Alan Caruba
Mit liv strækker sig over Jim Crow dagene med raceadskilleslelovene, og de år der var op til og efter Borgerrettihedsbevægelsen, derfor kan jeg udmærket huske busserne, hvor sorte virkelig sad nede bagved, jeg kan huske de separate drikkefontæner til sorte (se denne artikel på synopsis), og det separate næsten, hvad som helst. Jeg har tilbragt megen tid i Syden, og har set racismen i arbejde, og jeg har betragtet tilstrækkeligt med borgerrettighedsmarcher og set dem falde sammen, på grund af deres mangel på moralsk retfærdiggørelse.
Det, måske, er derfor Dr. Martin Luther King nu æres ved en National Helligdag. Det er derfor de iblandt os der hørte ham tale kan huske, måske ikke ordene, men i det mindste den store moralske lidenskab han overførte til sit publikum; en passion om retfærdighed og lighed, der gik langt videre, end blot det der blev fastsat i loven.
Jeg hørte Dr. King tale ved Drew University i Chatham, New Jersey, i disse hektiske dage, og derpå gik jeg om bag scenen og mødtes med ham. Det var et kort møde, og til i dag, forbavses jeg stadig over at jeg hilste på en der var blevet et amerikansk ikon; en hvis navn og sag for evigt er forbundet med vor historie.
Der er ingen tvivl om, at Barack Obama ikke ville være præsident i dag om ikke Dr. King havde sat livet på spil i 1960'erne.
Dr. King var en fremragende oratoriker. Jeg tvivler på at King havde en taleskriver ansat, og tror heller ikke han havde brug for en. Det var jo en mand der mente han var 'rørt' af Gud, skulle indfri et løfte, en pligt, et større formål med at betjene, og det endegyldige offer.
Det kan lyde helt skørt for de der afviser den rolle en helhjertet alvorligt ment tro på en større magt besidder, men det var ubestrideligt i den henseende at denne præst og søn af en præst fra Montgomery, Alabama, stod i spidsen for en boykot mod byens bustrafik, som protest med dennes nedværdigende "gå tilbage i bussen" regler, og derpå udvidede det til hele nationen.
Det var den boykot der fik hele Borgerrettighedsbevægselsen igang. Den blev fulgt op med "sid-ned" demonstrationer på restauranter, med marcher og alle mulige slags demonstrationer, der kulminerede den 28. august 1963 i Washington D.C., den begivenhed, hvor Dr. King gav sin berømte "I Have a Dream" tale. Jeg tvivler på, at nogen andre ville kunne have rørt nationen som han gjorde og det er da også bemærkelsesværdigt, at ingen andre taler fra denne dag huskes mere.
Det var en opfordring til det som Abraham Lincoln bedømte som "naturens bedste engle"; vor evne til at leve op til Amerikas bedste værdier.
Med Borgerrettighedsbevægelsen fulgte også nogle grimme optøjer i nogle amerikanske byers ghettoer, og skønt næsten 50 år er gået siden Dr. Kings tale, halter alt for mange sorte stadig bagud i forhold til resten af samfundet.
De Borgerrettigheds talsmænd der gik i Dr. King's fodspor har været, i store træk, en skuffelse, nogle har været ensidigt fokuseret på racespørgsmålet, og andre igen er gået direkte efter at få positioner i magtapparatet.
Det kunne man forvente, fordi der var kun een Martin Luther King, Jr., der blev martyr på grund af sin vedholdne tro på den godhed der kunne fremkaldes i hjerterne hos såvel sorte som hvide borgere.
Det er vigtigt at huske på, at Dr. King ikke bad om særlige privilegier og dispensationer baseret på race. Han krævede lighed for Loven og at den lovbestemte racisme der kom til udtryk i love der diskriminerede skulle afsluttes.
På grund af Dr. Martin Luther King Jr., er Amerika blevet et bedre sted at leve.
Det, måske, er derfor Dr. Martin Luther King nu æres ved en National Helligdag. Det er derfor de iblandt os der hørte ham tale kan huske, måske ikke ordene, men i det mindste den store moralske lidenskab han overførte til sit publikum; en passion om retfærdighed og lighed, der gik langt videre, end blot det der blev fastsat i loven.
Jeg hørte Dr. King tale ved Drew University i Chatham, New Jersey, i disse hektiske dage, og derpå gik jeg om bag scenen og mødtes med ham. Det var et kort møde, og til i dag, forbavses jeg stadig over at jeg hilste på en der var blevet et amerikansk ikon; en hvis navn og sag for evigt er forbundet med vor historie.
Der er ingen tvivl om, at Barack Obama ikke ville være præsident i dag om ikke Dr. King havde sat livet på spil i 1960'erne.
Dr. King var en fremragende oratoriker. Jeg tvivler på at King havde en taleskriver ansat, og tror heller ikke han havde brug for en. Det var jo en mand der mente han var 'rørt' af Gud, skulle indfri et løfte, en pligt, et større formål med at betjene, og det endegyldige offer.
Det kan lyde helt skørt for de der afviser den rolle en helhjertet alvorligt ment tro på en større magt besidder, men det var ubestrideligt i den henseende at denne præst og søn af en præst fra Montgomery, Alabama, stod i spidsen for en boykot mod byens bustrafik, som protest med dennes nedværdigende "gå tilbage i bussen" regler, og derpå udvidede det til hele nationen.
Det var den boykot der fik hele Borgerrettighedsbevægselsen igang. Den blev fulgt op med "sid-ned" demonstrationer på restauranter, med marcher og alle mulige slags demonstrationer, der kulminerede den 28. august 1963 i Washington D.C., den begivenhed, hvor Dr. King gav sin berømte "I Have a Dream" tale. Jeg tvivler på, at nogen andre ville kunne have rørt nationen som han gjorde og det er da også bemærkelsesværdigt, at ingen andre taler fra denne dag huskes mere.
Det var en opfordring til det som Abraham Lincoln bedømte som "naturens bedste engle"; vor evne til at leve op til Amerikas bedste værdier.
Med Borgerrettighedsbevægelsen fulgte også nogle grimme optøjer i nogle amerikanske byers ghettoer, og skønt næsten 50 år er gået siden Dr. Kings tale, halter alt for mange sorte stadig bagud i forhold til resten af samfundet.
De Borgerrettigheds talsmænd der gik i Dr. King's fodspor har været, i store træk, en skuffelse, nogle har været ensidigt fokuseret på racespørgsmålet, og andre igen er gået direkte efter at få positioner i magtapparatet.
Det kunne man forvente, fordi der var kun een Martin Luther King, Jr., der blev martyr på grund af sin vedholdne tro på den godhed der kunne fremkaldes i hjerterne hos såvel sorte som hvide borgere.
Det er vigtigt at huske på, at Dr. King ikke bad om særlige privilegier og dispensationer baseret på race. Han krævede lighed for Loven og at den lovbestemte racisme der kom til udtryk i love der diskriminerede skulle afsluttes.
På grund af Dr. Martin Luther King Jr., er Amerika blevet et bedre sted at leve.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Alan Caruba writes a daily post at http://factsnotfantasy.blogspot.com. A business and science writer, he is the founder of The National Anxiety Center.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar