mandag den 12. oktober 2009

Hjemmebrænding og frihed


Hjemmebrænding

I denne uge blev landets sidste ' illegale' whiskey fabrik lukket på grund af budgetnedskæringer. Fabrikationen havde base i Franklin County, Virigina, der altid har været kendt som "verdenshovedstaden for hjemmebrænding." De lokale er så stolte over tilnavnet at der skiltes med det overalt, trykt på T-shirts og vejsidereklamer og på hjemmebrændingsmuseet på det lokale Metodistuniversitet.

My daddy, he made whiskey; my granddaddy, he did too.
We ain't paid no whiskey tax since 1792.

-- Albert Frank Bedoe

The Nation's Pulse

Det kommer måske som en overraskelse for nogle, at der stadig er mennesker der brænder sprit i Blue Ridge Mountains of ole Virgiiny, men kendsgerningen er, at de er tilskyndet dertil af et meget gunstig økonomisk afkast. Man skal tage i betragtning, at mere end halvdelen af distilleret spiritus består af afgifter og med lovgivere der hele tiden leder efter nye skatteobjekter så vil den procentdel helt sikkert stige.

Whiskey Oprøret begyndte da skatteministeren Alexander Hamilton overbeviste Kongressen om at man skulle beskatte whiskey og tranporter for at betale for den gæld der var kommet grundet Revolutionskrigen mod briterne. På grund af den måde skatten var sammensat blev de mindre whiskey producenter ramt langt hårdere end de større. (Her skal bemærkes at Washington selv ejede et større distilleri). Hamilton en bankmand fra New York var ikke klar over at de hårdtarbejdende 'bondeknolde' havde opbygget hele deres eksistens på whiskeyproduktion, og han ville sandsynligvis også have været ligeglad. I de vestlige dele af Appalacherne blev whiskey benyttet om et slags betalingsmiddel sammen med mange andre former for værdimidler. Langt vigtigere er kendsgerningen, at der kun var meget få, om nogen bjergveje til at kunne transportere kornet til markederne i Øst, og derfor blev overskydende korn benyttet og distilleret til det langt mere transportvenlige whiskey.

Skatten var en fiasko på alle måeder. Den opmuntrede til distillation af majslikør (Bourbon) i de lovløse grænsestater Tennessee og Kentucky. Det lykkedes med skatten også at få støtter at Washington og Hamiltons Federalist Parti til at gå over til Thomas Jefferson og James Madison' Demokratisks-Republikanske Parti. Skatten blev lempet i 1803 under Jefferson administrationen.

Lige fra begyndelsen syntes det som om, at forbundsregering var opsat på at ændre borgernes opførsel så den passede i dens egen moralnorm. Ligesom dagens skatter på 'synder' og forbud med 'junk'food,' var "Barnepigen" Hamilton mere interesseret i de sociale forhold fremfor at betale af på gælden, eller som han udtrykte det, "min skat er et virkemiddel som social opdragelse, mere end det er en kilde til indkomst."

For Hamilton var Forbundsregeringens forstærkede indsats på den sociale opdragelse religiøst betinget, men i dagens "Velfærdsmoderindstilling" er det forklædt som et sundhedsspørgsmål. Individuelle borgere skal beskyttes mod deres egne valg. Information og uddannelse er ikke nok. Regeringen kræver lovgivning. I dag er der i 40 stater afgifter på sodavand og junk-food. New York City følger snart Los Angeles, Chicago og andre byer og landsdele som Californien, Utah, Louisianna og Maine og forbyder rygning udendørs i parker og på strande (skønt man ikke vil forbyde automobiler så kan det være svært at se, hvordan de vil forhindre mennesker at indånde deres udledninger.) I et essy i Slate spurgte William Saletan hvor langt retten til at indånde ren luft strækker sig.¨

"Retfærdiggør det ikke et forbud mod rygning alle steder? Glem parkerne og strandede. Hvis du ryger i din egen baghave krænker du så ikke mit 'luftrum'? Du krænker faktisk mit 'luftrum' ved at tænde din grille eller køre bil i min gade, ikke sandt?"

I mellemtiden er Louisvilles nye lov mod affald så streng at aviser ikke længere må smides i din forhave om morgenen. (Aviser skal placeres i de dertil "indrettede områder" såsom en brevsprække.)

For første gang siden Whiskey Skatten af 1790 kan Virginias 'hjemmebrændere' slappe en smule af, i hvertfald indtil næste gang økonomien knirker. Men alle andre steder vil afgifts og cigaretbetjente være i fuld gang med at beskatte sodavand og slik og udskrive bøder for rygning udendørs og for ulovlig avislevering. Regeringen er fast besluttet på at frelse os fra os selv. Spørgsmålet er nu, hvem vil frelse os fra regeringen?

http://spectator.org/archives/2009/10/09/shine-on

Ingen kommentarer:

Send en kommentar