USA bør ikke kunne regeres - det var meningen

Meningen var at USA ikke skulle regeres

De som beklager at Demokraterne ikke kan få gennemført noget, ignorerer genialiteten ved Forfatningens foranstaltninger mod "et flertallets tyranni."

Adam Graham

Matt Yglesias fra Think Progress fik masser af skældud fra højrefløjen i sidste måned da han fastslog, at Amerika var blevet regeringsudueligt. Hot Air's Ed Morrisey sagde, at Yglesias ikke havde disse beklagelser da Demokraterne var i mindretal og obstruerede udnævnelser af dommere og socialreformen. Kim Pristtap fra Wizbang foreslog at Ygelsias skulle skrive beklagelser og undskyldninger til Obama for den forfejlede dagsorden.

Jo, Yglesias har været hyklerisk. Jo, Yglesias kom med undskyldninger. Ikke desto mindre havde han dog ret. Amerika er regeringsudueligt. Sådan har det været det meste af nationens historie.

Yglesias rammer præcist venstrefløjens problem, men han bør standses. Yaglesias og venstrefløjen beklager sig over bånd de er underlagt. De kan kan undvære 41 stemmer i Huset, og de har flertallet i Senatet, men de kan ikke gennemføre noget. Det er som om at en Genie ('ånd,') lægger planer imod dem for at bremse deres bestræbelser, og at der kræves helt umulige flertal for at opnå noget som helst.

En Genie har netop konspireret mod venstrefløjen, men deres fjende er ikke Karl Rove. Faktisk døde han for 173 år siden.

Ved at fremstille og lade som om, at det er systemet der er problemet da har Yglesias også identificeret systems Skaber som fjenden og det især James Madison. Men vore Forfatnings Fædre havde ikke planer om at frustrere nogen særlige grupper. De var bekymrede over et kæmpe spørgsmål: Hvordan forhindrer man en republik i at gå i forfald og til tyranni, som alle republikker har oplevet?

Mens Yglesias bekymrer sig om at minoriteten skader det Demokratiskeamokløb (stampede) bekymrede Madison sig om noget helt andet. I Federalist 51 skriver han:

Det er af største vigtighed i en republik, ikke kun at beskytte samfundet mod at de herskende optræder som undertrykkere, men at beskytte den ene del af samfundet mod den andens uretfærdighed...Hvis et flertal bliver enige om en fælles interesse, da vil minoritetens rettigheder være usikre.

Madison’s løsning var ganske enkel.

Mens al myndighed i den (samfundet) vil stamme fra og være afhængig af samfundet, da vil samfundet selv blive opdelt i så mange dele, interesser, og klasser af borgere, at individernes rettigheder, eller minoritetens, kun vil være udsat for lidt fare fra flertallets kombinationer af interesser.

Vi vil så gerne forestille os at vi kun har to fraktioner i Amerika: Republikanerne og Demokraterne; venstreorienterede og konservative. Sidste år fremviste, at vi har alle slags fraktioner indefor to-parti systemet. Der har været en masse snak om Blue Dog Democrats, (konservativt indstillede Demokrater), men kul staternes Demokrater er imod cap and trade (handel med CO2 kvoter) og Demokrater for livet (abort) støttede op om Stupak Amendment og garanterede, at præsident Obams retorik om Freedom of Choice Act (Retten til at vælge) blot forbliver tomme ord. Mere benhårde Demokater som Blanche Lincoln (Arkansas) og Mark Pryor (Arkansas) har vist ved ihærdige bestræbelser at være imod.

Vort Forfatningsmæssige regeringssystem arbejder og virker - men det arbejder for at beskytte friheden, ikke tillade de som har ønske om at deres dagsorden skal vedtages og det hellere igår end idag, skal få lov til at trampe på minoriteten. Madison advarede om et sådant system, ved at skrive:

"I et samfund udformet således at den stærkeste fraktion med lethed kan forene sig og undertrykke den svagere, der kan man sandelig sige, at anarki hersker som en naturlov."

Det bør siges, at fra tiden med Den Store Depression indtil valget af Ronald Reagan da var det langt lettere for venstrefløjen at "få tingene gjort." Demokraterne havde det absolutte flertal og kunne sædvanligvis få flere end tilstrækkeligt med stemmer til at få deres dagsorden igennem. Under perioden fra 1933-81, 48 år, kontrollerede Demokraterne begge Kongressens huse i næsten 44 år.

Demokraternes hegemoni tillod dem at presse Social Security, MediCare og Medicaid igennem. Det gav dem lov til at fylde retssalene med aktivister der skamløst udnyttede Forfatningen, ved at give venstrefløjen sejre, som de ellers aldrig ville have vundet uden forfatningens mulighed for amendments (tilføjelser) gennem statslovgivningen. Dette omfatter, at bøn blev fjernet fra skolerne, og abort når der var brug for det. Mens konservative Demokrater ville forhindre processen kunne de liberale altid finde ligesindede Republikanere, som Charles Mathias, John Chaffee og Jacob Javits for at få balancen til at skifte.

Siden 1980 har Demokraterne ikke haft supermajoriteten som de udnyttede i LBJ's og FDR's dage. De har færre senatorer som Mathias og Javitz som de kan manipulere for at få deres dagsorden godkendt. På samme tid, har Republikanerne ikke været i stand til at få deres mere ambitiøse sager vedtaget. Mere reglen end undtagelsen har en splittet regering været udfaldet.

Således er såvel venstre- som højrefløjen hæmmet af Forfatningen, som netop blev skabt for at forhindre forandring der gik imod friheden. Amerika er uregerligt fordi de Grundlæggende Fædre aldrig havde haft til hensigt at amerikanernes liv og levevis skulle styre fra en forbundshovedstad. Hamilton skriver i Federalist 45:

De magtbeføjelser der bliver givet af Forfatningen til forbundsregeringen er få og vel definerede. De som er tilbage i Staternes regeringer er adskillige og uden grænser.

Grundlæggerne ville kunne fortælle Yglesias og andre liberale, at hvis de ønsker at regere noget, da bør de regere deres egne Stater.

I en ideel verden da kunne vi afslutte denne klumme ved blot at genbekræfte Forfatningen. Men årene med venstreorienteret hegemoni har skabt problemer, der ved blot "at følge Forfatningen" og videre frem, ikke kan løses. For eksempel, er der mere end 44 billioner dollars i uunderstøttede obligationer til Social Security, MediCare og andre opgaver. Der er en giftig kulturkrig igang der føres af liberale advokater i New York og Californien - mennesker der ikke kan holde ud, at en dreng i Alabama beder i skolen eller en kvinde i Utah ikke kan få foretaget en abort hvis hun ønsker det. Blot ved at følge Forfatningen fra nu af repareres ikke på den skade der allerede er indtruffet. For konservative er udfordringen at overbevise store dele af befolkningen om at de skal støtte ikke kun vore kandidater, men vore holdninger.

Venstrefløjen kan meget vel surmule over uretfærdigheden i vort regeringssystem nu her, hvor de ikke kan få tingene til at gå i den retning de ønsker. Men konservative ved udmærket hvordan vort regeringssystem arbejder uden det fortvivler os.