Nedtur på hitlisten

Harold Witkov

Her forleden dag var jeg til et selskab med liberale, hvor vi talte politik. De havde stadig nok energi til at svine Sarah Palin til, men der var ikke megen lystig snak iøvrigt, fordi meget af samtalen var om økonomien. For blot et par måneder siden, skønt Obama havde været i embedet siden januar, så ville det have været Bush-økonomien. Nu var det dagens dårlige økonomi. Måske vil det i morgen, være Barack Obamas dårlige økonomi.

Fools rush in

Where wise men never go

But wise men never fall in love

So how are they to know

Ricky Nelson

(Fools Rush In)

Kunne det være, at præsidentens kærlighedssange ikke længere er populære? Blot syv måneder inde i hans periode og præsident Obamas sange, de love han underskriver og den truende lovgivning har forsøger sig med, ja disse ting daler heftigt nedad på hitlisten (eller om du vil afstemningsundersøgelserne). Mens Obama forbliver relativ populær i undersøgelserne er alle deltagerne på landsbasis enige om een ting: Obama uhæmmede forbrug af offentlige midler, og hans sundhedsreforms forslag i særdeles, er ikke populære.

Når en musikkunstners sange holder op med at sælge så begynder fans og groupier at sive væk. Trods mediernes nonstop kæleri for Præsidenten og deres promoveren af hans politik, så ser det ud til at afstemningsundersøgelserne afspejler, at hans fans indser at han måske ikke er så talentfuld. Måske tog de fejl da de forelskede sig i ham, i modsætning til Doris Days grublerier, "When I fall in love, it might not be forever."

Som vi alle har erfaret med Dean Martins ord, everybody loves somebody sometime. De fleste af os har uheldigvis også erfaret den smertefulde oplevelse af at være forelsket i den forkerte. Når det sker er der sædvanligvis forskellige advarselslamper der blinker, men som vi vælger at overse. Undertiden er disse lamper tændt af venner der forsøger at gøre os opmærksom på, at vi er ved at foretage os noget tåbeligt. De kunne sige, at den person ikke er som vi tror vedkommende er, at personen benytter dig til personlige formål, og at du går for hurtigt frem og burde slappe lidt af. Vi lytter dog sjældent til det. Det synes at være som om, at vi selv skal lære den smertelige lektion.

Under valget var de kloge konservative i vor tid 'not fools who rush in' og som forsøgte af advare den amerikanske offentlighed om at Barack Obama ikke var den han sagde han var, og at hans charmerende personlighed og glatte fremtræden ikke var noget man kunne stole på. De advarede Amerika om, at han ikke var deres drømmes mand, og de første syv måneder af hans administration har påvist at de havde ret. Vor præsident overtager bankerne, autoindustrien, har givet os et milliarddollars stort underskud, og han forsøger alt, hvad han kan for at vende det amerikanske sundhedssystem på hovedet, samtidig med at han CO2 handler os ud i glemsel. Ydermere har hans stimuluslovpakke ført os ind i det uforjættelande land med 10% arbejdsløse og hvad deraf følger.

Nedturen på hitlisten med præsident 'musik' er et godt tegn på, at mange Obama støtter vil indse den kendsgerning at denne rockstjerne politiker de forelskede sig i, blot er en omfortolkning af en gammel schager udgave af Harry Reid; en Nancy Pelosi mime, med Milli Vanillis stemme. Med andre ord, de er snart ikke længere forelsket i ham De vil derpå se på præsidenten og spørge sig selv, med Patsy Clines ord, I'm crazy for lovin' you. De vil indse at under vor præsident mister vi vore friheder og levevis, og i overvejelsen af hans arrogante opførsel vil de med Lesley Gores ord erklære, Mr. præsident, you don't owe me..I'm free and I love til be free.

At anerkende det i et forhold med uforsonlige forskelle er det første skridt til at komme ud af forholdet. Når det engang er sket, kan helbredelsesprocessen begynde. Forhåbentlig vil der en dag være en myriade af tidligere Obama hysterikere der vil råbe som Roy Orbison, Its over, fulgt af Gloria Gaynor bekræftelsen, I will survive.

Når det drejer sig om de liberale i det selskab jeg nævnte, de der havde travlt med at tilsvine Sarah Palin, samtidig med at de klagede over dagens elendige økonomi, så lignede de kvinden der ønsker at trøste sig selv med at hun er så lykkelig for at hun ikke giftede sig med en tidligere frier, men ikke er klar til bryde med sin ægtemand (en elendig forsørger). Men tiden nærmer sig.

En dag vil præsident Obamas fans komme til at indse den kendsgerning ,at han blot er one hit wonder, hvis eneste store hit var at han blev valgt. Når det sker, håber jeg Neil Sedaka ikke havde ret da han klagende bekendtgjorde at breaking up is hard to do. I mellemtiden da lad os alle gøre alt vi kan for at forhindre præsidentens radikale dagorden i at lykkes, og håbe at hans reformlove vil keep sliding away.