North Carolina: Mød Taqiyya Jihad
Med chock og utilpashed er amerikanerne ved at opdage, at deres land er gennemtrængt af Jihad terrorister, især dem vi kalder "vokset op herhjemme." I løbet af de sidste få måneder har der været adskillige alarmerende tilfælde som er blevet afsløret af lovhåndhævderne. Ikke kun ved hyppigheden af disse afsløringen, men også ved den type af Jihad celler lærer offentligheden om, at der sker noget yderst bekymrende i deres fædreland: Forøgelsen af en trussel der fortjener langt mere opmærksomhed end den nuværende indstilling hos regeringen.
Arrestationen af Daniel Patrick Boyd, en gift 39 årig, hans to sønner og af fire andre "jihadister" i et landdistrik syd for Raleigh, North Carolina, er ikke kun en bagatel i vor globale undersøgelse af bevægelsen indenfor USA. "Saifullah," Jihadnavnet til Boyd; hans to sønner, Zakariya, 20, og Dylan 22; Mohammed Omar Aly Hassan, 22; og Ziad Yaghi, 21, er alle amerikanske statsborgere. Hysen Sherifi, 24, fra Kosovo, har lovligt ophold.
.
Daniel Patrick Boyd og Mohammed Omar Aly Hassan
Ifølge regeringsdokumenterne (vi læser jo kun de offentliggjorte), var dette en gruppe baseret på oplæring i USA og som var klar til at udføre "Jihad" i udlandet, ligesom en gruppe fra Virginia, der gik forud for dem og som blev arresteret for otte år siden, og anklaget for at benytte paintball træningslejre for at "slå til mod mål på det indiske subkontinent." Baseret på data alene om North Carolina cellen var det en gruppe der havde forpligtet sig til at begå "terrorkrig." Ved nærmere gennemgang af data og ved at sammenligne dem med de mange celler der er blevet opløst i løbet af flere år, og især i de senere måneder, da er sagen langt mere alvorlig.
Ydermere, skønt domstolene vil komme til at kæmpe med forsvarsadokaternes formodede taktik med at fremstille Jihadisterne som værende forført af en "fremmed sag," så er der mange i modterrorbevægelsen der ikke køber den version. Alle kendetegnene (igen baseret på den offentliggjorte information) er tilstede, og viser at sagen er langt mere ondsindet end gennemsnitsborgeren kan forestille sig. Den lovlige behandling vil finde sted og retfærdighed vil indtræffe i Retssalen, men det større billede, de foruroligende spørgsmål med relation til dette lands nationale sikkerhed skal behandles meget seriøst og hurtigt som vi kan se af denne sag.
Hysen Sherifi, fra Kosovo Hiyad Yaghi
Aldersanalyse
“Saifullah” Boyd (Allahs sværd på arabisk) er 39. Det siges at han har tjent sammen med Hezb-e-Islami i Afghanistan og Pakistan mellem 1989-92. Dette betyder at denne amerikanske borger gik over til Jihad ideologien og har været forpligtet til militære aktioner mindst 12 år før 9/11. Det betyder også, at han stadig kæmpede med Jihadisterne tre år efter af Sovjetrusserne trak sig ud af Afghanistan i februar 1989. Hvem kæmpede han imod og hvad var målet?
Svaret er, at han tilsluttede sig den "internationale sag" om Jihad, der går ud på at udføre angreb hvorsomhelst "sagen" bringer ham og mod de vantro Kuffars, herunder også i hans fødeland. Han var 19 da han blev "rekrutteret" til krigsaktiviteterne. Da han blev arresteret var medlemmerne af cellen 20, 21, 22, 22, og 24. Den 9/11 var disse Jihadister mellem 10 og 13. Hvem optrænede dem, indoktrinerede dem, rekrutterede dem i løbet af det årti? Endnu mere passende er det at spørge hvem indoktrinerer børn så unge som 10 år til Jihadisme indenfor USA. Det er svært at forestille sig at Boyd var den eneste Jihad-instruktør i landet.
Underforstået analyse
“Saifullah” fra North Carolina tilbragte, da han var i 20' og 30'erne (efter hvad vi ved) tiden hjemme, ude på landet. Hans naboer så ham gå tur med hunden og hørte ham aldrig true nogen. Efter almindelig amerikansk standard var han en reel fyr. Men Jihad doktrinen han udførte var taqiyya, hvor de kæmpende "på Allahs sti," gennem instruktører i ideologien "lader som om" de er normale og derved lyver, om nødvendigt om deres virkelige tro, således at fjenden bliver gennemført bedraget.
Spørgsmålet er, hvor mange andre amerikanske "Saifullahs" der praktiserer taqiyya og hvor længe? Er byernes Jihadister flere i antal end vi tror, eller vort forsvar og nationale sikkerheds institutioner tror? Hvor mange kæmpere født i USA har været i stand til at udføre den perfekte taqiyya i mere end 10 til 20 år, og indtil i dag? Kender vor regering til, hvad denne doktrin går ud på, og mere vigtigt er myndighederne igang med at uddanne et korps af forsvarsmekanismer til at gå imod denne skjulte slumrende trussel hos os?
Sabrina Boyd, hustru til "Saifullah"
Skridt der skal tages
I betragning af denne skelsættende opdagelse i kølvandet på serien af Jihad arrestationer af lovens håndhævdere i år, da tyder det på, at et "Jihadsystem" vokser her i landet, og jeg anbefaler på det kraftigste følgende skridt:
- At Indenrigsministeriet hurtigt går i gang med en vurdering af dette voksende netværk af Jihadister og skaber en indsatsstyrke for at undersøge omfanget af infiltration på landsbasis.
- At Præsidenten taler åbent om dette problem med arrestationer som en svaghed hos vort nationale sikkerhedssystem, og advarer offentligheden om muligheden af andre celler der er i vækst og opererer i Amerika. Præsident Barack Obama må ikke ignorere det som udgør en direkte national sikkerhedstrussel mod det amerikanske folk.
- Kongressen skal oprette en national sikkerhedskommission, på samme måde som 9/11 Kommissionen, for at give forslag til passende handlemåder og love i bekæmpelse af denne dødelige indoktrinering af voksne og børn, hvoraf de fleste er amerikanske statsborgere.
Denne North Carolina taqiyya celle og de seneste tilfælde af arrestationer i dette år, gør at der må rejses et rødt advarselsflag. Vi møder nu denne "jihad hær" herhjemme og der bliver stadig flere. Det skal behandles før det er for sent.
Walid Phares
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr Walid Phares is the author of The Confrontation: Winning the War against Future Jihad. He is the Director of the Future Terrorism Project at the Foundation for Defense of Democracies and a visiting scholar at the European Foundation for Democracy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar