Mindre regering versus gældsætning

Mindre regering = mindre gæld

Dick McDonald

Det problem Amerika befinder sig i er en falliterklæring overfor de lektioner vor Forfatnings Fædre gav - en lille central regering (offentlig sektor) er hovedhjørnestenen i en levende, virkende privat sektor. I løbet af de sidste 75 år, og især i løbet af de sidste år, er det uundgåelige resultat ved denne fiasko en "regerings" gæld på næsten 120 billioner dollars som stadig stiger. En gæld vor økonomi aldrig kan betale tilbage.

Heldigvis er Amerikas private sektor ikke til at ødelægge - menneskene bag vil være frie for politisk tyranni og sådan vil de fortsætte med at være. Det som de har brug for at gøre er at løse gældskrisen, fordi de ikke har nogen intention om at følge deres politikere ud over afgrundens rand.

Ironisk nok har Det Hvide Hus bedt en komite om at komme med anbefalinger til, hvordan gældskrisen kan løses. Uheldigvis har fortalerne for en stor regering kun to indgange til dette problem - forhøjede skatter eller nedskæringer.

Frem til nu ser det ud til at de konservative i Washington er impotente overfor at løse gældsprobelmet. De taler om afbalancerede budgetter og begrænsninger i bureaukratiet, men aldrig om hvordan det supergigantisek problem - gælden - skal behandles, den gæld som for størstedelens vedkommende skyldes velfærdsrettigheder gennem programmer for Social Security og Medicare.

Da der tilsyneladende ikke er nogen måde at genere overskud for at betale af på denne gæld med den nuværende førte økonomi, hvorfor så ikke erstatte de uduelige programmer med noget der virker? I stedet for at skære ned på goderne, så find et program der vil forøge goderne. I stedet for at forhøje skatterne så lav et program der i væsentlig grad skærer disse ned. Umuligt siger du! Nej det er det ikke.

Planen Amerika på Benene (Rise Up America) (dette er en plan som burde forsøgt implementeret i Danmark, meget interessant - synopsis-kommentar) vil kunne genskabe Amerika, gøre det muligt at betale 110 billioner af på gælden og sætte økonomien på turbokraft. Det er en enkel plan, og grundlaget er, at regeringen skal gøres mindre. For ser du, man kan ikke skære ned på skatterne, førend man har reduceret regeringen. Det har været problemet - Reagan skar ned på skatterne, med lod de venstreorienterede udvide regeringens størrelse og omfang.

Det der er brug for er en plan der reducerer størrelsen på regeringen og gør hver enkelt amerikaner velstående nok til at betale for sin egen pension og lægehjælp. Ved at fjerne behovet for at regeringen sørger for alle, hvilket medfører afhængighed, derved kan vi reducere det nationale budget til blot 40% af dets nuværende størrelse og derved fjerne grundlaget for alle disse skatter.

Gør dig selv en tjeneste - udforsk den vidunderlige verden vi kunne leve i, hvis vi blot fulgte vor Forfatnings Fædres råd - en lille central regering.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dick McDonald is formerly a CPA at Arthur Andersen & Co. Dick maintains a website at www.riseupamerica.us

Visitationszoner - hjælper det?

Visitationszoner hjælper

Som sædvanligt når det rette antal af sorte og hispanics stoppes og undersøges (visitationer) kravler nogle venstreorienterede grupper frem fra deres skjul og beklager, at minoriteterne behandles uretfærdigt ved at de er i fokusgruppen. New Yorks Politi har netop frigivet data der viser at 575304 personer - 87% af dem sorte eller latino - blev standset og udspurgt af byens politibetjente i 2009, hvilket resulterede i mere end 35000 arrestationer, næsten 36000 tiltaler, og at 7612 våben blev konfiskeret.

Næsten 57% af de som blev standset blev kropsvisiteret.

Det som ikke er nævnt i rapporten er procentsatsen af sorte og hispanics der blev arresteret. Hvis de er i det rette størrelsesforhold, det vil sige, hvis 87% af de som blev arresteret er sorte og hispanic, så kan jeg ikke se hvorfor nogen dog skulle klage. Om noget, den kendsgerning at der så er titusinder færre kriminelle på gaderne, ja så er det vel ikke så galt med flere visitationsindsatser. Hvis du kan betjene en lommeregner da blev cirka mellem 10 ud af 50 af de kropsvisiterede enten arresteret, eller fik en bøde. Sig mig nu sandheden; hvis politiet havde fat i mere end 50 hvide, så ville de være heldige hvis de blandt dem fandt en eller to der var værd at arrestere eller idømme bøde.

At dette program er en succes kan ikke diskuteres. Kriminaliteten er gået ned samtidig med at antallet af undersøgelser er steget. Jeg vil fortælle dig, hvem der på uretfærdig vis rammes: Ofrene for sorte og hispanics forbrydelser. Så længe minoriteterne fortsætter med at begå flertallet af forbrydelser i uforholdsmæssig størrelse i forhold til befolkningen, så fortjener de at blive standset endnu flere gange og kropsvisiteret indtil antallet går ned. Når hvide så er de fleste der begår kriminalitet, så vil jeg være den første til at kræve at politiet kropsvisiterer hvide.

Som jeg skrev i min artikel, Black Profiling is a necessary and good thing:(At kropsvisitere sorte er nødvendigt og godt.)

Hvis vi ser på alle statistikker, voldtægter, indbrud, og så videre, så kan vi konkludere at ved at standse flere sorte vil resultatet være, at vi får fat på flere kriminelle. Hvor skørt det end lyder, da ville ordenshåndhævdelsen blive bedre og de sorte selv være mere sikre hvis udelukkende sorte blev undersøgt. Trods dette tilsyneladende racistiske resultat, så er det almindelig hovedregning. Retfærdigheden bør være farveblind, men det er kriminalitet ikke. Hvis derfor Al Sharpton eller Jesse Jackson og de andre medieludere har et problem med det så bør det ikke være rettet mod politibetjentene men snarere mod beregningerne.

Jeg bør nævne at andre større byer har lignende gode erfaringer i at opsøge og indføre visitationsprogrammer. Men mange byer er blevet voldsomt kritiseret på grund af dette, hvor politibetjente er optrænet til at holde øje med en opførsel, der kunne antyde at nogen måske er i besiddelse af et ulovligt skydevåben. Ved du hvad hovedkritikken går ud på? En sådan opførsel der kunne antyde noget suspekt rettes også mod afro-amerikanere. Klagen går ikke på, at der er for mange sorte der uretmæssigt bliver standset, men at der er for mange der vil blive arresteret! Elendigt argument.

Måden at vinde denne debat på, Al Sharpton, er at vise at politiet vil arrestere flere mennesker og konfiskere flere våben, hvis flere hvide, end sorte blev standset. Har du styr på de statistikker, Al?

Har du forresten lagt mærke til tegningen her i artiklen? Det er SOHO voldtægtsmanden. Hvor mange hvide mennesker skal politiet standse for hver sort person bare for at være sikker på at vi er politiske korrekte? Alle der læser om voldtægter, røverier, mord og voldelige overfald i den daglige avis vil lægge mærke til at flertallet tilsyneladende er mennesker med en særlig overbevisning. Ville det derfor være retfærdigt, eller måske endda påkrævet, at politiet benytte deres ressourcer til at standse flere hvide mennesker blot for at deres rapporter kan vise at de behandler alle lige, altså for at være retfærdig? Giver det overhovedet nogen mening?

Noter

New York Daily News, Gruppe ønsker at Cuomo skal undersøge NYPD for racemæssig baseret stop- og kropsvisiteringer, fordi antallet er steget.

En gruppe af sorte politifolk bad Statsanklageren Andrew Cuomo om at undersøge racemæssig begrundet kropsvisitationer hos NYPD.

"Vi tror at antallet retfærdiggør hans intervention, sagde Noel Leader, en af grundlæggerne af '100 Sorte i Politiet der er bekymrede' ved en nyhedskonference foran One Police Plaza på Manhattan....

Politikommissær Paul Broene forsvarede politiet, som han sagde havde været med til at fjerne 7612 våben fra gaderne i 2009.

"Standsningerne er en livreddende praksis i de kvarterer der oplever mest kriminalitet, og det er den delvise årsag til at den rekordlave mordrate sidste år," sagde han.

artikel fra plancksconstant.org

For stolt til velgørenhed

For stolt til velgørenhed

---

Patrice Lewis

"Mor" spurgte min ældste datter, "hvad betyder surrealistisk?"

