Imperium af troskab - Amerika.

Amerikas Tillidsimperium

Alan Caruba

Skønt de fleste amerikanere ikke er klar over det er resten af verden meget interesserede i den undertiden ophidsede debat vi har vedrørende den såkaldte sundeheds "reform" som faktisk er endnu en anstrengelse på at skubbe nationen længere hen mod de samme socialistiske tentakler som er benyttet andre steder.

Det som sker i Amerika bliver ikke i Amerika. Som verdens eneste supermagt da bliver den mand vi vælger som vor præsident en de facto præsident i verden i den forstand at hans beslutninger rækker ned til støvet i landbyerne i Afghanistan, har indflydelse på aktierne i verden og på forbrugsmarkederne, og kan bestemme henholdvis succes eller fiasko for frihedsbestræbelser hvorsomhelst.

Der ville ikke være en "Pax Americana" hvis vi svigter vore allierede.

Lighederne mellem Det Romerske Imperium og det unge Amerikanske Imperium er blevet undersøgt i en fremragende bog af Thomas F. Madden, Empires of Trust.

Da jeg blev født i slutningen af 1930'erne var Amerika en isolationistisk nation. Vi blandede os ikke i de europæiske krige. Vi var blevet trukket ind i den 1. Verdenskrig fordi vore skibe blev angrebet af tyske u-både. Da den var overstået trak vi vore tropper ud.

Sådan var det ikke med 2. Verdenskrig, endnu en konflikt vi undlod at involvere os i, indtil angrebet på Pearl Harbor. Ved krigens slutning blev vore tropper i Europa for at udgøre et hegn mod truslen fra Sovjetunionen. Vi lod tropper blive i Japan indtil demokratiet kunne indføres som erstatning for kejserdømmet. I begge tilfælde brugte vi milliarder af dollars for at genopbygge disse smadrede nationer.

Der er stadig amerikanske tropper i Europa og i Japan. Selvom vi er blevet bedt om at trække os ud af Irak, vil et kontingent amerikanske tropper blive der et godt stykke tid ud i fremtiden, og det er også sandsynligt at de skal være i Afghanistan meget længe. Amerikanerne blev tuvnget til at invadere Irak to gange; første gang for at drive dem ud af Kuwait og efter 9/11 for at fjerne Saddam Hussein, en trussel mod hele regionen, men især mod Saudiarabien, Vestens vigtigste oliekilde.

Mens amerikanerne altid invaderer som en del af en "koalition," så er det blot en forestilling da ingen anden nation har den militære styrke og magt til hurtigt at bringe en krænkende nation på knæ. Det er ikke erobringen der er vanskelig. Det er oprydningen bagefter.

En kendsgerning er det at Amerika opretholder militære enheder overalt i verden og de er blevet inviteret dertil. (se denne artikel på synopsis) Endnu et element ved Amerikas Imperium af Tillid er, at de krige vi har været indblandet i siden 2. Verdenskrig alle har været langt borte. Mønsteret begyndte med Korea konflikten i 1950'erne. Den blev efterfulgt af besværet da Amerika overtog konflikten i Vietnam fra Frankrig.

Efter den første hævnentusiasme, der fulgte i kølvandet på 9/11 er vor nuværende deltagelse i Irak og Afghanistan noget afkølet. Amerikanerne, som Roms borgere gjorde, bryder sig ikke om langvarige militære engagementer.

Der er påfaldende ligheder mellem os og Roms borgere der søgte deres egen sikkerhed ved langsomt at erobre og besejre deres fjendtlige naboer i Italien, underlægge sig Karthago, fordi det var en trussel fra Nordafrika, og urolighederne i Grækenland.

Det Romerske Imperiums vækst fandt sted i løbet af århundreder, men de tøvende romere gjorde det ikke fordi de ønskede erobring, men kun fred. Den opnåede de ved at gøre de besejrede fjender til venner, og da de nu var så succesrige i krig, blev de hele tiden tilskyndet til at udvide deres beskyttelse længere og længere væk fra Rom. Det blev til et Imperium af Tillid.

Romerne skabte den første republik hvor magten lå hos borgerne. Den amerikanske republik var, på mange måder, et mønster efter den romerske republik, men Grundlæggerne søgte også at undgå de fejl som Rom begik ved at dele magten mellem regeringen, og sikre sig at vort militær var tro mod Forfatningen, og ikke overfor lederen. Vore krige skal godkendes gennem Kongres beslutninger.

Selv i Rom var der tidlige forudsigelser om, at deres imperium ville slutte. I 146 evt. var Rom den mest magtfulde nation omkring Middelhavet fra Spanien til Ægypten og således forblev det i omtrent 16 århundreder.

De fleste amerikanerne har deres "kundskab" om oldtidens Rom fra Hollywood film, men scenerne med dekadence og åbenbar tyranni er på mange måder forkerte. Den berømte nedgang i moral og underlæggelsen i religiøst kaos i Mellemøsten begyndte faktisk ved den tid da imperiet i det store og hele var konverteret til Kristendommen som statsreligion. Det skete relativt sent i den lange historie med "Pax Romana" i den dakendte verden. De sidste elementer af imperiet forsvandt i 1453.

En verden i fred var altid Roms mål, og det har også, efter 2. Verdenskrig været Amerikas mål. Imidlertid som Madden påpeger "Krig - ikke fred - er det normale i menneskehedens historie." Det som kaldes fred "er en pause, en tid hvor der forberedes mere krig."

Amerika blev tvunget til at gå ind i to krige i Europa i det sidste århundrede som Madden bemærker. Landene og lederne i Europa har ført næsten konstant krig i mere end 15 århundreder."

Det er også derfor at amerikanske soldater og marinere assisteret af tropper fra relativt få, og tildels tøvende allierede, nu udkæmper en "hed" krig i Afghanistan efter et længere engagement i Irak. Amerikanerne kan ikke lide lange krige som Madden så direkte siger, men "Amerikanerne er nødt til at acceptere at Krigen Mod Terror, vil komme til at foregå i lang tid endnu."

Venstreorienterde hævder altid, at "krig aldrig løser noget," men historien demonstrerer at krig altid løser noget. Vi har et USA fordi vi kæmpede en lang blodig Civil War. Vi er ikke underlagt diktaterne fra et Nazityskland der har kontrol over Europa eller et Kejserligt Japan der kontrollerer Asien fordi vi kæmpede og vandt 2. Verdenskrig. Vor skjulte krige svækkede Sovjetunionen.

Tidligere præsident Bush havde ret da han i 2002 sagde, "Vi kan ikke forsvare Amerika og vore venner ved blot at håbe det bedste. Vi kan ikke sætte vor tro til tyranners ord, tyranner der højtideligt underskriver ikke traktater om ikke spredning af atomvåben og derpå systematisk bryder dem. Hvis venter på at truslerne kommer i fuldt flor da har vi ventet for længe...vi skal tage kampen med fjenden, forstyrre hans planer, og konfrontere de værste trusler før de viser sig."

Det er definitionen på "Pax Americana" og dens mission for Det Amerikanske Imperium.

Alan Caruba

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post athttp://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.