæiske banker og ingen tør kritisere det. Penge lugter ikke, men kritik gør.

Alle og enhver ved, at disse sheiker finansierer islamiske terrorister i Afghanistan, Pakistan og Gaza, men ingen tør sige det offentligt. Det ville nemlig, måske genere deres lukrative forretninger med disse sheiker.

Europæiske regeringer har dysset enhver kritik af disse bestikkelseskonti ned.

Ikke profit-organisationer som Transparency International (TI) vil ikke længere være med. TI har indledt en retssag mod korrupte afrikanske ledere i Frankrig. Omar Bongo fra Gabon, Denis Sassaou Nguesso fra Congo Brazzaville, og Teodore Obianf Nguema fra Ækvatorial Guinea er under anklage for korruption.

Jeg håber, at TI en dag også indleder en lignende sag mod oliesheikerne. Det ville måske kaste lys på, hvem de mange milliarddollarstilhører og, hvordan pengene bruges.

Folkedrab er forkasteligt, men det er korruption også. Millioner af uskyldige i Afrika, Asien og Latinamerika sulter ihjel fordi deres ledere udplyndrer statskassen- Såvel folkemord som sult fører til det samme resultat: Uskyldiges død. Det bør de ansvarlige retsforfølges og dømmes for.

"Pro-Köln" en offentlig bevægelse i Tyskland brændemærkes af visse tyske politikere og førende medier som "fascistisk" blot fordi denne bevægelse er imod radikal islam og opførelsen af en kæmpemoske i Köln. Det er det rene hykleri.

Paven prædikede fred og dialog mellem religioner under sit seneste besøg i Mellemøsten, men nævnede og fordømte ikke Hamas vederstyggeligheder og overgreb, som benægter eksistensen af Israel og har til formål at fjerne det fra landkortet. Se selv Hamas' charter her.

Hvis Paven og hans tilhængere dog blot ville lytte og omhyggeligt læse, hvad islamisterne siger om deres forståelse "af dialog mellem religioner" ville de blive chokerede og måske vågne.

Islamisterne insisterer på, at islam er den bedste religion på jorden skønt den er yderst intolerant, nedværdiger kvinder og opildner til vold og had. De prædiker at hvis man accepterer deres "religion," som er selve "Allahs ord," så kan man komme i dialog med dem.

Hvordan kan man komme i dialog med nogen som fornægter ens læresætninger og principperne om religiøs frihed og prædiker praksiser der er uciviliserede?

Kun når Vesten kalder en spade for en spade, vil en sådan dialog give mening- ellers er det ren propaganda og nytteløst.

Mange europæere, herunder nogle tyskere, er naive og tror alt islamisterne bilder dem ind. For eksempel fortæller islamister tyskerne, at de helt og fuldt accepterer" den tyske Forfatning og dens principper. Tyskerne tager det for gode varer. De ved ikke at det er løgn. Når ingen medier er i nærheden, da siger islamisterne af Sharia er den "bedste Forfatning." Ydermere ifølge Koranen og Hadith har muslimer lov til at bedrage de vantro hvis det kan hjælpe med til at fremme islam.

Uheldigvis hjælper nogle fra Vesten bevidst eller ubevidst islamisterne med at sprede den radikale islam-virus. Det skal standses og bekæmpes overalt.

Såvel radikal islam som Vestens tåber skal bekæmpes. De udgør en stor trussel mod verdensfreden og verdens civilisationen. De er blandt de vira der hærger Kloden.

Andre artikler af Sami Alraaba ved klik

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and an Arab-Muslim culture specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for theJerusalem Post.

Forbudt indrejse i England, hvorfor?

Bandlyst i England. Årsagen? Han siger sin mening

Lisa Richards

I sidste uge skrev jeg en klumme med titlen "Den ufølsomme Behandling af Savage," hvori jeg diskuterede at tale-radio værten Dr. Michael Savage er blevet nægtet indrejse i Storbritannien, og den kendsgerning at Savage, manden der opfandte udtrykket "medfølende konservatisme" i 1994 behandles som en forbryder af den britiske indenrigsminister Jacqui Smith, og at republikanske politikere har undsagt ham selvom de konstant benytter hans udtryk til egne personlig fordel.

