onsdag den 30. december 2009

Terrorlejre i vor nærhed afsløret

Islamberg afsløret

Paul L. Williams, Ph.d.

Adskillige grupper og on-line journalister har skrevet om Islamberg og de andre Jamaat-ul-Fuqra lejre over hele landet. Men det er kun lykkedes for en undersøger at komme indenfor i Islamberg for at afsløre hvad der foregår på den 28 hektar store muslimske bosættelse der befinder sig i staten New York's nordlige del.
Paul L. Williams, Ph.D., og hans hold af gonzo journalister lykkedes det ikke bare at komme ind i lejren, men også at tage nogle afslørende fotos.
Dr. Williams opdagelser kan opsummeres som følger:

(1) Islamberg har omfattende undergrunds bunkers der er forbundet med et netværk af tunneler. En entreprenør, der bor i Sherman, Pennsylvania - cirka 15 minutter fra Islamberg, siger han hjalp med til at bygge bunkerne, og at den paramilitære optræning der tidligere fandt sted på skydebanen og forhindringsbanerne nu sker i disse underjordiske lokaler.
(2) Lejren er ikke længere det centrale hovedkvarter. Mange af aspiranterne til jihad er flyttet ti nærvedliggende lokaliteter, herunder en trailerpark mindre end 2 kilometer borte.

(3) Samfundet er engageret i en public relation kampagne med henblik på at præsentere Islamberg og andre Jamaa al-Fuqra lejre som fredelige bosættelser der ikke udgør en trussel for den nationale sikkerhed. I overenesstemmelse med denne kampagne erklærer Islamberg selv, at det er "Det Internationale Hovedkvarter" for det netop oprettede "Forenede Muslimske - Kristne Forum."
(4) Der befinder sig lig i Islamberg. Den kendsgerning er under efterfoirskning af de lokale politimyndigheder.

(5) Beboerne i Islamberg bor i uhumske og usunde omgivelser der er i modstrid med New Yorks sundheds og sikkerhedsforskrifter.

Efter beretninger om omfattende ildkampe og eksplosioner ved lejren, gik forbunds politiet endelig ind i Islamberg, ikke for at foretage arrestationer eller for at undersøge rapporterne om ildkampe og eksplosioner. De tog turen dertil for at deltage i en Kommunal skovtur til ære for De Muslimske Drengespejdere i Amerika.

Efter besøget sendte agent Irizarry følgende brev til sine nye venner:
“Assalamu alykum Hussein, jeg vil blot gerne takke dig endnu en gang for en dejlig dag her forleden. Det var en fornøjelse at blive præsenteret for dine drenge. Som jeg sagde havde de nogle fremragende spørgsmål. Drengene viste deres værdsættelse og entusiasme for at vi vat tilstede, og det blev højt værdsat af Mike, JP og mig selv. Jeg har vedhæftet billederne vi tog som erindring om begivenheden, og vi glæder os til afslutningen i august, inshallah. Saalam til drengene og lejrledelsen på alles vegne.

Ærbødigst, Phil"

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Michael Travis is an Intelligence analyst who has written for defense journals in the UK, Europe, and Israel. He is currently a senior analyst for a U.S.-based corporation.

Sagen om de forsvundne muslimer: Hvorfor er Islamberg nu en spøgelsesby?


Wall Street Journal rapporterer i denne uge at U.S. Efterforskere får kendskab til at flere og flere unge muslimer forsvinder fra moskeer, madrassas og islamiske centre.

Forsvindingerne, bemærker avisen, giver anledning til alvorlige bekymringer hos FBI, og Homeland Security embedsmændene, der frygter at en øget jihad aktivitet skal finde sted på amerikansk jord i nær fremtid.
Hundredevis af muslimske mænd er også forsvundet fra Islamberg, og dette er ikke et gunstigt tegn.

Vagposten er borte, og man kan ikke se nogen vagter ved indgangen til den 28 hektar store islamiske bosættelse i den tætte skov mellem Deposit og Hancock i den øvre del af Staten New York.

Unge mænd i islamiske klædninger samles ikke længere foran den midlertidige moske, og ingen elever kan findes på den store sovesal der tjener som Sheik Gilani's "Det Åbne Internationale Koran Universitet."

Skudsalver kan ikke længere høres fra skydebanerne langs det østlige yderområde på ejendommen - og der høres ingen stønnelyde fra de nye rekrutter på forhindringsbanen.



Et nyt skilt ved indgangsvejen lyder, "Velkommen til det Hellige Islamberg: Det Åbne Internationale Koran Universitet." Ved siden af skiltet, der har et billede af en moske der stiger op af bjergene, er en krukke med plastic nelliker. Et andet skilt proklamerer, at samfundet er hjemsted for "Forenede muslimske - Kristne Forum."

Sådanne velkomstudtalelser er i direkte modstrid med "Ingen Adgang" skiltene der er blevet sømmet fast på træer over hele lejren.

På den modsatte side af vejen, der fører ind til lejren er en opstilling af metalpostkasser med navne som Abdul-Haqq, Abdul Jalil, Mumim Roberts, Abdullah Simonds og Salam Insan.

Hvad er der sket med denne engang så aktive lejr for radikale islamister - et sted, hvor skrigene fra muezziner blev akkompagneret af den gennemtrængrende rat-tat-tat lyd fra maskingeværer? Hvor er de arabiske dignitarer der plejede at besøge dette afsidesliggende samfund i deres limousiner med chauffører? Hvor er de bevæbnede skildvagter der smed alle uvedkommede ud?

En håndfuld børn leger i mudderet og skidtet foran rækker med rustne gamle trailers, og noge få kvinder i burkas går langs den hullede snavsede vej, der fører til selve hjertet i den uhumske muslimske lejr.
De få indbyggere der er tilbage i lejren er ikke miljøaktivister. Kloakmøg flyder fra septic tankene og udhusene ned i åen der flyder forneden for lejren. Sække med rådnende affald befinder sig mellem trailerne. Det engang så smukke landskab er nu som en losseplads med gamle biler, iturevne madrasser, tomme gasbeholdere og gamle køleskabe.


Hvor er mændene?

Hvad er der sket med dette sprudlende center for jihad-træning?

Hvorfor er Islamberg blevet til en spøgelsesby?

At muslimske mænd forsvinder fra moskeer, madrassaer og andre islamiske samfund over hele landet og ved andre Jamaat ul-Fuqra paramilitære lejre, herunder fra Red House, Virginia er et gennemgående fænomen.

U.S. efterforskere har nu opdaget, at mange af de savnede muslimer dukker op på slagmarkerne i Pakistan, Afghanistan og Somalia.

Fem amerikanske muslimer blev fornylig arresteret i Pakistan efter en razzia i hjemmet hos et medlem af Jaish-e-Muhammads, en pakistansk bevægelse der betegnes som en terrorgruppe af U.S. Treasury Department i 2001.

De fem amerikanske muslimer - identificeret som Ahmed Abdulah, Waqar Hassan Khan, Eman Hassan, Yasir og Rami Zamzam - havde planlagt at tilslutte sig Taliban for at kæmpe mod de U.S. ledede koalitionsstyrker i Afghanistan.

Zamzam er tandlægestuderende ved Howard University, hvor han var præsident for Muslim Student Association.

David Coleman Headley, en anden muslim der forsvandt, er fra Chicago og var med i Lashkar-eToiba-terror træningslejre i Pakistan og hjalp Lashker-e-Toioba medlemmer og andre med at planlægge, og at ville udføre angrebene i Danmark mod avisen der offentliggjorde karikaturerne der afbildede profeten Muhammad, og som muslimerne fandt krænkende, og også det voldelige angreb i Mumbai, hvor cirka 170 mennesker døde.

På det tidspunkt Headley blev bragt i forvaring, opdagede U.S. efterforskerne at 20 somaliske immigranter, der blev meddelt forsvundet fra en moske i Minnesota, havde tilsluttet sig den islamistiske oprørsgruppe al Shabaab, og var engageret i kampe mod Somalia's U.S. støttede regering.

Så er der sagen med Najibullah Zazi, en 24 årig indbygger fra Denver, der rejste til Peshawar, Pakistan i 2008 med det erklærede formål at besøge sin hustru, men som i stedet befandt sig i en al Queda træningslejr, hvor han blev instrueret i at lave og detonere eksplosiver. I september blev Zazi lagt i håndjern af forbundspolitimænd da han var på vej til New York City for at udføre angreb med de samme rygsækbomber der blev benyttet til sprængning af en togstation I Madrid, og undergrundsstationer i London.

Hvor er de muslimske mænd fra Islamberg?

Det besvares af en korpulent kvinde, i en lang burka, der standser for at se i sin postkasse. "Mændene - er alle borte," siger hun på gebrokkent engelsk. "Alle - i Pakistan."

Islamberg blev opført i 1980 af Sheikh Mubarak Ali Gilani, en pakistansk gejstlig der tjente som imam ved Yasin Masjid i Brooklyn. En kvaksalver i noget som blev kaldt "Koran psykiatri." Sheik Gilani præsenterede sig for Brooklyn menigheden som "Den Sjette Sultan ul Faqr," med en slægtslinje der stammer tilbage fra profeten Muhammad. Han påstod at han har overnaturlige kræfter, der stammer fra hans regelmæssige gentagne besøg af Jinn's (Ånder) og "ikke menneskelige væsener.
Ved at skaffe ammunitionsbælter bad Gilani medlemmerne af en gadebande bestående af sorte muslimer, også kendt som Dar al-islam (DAR) om at tage del i en hellig krig mod den sovjettiske besættelse af Afghanistan. Mange hundreder svarede på opfordringen og tog afsted til træningslejre i Pakistan, der var blevet oprettet af Osama bin Laden og andre medlemmer af mujahedeen.

Under Gilanis ledelse blev DAR ændret til Jamaat ul-Fuqra (De fattiges samfund") og han forsatte sin fængsels præstegerning under 'Muslimer i Amerika,' en ny godgørende organisation. Sheiken indså snart, at det ville være økonomisk fordelagtigt at optræne nye rekrutter til en hellig krig på amerikansk jord fremfor at spilde pengene på fragtomkostninger ved at sende rekrutterne til Lahore og Peshawar. Han købte en 28 hektar stor ejendom nær Green Haven, etablerede en skydebane og en forhindringsbane, købte en bunke gamle trailere og skabte en paramilitær lejr som han kaldte Islamberg.

Når de blev løsladt fra forbundsfængsler modtog tidligere fanger ikke kun de sædvanlige 10 dollars og et sæt tøj, men også en enkeltbillet til Gilanis lejr.

Hvad foregik så ved Islamberg og det Internationale åbne Koran universitet?

Svaret kan findes i Sheik Gilanis rekurtuterings videos: "Vi giver (eleverne) special træning i guerilla krigsførelse. Vi er for tiden ved at oprette træningslejre. Du kan nemt komme i kontakt med os ved Open Quranic kontorerne i øvre New York eller i Canada eller i South Carolina eller i Pakistan."

På lignende vis blev en instruktionsbog udgivet af universitetet, hvori Gilani skrev at første prioriteten hos alle elever er at føre krig mod "de som undertrykker muslimerne." Eleverne forventes at underskrive en troskabsed der lyder: "Jeg vil altid høre og adlyde, og når der gives kommando, vil jeg uden tøven kæmpe for Allah's sag."

Nu da rekrutterne ved Islamberg er blevet optrænet i guerilla krigsførelse, er de blevet sendt til Pakistan for yderligere kurser i eksplosiver og behandling af masseødelæggelses våben.
De vender snart tilbage.

Mysteriet udvikler sig: Besøg i Julen bekræfter opdagelserne - muslimske mænd fra Islamberg savnes stadig

Dagen efter juleaften, hvor den konstante rat-tat-tat lyd fra maskingeværer engang gav genlyd på skydebanerne, er de eneste indbyggere i lejren kvinder og børn.

Adskillige af kvinderne var immigranter fra Pakistan; andre var afro-amerikanere der nægtede at tale med denne reporter.

En kvinde sagde imidlertid, at mændene var rejst til Lahore, Pakistan, hvor lederen af lejren - Sheik Mubarek Gilani - bor i en muromkranset fæstning.

Siden Islamberg blev skabt i 1981, har muslimske rekrutter regelmæssigt foretaget ture til Pakistan for at modtage avanceret optræning i guerilla krigsførelse. Men i år er alle de unge mænd der har foretaget turen borte,
og der er ingen tegn på, at de kommer tilbage lige med det samme.

Båndet der følger med denne artikel fra Christian Action Network stammer fra billeder der er taget for adskillige år siden da Islamberg og de 30 andre Jamaat ul-Fuqra lejre over hele landet var fuldt operationsduelige som centre for grundtræning for muslimske radikale.

Trods den kendsgerning at de unge muslimske mænd er draget afsted til Pakistan og andre slagmarker, fortsætter situationen ved Islamberg med at give anledning til efterforskning af følgende grunde:

(1). Islamberg har omfattende undergrunds bunkers der er forbundet med et netværk af
tunneler. En entreprenør, der bor i Sherman, Pennsylvania - cirka 15minutter fra Islamberg, siger han hjalp med til at byge bunkerne og at den paramilitære optræning der tidligere fandt sted på skydebanen og forhindringsbanerne nu sker i disse underjordiske lokaler.

(2). Lejren er ikke længede det centrale sted. Mange af aspiranterne til jihad er flyttet til nærliggende lokationer, herunder en trailerpark mindre end 2 kilometer borte.

(3). Der er lig begravet i Islamberg. Den kendsgerning mangler at blive efterforsket af det lokale politi.

(4). Indbyggerne i Islamberg bor under møgbeskidte og usunde, uhumske forhold der er i modstrid med Staen New Yorks sundheds- og sikkerhedsforskrifter.


FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Paul L. Williams is the author of The Day of Islam: The Annihilation of America and the Western World, The Al Qaeda Connection, and other best-selling books. He is a frequent guest on such national news networks as ABC News, CBS News, Fox News, MSNBC, and NPR. Visit his website athttp://thelastcrusade.org.

tirsdag den 29. december 2009

Robin Hood, socialist eller kapitalist?

Robin Hood, kapitalist helten!

Steven Crowder

Hele "Robin Hood teori" argumentet har været brugt i årtier af radikale venstreorienterede (almindeligvis kan de omtales som "studerende og deres professorer) over hele vort store land. "Stjæl fra de rige, og giv det til de fattige" er den retorik de altid og uden tøven fremfører. Der er blot et problem.... Det er forkert. Noget så eftertrykkeligt forkert.

Hver gang jeg hør en spadedum studerende, 'jeg ved det hele' eller en selvretfærdig berømthed benytte historien om Robin Hood som et argument for socialismen, da får jeg lyst til at smække dem en lige præcis på deres regulerede, hvide tandsæt. Sandheden er at Robin Hood var den ultimative ANTI-regeringsrevolutionære. Han havde mere tilfælles med vore Grundlæggende Fædre eller med Ronald Reagan, end med typer som Stalin, Marx eller Sean Penn.

LoneWolf

Det absolut væsentligste som venstreorienterede ser bort fra når de læser beretningen om Robin Hood er, at manden aldrig stjal fra "de rige." Venstreorienterede holder så meget af at dæmonisere de velstående, men beretningen om Robin dæmoniserer en korrupt regering. Robin Hood stjal fra en undertrykkende monark/administration, og gav velstanden tilbage til de retmæssige ejere. Faktisk så omfordelte han velstanden ved at fjerne den fra de som burde omfordele den. Forvirret? Lad os et øjeblik dykke ned i beretningen om Robin Hood:

  • Medlemmer af monarkiet er født til den magtstilling de besidder uden at være blevet valgt.
  • Bønderne er født til at være fattige; alle deres ejendele tages fra dem af førnævnte monarki.
  • Robin Hood ser denne uretfærdighed hos de hårdtarbejdende, der lever med masser af kvaler, mens korrupte regeringsembedsmænd "kan leve som alfonser" (dette er et citat fra den originale tekst, selvfølgelig).
  • Robin Hood siger “nok er nok” og går i kamp mod regeringen.
  • Regeringen mister kontrollen i en intens fægtekamp (Errol Flynn har gamacher på)
  • Folket får det tilbage som de retmæssigt har fortjent til at begynde med.
Hmmm… jeg kan bare ikke se det som et slags socialistisk korstog. Hvor i beretningen stjæler hr. Hood fra mindre forretningsdrivende eller iværksættere? Hvis der er et underliggende plot, hvor Robin Hood vedkender sig nødvendigheden af "udligning af indkomsterne," ja, så har jeg ikke læst det. Måske er det blot min jævne uddannelse og læseevne der løber af med mig, men ingen steder i bogen har jeg fundet, at 'Tyvenes Prins' bare tilnærmelsesvis foreslår nogen form for højere skatter eller tillægsskatter.

Derfor, vil jeg spørge igen: Hvorfor benytter venstreorienterede så ofte Robin Hood som en marxistisk lignelse? Har de da ikke læst historien, eller har de kun holdt øje med Disneyversionen?

Når jeg nu tænker efter, så var det egentligt besynderligt da Sean Penn begyndte med at citere "Ræven Robin Hood."

mandag den 28. december 2009

Radikal Islam håner kristne

Radikal Islam kaster smuds på kristne

Joe Kaufman

I disse dage, hvor kristne over hele verden fejrer Julen, forsamles radikale muslimer i Atlanta, Georgia, for at påbegynde deres årlige hadefest. Ironien i dette kan ikke overbetones, da gruppen der står for begivenheden ICNA, og dens tilhængere åbenlyst taler dårligt om kristne og er med til at udbrede materiale der forbander kristne og opfordrer til vold mod kristne.

ICNA eller Islamic Circle of North America blev skabt for næsten 40 år siden som den amerikanske gren af den terror relaterede Jamaa-e-Islami (JI), en del af Det Muslimske Broderskab i Pakistan. Mens JI mestendels har haft sin trosbaserede vrede rettet mod Hinduerne, har de religiøse grupper hos ICNA valgt hovedsageligt at rette angreb mod jøder og kristne.

En af hovedopgaverne for ICNA er at udbrede islam. Gruppen gør dette via sin dawah eller religiøse formidlingsprogram, Hvorfor Islam (WI). Alt for mange gange benyttes ICNA's religiøse formidlingsprogram som et mødested for den værste form for hykleri. De mest almindelige mål inkluderer jøderne, amerikanerne, israelerne, homoseksuelle, andre muslimer og kristne. De følgende citater kan man nu for tiden finde på WI's website:

kufr

  • “Først og fremmest, tror muslimerne ikke på Gud som han omtales i den bedrageriske Bibel, men vi tror på Allah...Enhver der siger 'la ilahe ilallah' (der er kun en Gud som Ham)...er garanteret evigt liv i Himlen....om straf, der er ingen straf for vore synder. Det er noget I kristne har fundet på!"
  • “Amerikanerne er ligeglade med deres allierede...Selvom de taler for islam, er de vore fjender og ikke alllierede...ingen kaffir kan være allieret med en muslim mod en muslim...som Allah siger i Koranen, Baqarah2, "Jøderne og de kristne vil aldrig være tilfredse med Jer..førend I følger deres religion'....De er kun venner med sig selv...deres venskab er en illusion."
  • “Kristus, som de kristne tror på vil komme før Bortrykkelsen er faktisk Anti-Krist, som de zionistiske jøder vil tro er deres lovede Messias...De fleste kristne ved ikke dette. De bor i deres uvidenhedskapsel der bliver forstærket af de førende medier i Vesten...Deres grådighed og tilbøjelighed til forbrug kan sammenlignes med Satan i Bibelen."
Disse udtalelser er rædselsvækkende i sig selv, men det der gør situation endnu værre er, at moderatorerne for denne gruppe har benyttet lignende -- endog værre - retorik, ved at forsvare Hamas, og diskutere anvendelsen af vold mod amerikanske tropper.

Why Islam er ikke den eneste enhed der kompromitterer ICNA. Organisationen omfatter også en ungdomsgruppe, en uddannelsesfacilitet, en multimedie afdeling, et tidsskrift og et antal mindre lokale afdelinger. En af disse, Southern California Office (ICNA-SC), benytter religiøse materialer til at tale for had og vold mod ikke-muslimer.

Hadiths for muslimer er vitalt, da det er det næstvigtigste i Koranen med hensyn til de islamiske religiøse tekster. ICNA's version af Hadith's indeholder rabiat anti-kristen hykleri. Et nuværende eksempel på dette er fra en Hadith bog med titlen Malik's Muwatta, som man kan finde på ICNS-SC's online bibliotek. Den fremhæver, "Må Allah bekæmpe jøderne og de kristne. De gjorde deres profeters grave til vanhellige steder. To religioner (eller livsstile) skal ikke eksistere sammen i de arabiske lande."

På websitet, ICNA-SC findes der også mange andre manualer i had. En med titlen 'Prioritetsrækkefølgen for den islamiske bevægelse i den kommende fase,' er skrevet af den åndelige leder hos Det Muslimske Broderskab, Yusuf al-Qaradawi. I denne hylder al-Qaradawi Hamas som værende "trofast" og "tapper." I teksten taler al-Qaradawi også om hans tro på, at kristne bør opgive deres rettigheder og lade sig beherske af islam. Han skriver, "Kristne og andre religiøse grupper vil ikke lide nogen skade, hvis de opgiver deres rettigheder, således at deres muslimske medkammerater kan herske over sig selv ved deres religion og håndhæve Allahs love for at opnå hans Nåde."

En anden afdeling hos ICNA, dets kontor i Atlanta, Georgia, begynder fra i dag at fejre deres årlige begivenhed, der indeholder den normale liste med ekstremistiske talere. Det er en stor begivenhed for ICNA, da organisationen annoncerer for den på den nationale webside. Temaet for i år er "Frels Familien - Frels Samfundet."

Faktisk har samfundet behov for at frelse sig selv fra ICNA.

De ovennævnte citater er kun en lille illustration af det hykleri der bliver spredt af ICNA mod kristne og andre. Derfor er det så ironisk, om ikke fornærmende, at ICNA vil benytte Julen til at fejre en hadefuld indstilling.

Mens ICNA nedgør Kristendommen, også i disse dage, kan medllemmerne høste gavn af den gode vilje hos en generøs amerikansk offentlighed, som er uvidende om ICNA's dystre og terrorrelaterede historie. Man kan håbe på, at regeringen vil give os den bedste julegave man kunne ønske sig - en undersøgelse der vil føre til at ICNA lukkes ned.

Joe Kaufman is the Chairman of Americans Against Hate and the founder of CAIR Watch.

http://frontpagemag.com/2009/12/25/icna%E2%80%99s-defiling-of-christmas-by-joe-kaufman/

søndag den 27. december 2009

Sorte dræber flere sorte end KKK gjorde

Sorte dræber flere sorte end KKK gjorde

Nogle læsere har været uenige med mig i min artikel Sorte er mere racistiske end Hvide, især en læser der skrev, at sorte har dræbt flere andre sorte end KKK nogensinde har.

Nuvel, hvor mange sorte dræbte KKK så efter afslutningen af Borgerkrigen (Civil War)?

Lad og blot tage årene fra 1884-1900. Antallet af personer der blev lynchet i USA i den periode var 2516. Heraf var 66% negre (for at benytte det officielle udtryk fra dengang) og interessant nok altså 33% hvide. [Ray Stannard Baker, American Magazine, Following the Color Line (1908)].

Tuskegee Institue, nu Tuskegee University er anerkendt som den officielle ekspert, der har dokumenteret lynchinger fra 1882 helt op til 1968. I løbet af den periode rapporterer de at der var 3446 lynchninger på afro-amerikanere og 1297 lynchinger af hvide.


Før 1882, var der cirka 2100 lynchninger udført af KKK medlemmer. Hvis vi formoder at alle de dræbte var afro-amerikanere kommer vi til et maximum antal: Mindre end 5600 sorte blev dræbt af KKK siden dets grundlæggelse.

Faktisk fastslår Lynching Century at "Fra 1865 til 1965 døde flere end 6000 afro-amerikanere i racerelateret vold i USA." Det vil altså sige, 6000 sorte dræbt af alle, og altså ikke kun af KKK medlemmer.

Det bør bemærkes at sorte udgør op til 34% af de som er blevet henrettet efter 1976, så efter et århundrede (lyncher) henretter vi faktisk en lavere procentdel af sorte. Sikken et fremskridt.

Hvor mange sorte bliver så myrdet af andre sorte? Lad os nu glemme de sidste 144 års historie. Lad os glemme det sidste årti. Lad os blot benyttet et enkelt år. Iflg. FBI Statistik for Forbrydelser for året 2004, blev der begået 16137 mord det år, heraf var 6632 af ofrene sorte.

De samme data viser at for hændelser, hvor et enkelt offer mod et andet enkelt offer er i spil var der 3067 sorte, 92,2% af dem eller 2827 blev myrdet af sorte krænkere. Ved at extrapolere med flere ofre/enkelt hændelser for de tilbageværende 3565 sorte kommer vi til 3286 sorte der blev dræbt af andre sorte. På et enkelt år dræbte sorte flere end 6000 andre sorte.

Sådan er det altså - på et år har sorte myrdet flere af deres egne end KKK slog ihjel på 150 år med lynchinger.

Bill Cosby
Bill Cosby

Jeg forsøger ikke at undskylde eller forsone en eneste lynchning af en sort udført af hvide racister i fortiden. De år i vor historie var en brutal depraveret periode. Jeg rapporterer blot om tallene for at sætte tingen i perspektiv. Mens sorte demagoger elsker at tumle rundt i hvid racisme som det største problem for sorte i Amerika, som om KKK er lyslevende og aktive, så er det virkelig problem sort mod sort kriminalitet.

Det som afholder sorte fra at få mere fremgang, end de vitterligt har er ikke racisme eller KKK eller jødiske banker eller koreanske delikatessebutikker, men det er de sorte selv.

Jeg valgte året 2004 for i det år fortalte Bill Cosby sorte forældre. at hvis de ønskede at deres børn skulle have succes så matte de uddanne deres børn i de mange forskellige aspekter af amerikansk kultur, ikke på "at være sort" eller at beskylde -de blege- for alle deres problemer.


Artikel fra plancksconstant.org

lørdag den 26. december 2009

Jesus, Kapitalisten!

Jesus kapitalisten

Michael Moore holder af at påstå Bibelen støtter socialisme. Men han har ikke Gud på sin side.

Adam Graham

Michael Moore har været efter kapitalismen, dens overforbrug og dens mangel på hensyntagen til arbejderne og udnyttelse af samme. En historie der bakker Moore op kommer fra en pålidelig kilde. Det er historien om den blotte, rene skære kapitalisme der ignorerer arbejdernes rettigheder og forhandling.

En landmand havde en afgrøde der
skulle høstes, og han ansatte daglejere og indvilligede i at betale dem 100 dollars for en 12 timers arbejdsdag. Landmanden havde travlt med at få høsten i hus, derfor gik han igen ud efter to timer af arbejdet, og ansatte flere arbejdere. Han fortsatte med at finde arbejdere hele dag, og kom med flere for hver time der gik. Endelig kl. 1900, en time før solnedgang, medbragte han et dusin eller flere arbejdere for at få arbejdet afsluttet.

Derpå stillede han arbejderne op på række for at give dem deres løn. Som de første betalte han dem som kun havde arbejdet en time. De som stod sveddryppende, med ømme rygge på grund af deres fulde 12 timer smilede da de så at de som der kun havde arbejdet en time fik 100 dollars. De regnede nemlig med at det betød de ville få ekstra betaling. Men oh, ve og skræk, så betalte landmanden også dem sølle 100 dollars.

De konfronterede kapitalisten med anklager om at favorisere og om uretfærdig diskrimination. I stedet for at tilbyde forhandling svarede landmanden, "Jeg gør ikke noget forkert. Blev vi ikke enige om at I ville arbejde for 100 dollars? Tag derfor Jeres løn og gå bort. Jeg vil betale de mennesker som arbejdede en time det samme som jeg betaler Jer. Har jeg ikke ret til at gøre hvad jeg vil med mine penge?

Hvem er mon denne kapitalistiske udbytter der mener han kan betale mennesker det han synes er passende?

De fleste teologer vil være klar over at denne landmand repræsenterer ingen ringere end Jesus Kristus? Navnene, valutaen og de nøjagtige citater er blevet forandret, men essensen i historien som Kristus, fortalt i følge Mattæus kapitel 20 er ikke. Det er en rigtig god historie at huske når Michael Moore fortæller os kapitalismen er anti-Jesus.

Moore's udtalelse er en af to alvorlige teologiske fejl som venstreorienterede almindeligvis gør sig skyldige i når de forsøger at rekruttere religionen til deres sag. Hvis man er venlig da udfører Moore eisegesi, hvor fremfor at forsøge at regne ud hvilken holdning Bibelen har til et emne, da er tilgangen hos debattøren den at han i forvejen har en mening og derpå udvælger han skriftsteder til støtte for denne mening, og disse skriftsteder er taget ud af deres sammenhæng.

Således benyttes passager der er skrevet for at forklare, hvorledes enkeltindivider bør være regent i deres eget liv til at forklare, hvad regeringer bør gøre for enkeltindivider. Skriftsteder der forklarer, hvordan kirken bør tage sig af den fattige benyttes som argument for at regeringer bør tage sig af den fattige. Skriftsteder der viser, hvordan den tidlige kirke i Jerusalem gik i gang med et frivilligt foretagende for at dele alt benyttes som forklaring på at regeringen bør have magt til at påbyde andre at de skal dele. At Jesus advarede om faren ved åndelig tomhed ved at sætte sin lid til rigdomme er bevis på at regeringen bør påtage sig en Robin Hood rolle. Fordi Jesus ved en specifik lejlighed bad en ung mand give alt han ejede til de fattige, da bør omfordeling af velstanden herske suverænt.

Pudsigt nok, viser de fleste venstreorienterede ingen respekt for Bibelen med argumentet "hvad ville Jesus omfordele?" I stedet har man to formodninger: 1) Jesus var en medfølende og fornuftig person og 2) venstrefløjens holdninger er medfølende og fornuftige. Derfor ville Jesus være enig med venstrefløjen.

Når Jesus håndteres af sådanne lænestolsteologer da bliver han behandlet på samme vis af venstrefløjsmedierne, der kontroller disse, som tegneseriefigurer som Kaptajn Amerika og Superman. Kaptajn Amerika begyndte karrieren som den mest patriotiske af alle helte og sluttede med at være en ubeslutsom venstreorienteret tåbe. Superman begyndte som et symbol på dyd, og blev efterfølgende transformeret til den slags fyre der tager Lois Lane til Ensomhedens Fæstning for lidt lir, således at ingen skulle føle sig udfordret af en helt der måske ikke var så dydig her i vor tidsalder.

For Moore og hans slæng, er Jesus ikke spor anderledes, blot en figur der kan formes så han passer til den venstreorienteredes elites paradigme. Imidlertid er det nødvendigt at Kristendommen bliver dekonstrueret, hvis målet skal nås. De noget 'upassende dele' af Skrifterne skal bare ignoreres. Det Gamle Testamente skal ignoreres og det skal siges højt, at apostlen Paulus ikke var inspireret af Gud, men blot vrøvlede, da han sagde at de som nægter at arbejde heller ikke skal spise. Vitale aspekter af den kristne tro, såsom frelse og genopstandelse bliver nedtonet til fordel for socialprogrammer.

Resultatet af denne mishandling er meningsløshed, irrelevant kristendom, hvor troen ikke knyttes til Guds magt, men til Statens magt til at tvinge os til at gøre det rigtige ellers.... Således er de venstreorienteredes Jesus ikke En Hellig Gud der kom for at frelse mennesket, men blot et rigtig flink fyr, der sagde nogle rigtig gode ting i håbet om, at vi dog ville indse behovet for en magtfuld Stat der skal give os national sundhedspleje.

Hvis Jesus blot er Superman så kan venstrefløjen spinde som en Mellemøstlig Oprah med skæg, det betyder intet hvis kapitalismen er anti-Jesus vel? Man kan ligeså godt erklære kapitalismen anti-Babe Ruth og konstruere Bambino som en der, på grund af sine ringe kår ved sin fødsel, ville forkaste kapitalismen. Som masse-exodus'en fra venstreorienterede kirker viser, er det kun få der bekymrer sig om hvad en irrelevant Jesus, genskabt i det moderne menneskes billede, har at sige. Det betyder intet for de fleste ,at en centurion ved denne opfundne Jesus' død fremførte, "Jo, den mand var helt sikker en flink fyr, og han havde kun lidt indvirkning på CO2 udledningen."

Grunden til af Moore og venner kun sjældent citerer i helhed fra Skriften er at når man læser i sammenhæng da er der ingen belæg for en socialistisk fortolkning af teksten. Romerbrevet kapitel 13, hvori Paulus beskriver regeringens opgave som "værende et redskab mod de som udøver ondt" og advarer os om at Staten ikke besidder sværdet for ingenting. Han omtaler aldrig Staten som en Forsørger.

I en af de mest forståede passager i Skrifterne, på det tidspunkt da kirken havde alt til fælles, solgte en mand sin ejendom men tilbageholdt en del af midlerne. Bemærk, han blev ikke fordømt for at holde midler tilbage, men for at lyve om hvor meget han solgte ejendommen for og derpå lade som om han overdrog alle midlerne. Apostlen Peter erklærede, "Kunne du ikke have beholdt den, dengang den var din, og da den var solgt, havde du så ikke fri rådighed over pengene?" (Apostlenes Gerninger 5.)

Det Gamle Testamente er endnu mere interessant fordi, i følge Skrifterne skabte Gud rammerne for en national regering i det gamle Israel. Gud kunne have indført socialisme og bedt om en omfordeling af velstanden. Han kunne have skabt en Stat der ville kunne imødekomme alle Israels behov. I stedet, skaber Pentateuken ingen central stat, og kræver af landsbyernes ældste, at de skal håndhæve den Bibelske Lov, der krævede en anstændig opførsel og retfærdighed. Bibelen bad mennesker om at give en tiendedel af deres indkomst til Gud, imidlertid gav Gud aldrig nogen myndighed til at gennemtvinge det.

Den eneste centralregering Gud nogensinde tillod var den midlertidige tilstedeværelse af Dommere, der skulle hjælpe med at udfri nationen fra deres fjender og derpå tjene som Dommer indtil deres død. Folket besluttede at de ønskede at få en konge, som alle de andre nationer. Eller som venstreorienterede vil sige, "Ingen andre nationer i den industrialiserede verden har ikke en konge."

Gud indvilligede i deres krav, men beordrede Samuel om at advare folket om, hvad en konge egentlig betyder. 1. Samuel 8:11-17 opsummerer pointet i talen meget godt: "I vil blive slaver." Bibelens beretninger om konge efter konge bevise rat Gud havde ret ved at de fik morderiske, tåbelige, ynkelige og onde styrer.

Bibelen er helt klar når den taler om tåbeligheden ved at leve et liv alene fokuseret på at opnå rigdomme og den åndelige tomhed det medfører. Imidlertid er den også klar i talen om det tåbelige i at se på Staten som en Messias. De som søger at skabe en anti-kapitalistisk, pro-statslig Kristendom mener, at en fejl kan blive rettet ved at indføre en anden ligeså stor fejl.

Adam Graham is a contributor at Race42012.com and host of the Truth and Hope Report podcast. His personal site is Adam's Blog.

fredag den 25. december 2009

Den lange march mod Betlehem

Den Lange March Mod Betlehem

Joseph Farah

Har du hørt nyheden?

EU anbefalede tidligere på måneden at Den Internationale Monetære Fond skulle indføre en global skat på finansielle transaktioner for at begrænse risikoen for endnu en økonomisk krise.

Begrænse risikoen for endnu en økonomisk krise?

Ville netop en global skat ikke sikre at der kom endnu en økonomisk krise?

Vi skal altså til det igen.

Mens millioner af kristne over hele kloden forbereder fejringen af Yeshuva fra Nazareths fødsel tales der mere og mere og globale skatter og en verdensregering.

Uanset om "global opvarmning" eller at det at løse verdens finansielle problmer er dagens undskyldning, da fremmer mange ideen om en een verdensregering med een-verdens skatter.

Hvad har dette dog at gøre med fødselen af Yeshuva for over 2000 år siden?

Læs Lukas evangeliet.

En global skat gik forud for Frelserens fødsel.

Det var netop grunden til at Josef og Maria måtte rejse til Bethlehem fra deres hjem i Nazareth for at barnet kunne blive født.

I tilfælde af at du ikke har en Bibel lige ved hånden så følger her den omtalte del men lidt understregning på nøgleordene.

Lukas 2:1-6 lyder som følger:

Med det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. Det var den første indskrivning som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien. Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. Og det skete, medens de var der, kom tiden, da hun skulle føde.

Bemærk hvor mange gange emnet skat (skrive i mandtal, lade sig indskrive, (i den engelske King James Bibel benyttes ordet taxes her) dukker op i denne første del af Julehistorien. Det var altså grunden til at Josef og Maria blev tvunget - og jeg benytter det ordet med omtanke - for at rejse til Bethlehem fra Nazaret, en rejse på cirka 110 kilometer for en ung kvinde i niende måned.

Det bør egentlig benævnes "den lange march til Betlehem," på grund af slægtskabet med tvangsforflyttelserne blandt så mange tyrannier. Jesu fødsel. Jesu fødsel blev markeret af den først verdensskat. Det Romerske Imperium var klar, villig til og i stand til at tvinge millioner mennesker over hele deres omfattende verden til at bekæmpe elementer, til at rejse lange rejser, uanset deres tilstand, for de kunne tælles og beskattes. Ingen undskyldninger blev tolereret. Dette var en gennemført regeringshandling.

Josef og Maria var ikke "hjemløse" som nogle af nutidens storregerings tryllekunstnere siger de var. De blev tvunget til at slå sig ned i en stald, fordi denne omfattende folkevandring, på foranledning af Kejserens grådighed, resulterede i en mangel på sengepladser til de besøgende.

Bemærk det næste vers: "Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget."

Josef var tømrer - en arbejder - der havde pengene til en værelse i herberget i Betlehem. Der var bare ingen ledige pladser på grund af, at alt var overfyldt forårsaget af den tvungne befolkningsflytning.

Regeringen er ikke din ven; det er en fjende af frihed. Regeringen er ikke nogen Julemand; Det er en trold. Regeringen er ikke din tjener; det viser sig alt for ofte, at den er din Herre. Regeringen hjælper sjældent mennesker; de slavebinder dem.

Selv dengang, for 2000 år siden var regeringen hjerteløs og grusom. Den tvang kvinder til at gå lange strækninger i deres graviditets sidste dage. Det er den måde regeringer altid har opført sig, og sådan vil det altid være - i det mindste til Jesus kommer igen.

Når han gør vil det endnu engang bevise sandheden i et andet skriftsted - Romerne 8:28: "Og vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede."

Derfor "vær ikke bange," som englene sagde til hyrderne den nat i Betlehem. Der er gode nyheder i denne glædens tid. Sandheden er sandheden. Lyset er Lyset. Og Gud, ikke Kejseren, sidder stadig på tronen.

Joseph Farah Joseph Farah

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=119991

torsdag den 24. december 2009

Polemiken om Jomfrufødslen!

Sagen om sagen mod Jomfrufødselen


Hvert år på denne tid kan læserne regne med nogle artikler, med kristne temaer i aviserne og tidsskrifterne, der stille rspørgsmål ved Jomfrufødselen af Jesus Kristus. Det er ganske besynderligt, at betragte den store variation af mennesker der bliver oprørt over denne oldgamle kristne lære.

De der søger videnskabelige forklaringer - Christopher Hitchens, Richards Dawkins segmentet - vil fortælle os at det er bare helt umuligt. For selvfølgelig kan en jomfru ikke blive gravid. Visse lærde i Bibelen vil igen og igen forsøge at lukke hullerne i dogmet ved at henvise til de passager i Bibelen der lyder overbevisende for ikke lærde. Moderate, tilbageholdende troende, såsom Newsweeks redaktør Joe Meacham vil forsøge at glatte tingene ud. Jomfrufødselen, siger de, er symbolsk, men ikke historisk eller videnskabelig vigtig. Det handler om et nyt liv, eller noget helt specielt, eller noget andet, ikke anstødeligt, uld-mund foretagende.

De lærde vil sige at verset i Esjas 7:14 der profeterer om at " jomfruen bliver frugtsommelig og føder en søn" er en forkert oversættelse. "Jomfru" kunne også være "ung kvinde" forstår du. De påpeger at i kun to af de fire evangelier i Det Nye Testamente nævnes Jomfrufødselen, og at Jomfrufødselen i Mattæus og Lukas ikke er enslydende i mange detaljer. De vil sige, at det evangelium der blev skrevet først, Markus, fuldstændig udelader den. Derfor, hvem kan sige hvad der virkelig skete? Øvelsen går så ud på at give et indtryk af, at forsvarerne af Jomfrufødselen er indgroede fundamentalister, der holder fast ved to latterlige, uvidenskabelige dårlige bibeltekster der er i modstrid med hinanden og som baserer sig på en tvivlsom oversættelse af en profeti fra Det Gamle Testamente.

Der er vel et dusin problemer med denne holdning. Vi skal fokusere på tre:

For det første så lykkes det at misrepræsentere alle de fire evangelier samtidig. Mattæus og Lukas har beretningen om den mirakuløse undfangelse og fødsel. Markus og Johannes er rodfæstet i 1. Mosebog kapitel 1. Det i sig selv siger noget om Kristi oprindelse. I følge det første kapitel i Johannes, "I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og Ordet var Gud." I Jesus fik "Ordet kød og boede iblandt os."

Faktisk har alle fire evangelier deres rod i 1. Mosebog. Nutidens tilhørere fokuserer mest på skabelsesberetningerne i de første kapitler og ser let og elegant hen over slægtslinjerne. For et publikum i det første århundredes Mellemøsten, er disse lister de langt vigtigste. Ved at afspejle dette forsøger såvel Mattæus som Lukas at konstruere Jesus oprindelse, geneaologi, og i den proces udpeger begge bøger Gud som Faderen og Maria som Moderen.

For det andet, ved at påpege modsætningerne mellem Mattæus og Lukas, mener de mere progressive troende at de kan score point mod de bogstavtro og fundamentalismen. De formodede selvmodsigelser kan være en problem vor nogle troende, men de hjælper dem også. Historikere er oplært til at være mistænksomme over for enslydende kilder: Hvis to beretninger ligner hinanden for meget, så er den ene højst sandsynligt baseret på den anden og således mindre værdifuld. Det er bedre at have to divergerende beretninger - endog fuldstændigt divergerende beretninger - af den samme begivenhed for at tjene som en bekræftelse på de detaljer, hvor de er enige.

Beretningerne om Jesu undfangelse og fødsel i Mattæus og Lukas er vidt forskellige - de "vise mænd", flugten til Ægypten, og mordene på de uskyldige er med hos Mattæus, men ikke hos Lukas; folkeoptællingen, hyrderne, mødet mellem mødrene til de endnu ufødte Jesus og Johannes Døberen er kun med hos Lukas - derfor stammer de fra forskellige kilder. De er dog begge enige om Jomfrufødselen.

For det tredje, når det drejer sig om fejloversættelse af Esajas, så er det bare ikke relevant. Jo, ordet på hebraisk kan også benyttes om "ung kvinde" men det er irrelevant. Når en engel fortæller Maria at hun skal have et barn og hun undrer sig over, "hvorledes skal dette gå til. Jeg ved jo ikke af nogen mand?" (Lukas 1:34) da siger hun ikke "da jeg er en ung kvinde." Evangeliernes skribenterne, den populære græske oversættelse af Det Gamle Testamente som kaldes Septuagenta, og den tidlige kirke forstod alle at det betød "jomfru," og deres opfattelser er den der må gælde her.

Intet af det ovennævnte er det endegyldige bevis for Jomfrufødselen, det var heller ikke meningen. Vi kan bevidne at mirakler sker, men vi kan ikke genskabe resultaterne i et laboratorium, og her ved kløften mellem historie og mysterie, er det troen kommer ind i billedet. Imidlertid er fjendtligheden blandt de der søger videnskabelige kendsgerninger ikke nær så fornuftig som den engang var. Nu, med fremskridtene i den reproduktive teknologi, da kan en kvinde der biologisk set er jomfru faktisk undfange et barn. Eksperimenter med dyrs DNA viser, at man kan manipulere æg således at sæd ikke er nødvendig for at skabe en ny skabning. Hvis videnskabsfolkene i det 21 århundrede kan klare det, er det da så langt ude at sige, at Gud for 2000 år siden også ville kunne klare en sådan opgave?

Jeremy Lott is editor of the Capital Research Center's Labor Watch and author of The Warm Bucket Brigade: The Story of the American Vice Presidency (Thomas Nelson). He blogs at JeremyLott.net.

onsdag den 23. december 2009

København klimakonferencen - nej, hvor det stinker

København: "Jeg har set fremtiden og den stinker!"

Roger L. Simon

Jeg er netop kommet tilbage fra København og FN Klimakonferencen, og alligevel er jeg overbevist om korrektheden i overskriften på artiklen - en direkte parodi på Lincoln Steffens berømte deklaration fra 1921 om Sovjetunionen. "Jeg har set fremtiden og den er i orden." I dette tilfælde er det imidlertid, hvad angår fremtiden, den (formodede demokratiske) '"globale regeringsledelse" og ikke arbejderstaten. For at undgå misforståelser har Kenneth Andersen ret. COP 15 handlede overfladisk set ikke kun om "klimaforandring," men næsten udelukkende om FN Overhøjhed.

Jeg ved det. For jeg så det med egne øjne. Det var ikke første gang. Dette var min anden internationale FN Konference på mindre en et år - den første blev kaldt den såkaldte Durban Konference II i Geneve der formodedes at være opfølger til "Verdens Konferencen mod Racisme, Racediskrimination, Xenofoi og dertil hørende Intolerance i Durban Sydafrika" i 2001. Den sidstnævnte var lige så meget om reel racisme som den første var om ægte klimaforandring. Det blev - som man vil erindre - en direkte farce, med tilstedeværelsen af Mahmoud Ahmadinejad som en dominerende figur da han udspyede anti-semitisme og benægtelse af Holocaust. Ikke desto mindre erklærede FN at konferencen var en succes.

Man vil sige det samme om København, det er vist helt sikkert. I det mindste var tilstedeværelsen af forskellige despoter (Chavez, Mugabe, den relancerede A-Jad osv.) ikke så skadelig denne gang. Det blev mere til et ekstra skuespil, sammenlignet med det sande objektiv ved COP15 - cementeringen af FN bureuakratiets magt under dække af CO2 regulering.

Det er derfor fremkomsten af afsløringerne i Klimagate var yderst uheldig for FN, dårlig timing. Jo, afsløringerne blev helt sikkert i det store og hele ignoreret eller udeladt ved pressekonferencerne, men de var i overvældende grad tilstede ved at så mange var kommet til klarhed over dem (Flemming Rose - den lysende kulturredaktør i Danmarks Jyllands Posten - fortalte mig i et interview, at disse afsløringer blev dækket langt mere omfattende i den europæiske presse end i USA.) Ydermere, at forkaste Klimagate som et angreb på "etableret videnskab" er selvfølgelig, latterligt på grund af, at konceptet etableret videnskab i sig selv er meget svagt funderet, ja på kanten af en selvmodsigelse.

Som en kommentator bemærkede på dette site, forandrede Einstein den etablerede videnskab hos Newton og nu stilles der spørgsmål ved Einstein. Alligevel formodes vi, uden at skulle stille spørgsmål, at tro på nogle ukendte middelmådigheder hos IPCC, og det på grund af "flertallet siger det."

Jo, det er ikke alene komisk, det er yderst bekymrende, især hvis man undersøger det bagvedliggende kørende spil. Det var meningen at København skulle være et vigtigt fremskridt mod Verdensregeringen. Sådan set er det en smuk ide. Da jeg var yngre, var jeg meget tiltalt af det. Men min opvækst og personlige møde med FN har nu vendt denne tiltrækning til noget direkte kvalmende. Det står meget klart at under en Verdensregering - på grund af størrelsen og de naturlige utilstrækkeligheder - da er troværdig nærmest lig nul, gennemskuelighed som en uopnåelig drøm, og måske slet ikke ønskelig.

Kort sagt så er det 1984 (George Orwells bog). COP 15 var netop det - legioner der stirrede på verdens ledere på storskærme, mens de fremsatte platheder, mens forhandlingerne blev ført bag lukkede døre. (Det er galt nok i vor Kongres, men i global skala...?)

Nå, men nu er jetlaget væk, så jeg vil slappe af et stykke tid. Men jeg vil tilføje, at heldigvis gav min lange rejse, (9,5 time fra København til Atlanta, og igen 4 timer til LA) endelig give mig tilstrækkelig uforstyrret tid til at afslutte læsningen af den bog jeg har haft til hensigt at læse færdig i lang tid - F. A. Hayek's "Vejens til Trældom." Hvor apropos den viser sig at være. Hayek havde regnet en hel masse af vor nuværende situation ud i 1944. Jeg anbefaler den til alle der endnu ikke har stiftet bekendskab med den. Det er et tegn på min egen indoktrinering at jeg har læst Marx, Marcuse, Gramsci osv. først.

http://pajamasmedia.com/rogerlsimon/2009/12/20/copenhagen-wrap-up-i-have-seen-the-future-and-it-stinks/

tirsdag den 22. december 2009

Europæere er beskidte og ulækre

Europæerne er 'beskidte' og bangladeshere er 'kriminelle'

Nabeel Al Awadi, en klummeskribent ved den kuwaitiske avis Al Watan skrev engang:
Dyr er mere religiøse og fromme end europæerne. De (europæerne er ikke i stand til at kunne se forskel på syndefulde og ikke syndige gerninger. De gør alt for at behage Satan. Og Satan har aldrig troet at han ville finde mennesker (som europæerne) der er mere onde end ham.
Al Awadi tilføjede:
Europæerne respekterer lov og er lovlydige, ikke fordi de frygter Allah og respekterer loven. De adlyder loven fordi er bange for at blive straffet af statsmagten. Derpå undrer det ham: "Kunne du forestille dig hvad der ville ske, hvis elektriciteten forsvandt et stykke tid? De ville plyndre og opføre sig som vilde dyr. De frygter ikke Allah, de respekterer ikke nogen religion, de frygter kun deres egne barske love.

Europæerne er beskidte mennesker. De vasker sig sjældent. Derfor lugter de forfærdeligt. Tak Allah for at de bor i de kolde egne. Ellers vile de opfylde hele jorden med deres forfærdelige lugt.

Yderligere er europæerne kendt for at være kujoner, bedrageriske og onde. Du står foran en stor mand. Når du råber ad ham flygter han som en rotte. De ville aldrig hjælpe mennesker i nød. De ville hellere sparke til dem som vilde dyr. De tænker kun på sig selv. De er meget selviske.

Europæeren er også nærige. Han ville tage sin familie på restaurant og alle skulle betale for deres eget måltid. Når børnene bliver 18 år tvinger de dem til at betale husleje for at bo hos forældrene. Familien betyder ikke noget som helst for europæeren. Han er meget materialistisk.

Ud over det er europæerne racister. De elsker kun sig selv. Alle andre er deres fjender.

Derpå konkluderer han, at han ikke fremfører alle disse ting af had. Han vil bare gerne være retfærdig. Og han er ikke imponeret af europæerne. Endelig hævder han at en sand muslim er bedre end alle europæere tilsammen.

Det er den slags "artikler" man kan læse i en kuwaitiske presse.

Kuwait er et land der svømmer i petrodollars. Det blev besat og senere befriet af "kujonagtige" amerikanere og europæere. Med petrodollars importerer de 800000 kuwaitere alt fra forbrugsgoder og mennesker til at udføre deres arbejde - alt arbejde. 95% af alle kuwaitere er på regeringens lønningsliste. De er officielt ansat, men arbejdet udføres sædvanligvis af indvandrere fra hele verden, den største del består af billig arbejdskraft fra Indien, Bangladesh og Filippinerne.

Kuwaiterne er yderst afhængige af at indvandrerne udfører arbejdet. Inderne arbejder i olieindustrien. Bangladseherne rengør Kuwaits gader døgnet rundt, og kvinder fra Indien, Sri Lanka, Filippinerne og Bangladesh gøre rent og laver mad i kuwaiternes hjem, 24 timer i døgnet for 90 dollars om måneden, hvis de får betaling i det hele taget.

Ikke desto mindre er kuwaiterne ikke glade for deres udenlandske arbejdere.

Tilbage i august 2008, gik tusinder af bangladesherne på gaden for at demonstrere i Kuwait by og klage over deres elendige lønninger (60 dollars om måneden for mere end 12 timers dagligt arbejde) og som de ikke havde modtaget i månedsvis.

At ansætte udenlandske arbejdere fra Asien er en lukrativ forretning for kuwaiterne. Private rengøringsselskaber får 500 dollars af regeringen for hver arbejder de ansætter til at rengøre gaderne og de statsejede bygninger.

Da det kuwaitiske politi forsøgte at opløse demonstrationen, blev nogle af demonstranterne rasende. I følge øjenvidner blev tre bangladeshere skudt ned og over 300 arresteret.

Den 10. august 2008, sagde talsmanden for Indenrigsministeriet, at omkring 5000 bangladeshere ville blive udvist. Adskillige øjenvidner rapporterer, at det kuwaitiske politi lavede razziaer i Jilib Al Shiyukh, hvor de fleste bangladeshere bor i barakker. Disse mennesker blev lagt i håndjern og ført til lufthavnen for at blive deporteret. De fik ingen mulighed for at indsamle og medbringe deres personlige ejendele.

Nabeel Al Fadhel, en klummeskribent hos Al Watan avisen skrev på det tidspunkt, "De er ikke arbejdere. De er kriminelle bangladeshere. De er dømte fanger, som deres regering ikke kunne brødføde og derfor blev de sendt til Kuwait."

Ifølge en undersøgelse ved Bielefeld Universitetet (Tyskland) har over 60% af de fremmede arbejdere i Kuwait en sekundær skoleuddannelse. 40% har universitetsgrader.

Den amerikanske ambassadør i Kuwait kritiserede offentligt den umenneskelige menneskehandel af kuwaiterne. Jaber Mohammad Al Hajiri, en klummeskribent hos Al Qabas avisen bad hende "holde mund" og "passe hendes diplomati i stedet."

Ikke kun præsidenten af Iran, Mahmoud Ahmadinejad ønsker at Israel skal forsvinde fra verdenskortet, men også mange arabere og klummeskribenter. Iman Shamsdeen skrev i avisen Qabas, "Israel vil før eller senere forsvinde fra verdenskortet, det skal forsvinde."

Mahmoud Darweesh, den palæstinensiske digter der fornylig døde og som betragtes som en af de bedste arabiske poeter i moderne tid har være enstemmigt fordømt af de kuwaitiske medier. "Han støttede ikke befrielsen af Kuwait fra de irakiske invasion i 1990. Han er også medlem af det israelske kommunist parti."

Det kan synes som om at kuwaiterne mener, at hele verden skal danse efter deres melodi. De misbruger og udnytter fremmed arbejdskraft og verden skal blot tie. Hvis andre har en anden mening fordømmes de.

Faktisk er kuwaiterne og de andre oliearabere der misbruger fremmede arbejdere som parasitter i yderste grad. Alle de petrodollars de svømmer i er fremkommet ved asiatiske arbejder der knokler under morderiske forhold for en lille løn.
Det er ikke kun terrorisme der skal bekæmpes, men også misbrug af mennesker. Såvel terrorisme som menneskemisbrug medfører lidelse og død for uskyldige mennesker.

Det som foregår i Kuwait og andre rige arabiske olieland er ikke blot noget internt. Disse stater krænker international lov som de selv har vedtaget i FN. Ikke kun Radovan Karaddiz, den serbiske krigsforbryder, skal aflægge regnskab, men også Emrien af Kuwait.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Sami Alrabaa, an ex-Muslim, is a professor of Sociology and anArab-Muslim culture specialist. He has taught at Kuwait University, King Saud University, and Michigan State University. He also writes for the Jerusalem Post.

mandag den 21. december 2009

Flinke fyre kontra ikke flinke

Er Obama en rar fyr?


Harold Witkov

Vor verden synes at være delt ind i to typer mennesker: Ikke i "mandlig" og "kvindelig" men i "rar" og "ikke rar." På vor vej gennem livet er vi alt for ofte villige til at bedømme alle vi møder efter denne standard.


I den virkeligt morsomme Mel Brook Western satire "Sheriffen skyder på det hele", (Blazing Saddles) efter blot en nat med romantisk forbindelse da falder Lili Von Shtupp pladask for sheriffen Bart. (han er forresten sort) Senere omtaler hun ham som "Sikke dog en rar fyr."

I Manden fra La Mancha, følger den tro væbner Sancho Panza,Don Quixote fra den ene uheldige episode til den næste. Hvorfor gør han dog det? Han forklarer, "Jeg kan godt lide ham."

Dette fører direkte til det politiske dilemma i dag. Alt for mange amerikanere forsøgte og mislykkedes med "Lili Von Shtupp" prøven i forbindelse med Obama. Efter et år langt politisk romantisk forhold er de blevet helt og aldeles overbevist om, at Barack Obama er en "rar fyr." Fordi de tænker på ham som en rar fyr, kan de lide ham, og som Sancho Pancha følger de ham rundt i den ene katastrofe efter den anden, og giver ham fripas.

At dele mennesker op i "rare" og ikke så rare" synes at være særligt vigtigt i dag når det drejer sig om berømtheder, fordi vi almindelige mennesker er så jaloux på deres berømmelse og held. Af den grund er det meget vigtigt for os at vide om de føler sig bedre end os - et karaktertræk der er kendetegnende for "den ikke så rare person."

Vor optagethed af om bestemte berømte mennesker er "rare" eller "ikke rare" kan blive til en fuldtids beskæftigelse. Undertiden er det "de små ting" der hjælper os til at træffe vor afgørelse.

For eksempel:

  • John McCain mistede besindelsen derfor er han "ikke rar."
  • John Edward var ellers så "rar", indtil man fandt ud af at han bedrog sin hustru, noget der godt kan tilgives nu om stunder -- men ikke hvis din hustru har cancer, derfor er han "ikke rar."
  • Mange baseball spillere har taget steroider og dog er de stadig "rare." Men Jose Canseco havde den frækhed at sladre om sine medspillere, derfor er han "ikke rar."
  • Ved en pressekonference fik Husets Speaker Nancy Pelose tårer i øjnene, derfor er hun "rar."
  • Angelina og Brad har ikke kun adopteret børn, de har adopteret børn fra rundt om i verden, derfor er de "rare."
  • Ligesom enhver anden almindelig person har Oprah Winfrey faktisk benyttet et transportabelt toilet ved Obamas sejrsfest i Grant Park, Chicago, derfor er hun "rar."
Hvor mange mennesker har faktisk oplevet præsident Obama miste besindelsen, fået tårer i øjnene eller sidde på et transportabelt toilet? Så hvordan kan vi egentlig vide om præsident Obama nu er "en rar fyr"? Sandheden er måske, at det får vi aldrig at vide.

Leo Durocher, den berømte New York Giants manager der tilbage i 1951 førte Giants til et at de største comebacks nogensinde, indførte talemåden "Det er de rare fyre der ender sidst." Havde "Leo med snakketøjet" fat i noget her? I 2. Verdenskrig var General Omar Bradley kendt for at være en elskelig mand, også kendt som "den meniges General." General Patton på den anden side var en skiderik, og omtaltes som "Blod og indvolde." Begge mænd var kompetente ledere, men nazisterne frygtede Patton.

Det kan måske forekomme at være chokerende for mange, men jeg er nået til den konklusion, at uanset om præsident Obama er en "rar fyr" eller ikke, da er det uden betydning for hvor han fører vort land. Amerikanerne har brug for at komme i gang med at bedømme ham på hans udførelse af jobbet, og han har brug for at komme i gang med at præstere. Sandheden er, at det er svære tider, og amerikanerne har brug for kompetente ledere.

Når man afslutter en stor handel da ved en sælger hvor vigtigt det er at kunden synes han er rar og elskelig. Men sælgeren forstår også, at hvis produktet eller servicen han står for ikke er god, "rar fyr" eller ej, da vil sandsynligheden for et yderligere salg med den kunde være meget lille. En præsidentkandidats kampagne er ligesom en sælger der skal afslutte en stor handel. Efter valget er vundet, repræsenterer hans præsidentskab selve handlen. Fire gode år for nationen borger for et genvalg, mens fire dårlige år betyder afslutning på forholdet.

Så lad blot præsident Obamas fans gå rundt og sige "sikken dog en rar fyr" vor præsident er, og lad hans kritikere påpege at han egentlig "ikke er rar" fordi han har så mange "ikke rare venner." Det vigtigste er indtil nu, at dette præsidentskab har været mindre stjernefyldt og blot er dækket med sukker. Skulle det fortsætte som det er nu eller glippe, ved 2012 valget, da vil flertallet af de amerikanske vælgere uden tvivl sige til sig selv i deres stemmebokse. "Rar eller ikke rar, jeg stemmer Republikansk."