"Det betyder at noget er så vildt og skørt, at det er svært at fatte," svarede jeg og benyttede følgende eksempel for at illustrere det.

For nogle uger side lagde jeg en artikel af James Turk på min blog, en artikel der er en af de bedste analyser om socialismen som jeg nogensinde har læst. Den var ligetil, ingen udflugter, let at forstå og helt igennem sand.

Artiklen fik en engelsk læser til at komme med følgende kommentar: "Jeg er tilstrækkeligt godt kendt med U.S. politik til at vide nøjagtigt hvad det er der gør James Turk bekymret. Hvis han nu tænker på præsidentens sundhedsreform, så er det helt sikkert ikke 'socialisme' at hjælpe stakkels mennesker gennem forsikringsordninger. Jeg ville kalde det velgørenhed."

Kommentaren fik mig til at sprutte. Denne læsers definition af "velgørenhed" er surrealistisk - noget så vildt og skørt at jeg næsten ikke kan fatte, hvordan nogen kan tro på det.

Naturligvis var der andre læsere der ikke lod denne kommentar stå alen. "Velgørenhed er når de penge der bruges til formålet kommer ind frivilligt og altså ikke gennem tvungne donationer," var der en der svarede.

Med andre ord, hvis en forbryder peger på dig med en pistol i en mørk gyde med det formål at stjæle dine penge, som han skal give til en anden, skulle vi da takke ham for hans velgørenhed, fordi han ikke beholdt pengene selv?

Den engelske læser tilføjede: "Jeg vil hævde, at det er en demokratisk valgt regering der handler med barmhjertighed på dine vegne. Befolkningen i U.S. handlede med barmhjertighed ved at stemme en regering ind der havde denne særlige politiske holdning. Tror du ikke på en demokratisk regering?"

(Nu føler jeg mig tvunget til at påpege at U.S. ikke er et demokrati, der er regeret af et pøbelvælde; men en Republik, som en klog læser definerede som, "en regering med repræsentanter fra folket som er bundet op på en højere lov end blot dem selv." Men vær ikke bekymret, de ved politikerne heller ikke.)

Nu vil jeg fjerne mig lidt fra blogkommentarerne et øjeblik for at forklare, hvad det er der er sket med vor 'husholdning'i de sidste måneder. Mine piger og jeg ønskede at besøge vor gamle tumleplads i Oregon denne vinter og besøge nogle venner. Vi havde nu endelig fået skrabet tilstrækkeligt med penge samme så vi kunne få vores ældste datter til tandlæge (første gang på fire år), og her blev det opdaget at hun havde tre små huller der skulle plomberes.

Vi har ikke nogen tandlægeforsikring. Sørens også, men det vi har råd til er en sundhedsforsikring (vi er selvstændige erhvervsdrivende), der koster os mere end vor ydelser på huset. Derfor måtte vore planer om at tage til Oregon skrottes og i stedet sparede vi op til at hullerne i vor datters tænder kunne laves. Det er sådan set helt i orden. Det er nemlig det ansvarlige modne forældre gør: Bruger pengene på nødvendigheder (tandlægen) fremfor luksus (et besøg hos venner).

Vi beder ikke om hjælp. Vi kunne aldrig drømme om at bede nogen om midler til at reparere vor datters tænder, for at vi kan have den luksus at besøge venner. Det ville være forkert.

Da den engelske læser skrev, "Det er helt sikkert ikke 'socialisme' at hjælpe fattige med deres betaling af forsikringer. Jeg ville kalde det "velgørenhed" - så har hun ikke ret.

Obamacare går ikke ud på at "hjælpe fattige med betaling af deres forsikringer." I stedet går den ind for at overtage helt og aldeles en sjettedel af økonomien trdods det at 58% af befolkningen er imod. Tro mig hvis regeringen virkelig ønskede at hjælpe fattige med forsikringsbetalingen, så ville det være ufatteligt meget billigere blot at købe gigantisk stor gruppeforsikring fremfor at indføre det bureaukratiske mareridt somObamacare vil være.

Her er det at det "surrealistiske" dukker op. Hvordan kan nogen med et sundt sind forsvare ideen om en tvungen fjernelse af milliarder af dollars hos skatteyderne og derpå lade regeringen omfordele dem til "velgørenhed"? Særlig i betragtning af at Obamacare faktisk med garanti vil reducere og komplicere de nuværende medicinske tilbud og få hele U.S. økonomien ud på kanten af et sammenbrud med den altid utilstrækkelige og omfattende beskatning? Halloooo?

Så påstanden om antallet af formodede uforsikrede? Det er selvfølgelig en løgn.

Phyllis Schlafly bemærker, "Obamacare er forfatningsstidigt på grund af sit mandat til at alle individer skal have 'godkendt' sundhedsforsikring, og at næringsdrivende skal give en sundhedsforsikring til deres ansatte, uanset om virksomheden har råd eller ej. "Universel" dækning vil blive påtvunget af Internal Revenue Service med magt til at straffe de som ikke har en sådan plan."i

De af os som er ansvarlige og modne ved, at Obamacare er langt mere end blot en venlig og godgørende regering der giver "velgørenehd" til de fattige. Det er et middel for en grådig, opportunistisk regering der vil have kontrol over omfattende dele af økonomien, og som vil holde os 'stramt på vore ædlere dele' for at vi skal underkaste os uden at kny eller klynke i protest. '

Det amerikanske folk er nu endelig ved at vågne og se de skrækkelige følger der vil være resultatet af at Obamacare vedtages. Protesterne og de lyserøde slips og meningsmålinger peger alle på et enkelt budskab: Lad sundhedssystemet som det er nu være i fred. Det er derfor den nuværende administration er begyndt at mødes bag lukkede døre, og ved at bestikke senatorer, og på bøllemanér true de som har de stemmer de skal bruge. Denne administration ved den er ved at tvinge en uønsket lovgivning ned over os - men den er fast besluttet på at gøre det alligevel, fuldstændig klar over at det ikke er sundhedsreform det drejer sig om, det er socialisme. Det er da surrealistisk ikke?

Husk lige på, at regeringen skaber ingenting. Den gør intet. Den sælger intet. Den kan kun tage - under truslen om magtanvendelse, og så omfordele det den har taget til andre. Den kan kun optræde som en bølle og true, og lovgive og gøre tingene indviklede.

Jeg er sikker på, at der faktisk er mennesker rundt omkring - fysisk modne, måske, men følelsesmæssigt som børn - der mener det er en rigtig god ide at tvinge en massiv beskatning på andre ved hjælp at løbet på en pistol. Men vi er ikke blandt dem.

Konklusionen er at selvom vi gerne ville besøge Oregon i år, så gør vi det ikke på grund af min datters behov for at få plomberet hullerne i hendes tænder. Vi er stolte over vores ansvarlige, modne beslutning om at benytte vore sparsomme finanser på den måde. Vi er også for stolte til at modtage velgørenhed ...især hvis den er påtvunget.

Uheldigvis har de venstreorienterede det ikke på samme måde. De ønsker ikke blot at andre skal acceptere deres "velgørenhed," de kræver det.

Patrice Lewis

Castro og Kennedy - tak for hjælpen!

Castro takker Kennedy familien - håner Nixon og Bush

Humberto Fontova

"Kennedy familien især den myrdede præsident John F. Kennedy var repræsentant for en ny generation af amerikanere, der gik op mod den gamle og beskidte politik som hos Nixon......Kennedy familiens rolle i valget af Barack Obama bør ikke overses. Uden den moralske, politiske og finansielle støtte da ville den beskidte saga hos Bush og Nixon klanen fortsætte."

Dette var en del af en leder forleden i den Stalinistiske Cuba version af Nazi Tysklands Der Sturmer. Men ingen der er velkendt med Cubas historie bør tvivle på redaktørens oprigtighed. Fidel og Raul Castro, skylder trods alt, Kennedy familien meget.

"Vi må hellere håbe, at Kennedy vinder dette valg," betroede Fidel Castro til en underordnet i 1960. "Hvis Nixon vinder holder vor revolution ikke."

"Nixon var besluttet på at invasionen skulle lykkes," husker marineobersten Robert Cushman, Eisenhowers senior miltærådgiver i 1960. "Nixon var igangsætteren og handlingsofficeren for Det Hvide Hus' anti-Castro projekt."

"Gør det der er nødvendig i Cuba," rådgav Eisenhower JFK da han overlod styret. "Vi kan bare ikke tillade at det regime fortsætter. Hjælp cubanerne til det yderste." Nuvel...vi kender alle resten af historien. (læs også de andre artikler af Humberto Fontova her på bloggen, find hans navn i etiketlisten)

"Kennedy trak et nederlag ud af sejrens kæber," skrev Richard Nixon (efter Svinebugtaffæren og Missilkrisen) "Gav derpå sovjetterne bosætningsrettigheder lige dér i vor baghave."

"Vi fik lige nøjagtigt netop det vi ønskede hele vejen," klukkede Nikita khruschev i sine memoirer, og bekræfter dermed Nixon. "Sikkerhed for Fidel Castro's regime og at de amerikanske misiler i Tyrkiet blev fjernet. Indtil idag har U.S. indvilliget i at overholde deres løfte om ikke at styrte Castro og ikke at tillade nogen andre den samme hensigt. Efter Kennedys død, forsikrede hans efterfølger Lyndon Johnson os om at han ville holde løftet om ikke at invadere Cuba."

"Vi lukkede Castro's kommunisme ind i Latinamerika, og kastede derpå nøglerne bort, og kunne ikke fjerne det igen," klagede Lyndon Johnsons modstander i 1964, Barry Goldwater. "Jeg ville hjælpe cubanerne ganske ÅBENLYST., Jeg ville give dem våben og ammunition så de kunne blæse Castro ud af hans øfæstning der blev forsvaret af sovjettiske våben."

Så slev Budapest's Slagter kniven og morede sig endnu engang: "det ville have været tåbeligt af os at gå krig på grund af Cuba - et land der lå 12000 miles borte. For os, var krig utænkeligt." Så den trussel der fik bukserne til at blafre på Camelots Riddere og gav inspiration til såvel film som litterære episke dramaer og tapre og herooiske gerninger som beskrevet af deres hofskribenter og filmmagere var det rene svindel og humbug.

Således var Modets Kokarde, sejhed og beslutsomhed, der inspirerede Camelot Hoffets eunuk Arthur Schlesinger, og fik ham til at hyperventilere at "hele verden så ...uovertruffen amerikansk lederskab ved magtens ansvarlighed...en kombination af barskhed, nerve og klogskab, så fremragende kontrolleret, så uovertruffent kalibreret at det forbavsede Verden!" faktisk en ydmyg underkastelse hos Amerikas klogeste og bedste hjerne overfor en bølle/svindler fra skolegården der blev sat i scene af en skosvingende og bankende Ukrainsk bondeknold/tåbe.

Ikke at Kennedy i sig selv ikke kunne finde på at svindle -- men han rettede skytset mod sine egne landsmænd på bekostning af landets sikkerhed: Han sagde.

"Republikanerne har givet tilladelse til at en kommunistisk diktator kan blomstre op kun otte minutters flyvetur fra vore grænser," anklagede John F. Kennedy i sin berømte debat med Richard Nixon under valgkampen i 1960. "Vi skal støtte anti Castro krigerne. Indtil nu har disse frihedskæmpere ikke modtaget hjælp fra vor regering."

Blot to uger før denne altafgørende debat i oktober 1960 var JFK blevet briefet/orienteret af CIA (på Ike's ordre) om invasionsplaner på Cuba (det som senere blev kendt som Invasionen i Svinebugten). Derfor vidste JFK udmærket godt at den republikanske administration var ved at hjælpe de cubanske frihedskæmpere. Men da planerne var tophemmelige vidste han også udmærket at Nixon ikke kunne afvise dette.
Altså for at handicappe sin republikanske modstander stolede han fuldt og helt på denne modstanders patriotisme.

Lad os se det i øjnene, Republikanerne er en anelse bagud i dette spil. Nixon måtte bide sig tungen og tie. Nixon kunne meget nemt have fældet Kennedy på selve emnet. Men for nogle kandidater da er national sikkerhed (og så de der cubanske frihedskæmperes liv) langt vigtigere end at vinde points i en debat.

Vi ved også, hvordan alle Castro/Che groupier elsker at stønne: "Åh ja skønt! Er det ikke vidunderligt hvordan Castro har ydmyget ti U.S. præsidenter...Ja, han er bare så drømmeagtig skøn!" .....og hvis du tror jeg overdriver her så følger her nogle fuldt dokumenterbare citater:

"Fidel lader våbnet falde til jorden, slår sig på lårene og står oprejst. Han er som en gigantisk penis der bliver vakt til live (Abbie Hoffman)

"Du er den største og første helt der er kommet til verden siden 2. Verdenskrig! Det er som om Cortez's spøgelse er kommet tilbage i vort århundrede ridende på Zapatas hvide hest!" (Norman Mailer)

"En af de mest charmerende mænd jeg nogensinde har mødt!.....Castros personlighed er overvældende. Der er så meget karisma. Castro vil blive ved med at være en af de der ægte elktrificerende personligheder i en verden hvor hans tilhørere forekommer sløve!" (Tidligere pressesekretær for Robert Kennedy og kampagneleder for Demokraterne, Frank Mankiewics.)

"Når Fidel taler kan jeg fornemme en særlig stemning ved hans nærvær. Det er som om jeg møder en mand med en ny slags naturkraft! Her er en mand så opfyldt af energi, at han næsten er en særlig art! Magt stråler ud fra ham!" (Filmproducenten Saul Landau)

Nuvel, som sædvanligt når det drejer sig om medierne og de lærde beskrivelser af noget der har med Castro/Cuba at gøre, så er sandheden bare så helt anderledes ---og det helt modsatte af hvad du får at vide i MSM og lærebøger på college.

Faktisk skete der det efter Camelot's "...en kombination af barskhed, nerve og klogskab, så fremragende kontrolleret, så uovertruffent kalibreret at det forbavsede Verden!" at den "modige" Castro's "modstand" gav sig udslag ved at U.S. Coast Guard og selv den britiske flåde (da nogle ekstremt tapre eksil frihedskæmpere gik i aktion fra Bahamas) beskyttede ham mod angreb udefra. Så lang fra at "stå op mod" en supermagt skjulte Castro sig bag skørterne af to supermagter, samt Det Britiske Imperium.( Denne artikel på synopsis bør læses)

I det mindste i dette tilfælde, som bevidnet ved redaktionslederen da kan vi ikke anklage Castro brødrene for at være utaknemmelige.

Humberto Fontova is the author of four books including Exposing the Real Che Guevara. visit hfontova.com.

Kristne må ikke idømme dødstraf til muslim

Kristne-amerikanere må ikke henrette en muslimsk morder

Phyllis Chesler

Arizona anklagerne vil ikke gå efter dødsstraf for æresdrab

Kan du huske sagen, hvor Faleh al-Maleki, en irakisk-amerikansk far med stor brutalitet kørte hen over sin datter Noor, i Arizona og derpå forsøgte at flygte, men blev pågrebet i Storbritannien og sendt til U.S. for at stå til regnskab?

Kan du gætte hvad der netop er sket? Anklagerne i Arizona er blevet skræmte så de ikke går efter dødsstraffen. Den offentlige forsvarer Billy Little har hevet spøgelset "Hvordan vil det se ud hvis kristne henretter en muslim?" frem.

Nej, og jeg forsøger ikke at snyde dig.

Billy Little bad dommeren om "at tage særlige hensyn for at sikre at Distriksanklagerens kontor ikke på et forkert grundlagt søgte at få idømt dødsstraffen, fordi Almaleki er muslim." Little bad om en "åben proces ved give en form for forsikring mod at det ikke ser ud til at en Kristen vil henrette en muslim, af racemæssige, politiske, religiøse eller kulturelle grunde," idet han henviser til Distriktsanklageren, Andrew Thomas' kristne tro.

Faleh and Noor al-Maleki

Halloo...!

Jeg er bare helt tavs. Er kristne advokater, per definition håbløst fordomsfulde overfor muslimer? Dette er en kendsgerning der ikke er i spil. Er den offentlige forsvarer kristen? Hvorfor skulle det betyde noget i Amerika? Hvad nu hvis dommeren er kristen? Forstår Billy Little at muslimske dommere ikke plejer at henrette mænd der æresdræber deres hustruer, søstre eller døtre.