Smith der er indblandet i skandalerne om parlamentsmedlemmers misbrug af offentlige penge til personlige formål (hendes mands, betaling af 'voksen-film' som blev sendt videre til offentligheden), skabte større ydmygelse for det britiske Parlament ved at påstå, at Michaels Savages syn på homoseksuelle, islam og ulovlig immigration er yderligtgående. Smith påstår Savage er "en person der er kommet i kategorien af at opildne til had, med sådanne ekstreme synspunkter og ved at fremkomme med dem på en sådan måde, at det er højst sandsynligt at de ville forårsage spændinger i samfundet eller måske vold, hvis denne person blev givet indrejsetilladelse i landet."

Savage har lagt sag an mod Smith på 100000 £ for bagvaskelse.

Jeg er en af Savages mange lyttere og jeg ved, at skønt han ikke går ind for homoseksuel livsstile da er han dog aldrig gået ind for had eller vold mod bøsser. Savage går hårdt imod mishandling af kvinder, og fastslår åbenlyst, at islamiske kvinder der tvinges til at bære burka er en reminiscens af nazismen. Hans stejle holdning til immigration er, at mennesker skal komme ind i Amerika på lovlig vis.

Venstreorienterede betragter hans holdninger som yderligtgående At tale nedsættende om kirkesamfund i San Francisco er et udtryk for ytringsfrihed.

Smith fortalte pressen: "Det er vigtigt at mennesker forstår de værdier og de standarder som vi har her, at det er et privilegium at komme her, og at de er klar over de ting der betyder de ikke er velkommen i dette land...Hvis man ikke kan følge reglerne som vi lever efter, de standarder og værdier vi lever efter, da bør man udelukkes."

Amerikanerne levede engang efter britiske regler, men besluttede at forkaste disse regler og smide dem i havnen .

Talk Radio Network værten Rusty Humphries sagde: “Som en vært der på første hånd har været vidne til at hadtale ikke kun tolereres, men nærmest opmuntres i UK, bliver jeg forarget og kan kun more mig over forslaget om, at Michael Savage forbydes adgang til UK for at holde tale."

Skygge Indenrigsminister Christopher Grayling havde et anderledes argument: “Det vi har brug for fra Regeringen er ikke en slags gimmick liste med 'fy skamme dig, navne' men en vedvarende strategi om hvem der kan og ikke kan komme ind i landet.

Indenrigsministereen står imidlertid fast overfor kritikken: “…han [Savage] blev udelukket fordi han var engageret i uacceptabelt opførsel ved at komme med bemærkninger der kunne provokere andre til at begå alvorlige forbrydelser og kan fostre had der kunne føre til vold indenfor samfundgrupper."

Hvad mon det kunne være? Kræve at de italienske restauranter lavede større frikadeller ellers vil de svenske overtage markedet?

Tidligere i år, da tropper vendte hjem til UK, og demonstrerede muslimer og kaldte dem "slagterne fra Basra." Der blev ikke indledt arrestationer førend en moddemonstration dukkede op.

Selvom Storbritannien ikke har en skreven godkendt, ratificeret og kodificeret forfatning og ingen fungerende rettighedslove, har nationens love af "afvikling-gennem udvikling" givet nutidens kritikere og besøgende ytringsfrihed. Imidlertid nægter UK disse rettigheder til Michael Savage mens man tillader kriminelle og terrorister adgang.

Jacqui Smith synes at ignorere denne antagonismes virkelige syndere. Londons konservative borgmester Boris Johnson gav anledning til chock da han erklærede at få i Parlamentet "forsvarer de elementære principper ved ytringsfrihed."

Dr. Savage’s navn er på listen over 'hvidt overherredømme' tilhængere, Hamas og nazister: "Det er interessant for mig, at her er jeg en radiovært der ikke går ind for vold, der går ind for patriotiske traditionelle værdier, faste grænser, sprog, kultur, og som nu er bandlyst på en liste i England. Hvad siger det om regeringen i England? Det siger mere om dem end det siger om mig.?"

Savage sagde til pressen: “For hende [Smith] at forbinde mig med skinheads der dræber mennesker i Rusland, at sætte mig i bås med massemordere der dræber jøder i busser, det er bagvaskelse."

Savage har ikke ansøgt om et UK pas, derfor spørgsmålet om at nægte indrejse. Ingen anden amerikansk radiovært eller klummeskriver er bandlyst i UK.

