Fører Massachusetts an?

Massachusetts: Fører an?

Joseph Farah

For 22 dage siden skrev jeg således om Det Demorkatiske Partis nedtur:

"Næste år vil markere indledningen på Det Demokratiske Partis nedtur, sådan som vi har kendt partiet siden 1972." Jeg skrev på et tidspunkt da ingen ville kunne forestille sig at Republikaneren Scott Brown kunne vinde Ted Kennedy's sæde i Senaten i Massachusetts.

I dag er jeg sikker på, at det vil han.

Det Demokratiske Parti er ved at gå op i sømmene hurtigere, end man egentlig ville kunne forestille sig.

Hvem kunne have forudset den ellers så sejrssikre Connecticut Senator Chris Dodd sige, at det var jævnbyrdigt frem for at kalde det et sikkert nederlag ved valgurnerne til november?

Hvem kunne have forudset, at den ellers så sejrsikre North Dakota Senator Byron Dorgan ville sige det samme?

Hvem kunne have forudset at New Jersey forkastede Guvernør Jon Corzine?

Hvem kunne have forudset jordskredssejren til republikaneren Bob McDonnell i Virginia, en stat der blev vundet af Barack Obama i forrige års præsidentkampagne?

Nu står staten, der mere end nogen andre illustrerer et eetpartistyre, Massachusettts, på vippen til at gøre det absolut utænkelige - at overlade Ted Kennedy's sæde til en Republikaner.

Hvad sker der dog?

Jeg hader at skulle sige det, men jeg har altså sagt det før, Jeg forudså at valget af Obama i 2008 faktisk ville være den alarmklokke til Amerika, som der så desperat er brug for.

Havde John McCain vundet præsidentskabet, da ville intet af dette være sket. Vi er ved at være vidner til en politisk genudligning af Amerika der er i historisk i sin betynding. Det er langt større end 1994. Det er større end selv i 1980.

Og det har næsten intet med Det Republikanske Parti at gøre.

Demokraterne er blevet modne til høst. De såede frøene til deres egen ødelæggelse med deres oversatsning i 2009. Overladt til deres egne hjælpemidler, viste de deres sande ansigt og hvad det hele drejer sig om - stor, større, størst regering. Det var et hidtil uset greb om magten der som slutresultat vil føre til, at de mister magten. Selv uden en meningsfuld eller organiseret samlet opposition, står Demokraterne overfor en krystalklar afvisning af kandidater og dagsorden.

En af mine venner skrev forleden dag, "Din bog 'None of the Above' ser mere og mere profetisk ud for hver dag der går."

I 2008 skrev jeg den ovenud upopulære bog. Den var så upopulær at jeg nu tilbyder den som et samleobjekt for politiknørder for 1 dollar.

Republikanerne ville ikke høre om den overhovedet.

Konservative heller ikke.

Taleradio e jheller.

Selv ikke læserne af WND ønskede at høre om den.

At sige at bogen blev en fiasko er en underdrivelse.

Men jeg er nu glad for jeg skrev den. Fordi det var rigtigt. Jeg har gennemlæst den her fornylig, og jeg er egentlig stolt over mit klarsyn. Det var langt mere forudseende end jeg selv husker.

Den argumenterede for at en forsvarsstemme på John McCain ville være en fejl. Selvom Obama ville repræsentere en kortsvarig katastrofe for Amerika, da ville den længerevarende indflydelse være mere sund, meget mere sund, for landet, sådan skrev jeg.

"Obamas politik med skatter og forbrug og knægtelsen af friheden i sundhedssystemet og på andre områder vil vise sig at blive meget upopulært når amerikanerne kan betragte dem falde sammen, som det altid sker." skrev jeg. "Obama og Demokraterne vil forsøge at give skylden på den tidligere administration for deres selvskabte problemer, ligesom Jimmy Carter forsøgte sig med." Med med Demokraterne i majoritet i Kongressen og i Det hvide Hus, vil det blive let for amerikanerne at pege dem ud som har skylden.

"Lad os på den anden side forestille os at John McCain vinder præsidentembedet i 2008. Med stor sandsynlighed vil der stadig være en demokratisk domineret Kongressen. Når U.S. politiken under McCain og en Demokratisk Kongres vil vise sig nærmest katastrofal, så vil det være den Republikanske præsident der skal bære skylden i 2012. Gæt så hvad vi vil få på det tidspunkt? Så vil få få Barack Obama alligevel. Eller måske, Hillary Clinton."

Under alle omstændigheder blev min forudsigelse undervurderet.

Mens jeg samtidig forudså store Demokratiske tab i 2010 da kunne jeg ikke have forestillet mig den hastighed, hvormed Partiet ville falde fra hinanden - selv i Massachusetts.

Nu mener jeg det ikke længere er muligt at overvurdere den potentielle betydning af de politiske chockbølger for året 2010.

Massachusetts, historisk set, har spillet en førende rolle i den amerikanske frihed - skønt for mere end 230 år siden.

Nu er tiden kommet hvor Massachusetts skal føre an, igen.

Kennedy dynastiet er nu faldet.

Demokraternes dynasti er forbi.

Massachusetts: Før Nu An.

Joseph Farah