Venligst hold lidt inde. Tillad mig at gå til sagen fra en anden vinkel, hvis Billy Little nu er så bekymret for ikke at udgyde muslimsk blod: Faleh al-Maleki er muslim, der også dræbte en muslim; han kørte direkte hen over sin datter med en to-tons jeep. Er hendes kvindelige muslimske blod mindre værd end hans mandlige muslimske blod? Lad os ikke glemme: Al-Maleki forsøgte at dræbe en anden muslimsk kvinde, der søgte at beskytte hans datter.

Little har også viftet med sit sværd om vigtigheden af at holde "religion" ude af proceduren ...samtidig med at han benytter den anklagedes relgion til at insistere på at han liv skal skånes! I alle tilfælde insisterer islamisterne selv på at islam intet har at gøre med æresdrab, at det er en stammetradion, en der har eksisteret længe før islam kom på banen. (Og må jeg tilføje, en vane som den almægtige islam ikke har været i stand til, eller villig til at udrydde).

Helt fint. Hold endelig religon ud, hvis du synes. Kaldt det blot en beskidt stamme vane. Men lad os være ærlige. Man ser ikke mange buddhister, jøder eller kristne der dræber deres døtre fordi de nægter at forblive i arrangerede ægteskaber eller måske fordi ønsker at leve uafhængige liv. Det er præcis derfor al-Maleki dræbte sin datter.

Ifølge Maricopa County Attorney Kontoret, er al-Maleki stadig anklaget for mord, planlagt angreb, og for to gange at have forladt stedet for en alvorlig ulykke.

Derfor: Hvorfor har anklagerne så trukket i land? Har den samme politiske korrekthed kultur der så skæbnessvangert uheldigt har inficeret det amerikanske militær (Fort Hood Massakren m.fl.) også inficeret anklagerens kontor? Er folk fra Arizona ubevidst skyldige fordi de bor på de oprindelige Apache- og navajo indianeres land og nu ser al-Maleki som et symbol på en oprindelig kultur?

Jeg er ikke nogen stor fan af dødsstraf; den anvendes på racemæssigt baserede måder, og uskyldige mennesker er blevet henrettet. Så dog alligevel: Tror anklagerne virkelig at det at blive idømt fængsel på livstid (som en "værdig" mand ) vil afholde den næste uværdige æresdrabsmand i vor midte, for hvem hans elendige, kvindeforagtende opfattelse af "ære" er langt vigtigere end livet, i at gøre det igen? Helt sikkert langt vigtigere en en kvindes liv.

Phyllis Chesler

Barnepigenstat går til biddet.. med jura!

Barnepige statens mareridt - med juridisk bid

En lov der præsenteres i Kongressen vil give ekstra megen magt til aktivistiske dommere så der kan indføres en dagsorden der krænker forældrenes myndighed.

Andie Brownlow

Hvis du har lyst til at se, hvor langt vor regering er gået hen mod en fuldskala - fra vugge til grav - barnepigestat, så klik ind på U.S. Department of Health and Human Services. Dette bureau har tentaklerne rullet stramt om familien, enkelt individer, og vore børn. Sørgeligt nok så spilder vi en masse skattepenge på denne unødvendige og farlige babysitter.

Forbundsregeringen forbruger et uforholdsmæssigt stort beløb af vore penge på "velfærd for børn." Syv milliarder dollars om året er sat til side udelukkende til Børnenes Kontor for Sundhed og Hjælp. (Children's Bureau at Health and Human Services) Ikke at nogen som helst ville have noget som helst i mod at vore børn har det godt og er sikre, men det er da en frygtelig masse penge der er sat af til at hjælpe gennem lovgivning, og ved statslige programmer, og som tilmed vil udelukke forældrenes myndighed.

Ifølge Administration for Children and Families, da er det mindre en een procent af alle børn i U.S. der har været udsat for misbrug. Når man indskrænker det til børn, som har været udsat for mere end een misbrugs hændelse (faktisk en mere realistisk indikator for de aktuelle problemer) da falder antallet af sager til mindre end en tiendedel af en procent ud af det samlede antal børn i U.S.

Forældre er bare ikke kloge nok til at sikre deres børns sikkerhed og tryghed. Lad os nu se kendsgerningerne i øjnene. Vi ville alle instinktivt gennembanke vore børn til plukfist hvis det ikke var for rådgivningen fra forbundsbureaukrater. Vore børn ville aldrig få mad, og vi ville lade dem kravle rundt på motorvejen blot fordi vi gerne ville se, hvordan det ville gå.

Hvis du nu skulle have besluttet at give en vitamininsprøjtning til dit forældreskab da ville du måske være interesseret i ny lovgivning på området. Loven Sikre Babyer fra 2009 (S. 1554 og H.R. 3474), i sammennhæng med S. 678, er beregnet til at fremme juridiske muligheder og skabe oprettelsen af en national myndighed for alle retssager der omfatter "vanrøgtede" børn fra 0 -3 år.

Der er altså ikke noget bedre end en fuldt udstyret retssal der kan få forældre til at føle al varme forsvinde og nervøsiteten indtræffe.

Ved Lovens fremsættelse da vil direktøren for National Institute of Justice, i samarbejde med Department of Healt and Human Services i en periode på fem år yde 25 millioner dollars til en national organisation for forskning i udvikling af den tidligste barndom. For en enhed, der endnu ikke har fået et navn, er beskrivelsen af den i loven særlig besynderlig og forundrende.

De som modtager midlerne skal arbejde med et bureau under Justitsministeriet for at udforme "National Court Teams Resources Cneter." Dette center vil få som opgave at rekruttere "lokale retshold" bestående af dommer og socialarbejdere fra alle dele af U.S. Centeret skal "udarbejde materiale der kan vejlede kvalificerede dommere i deres beslutningstagnings proces vedrørende vanrøgtede børn og spædbørn, og skal træne medlemmer af de lokale Retshold og andre i samfundet vedrørende den passende pleje af vanrøgtede børn og spædbørn."

Med andre ord, skal ikke valgte, bureaukrater som ikke kan stilles til ansvar, benytte skattepenge for at betale til en privat organisations formulering af børnepleje. Denne politik vil omgå lovgivningsprocessen direkte medføre til rekrutteringen af aktivist dommere der skal såt for "ekspert" politikken.

Der vil ikke være brug for at en lov vedtages i Kongressen, der definerer "klaps" som misbrug af børn. Den nyligt skabte National Court Teams Resources Center kan bare definere hvad der er, og hvad der ikke er misbrug af børn. De rekrutterede dommere vil være i stand til blot at følge de nye forbundsregulativer og derved lade deres beslutninger være baseret på centerets fortolkning af love. Uantastet, kan denne politik sætte statslove og lokale love til side.

I forventning om at noget sådan vil ske, vil en del af pligterne hos National Court Teams Resource Center være at angive "metoder til at forandre statslige og lokale regeringssystemer for bedre at indpasse disse til behovet hos børnene og spædbørn i plejefamilier."

De lokale Retshold er forpligtet til at "benytte de materialer der er blevet spredt og som er er kommet fra National Court Teams Resource Center for at vejlede dommere i beslutningsprocessen vedrørende vanrøgtede børn og spædbørn, og for at give træning til medlemmer af Retsholdene."

Eksperternes konsensus synes at være at erstatte almindelig sund fornuft med gruppetænkning. Er dette ikke den samme metode der blev benyttet hos klimaeksperterne? Jeg mener at kunne huske en vedtaget konsensus om menneske-skabt global-opvarmning, og at man kaldte modstanderne for 'Jorden er Flad troende og Holocaust benægtere.' Disse "eksperter" gennemtrynede deres modstanderne, nægtede at give midler til, og forkastede udgivelsen af publikationer der var i modstrid med deres holdning. Jeg ønsker jeg kunne huske, hvordan al denne miljø-snik-snak endte. Ja, selvfølgelig vil jeg give regeringsmagt til "eksperter" for det vil jo ikke være med til at holde politisk opposition ude, latterliggøre de som vover at tænke selv, og endnu engang indskrænke vore rettigheder.

De lokale Retshold vil også kunne benyttes som et redskab til at få andre relaterede grupper banket på plads. Under "Required Activities," skal lokale Retshold "organisere den lokale oplæring (som gives af National Court Teams Resource Center) til medlemmer af de lovlige instanser, hvor de lokale Retshold befinder sig, herunder embedsmænd i Retten, børnevelfærdskontorer, advokater, Guardian Ad Litem, special advokater udnævnt af af Retten og andre individer og organisationer der giver hjælp til børn og spædbørn i pleje."