Media Matters gik så langt som at opsplitte og redigere Savages radioprogram i småbidder for at få det til at lyde som ekstrem retorik. Amerikanerne må spørge, hvorfor Media Matters tog Savages ord ud af sammenhæng, hvorfor han skulle lyde så radikal? Hvorfor rette skytset mod een konservativ, hvorfor ikke allesammen?

Savage spurgte: “Hvorfor mig, jeg er ikke terrorist....måske hentede Jacqui Smith mit navn op af en hat fordi jeg er kontroversiel.. for... at få en modvægt til alle araberne på hendes liste."

Benytter Smith Salvage for at redde sin karriere? Smiths angreb på Savage og den efterfølgende retssag har bragt mere skandale til parlamentet. Speakeren Michael Martin trådte tilbage i maj måned. Det har ingen speaker gjort i 300 år. MP'erne er blevet afsløret i at bruge 40000 £ til personlige udgifter. Gordon Browns Labour Parti mister fodfæste til oppositionen ved hvert valg.

Borgmester Johnson sagde til London’s Guardian at Smiths 'udnævnelse og smæderi mod Savage er en "yderst tåbelig beslutning..for at dække over al balladen ved indenrigsministerens skatteyderbetalte badeværelse."

Kriminelle i Storbritannien har beskyttelse under borgerrrettgihedsloven "Rettighed til familieliv:" Rockstjerne Gary Glitter: Fængslet i Vietnam for sexforbrydelser mod unge piger. Han blev arresteret i UK for besiddelse af børneporno og fik kun to måneders fængsel.

Learco Chindano: Myrdede rektoren Stephen Lawrence i 1995 men kan ikke deporteres fordi det vil "krænke hans Ret til Familieliv."

Ashan Sabri, illegal pakistaner kørte sin bil ind i en UK borger og dræbte vedkommende: Han er fri, på garantien om "Retten til familieliv."

Indenrigsministeren nægter at offentliggøre seks navne på listen fordi "det ikke er i offentlighedes interesse." Michael Savage er imidlertid åbenbart en grum voldsmand: Han læser Bibelen i sit radioprgram; han er for livet og støtter traditionelle værdier og Amerika.

Michael Savage benyttes som et eksempel mod konservatismen: "Medfølende" konservative burde forsvare ham.

At angribe Michael Savage er et anslag mod ytringsfriheden og borgerrettighederne, at sætte ham i samme liga som Geert Wilders, der også blev forment adgang til Storbritannien for hans tale mod radikal islam. At placere Savages navn på en liste med mordere, at komme med falske anklager mod ham - det krænker hans rettigheder.

Demokraterne og venstreorienterede lægger pres på for at få indført 'Fairness Doktrinen' og lægge bånd på konservative og taleradio. Konservative har brug for at stå sammen op imod de der vil springe Amerikas First Amendment over.

Lisa Richards Copyright © July 8, 2009 All Rights

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Lisa Richards blogs at Lisa-Richards.com.

Uvorn knægt nummer 1.

Skarnsunge nummer eet.

Alan Caruba

Ti minutter inde i svaret på det første spørgsmå,l der blev stillet ved præsident Obamas seneste pressekonference, fik jeg en slags åbenbaring. Den fyr burde kaldes Skarnsunge nummer 1.

Han har alle skarnsungens karatertræk. Han vil bare have al den opmærksomhed han kan på. Kritik bryder han sig ikke om. Han er fyldt med store ord og falske løfter.

Han bliver ved med at minde alle og enhver om, at han er Præsidenten, som om det overrasker endog ham selv. Eller som en påmindelse, at han er i besiddelse af en stor mængde magt overdraget til ham af det amerikansek folk.

Der er ingen ægte ydmyghed ved ham. Intet har være mere overaskende og irriterende end hans 'Tur Rundt i Verden for at Undskylde.' Amerika er måske ikke fuldkommen, men vi er langt bedre, mere retfærdig, og langt mere generøse end de flest andre nationer.

Hvis Obama udtrykker en slags ydmyghed har formålet været, at gøre ham mere elsket. Hans hustru og børn er blot kulisser. Har nogen hørt noget til dem på det seneste? Jeg elsker når han siger, "Det handler ikke om mig" når det vitterligt er at ALT der handler om ham.

Han er en skarnsunge. Det er Obama, og det er kun om Obama hele tiden.

På mange områder var Bill Clinton også en skarnsunge. Clinton var imidlertid ikke et fjols. Han forstod virkeligheden bag de vilde drømme i det Demokratiske utopia, hvor alle skal behandles "retfærdigt" og der ikke findes "intolerance" bla, bla, bla. Selv en som jeg, der hånede ham mens han var i embedet må indrømme at jeg rent hemmeligt havde lidt ondt af ham for hans valg af hustru og kvinder.

Jeg kan ikke oparbejde nogen sympati for Obama og synes slet ikke det er rart at min bedømmelse af ham, da jeg skrev mine indtryk ned under kampagnen og de første 6 måneder af hans periode, er korrekt. Jeg sagde han var en tåbe, og det holder jeg fast ved.

Selv offentligheden er ved at være klar over det, da det blev tydeligt, at han ikke kan gå på badeværelset uden sin Teleprompter og instrukttioner.

Landet har førhen haft unge præsidenter. Kennedy. Han var karismatisk, et symbol på, som han udtrykte det, en ny generation formet af 2. Verdenskrig og klar til at gå i lag med frihedens og Amerikas fjender. Kennedy var blevet afprøvet på mange måder.

Barack Obama er ikke blevet prøvet. Han har være priviligeret på omtrent hvert eneste stadie på sin vej mod magten. Det viser den måde han arrogant behandler enhvert indbildt forbehold, og det vises i den amatørisme, helt ved siden af bemærkning. om Cambridge politiets "stupiditet" da de arresterede hans ven.

Obama er overmåde opmærksom på racespørgsmålet, og ignorerer helt klart den kendsgerning, at et flertal af de hvide stemte på ham. I den henseende vil han være det evige offer, endnu et karaktertræk ved en skarnsunge. Værre endnu, så taler han nedsættende om de "rige" og om "profit" hjørnestenene i det frie marked.

Det øjeblikkelige behov for at blive tilfredsstillet ved hver en handling, og i dette tilfælde, enhver politik, er endnu en grund til hans skarnsungestatus. Som en politisk 'vismand' har sagt det, "Det tog Obama seks måneder at vælge sig en hund, men han vil hans sin Sundhedsreformlov vedtaget på en uge?

Jeg er ikke meget for forudsigelser for som regel rammer de forudsigeren lige i synet igen, men jeg vil dog forudsige at Obama allerede er en fiasko som præsident. Han er allerede vingeskudt. Som en af de blå Demokrater i Kongressen udtrykker det, "Vi forsøger at redde partiet."

Republikanerne har spillet deres kort ganske godt. De kan lugte blod i vandet og det de har brug for nu er nogle tiltalende kandidater; nogle ældre personer med gode omdømmer. Det har jo vist sig at de unge, er noget overvurderede.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post at http://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.

Månelandingens betydning 40 år efter

Månelandingens betydning her 40 år efter

Bruce Walker

Der var den forudsigelige festivitas her fornylig ved 40 års dagen for det første menneske på Månen. Lige siden 20.juli 1969, har politikerne lavet et mantra udfra denne historiske begivenhed: "Hvis vi kan landsætte en mand på Månen, så kan vi...." De sidste 40 år har bevist, som om vi havde brug for endnu et historisk bevis, at fantastiske teknologiske fremskridt ikke er en garanti for andet end gerningen i sig selv.

Jeg glæder mig lige så meget som enhver amerikaner over Neil Armstrongs berømte første skridt på vor planets største satelit, men jeg ved også at der en meget større fare i gigantiske fælles triumfer. Fremskridt, af en hvilken som helst slags, i livet er sjældent fremkommet ved at enorme antal af regeringsarbejderne og gennem offenlig betaling har forpligtet sig til en storslået plan. Problemet er at det som er stort og det som er synligt alt for ofte bliver til vor opfattelse af virkeligheden .

Det betyder dog ikke at historiske kendetegn som Mount Rushmore, brødrene Wrights første flyvetur, Empire State Building, Golden Gate Broen og det Transatlantiske kable ikke var storslåede bedrifter, men disse var i det store og hele fremkommet gennem privat initiativ - undertiden med et element af regeringsstøtte - finansieret gennem de frie privat finansmarkeder, og ikke bygget, betalt og drevet af forbundsregeringen.

