Obama kontra Churchill

Obama kontra Churchill

Edward Cline

Det falder måske tilbage på præsident Obama. En af hans første "hus udrensninger" var at give ordre til at fjerne en buste af Winston Churchill fra Det Hvide Hus' Ovale Værelse, en midlertidig gave fra Storbritannien i efterdønningerne efter 9/11 og at den skulle erstattes med en af Abraham Lincoln. Var det trods alt ikke Lincoln der var overhoved i den frygtelige Civil War for at befri slaverne? Man kan undre sig over, hvor godt for tungebåndet Obama er skåret i de taler han holder om sine politiske helte. Her følger et uddrag fra en Lincoln tale, som den er citeret i dommer Andrew Napolitano's ikon-ophævende bog om Lincoln, 'Dred Scott's Revenge, fra en debat med Stephen A. Douglas i Illinois, september 1858.

"Jeg vil derpå sige, at jeg ikke er eller nogensinde har været tilhænger af at indføre, på nogen måde, de sociale og politiske lige rettigheder for hvide og sorte racer - at jeg ikke er, eller nogensinde har været tilhænger af, at negrene får stemmeret eller kan blive nævninge, heller ikke, at de kan kvalificere sig til at få embeder eller til at gifte sig med hvide, og jeg vil dertil sige, at der er fysisk forskel på de hvide og de sorte racer som jeg tror for evigt vil forbyde de to racer at leve sammen med samme sociale og politiske lighed. Og da de således ikke kan leve på den måde, mens de forbliver her, skal der være en opdeling i overordnet og underordnet, og jeg, som enhver anden mand, er tilhænger af, at den hvide race har fået tildelt denne overordnede stilling."

Dette er blot en af mange afslørende citater fra den nedskrevne beretning om Lincolns holdning til slaveriet. Vidnesbyrdet har været tilgængeligt for de lærde i årtier. Napolitanos bog dissekerer Lincolns rolle i magtspillet om at sætte Forfatningen ud af spillet og med vilje misfortolke, især de handelsmæssige og militære krigsbetingelser som en undskyldning for at intervenere i økonomien og reducere omfanget af individets frihed. (Se også Napolitanos bemærkninger om Department of Homeland Security memoet af 7. april.)

Lincolns hovedformål for at igangsætte Civil War var at bevare Unionen, ikke at befri slaverne. Slaveriets helt klare ondskab er ikke emnet her. Vi har kun lidt at takke Lincoln for. Han indførte landets første indkomsskat og den første militære værnepligt og suspenderede habeas corpus. Disse var præcedens sættende øvelser udi regeringsmagt med det formål at konfiskere velstand og liv, i forfølgelsen af "en ædel sag," gentaget senere hen af hans efterfølgere i embedet, og bestemt set på med blide øjne af Kongressen i eftertræbelsen af sager der helt sikkert er mindre "noble."

Utallige andre amerikanere på det tidspunkt øndkede at afskaffe slaveriet og meldte sig til hæren og flåden af den grund eller blev engageret i bevægelsen til afskaffelse af slaveri, men Lincolns motiver var yderst ambivalente. Myten der omgiver Lincoln, er den der er blevet fremført i lærebøger i mere end et århundrede, nemlig at han betragtede slaveriet som noget moralsk afskyeligt og at han kæmpede en krig for at udrydde den. Det er lige så meget en myte som den der omgiver Franklin D. Roosevel, at han frelste landet fra den påståede udnyttelse af den uregulerede kapitalisem. Obama beundrer jo selvfølgelig også FDR. (Se evt. denne artikel på synopsis)

Værdsætter Obama Lincoln på grund af slavespørgsmålet eller for Lincolns totale udsalg af Forfatningen, og den efterfølgende stadige reduktion i friheden? Hvis han ærer Lincoln som frigøreren fremstiller han sig selv som et fjols. Hvis han ærer ham som symbol på en succesrig krænker af Forfatningsmæssige begrænsninger i dække af "befrielse," så er han mere snu end de flest kritikere har beskyldt ham for at være.

Det kan jo også være at Obama har smidt Churchill på porten, fordi han var den der skældte ud, han talte uigendriveligt imod diktatorer og mænd som søgte magten for magtens skyld og havde en mere omstridt politik karriere. Måske passer Obama bedre ind i Churchills taler, end han gør i Lincolns. Eller det kan måske have noget at gøre med Churchills undertrykkelse af Mau Mau terrorrismen i kolonien Kenya, da Obamas bedstefar Hussein Onyango Obama blev fængslet på mistanke om at være en Mau Mau tilhænger. Hvis det er sandt, betyder det, at Obama godkender terrorisme og kan prale med at have en terroristsympatisør i familien.

Man kan kritisere Churchill for hans ros, i sine første år, af Hitler og Mussolini, længe før 2. Verdenskrig. Han fortrød og trak sin ros tilbage da han fornemmede deres tyranniers sande natur. Obamas ros er tavshed. For eksempel under foregivelse af ikke at have ønske om at "blande sig" i det iranske valgs tumult, har hans bemærkninger været tøvende og svage. Hvordan kan han nemlig kritisere en autoritær sindsfælle, Mahmoud Ahmadinejad for at have vundet et snydevalg? Han og den Demokratiske Kongres har en udtalt forkærlighed for fascisme og samler omkring sig hidtil uset politisk magt over praktisk talt enhver side af den amerikanske levevis. Alt - sandheden om Lincoln, og FDR myterne, og myten om at Obama elsker sit land og blot forsøger at frelse det ved at efterligne sine forgængere - kan begraves i inkonsekvente handlinger og irrelevante holdninger.

(Selve busten af Sir Jacob Epstein, er en kunstnerisk ondskabsfuldhed. Churchills ansigsttræk er knap genkendelige ved den spedalskhedslignende overdrivelse af bumser og buler, der kan få en til at tro at værket blev reddet lige i tide fra en eksplosion, men dog intakt. Men det er tvivlsomt om Obamas æstetiske sans er blevet så krænket af busten, at det er derfor han besluttede af fjerne den fra Det Ovale Værelse.)

I hans "Lyset er gået ud" tale fra oktober 1938, sendt til USA, hvori han diskuterer Hitlers triumfer i Europa og de fascistiske sejre i Italien og Spanien havde Churchill dette at sige om diktatorer:

"Man kan se disse diktatorer på deres piedestaler, omgivet af soldater med bajonetter og politiet med knipler. Til alle sider bevogtes de af masser af bevæbnede mænd, kanoner, fly, befæstninger og lignende - de praler og skryder overfor verden, men i deres hjerter er der en udtalt frygt. De er bange for ordene og tankerne: De ord der udtales udenfor deres land, de tanker der hersker hjemme - alt det som er magtfuldt, fordi det er forbudt - gør dem skrækslagne. Tanker fra en lille 'mus' der trænger ud i værelset, og selv den mægtigste potentat bliver grebet af panik. De gør sig ihærdige anstrengelser for at udelukke tanker og ord; de er bange for menneskesindets arbejdsomhed. Kanoner, fly kan de fremstille i store antal; men hvordan skal de dog kvæle menneskesindets naturlige erfaring som trods alle disse århundreder med prøvelser og fremskridt har ladet nedarve en hel rustning af magtfuld og evigvarende kundskab der ikke kan ødelægges?"

I talen fra august 1939: "En tavshed over Europa" også sendt til USA bemærkede han:

"Noget som har forekommet mig meget besynderligt er, at fremkomsten af magten til een mand, selv efter alle disse århundreders erfaringer og fremskridt. Det er forundrende, hvordan de engelsk-talende folk altid har haft denne rædsel overfor een-mands-magt. De er klar til at følge en leder et stykke tid, så længe han er brugbar for dem; men selve ideen om at overlade sig til en mand, lås, ejendom, afgrøder, krop og sjæl og tilbede ham som om han var en guddom - det har altid været odiøst for hele vor civilisations tænkemåde og natur. Arkitekterne bag den amerikanske Forfatning var ligeså omhyggelige som de der skabte den Britiske Forfatning med at beskytte liv og ejendom og formue, gennem alle love og friheder i nationen der kunne placeres i hænderne på en tyran."

Obamas tale i Kairo var hans "München" gestus. Vesten sagde han, er ikke i krig mod islam. Forskellen på Neville Chamberlains kapitulation og Obamas er imidlertid, at Chamberlain troede at Hitlers ord, løfter og underskrift på et stykke papir ville bringe "fred i vor tid." Det er usandsynligt at han ikke kunne se nogen radikal forskel på Storbritannien og det totalitære Nazi Tyskland. Han troede ganske enkelt, og katastrofalt, at ondskaben, gennem ordet kunne være godhed, at det ikke tjente noget formål med krig, at krig havde udtjent sit formål for erobring og ekspropriering.

Obama gør helt klart ingen sådan sondring, han vil heller aldrig foretage en sådan. Individuelle rettigheder, friheden, friheder, loven, ordholdenhed, privat ejendomsret, ytringsfrihed - disse ting er han besluttet på at nedtrampe og udrydde, så han kan ikke se nogen forskel mellem dem og den ynkelige selvviskhed der benyttes og kræves af islam. Han er misundelig på enhver der har den absolutte magt andre steder i verden - Kong Abdullah af Saudiarabien, Hugo Chavez fra Venezuela for at nævne et par stykker - og han har en skjult interesse i at amerikanerne "overgiver sig selv med lås, ejendom og afgrøde, krop og sjæl til een mand, og tilbeder ham som var han en guddom." Har han ikke opnået dette mål blandt sine tilhængere og nyhedsmedierne?

De som han burde vise respekt ringeagter han. De som han burde ringeagte savler han over og etablerer en munter samtale med. De som han burde bekymre sig om - såsom den voksende del af vælgerne, de der aldrig blev forelsket i hans påståede karisma, og som aldrig blev forført af hans populistiske retorik, sammen med de af hans tilhængere der nu er kommet på bedre tanker om ham - glemmer han, eller får at vide gennem sin stab og rådgivere, at de blot er bekymrede over hans program og politik, men at de kan ignoreres.

Det værste man kan sige om Churchill er, at hans eftermæle er plettet ved emnet totalitarisme. Han var ikke leder da FDR gjorde Stalin og Sovjet Rusland til allierede i kampen mod Nazi Tyskland. Da han talte i 1921, havde Churchill dette at sige om Lenin, som han aldrig havde lyst til at prise og om den totalitære slagters gerninger der skulle afsløres i Vesten:

"Han fik at vide, at den private ejendomsret eksisterede som en belønning for menneskets flid og foretagsomhed. Han troede ikke på det. Han dræbte mange tusinder, som han var uenig med og forårsagede døden for mange tusinder andre for a finde ind til sandheden i denne påstand før han kom til den konklusion, at de havde ret og han var forkert. ...Hr. Lenin vendte derpå sin opmærksomhed på valutaen og maskiner der kunne fremstille pengesedler, han var jo glimtvis et kommunistisk geni. Han mente, at det der skulle til for at løse de sociale problemer var at holde seddelpressen kørende så hurtigt som muligt. Han mente han havde fundet metoden så alle kunne blive rige og enhver arbejdsmand kunne tjene tusindvis om året. Han ødelagde den russiske valuta....Han er endnu ikke gået igang med De Ti Bud - "Du må ikke stjæle," og du "Må ikke begå mord"....Mens vi betragter udstillingen af elendighederne i Rusland så lad os tage afstand fra den moral som en vejledning og som hjælp. Rusland kan ikke frelse sig selv gennem den socialistiske og kommunistiske teori, og den ulykke som nedbringes over de underlagte er et grusomt åg."

Denne lektion har ikke været spildt på Obama og den demokratiske Kongres. Det er præcis det åg som de er ved at tilpasse til amerikanernes nakke. Forhåbentligt vil de blive stemt ud af magten ved det næste større valg, eller måske stillet skakmat i den næste omgang af prøver i Kongressen. Men man kan være sikker på dette: At skulle det ske, da vil han og Kongressen påføre dette land så megen skade som de kan før de forlader magtens og komiteværelsernes 'haller.'

Selv efter at stemmerne er blevet talt op, og vinderen offentliggjort vil de forsøge at tage det som er tilbage af landet til dem selv. Lovgivningen de så hastigt skriver og gennemfører nu har det som en følge. Det vil kræve en form for revolution at få dette ført permanent tilbage og en tilbageførsel af al den lovgivning der fulgte i kølvandet .

I sin roman "Og Jorden Skælvede," dramatiserede Ayn Rand resultaternet af denne dødspræmis. Dette punkt kan ikke overbetones. Hvis de ikke kan beholde udøvelsen af magten, hvis de ikke kan høste udbytterne af deres udnyttelse, hvis de ikke kan tilfredsstilles ved at forblindede mennesker lydigt tager imod ordrer og hvis de ikke kan tvinge den genstridige til at handle imod deres vilje, da vil de hellere se landet gå under. Det er nøjagtig ligesom, og trods alt - Jihadisternes vej. Obama og hans allierede ønsker at amerikanerne skal underkaste sig, eller forsvinde som et frit folk. I den henseende har de samme målsætning og virkemidler som islamisterne.

Det bringer os tilbage til 9/11 og Tony Blair der præsenterede præsident Bush for Churchill busten, som Obama forståeligt nok ikke ønsker.

*Dredd Scott’s Revenge: A Legal History of Race and Freedom in America, by Judge Andrew Napolitano. Nashville: Thomas Nelson, 2009. P. 89.

**All Churchill quotations are from Never Give In! The Best of Winston Churchill’s Speeches, selected by his grandson, Winston S. Churchill. New York: Hyperion, 2003.

Family Security Matters Contributing Editor Edward Cline is the author of a number of novels, and his essays, books reviews, and other nonfiction have appeared in a number of high-profile periodicals. Feedback: editorialdirector@familysecuritymatters.org.

Edward Cline