Uvorn knægt nummer 1.

Skarnsunge nummer eet.

Alan Caruba

Ti minutter inde i svaret på det første spørgsmå,l der blev stillet ved præsident Obamas seneste pressekonference, fik jeg en slags åbenbaring. Den fyr burde kaldes Skarnsunge nummer 1.

Han har alle skarnsungens karatertræk. Han vil bare have al den opmærksomhed han kan på. Kritik bryder han sig ikke om. Han er fyldt med store ord og falske løfter.

Han bliver ved med at minde alle og enhver om, at han er Præsidenten, som om det overrasker endog ham selv. Eller som en påmindelse, at han er i besiddelse af en stor mængde magt overdraget til ham af det amerikansek folk.

Der er ingen ægte ydmyghed ved ham. Intet har være mere overaskende og irriterende end hans 'Tur Rundt i Verden for at Undskylde.' Amerika er måske ikke fuldkommen, men vi er langt bedre, mere retfærdig, og langt mere generøse end de flest andre nationer.

Hvis Obama udtrykker en slags ydmyghed har formålet været, at gøre ham mere elsket. Hans hustru og børn er blot kulisser. Har nogen hørt noget til dem på det seneste? Jeg elsker når han siger, "Det handler ikke om mig" når det vitterligt er at ALT der handler om ham.

Han er en skarnsunge. Det er Obama, og det er kun om Obama hele tiden.

På mange områder var Bill Clinton også en skarnsunge. Clinton var imidlertid ikke et fjols. Han forstod virkeligheden bag de vilde drømme i det Demokratiske utopia, hvor alle skal behandles "retfærdigt" og der ikke findes "intolerance" bla, bla, bla. Selv en som jeg, der hånede ham mens han var i embedet må indrømme at jeg rent hemmeligt havde lidt ondt af ham for hans valg af hustru og kvinder.

Jeg kan ikke oparbejde nogen sympati for Obama og synes slet ikke det er rart at min bedømmelse af ham, da jeg skrev mine indtryk ned under kampagnen og de første 6 måneder af hans periode, er korrekt. Jeg sagde han var en tåbe, og det holder jeg fast ved.

Selv offentligheden er ved at være klar over det, da det blev tydeligt, at han ikke kan gå på badeværelset uden sin Teleprompter og instrukttioner.

Landet har førhen haft unge præsidenter. Kennedy. Han var karismatisk, et symbol på, som han udtrykte det, en ny generation formet af 2. Verdenskrig og klar til at gå i lag med frihedens og Amerikas fjender. Kennedy var blevet afprøvet på mange måder.

Barack Obama er ikke blevet prøvet. Han har være priviligeret på omtrent hvert eneste stadie på sin vej mod magten. Det viser den måde han arrogant behandler enhvert indbildt forbehold, og det vises i den amatørisme, helt ved siden af bemærkning. om Cambridge politiets "stupiditet" da de arresterede hans ven.

Obama er overmåde opmærksom på racespørgsmålet, og ignorerer helt klart den kendsgerning, at et flertal af de hvide stemte på ham. I den henseende vil han være det evige offer, endnu et karaktertræk ved en skarnsunge. Værre endnu, så taler han nedsættende om de "rige" og om "profit" hjørnestenene i det frie marked.

Det øjeblikkelige behov for at blive tilfredsstillet ved hver en handling, og i dette tilfælde, enhver politik, er endnu en grund til hans skarnsungestatus. Som en politisk 'vismand' har sagt det, "Det tog Obama seks måneder at vælge sig en hund, men han vil hans sin Sundhedsreformlov vedtaget på en uge?

Jeg er ikke meget for forudsigelser for som regel rammer de forudsigeren lige i synet igen, men jeg vil dog forudsige at Obama allerede er en fiasko som præsident. Han er allerede vingeskudt. Som en af de blå Demokrater i Kongressen udtrykker det, "Vi forsøger at redde partiet."

Republikanerne har spillet deres kort ganske godt. De kan lugte blod i vandet og det de har brug for nu er nogle tiltalende kandidater; nogle ældre personer med gode omdømmer. Det har jo vist sig at de unge, er noget overvurderede.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post at http://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.