Apolloprojektet er et eksempel på, hvad Amerika kunne gøre samtidig med at en krig udkæmpedes, i dette tilfælde Den Kolde Krig, Månelandingen beviste, mere end noget andet, at USA ubetinget var den førende teknologiske nation i verden. I den globale konflikt betød den første Måneladning en hel del for vort land.

Holdningen at dette "beviser" at regering kan foretage storslåede ting, hvis vi blot alle arbejder sammen er imidlertid håbløst forkert. Under 2. Verdenskrig gjorde Amerika noget der kunne forekomme umuligt ved dusinvis af projekter. Vi byggede Libertyskibe i et afsindigt tempo og enormt antal. Vi bragte P-51 kampflyet fra design til produktion på nogle få uger. Vi byggede en fissionsbombe næsten i total hemmemelighed og benyttede dette våben til at udslette to japanske byer.

Nazisterne formåede også at skabe nogle, nærmest mirakuløse, ting under krigen. De første objekter i det ydre rum var V-2 raketter. De første jetfly blev bygget af nazisterne. Tyskland konstruere styrede missiler, ægte "amfibie-undervandsbåde" (ikke kun u-både) og havde endog færdige, fuldt brugbare planer for rejser i rummet. Burde vi hylde dette?

Hvilken afskyelig tanke! 2. Verdenskrig med alle den ufattelige lidelser - Shoah, Bataan Dødsmarchen, Udsultningen af Leningrad, de systematiske voldtægter gennemført af Den Røde Hær på næsten alle kvinder mellem Vistula og Elben, brandbombningerne af Tokyo og Hamburg, og så alt det andet - kunne bringes til ophør ved en ekstraordinær fælles arbejdsindsats af millionvis af mennesker. Men at se tilbage med nostalgi på det svarer til at se længelsfuldt tilbage på Den Sorte Død.

Det samme kan siges om politikere der siger "Vi har brug for en Marshal plan.....(fyld selv resten ud- til hvad)." Marshal planen var en enorm og kompetent menneskelig bestræbelse, der skulle lindre de ubegribelige lidelser der fulgte efter det kontinentale slagteri som 2. Verdenskrig var i Europa. På sammme måde var Rum-kapløbet et resultat af en ægte frygt for Sovjets magt. Vi kunne,og vi var stolte i sejrens stund, men sunde og humane mennesker burde have ønsket, at regeringen i Sovjet, efter Stalins død, ville have udviklet sig til et fredeligt demokrati.

Det vidunderlige ved den amerikanske drøm er ikke at det kunne vinde symbolske sejree såsom Månelandingen samtidig med at en grum uerklæret krig mod en sjælløs fjende førtes. Den vidunderlige amerikanske drøm er at derimod, at man kunne modtage timillionvis af fattige, forfulgte immigranter fra Europa og Asien og på en generation eller mindre gøre dem til læger, videnskabsfolk, forretningsdrivende og opfindere der gennem deres opnåede frihed gav frihedens gode frugter tilbage.

Vi vinder vore krige - og Månelandingen var en del af en krig - fordi så mange ydmyge private borgere har overgivet sig selv til en ide, med ordene af Jefferson

"Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retfærdige magt hviler på de styredes samtykke..."

Amerika var ikke en nation af faraoner der byggede pyramider der forbavser verden. Det var ikke et land i hvilket romerne byggede enorme monumenter med hjælp af slavehære for at sikre en Kejsers udødelighed. Det har ikke noget Kreml eller Den Store Mur. De få udsmykninger om individuel storhed - Washington Monumentet, og Lincoln Memorial - blev bygget årtier efter disse mænds død og er virkelig beskedne i sammenligning med den storslåede arv de efterlod.

Nu her 40 år efter Amerika vandt en stor taktisk sejr i Den Kolde Krig, da lad os fejre det på samme måde som vi gør med Midway eller D-Dag: En kæmpesejr gennem de gode mænd midt i krigens tragedie. Men lad os aldrig antage at magien ved Amerika er dets styrke til at vinde krige. Den ægte magi ved Amerika er dets styrke til at inspirere almindelige mennesker til at gøre det noget nær umulige i forsvaret af deres elskede land af frie mennesker.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik.