Det tilbagevendende opgør

Vor anden Civil War

Bruce Walker

1860'erne markede en pinefuld prøvelsens tid for vort land. En blodig borgerkrig havde løst, i det mindste delvis, nogle alvorlige problemer. Det var perioden efter Appomattox og efter Rekonstruktionen, der virkelig bestemte udfaldet og betydningen af vor første Borgerkrig (Civil War). 1960'erne, der sluttede for blot 40 år siden, var tiden med vor anden store prøvelse - vor Anden Borgerkrig. 60'erne er et testamente over denne Anden Borgerkrigs vildskab og omfang, af de indbyrdes konsekvenser af denne krig om selve Amerikas sjæl, som stadig ikke er blevet afgjort.

De Konservative - de som ønskede at fastholde og bevare de amerikanske værdier der i 1960'erne -- stod på den ene side på denne slagmark. Disse amerikanere betragtede vort land som Et Håbets Lys i en stormplaget verden. De gik ihærdigt ind for ligerettigheder til sorte, til trods for at den Orwellske ( se denne artikel af samme forfatter her på synopsis) omskrivning af historien portrætterer dem som racister. Det Republikanske Parti, hovedinstrumentet for de konservative, har haft en lang og meget entydig holdning og modstand mod Jim Crow (race adskillelseslove) og udelukkelsen og adskillelsen af de sorte.

Imidlertid blev 1960'erne en periode hvor idealet om lighed blev deformeret til en holdning om evige særrettigheder. Det konservative Amerika's ideal - der medvirker til, med tiden, at løfte den fattige immigrant til succes og status - bekæmpede det marxistiske ideal om at klassekampen og undertrykkelsen aldrig vil ophøre. Social retfærdighed (eller uretfærdighed) erstattede individuel retfærdighed. Tankegangen hos disse Marxister er at sammenligne med KKK klansmænd eller nazister: Alle ønskede "social" retfærdighed og permanente strenge regler for separation.

Konservative forstod, at den amerikanske enestående storhed hvilede først og fremmest på den private individuelle og bredt funderede troskab og tillid til jødisk-kristne moral værdier og traditioner. Vor Forfatnings Fædre advarede om, at en amerikansk regering kun kunne virke hvis folket var indpodet med disse værdier (som også indbefatter religiøs tolerance). Dette havde kun lidt at gøre med en sammenblanding af Stat og Tro - når regeringen var lille, var dens holdning overfor tro på et minimum - men den skulle hovedsageligt beskæftige sig med de uerstattelige værdier i den individuelle tro blandt kristne og jøder, der er i overensstemmelse med nationens klare og brede moralopfattelse. Private, ikke regeringen, bremsede handlinger i film og tegneserier der gik udover grænserne af accepteret anstændighed.

I 1960'erne oplevede vi at 'korsetten,' tøjlerne, blev løsnet (hvilket blot var en spørgsmål om at modere indstillingen til anstændighed) og det udviklede sig til en lang kulturel striptease der sluttede med de rabiate feminister der afbrændte deres bh'er. De kristnes og jødernes tro ansporende tro, der havde stabiliseret familierne og holdt opfattelserne af hvad der er synd i et fornuftligt greb når det drejer sig om kulturen, begyndte at blive portrætteret som hyklerisk dumhed og intolerance. At gå op imod grundlæggende tro blev hyldet som heroisk. Gud og synd, snerrede venstrefløjen, var falske, om ikke værre end det. To generationer af amerikanere er vokset op i dette Gulag af gudløshed. Nu er tro på noget som helst udover bureuakratiets topledelse, eller tillid til nogetsomhelst udover de mest feterede sociologer, kætteri mod den militante sekularisme.

Trosmaskineriet forandredes. Fornuftmæssig hensyn til naturen og naturbevarelse blev en Orwellisk besættelse med kæmpeløgne om menneskabt global opvarmning og befolkningsbomben. Robot ideologerne, som Michael Moore, kunne faktisk betragte mareridtsnationen Cuba, og så få øje på en slags farvebogs Paradis. I stedet for at alle vigtige beslutninger i livet kunne tages, rådgivet af troen og traditionen, så blev disse nu foretaget udfra øjeblikkets politiske sandhed - Partiets linje.

I 1960'erne kunne man opleve, at den fremherskende opfattelse af Amerika - dybfølt taknemmelighed for friheden og velstanden der er blevet gjort muligt gennem tapre og ædle forgængere - at den blev transformeret af venstrefløjen til utaknemmelighed, og en ødelæggende latterliggørelse af alt godt i Amerika, og en omtalelse af enhver ufuldkommenhed som værdig til dødsstraf. Konservative betragtede Amerika som det sted hvor alle ønskede at være, den ene store nation der aldrig havde haft et immigrationsproblem, flygtningenes land, alle undertryktes land. Da Hæren kæmpede i Korea eller i Vietnam, så konservative at den politiske mission måske havde været tåbelig og strategisk uklog, men den bagvedliggende årsag - at bevare friheden - blev der aldrig stillet spørgsmål ved. Venstrefløjen derimod, sådan ser det ud til, der i 1960'erne, syntes at adoptere troen på at folket i Sydkorea faktisk ville have klaret sig bedre hvis de var blevet indsluset i den kæmpemæssige koncentrationslejr Nordkorea. Amerika i 1960'erne blev i stedet til Amerika - Fascistpoliti staten.

For 40 år siden overlevede vor nation et oprør mod eksistensen af og idealet om Amerika. De som var venstrefløjen, og de som var "liberale" forandrede sig i 1960'erne. Den Nye Venstrefløj, den Marxistiske venstrefløj, fremstod som en politisk kommissær for alt, der hævdede at tilhøre venstrefløjen. Ærværdige intentioner blev forkastet og venstrefløjen blev vild og brutal som Vietcong.

Hubert Humphrey (demokratisk præsidentkandidat) førte som en hyrde Borgerrettighedslovgivningen igennem Kongressen, og forsikrede nationen om, at det vi plejer at kalde affirmative action (særlige forrettigheder til minoritetsgrupper, racer, især sorte) ville være ligeså forkert som Jim Crow (raceadskillelseslove). Marxisterne forkastede og forhånede ham. Martin Luther King appellerede, meget direkte til de kristnes Gud og til jøderne som grundlaget for hans bevægelse. Den Gud han tilbad blev til en uønsket person for den Marxistiske venstrefløj. Det var JFK, venstrefløjens ikon, der sagde at Amerika ville skulle betale prisen for verdens frihed. Hans vision om Amerika som den Store Frigører er blevet groft tilsidesat.

Det selvsamme koncept med forhandlinger, med baggrund i principperne for omfattende godhed - Amerika -- forkastes af en Marxistisk venstrefløj der lod som om Berlin Muren aldrig faldt, og at manifestet over Marxismens fiasko blot var (igen) en fiasko for taktikken og ikke strategien bag. Den Marxistiske venstrefløj fortsætter vor Anden Borgerkrig fordi den befinder sig i en kvælende puppe af relativ sandhed, selvopfunde værdier, og tro på noget udelukkende materielt eksisterende. Denne gruppe, måske otte procent af befolkningen har indlydelse langt ude af proportion i forhold til deres antal i Amerika. Denne gruppe må og kan ikke ignoreres, uanset hvor tåbelige den forekommer at være. Denne Borgerkrig om Amerikas sjæl skal og må vindes.

Indlagte extra links af synopsis.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.