Denne lovgivning der introduceres i såvel Huset som Senatet er en af de mest driste angreb mod forældrene rettigheder indtil nu. Der er ingen skatteyder der kan stille politikerne til ansvar og loven vil gå kraftigt ind for retslig aktivisme og lovgivning fra bænken (ikke valgte). Det mest afskyelige ved denne lov er, at den har meget lidt at gøre med børn, men alt at gøre med at samle sig mere magt.

Andie runs the conservative information site Old School Index and blogs at AndieBrownlow.com.

Demokrater begår flere forbrydelser

Demokrater begår flere forbrydelser

Jeg har før skrevet, at Demokrater er fjender af denne store republik.. Skønt de fleste e-mails blot gentager nogle myter, så følger der her en der er ganske korrekt.

Ny Mode i forbryderbilleder hos Politiet

Lad os nu se lidt nærmere på det. Jeg trænger til at blive barberet, komme i et brusebad, spise noget havregrød (det holder mit kolesteroltal nede), iføre mig mit nye 'Obama' udstyr: 'Forandring vi kan stole på' t-shirt, lægge min 9 mm i lommen sammen med noget ammunition, begå røveri i en dagligvarebutik og så derpå ud og købe noget crack....

Nedenstående er faktiske, virkelige billeder af lovbrydere fra Politiets album:

Prøv lige at tænke efter, bare et øjeblik:

Har du nogensinde set en arresteret iført en Bush-T-shirt, eller for de lidt ældre, en Eisenhower, Gerald Ford, Ronald Reagan eller endog Nixon eller Bob Dole T-shirt? Der MÅ altså ligge en slags budskab i dette, men jeg kan ikke regne den ud.......

Måske kan du hjælpe mig.....

Alle de tilfælde med stemmeafgivnings besynderligheder af Black Panthers Obama støtter, svindelen der gennemsyrer ACORN, er nu til at forklare. Demokraterne er bare kriminelle, naturligvis.

Hvis FBI førte statistik over de politiske tilhørsforhold hos lovbryderne da ville det være meget let at bevise at flertallet af forbrydelser begås af Demokrater. Men hvis Forbundspolitiet gjorde det, så ville Det Demokratiske Parti skulle benævnes en kriminel organisation på linje med mafiaen.

I samme boldgade følger her en bedre beskrivelse (fra en internet e-mail) af hvad det er der gør at en person er Demokrat.

Min Kat

Min kat sover 20 timer i døgnet.

Hendes mad serveres.

Hun kan æde når hun har lyst, 24/7/365.

Hendes måltider er helt gratis for hende.

Hun besøger lægen en gang om året for et helbredscheck, og selvfølgelig yderligere hvis der opstår et behov.

Hun bor i et dejligt kvarter, i et hus der er meget større end hun har brug for, og der kræves sådan set intet af hende i den henseende.

Hvis hun skider på gulvet, kommer der en og gør rent.

Hun kan vælge mellem forskellige behagelige sovesteder.

Hun får alle disse goder helt og aldeles gratis.

Hun lever et liv som en dronning, og der følger ingen udgifter med.

Alle omkostninger til at hun kan leve som hun gør betales af andre, der må arbejde for det.

Det har jeg undret mig over og pludselig faldt det mig ind:

Min kat er demokrat!

artikel fra plancksconstant.org.

Fornægteren af Amerika - Obama

Obama - Amerika fornægteren

Bruce Walker

De fleste mennesker der er interesseret i offentlige forhold falder i to hovedgrupper: Nogle tror at Amerika er en enestående nation, en nation der er bygget op om ekstraordinære og sunde moralværdier, et land som er en slags mikrokosmos af, hvordan verden burde være. Disse mennesker er ikke nødvendigvis amerikanere. Churchill for eksempel, var en utilsløret beundrer af Amerika.

Så er der andre mennesker der mener,at Amerika bare er et noget så arrogant et land, en nation befolket med fjolser der tror for meget på Gud, og på grund af den religiøse tro og tillid til denne, er det modsatte af, hvad verden burde være. Dette fjendskab blomstrer udenfor Amerika, men det har også en stærk følgeskare i Amerika.

Barack Obama tilhører helt sikkert den sidste lejr. Han er en "Amerika Benægter." Det erfarede vi tidligere under præsidentkampagnen i 2008. Hans hustru Michelle, afslørede i februar, for første gang i sit voksenliv, at hun faktisk var rigtig stolt over Amerika - fordi Amerika var begyndt at fatte hendes radikale mands budskab. Måneden efter, marts, erfarede vi, at hans præst forbandede Amerika fra prædikestolen. Derpå i april, talte Obama om mennesker på landet i Amerika, der klyngede sig til deres religion.

Roden til at denne antipati mod Amerika gennemsyrer tænkerne der har haft indflydelse på Obama, er en tænker som Paul Alinsky. Som American Thinker's James Lewis forklarer så godt da havde Alinsky to holdninger til Amerika. Som barn af forfulgte russiske jøder, kunne han betragte Amerika som Emma Lazarus, en anden jødisk immigrant. Hendes troskab overfor Frihedsgudinden er såvel klar som stærk. Emma hældede til socialismen, hun var stolt over sin jødiske slægtskab, men hun var gennemført amerikaner. Hun forstod at Amerika var det håb, lyset, og løftet til verden.

Alinsky betragtede Amerika som centeret for menneskehedens problemer. Det betød intet for Alinsky, at han ville have lidt alverdens kvaler i Gulag under bolschevikkerne for hans agitation, men at han boede i frihed i Amerika. Det betyder heller ikke noget for Obama eller hans hustru, at det at de bor i Amerika har betydet velsignelse langt udover den evne de har til at give tilbage. De har faktisk høstet gavn, frem for lidelser, fordi de var sorte.

For tolv år siden skrev Keith Richburg, en sort journalist ved Washington Post, 'Out of America.' Bogen beskriver hans rejse som en vred ung sort mand, der refleksivt accepterede alle teorierne om udnyttelsen af sorte, til en mand der besøgte Afrika og studerede det nærmere. Efter at have fået førstehåndskendskab til rædslerne i hans oprindelelseskontinent, og idet han begreb at Amerika intet havde at skaffe med dette mareridt han så lige for sine øjne skrev, Richburg: "Gud ske tak og lov, jeg er amerikaner." Dette er ingen undskyldning for slaveriet eller Jim Crow Lovene. Det er snarere en moden og moralsk værdsættelse af, at i en ufuldkommen verden, da kommer Amerika meget nærmere det fuldkomne, end så mange af dets sure kritikere vil anerkende.

Engang forstod næsten alle amerikanere at uanset hvad politikken var, så er Amerika verdens håb. Amerika, som Israel, er "det frie valgs hjemland." Selv før afslutningen på slaveriet var den amerikanske regering gået meget langt for at skabe et hjemland for de befriede slaver (Liberia, for eksempel, blev grundlagt med netop det formål.) De mennesker, der ender i Amerika, uanset hvordan de kommer hertil, ønsker altid at blive.

Med tanke på First Amendment, (retten til frit at ytre sig) kunne vi brokke os over mange forskellige ting, men ikke over den kendsgerning at First Amendment var skabt af Amerika. Vi kunne kæmpe indædt for vore partier, men ikke betvivle at folkets ret til at vælge deres ledere voksede ud af arven ved Amerika.Hele ideen om fundamentalt at forandre Amerika så det ligner resten af verden ville have gjort enhver politisk leder for 50 år siden rædselslagen.

Den Gamle Verdens elitære har i det store og hele ønsket at Amerika bare skal forsvinde, eller blive opslugt i oligarkiet, som er så velkendt i Europa og Asien. Alverdens trælle har søgt mod Amerika. De elitære har skummet over af raseri over Frihedens Lands. De higede efter, og ønskede skel mellem de som har magt og de som beherskes. Dette inkluderer elitære som var socialister.

De som foregiver at være bekymrede for den fattige, (socialisterne og kollektivisterne) er faktisk de mest elitære hos eliten. Orwell så dette perfekt i sit mesterværk, 1984. En del af bogen er tilegnet "Teorien og praksis ved oligarkisk kollektivisme." Den politiske filosofi i 'Oceania', det totalitære mareridt i romanen, er Ingsoc, en sammentrækning af engelsk socialisme (Inghilterra - socialismus). Disse elitære bekymrede sig kun om at få magten i deres gruppe, og Amerika har altid tilbudt velstand, hæder, og indflydelse til det enkelte individ der rejser sig over flokken gennem hårdt arbejde og individuel foretagsomhed.

Enhver der har gjort sig den anstrengelse af studere de sovjettiske dissidenters bøger ved da, at det zaristiske imperium var meget mindre gennemreguleret og hierarkisk, og at der var en langt mindre kløft mellem den rige og den fattige, end i Kommunismens imperium.

Dette er lige netop hvad moderne fornægtere af Amerika mest længsel efter. Sleskende officiel elitisme, politisk korrekt videnskab, ensrettet undervisning, forkastelse af den som er oprigtigt religiøs, afslutningen på alle de dyder som har gjort Amerika til verdens sande Mekka for de som ikke er frie - dette er de skjulte håb som Amerika fornægterne, som Obama, virkelig længsel efter

Derfor "håner" han bankerne den ene dag; undskylder for verden på sit lands vegne den næste; han forsøger at drukne økonomien i penge, som meget snart vil være ligeså værdiløse som en rubel i Sovjet, den følgende dag. Hans mission er klar. I det gamle Sovjetunionen, det sted hans mentorer hemmeligt beundrede, blev USA næsten altid kaldt, indenfor det oligarkiske Kommunist Parti, med et meget betegnende udtryk: 'Hovedfjenden.' Sådan betragter vor præsident sit land nu. Vi, vore friheder, vor tro, vor individuelle foretagsomheds ånd - selve sjælen i Amerika - dette er fjende for vor Amerika-fornægter, Præsidenten.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Pædofili krøniker fra Saudiarabien

Pædofili krøniker fra Saudiarabien

Hvis du gerne vil voldtage en 12-årig pige, og med myndighedernes accept, så er Saudiarabien stedet for dig.

Jamie Glazov

Saudierne har virkelig brug for at lade en infomercial (oplysningsreklame, lig OBS Oplysning til Borgerne om Samfundet i DK) udkomme - og the Nation magasinet og andre venstreorienterede sites der undskylder for islamisk køns apartheid kan så lade den optræde på deres websider. Den kunne lyde, se ud, som følger:

En saudisk sheik ulasteligt klædt i sin saudiske klædning sidder tillidsvækkende i en lænestol, ser ind i kameraet med et forventningsfuldt smil. Så begynder han at spørge, med dyb alvor og i et opmuntrende toneleje:

Er du pædofil? Kan du godt lide små piger? Ville du gerne voldtage en af dem - eller måske flere? Og slippe godt fra det? Endda med Loven på din side? Så er Saudiarabien noget for dig.

Skærmen skifter derpå til et indkøbscenter med masser af niqab-klædte kvinder (hvor kun øjnene kan ses) der går op og ned foran butikkerne. Det er noget uklart, hvad der skal antydes med dette budskab, men kameraet har fokus på disse indhyldede kvinder i cirka ti sekunder. Så kommer der en påmindelse om, at ikke vantro, der er interesseret først skal konvertere til Islam. Derpå kommer et telefonnummer på en sort baggrund, der indikerer at en kontaktperson kan nås. En stemme forklarer derpå, at denne person er i det saudiske religiøse politi, og at han vil skabe kontakt mellem de interesserede parter, og til saudiske fædre som har til hensigt at sælge deres mindreårige piger til ægteskab - en standard praksis i Saudiarabien.

Saudiske fædre, ser du, ved godt hvad der gælder: Det er bedre at sælge sin datter som meget, meget ung for at blive voldtaget, sanktioneret af den islamiske lov, end at risikere at hun bliver ældre og bringer skam over familien - hvilket kan ske på en million måder i Saudiarabien (f.eks., kunne hun gå udenfor uden tilladelse, eller forsøge at flygte ud af en brændende bygning uden sit slør). Det er altså alt for unødvendigt besværligt - fordi så skal du dræbe hende. Så hvorfor ikke undgå alt besværet og problemerne når man samtidig kan få nogle kontanter mens hun er ung?

Efter telefonnummeret har været på skærmen, skifter infomercialen til en lille snak af Jasem Muhammad al-Mutawah, Saudiarabiens berygtede "ekspert" i islamiske "familie sager." Han holder en af sine favorit stænger i hånden og begynder at forklare, med stor glæde, hvordan denne kan benyttes hvis en ægtemand skal slå sin hustru - som han har gjort på Iqraa TV i et saudisk instruktionsprogram om det at slå sin hustru.

Denne slags informercials i Saudiarabien kunne virkelig realiseres i den groteske, barbariske og mareridtsagtige virkelighed i Kongeriget - som det internationale samfund svarer igen på - med en øredøvende tavshed og skamløs lammelse. Her forleden, for eksempel, en typisk nyhedsrapport der slap ud fra Saudiarabien: En 12 årig pige blev solgt af sin fader til ægteskab med en 80-årig gammel mand. Den saudiske fader solgte hende til sin fætter, der tidligere havde giftet sig med tre andre unge piger, for en sum svarende til 22.600 US dollars.

Efter "vielsen" blev pigen bragt på hospitalet på grund af nogle skrækkelige fysiske skader, som hun havde pådraget sig under den voldtægt der fulgte efter "festivitasen" - som indbefatter at "hustruen" og alle kvinder tvinges ind i et skab og mændende "fester" i et større lokale, og bruger det meste af tiden med at stirre hinanden ind i øjnene. Hvis en udenforstående skulle være tilstede ved denne handling og ikke kendte "kulturen" da ville han så absolut mene at et bøssebryllup, i en eller anden form var igang. Ikke at der er noget galt med det.

Eman Al Nifjan, en saudisk blogger og kvinderettigheds fortaler, er en af de få modige stemmer imod denne ondsindede uretfærdige voldtægt af børn i Saudiarabien. Hendes stemme fylder tomrummet der er efterladt af venstrefløjens skamløse tavshed, og hos den "progressive" venstrefløj i Vesten, der ikke tør udtale sig med kritiske ord mod islam, af frygt for at sætte sin anti-amerikanisme og solidaritet med jihadisterne i farezonen.

Eman Al Nafjan kommenterer om sagen på hendes blog:

"Hvilke andre steder i verden kan en mand offentligt sige at han lever i et polygamt ægteskab med fire mindreårige piger og så ikke blive arresteret? Hvis det er normen så kan vi ligså godt påbegynde en turist industri for at tiltrække rige muslimske pædofile."

Ja, netop, og industrien der sådan set allerede eksisterer på en eller anden måde ville blive støttet af saudiske dommere og religiøse gejstlige. I april sidste år nægtede jo en saudisk dommer at give en skilsmisse til en otte-årig pige der var blevet tvangsgiftet af hendes fader til en 47-årig gammel mand, som del af en aftale om tilbagebetale en gæld. I august løb en 10-årig "brud" bort fra hendes 80-årige ægtemand, og søgte tilflugt i sin tantes hus. Efter adskillige dage blev hun tvunget til at vende tilbage til sin voldtægsmand - af sin fader.

Saudiske religiøse ledere går helt åbenlyst kraftigt til forsvar for disse børne "ægteskaber." De kan ikke andet, hvis de vil følge deres egen Profets så lysende eksempel, vel? Grundlæggeren af Islam giftede sig med Aisha da hun var seks år og "fuldbyrdede ægteskabet" med hende da hun var ni (Bukhari 7.62.88).

Nuvel, måske er jeg gået for vidt. Dette er jo ikke politisk korrekte ting at nævne og tale om eller at fordømme i vort samfund. I vor ledende kultur, hvor grænserne for debatten sættes af liberal-venstrefløjs tilhængere, er det helt lovligt uophørligt at forhåne og umenneskeliggøre Sarah Palin med grove fornærmelser af kvindehadende art, men at ytre sig med blot den mindste kritik af islamisk køns apartheid - og de mange forbrydelser mod menneskeheden - det er altså at gå for vidt.

"Hvem er I," trods alt, som mine venstreorienterede feministiske kolleger forklarede mig i mere end et årti i akademiske kredse, "til at skulle dømme andre kulturer og betagte dem med Vestens kulturelle linser? Der er helt sikker ikke nogen universel standard der kan benyttes til at dømme nogen for noget som helst." Så er det altså at kulturrelativismen virkelig bør smides ud med badevandet.

Hold du bare op med at søge efter nogen særlig barske fordømmelser, og slet ikke en lille notits, i vore venstreorienterede medier om den 80 årige gamle saudier der voldtager 12-årige piger. Du behøver til gengæld ikke lede længe efter fornærmelser rettet mod mig af venstrefløjen der vil være mere indigneret over denne artikel, end over den rædselsvækkende virkelighed den beskriver - og fordi jeg ønsker at gøre noget ved det (dvs. redde og beskytte de små uskyldige piger der virkelig lider). At venstrefløjen skulle komme til erkendelse af det islamiske kvindehads onde natur - og gå i forsvar for dets ofre - er helt utænkeligt, fordi det jo igen fører til en anerkendelse af den ødelæggende natur hos andre kulturer og religioner.

Dette vil nemlig nødvendigvis medføre en anerkendelse af den vestlige civilisations overhøjhed og derfor, oh ve og skræk, lovligheden ved at forsvare den. For venstrefløjen er dette bare bandlyst.

The Nation magazine er derfor, med skribenter som Naomi Klein der drømmer om Muqtada al-Sadrs slagmarker, der kommer til New York, er ikke stedet for en fordømmelse af voldtægt af mindreårige piger i Saudiarabien - og den islamiske teologi der institutionaliserer og sanktionerer det.

Venstrefløjens lange tradition med at ofre menneskeliv på deres utopia altre og dermed lidelserne hos saudiske kvinder og alle de andre millioner af muslimske kvinder der lever en kummerlig brutal tilværelse under den islamiske køns apartheid, skal tilsyneladende, tragisk nok, være en del af det hjerteløse og hykleriske progressive haderitual.

Jamie Glazov is the editor of FrontPageMag.com. He is the author of the new book United in Hate: The Left’s Romance with Tyranny and Terror.

Fattige er også grådige

Fattige er også grådige...

Steven Crowder

Har du nogensinde lagt mærke til at de kronisk fattige næsten alle deler noget tilfælles? De er nogle af de mest grådige på Planten. Jeg ved det kan forekomme at være helligbrøde at sige det. Man må nemlig ikke kritisere de fattige. De har det jo svært nok i forvejen, ikke sandt? Jeg mener et menneske kan jo ikke gøre for de kort han får i hånden .. medmindre det er Rain Man.

Hold lige lidt inde inden du korsfæster mig, så skal du huske, at der er en gigantisk forskel på nogen som "ikke er heldige" og så nogen som er sunde og livskraftige og samtidig "kronisk fattig." Der er en kæmpeforskel, og jeg vil kun omtale sidstnævnte.

Vi kan se stereotyperne hver dag i Hollywood film: Den velhavende, forretningsmand, pengepugende, principløs, der uundgåeligt bliver slave af sin egen grådighed. Bemærk: Den Stereotype udelader de rige, pralende vælgere i selve Tinseltown. Det sørgelige ved det er, at undertiden tror amerikanerne på det. Som en i det store og hele blå-nation (Demokraterne) kan jeg ikke finde på noget mere tilfredsstillende end at håne "bossen" (ikke en henvisning til Springsteen selvfølgelig). Problemet er at det er direkte uærligt.

Mennesker med succes er per definition onde. Jeg mener at det mere er reglen end undtagelsen at menneskers liv er resultatet af deres handlinger. Jeg ved godt det lyder dumt, men hvis man betragter tingene i den sammenhæng, da bør man sprøge sig selv: Hvilke handlinger fører til fattigdom?

Jeg kan egentlig ikke lide at benytte et Ordsprog (især fordi det ikke er en af de der populære kinesiske, men et skræmmende et fra skriblerierne i Det Gamle Testamente, men uanset hvilken tro du har, da skulle jeg mene at Ordsprogene 28:22 stadig har noget utroligt indsigtfuldt at sige.

Misundelig mand vil i hast vinde gods; at trang (fattigdom) kommer over ham ved han ikke.

Der kan man bare se, Gud fordømmer ikke rige. Han fordømmer handlinger, efterfulgt af en højtidelig advarsel om, hvorhen de kan føre en. Gud mener åbenbart at handlingerne afspejler ens hjerte. Han er en noget besynderlig fyr når det drejer sig om noget sådant. Jo, jeg skrev "fyr." Feministerne kan nu begynde at sende deres breve.

Statistisk set er det sandt. Fattige (især venstreorienterede) giver en mindre procentdel af deres indkomst end middel og topklasse amerikanere. For nu at være retfærdig, de har også mindre at give... men så bliver det vel hele showet om hønen og ægget om igen. Har de mindre at give, fordi de er grådige, misundelige, eller er de grådige fordi de har mindre at give?

Uanset hvad, så er der nogen der føler sig krænkede.

Jeg vil hævde, at handlingen af et helt igennem sundt individ der lever et liv på velfærdsrettigheder, som er blevet givet ved at andre arbejder hårdt og, som er blevet opkrævet gennem deres skatter ... se det er grådighed.

Det at man ikke går bort fra sin komfortzone og skaber en forretning, eller hjælper ANDRE med at opnå rigdom fordi man personlig er tilfreds. Det er grådighed.

Ligesom jeg ikke i min gymnasietid kunne få fat i alle de kønne piger til gallafesterne så jeg måtte nøjes med min fætter Kevin...Det er grådighed.

Ikke at ville give til de som er langt mindre heldig end dig ... det er grådighed.

Problemet med grådighed er at der ikke er nogen forståelig logik ved den og at man hele tiden vil finde en syndebuk ....undertiden endog en ægte buk (den fortjente han) undertiden er det en lemur (den fortjente han ikke) og undertiden ender det blot med, at det er en anstændig rig fyr som alle elsker at hade.

Og nej, jeg mener ikke Sean Penn her.

Mindre regering mindre kontrol, mere velstand

Når en tendens ikke kan fortsætte så standser den

Dick McDonald

Margaret Thatcher sagde det så godt: "Problemet med socialisme er at at den løber tør for andre folks penge." Således er det sket med det 21. århundredes Amerika - vi er blevet præsenteret for et Forbunds budget for året 2011 der i forbrug er 1,6 billion dollars større end de forventede skatteindtægter og forudsigelserne siger det samme vil ske de næste 10 år. David Sanger's aktuelle artikel i New York Times påpeger denne grumme virkelighed.

70 år med sociale foranstaltninger har allerede givet den amerikanske skatteyder en 1119 billioner dollars stor gæld. Skattebetalerne ved udmærket godt, at politikerne har lovgivet så de befinder sig i et snævert hjørne, og de ved at der ikke er nogen anden nutidige løsninger, end at få de konservative tilbage til magten og håbe de kan standse blødningen og begynde at reducere gælden og underskuddet. Der er ingen tid at spilde, der skal anvendes en årepresse nu på den politiske blødende krop - forudsigelser indikerer at denne 119 billioner dollars gæld stiger med 8 billioner om året.

Sindssyge er blevet defineret som at man gør de samme ting igen og igen og alligevel forventer et andet resultat. Venstreorienterede har besluttet at gøre brug af populistisk propaganda, og forbruge landet ind i et økonomisk kaos, på samme måde som regeringen gjorde i 1936. Denne strategi kastede landet ud i en dyb depression, den værste af alle dybe depressioner. Det som der forsøges på i dag kan med rette bedømmes for værende ligeså "sindsygt."

Uheldigvis, altfor mange amerikanere - især de som ikke betaler skat - har heller ikke arbejde. Denne trend kan ikke fortsætte. Tendenser der ikke kan holdes igang standser. Spørgsmålet er, hvordan de konservative vil standse blødningen? Vore Forfatnings Fædre gav svaret. Hvis vi dog blot kunne tro på hvad så mange politikere altid lover os, men gentagne gange glemmer og ignorerer - at vende tilbage til langt mindre regering.

Der er kun en metode til drastisk at slanke på størrelsen af regeringen - og det er at privatisere opgaverne. Ved at lade mennesker investere i den amerikanske økonomi da vil de 15,3% af deres livsarbejdsindkomst, der nu konfiskeres af skatter, ikke alene skære regeringens størrelse ned til halve, men også genoplive vor økonomi ved at der gives en indsprøjtning (transfusion) på over 100 milliarder dollars om måneden i ny kapital til markedet.

Politikerne ignorerer med vilje "privatisering" fordi denne jo tager pengene væk fra deres politiske kontrol og sender dem ud til kontrol af hver eneste amerikanske borger. Politikere og deres propagandaministerium holder privatisering borte fra forhandlingsbordene og forfører det amerikanske folk til at tro, at forhøjede skatter og nedskæringer er de eneste metoder til at løse det dilemma der har skabt den gigantiske gæld på 119 billioner dollars. Det er det ikke. Privatisering blev endog anbefalet af FDR i 1940'erne. Han ønskede at skatterne blev investeret i obligationer frem til 1965 til gavn for den individuelle skatteyder.

Privatisering er løsningen og vi bør gå direkte efter den - ellers vil vi få de problemer der beskrives af Sanger i hans artikel i New York Times. Privatiseringsplanen der beskrives i RUA (Rise Up America)er det største velstandsproducerende forslag der nogen sinde er blevet fremsat i et civiliseret samfund, og det har sin baggrund i de kapitalistiske principper om det frie marked. Læs det hele - du vil kunne lide det.

Forestil dig at disse nye underskud og gældsbyrder ikke giver plads til disse nye investeringsforslag, men de individer der foreslog dem udmærket godt vidste dette i 2009, og så alligevel forfølger de en politik der kun kan bedømmes som en ødelæggelse af det amerikanske kapitalistiske system og den amerikanske levevis. Uheldigvis er vi ved at løbe tør for penge.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dick McDonald is formerly a CPA at Arthur Andersen & Co. Dick maintains a website at www.riseupamerica.us

Marsvin optræder

Præsident Obamas 'Marsvin' show

Harold Witkov

Da jeg gik i Folkeskolen i de tidlige 1960'ere kan jeg huske at hele min klasse skulle på en fornøjelsestur til Brookfield Zoo. Højdepunktet på turen var det som først for ganske nylig var kommet til zoo, og det var Marsvin Showet.

Jeg kan huske at publikum ved Marvin Showet næsten alle var lærere og eleverne, en vi stod allesammen skulder ved skulder som sardiuer i en dåse. Jeg kan huske alle Marsvine trickene, hoppene, at de legede med bolden, og alt det plaskeri, enten med vilje eller utilsigtet, altsammen morede det publikum. Jeg husker dog bedst træneren fordi jeg studerede ham med hans kommandoer med stemmen og signaler med hånden overfor marsvinet der ventede på hans instruktioner. Jeg kan huske trænerens spand med fisk der stod lige i nærheden og han belønnede hvert marsvin rigeligt efter fuldført trick. "Hvor er det dog sejt at være marsvin træner," tænkte jeg.

Da showet var forbi, gik vi alle ud og passerede kanten af bassinet. Det lykkedes mig ved skæbnens hjælp at komme i øjenkontakt med et af marsvinene. Jeg løftede min hånd over skulderen og lod som om jeg have en fisk i hånden, og begyndte derpå en zig-zag bevægelse med mit håndled. Til min store forbavselse og chock rejste marsvinet sig vertikalt ud af vandet. Da mine klassekammerater skreg vendte min lærer sig for at se, hvem der forårsagede balladen. Jeg sænkede min hånd ned på siden så hurtigt som jeg kunne, og marsvinet gled tilbage i vandet.

Hele postyret var ovre ligeså hurtig som det begyndte. Men det jeg husker allerbedst af hændelsen var, at marsvinet betragtede mig, mens jeg gik ud af området sammen med mine klassekammerater. Jeg kunne sværge på, at marsvinet gav mig et ondskabsfuldt blik, fordi jeg ikke havde givet ham hans velfortjente fisk.

Når jeg nu ser tilbage på min erfaring, kan jeg se det er en form for metafor for dagens politiske situation. Jeg kan se marsvin-træneren som Præsident Obama, publikum repræsenterer verden og marsvinene i bassinet det amerikanske folk.

Indsamlet fra friheden i et gigantisk ocean og til hyldesten og fryden i verden fratager Præsident Obama os nu vore friheder og træner os op til at være behagesyge for verden, fremfor at være verdens ledere. Prøv at se, hvor underholdende vi kan være med hvert trick han giver os lov til at optræde med. Gennem hans trænings programmer og teknikker så prøv at se, hvordan han svækker vort militær, hvordan han overtager vore banker, vor bilindustri, og førend du ved af det vor sundhed! Prøv at se hvordan vi hopper rundt og laver kunster og kæmpeplask. Gør det han beder om, at du får din friske stimulus fisk. Vær dog omhyggelig. For hvis du ikke optræder som han beder dig om, og bryder sig om, så giver du anledning til problemer, som helst bør undgåes.

Hvordan passer så oplevelserne hos en ti-årig knægt, ved et marsvin show ind i denne metafor? Man kan vel sige, at den lille dreng og marsvinene er som spøgelsesånder af Obama og Amerika som det vil komme til at se ud dersom Obamas præsidentskab fortsætter sin nuværende kurs. Som tingene udvikler sig lige nu vil Amerika virkelig blive til endnu en nation blandt nationerne. Det amerikanske folk vil kun have lidt tilbage og præsidenten vil ikke have nogen fisk at tilbyde. Det som engang var en voksen mand med en spandufld fisk og som krævede tricks udført, vil i stedet være en lille dreng ved bassinkanten der løfter sin tomme hånd i en zig-zag bevægelse med intet af værdi at tilbyde. Det som engang var et fritlevende marsvin i det store hav vil i stedet være et frustreret dyr i et bassin der venter på den taknemmelighedsfisk der aldrig vil komme.

Ebenezer Scrooge (Dickens 'Et Jule-eventyr') spurgte engang, "Er dette blot skyggebilleder af det som skal ske, eller er måske kun skygger at ting der kan ske?" Hvis tingene sker som det ser ud til i endnu tre eller, Himlen forbyde det, syv år mere, da vil vi befinde os i bassinet som optrænede marsvin uden den frihed vi engang havde glæde af, og med intet at tilbyde andet, end fjollede tricks. '

For mit vedkommende så foretrækker jeg at stå ved bassinkanten fremfor at være i bassinet.

Nej, islam er ikke hurtigst voksende

Islam er ikke den hurtigst voksende religion

Det er på tide at tilføje en ny kategori: Islamiske Myter. Det burde jeg have gjort meget før. Jeg vil gå tilbage til ældre posteringer og ændre enhver etiket der bør være med i denne kategori. (dette er skribentens udtalelse)

Som svar på min artikel 'Flere krænkende muslimske vittigheder,' har en læser der kalder sig "en muslimsk teenagepige i USA" givet en kommentar der oplyser mig om: "Faktisk er det fornylig blevet fastslået at Islam er blevet den mest populære religion i verden, at at den stadigvæk vokser hurtigt. Så derfor er vi ikke længere nummer to."

Man kan finde den slags nonsens på tusinder af fora og blogs som om størrelse og væksthastighed er bevis på, at islam er den eneste og sande og fuldkomne religion. Faktisk spreder cancer sig ligeså hurtigt og berører flere mennesker, men det gør ikke cancer til den eneste og sande og fuldkomne sygdom, vel?

Men lad os se på nogle tal.

Ifølge Adherents.com er Kristendommen den største religion, efterfulgt af Islam og derpå af de som ikke tror på Gud eller er ikke-religiøse. Mere end 75% af Verdens befolkning er ikke muslimer. Så man kan vist roligt sige, at Islam ikke er den mest populære religion.

Men er det den religion der vokser hurtigst i antal? Og hvis det er tilfældet, viser det så at mennesker vælger islam fremfor andre religioner?

Jovis, muslimer reproducerer sig hurtigere end kaniner. I det mindste har kaniner den opførsel at de ikke overfylder deres tilholdssteder mere, end de kan klare. Muslimerne i Europa har flest arbejdsløse, er de mest fattigdomsplagede, og har større sandsynlighed for at blive kriminelle, har den ringeste evne til at klare sig selv, og alligevel er deres fødselstal det højeste på kontinentet. Da et barn af muslimske forældre selv skal være muslim da er islam helt sikkert den hurtigst voksende religion i vestlige lande, selvom det altså ikke har noget med tilvalg at gøre, men kun med fødselstallet.

Hvis muslimer fik lov til at blive ikke-muslimer, uden risiko for at dø på grund af det, da ville de fleste af de som er født som muslimer uden tvivl vælge nogle andre religioner.

Jeg hævder dette på grund af kendsgerninger. Når de som hverken er muslimer eller kristne får en mulighed for at vælge en religion friviligt, da vælger et overvældende flertal Kristendommen. I perioden 1990 - 2000, konverterede 2.501.396 (se dette skema)mennesker til Kristendommen, mens 865.558 konverterede til Islam og de fleste af disse var sandsynligvis påtvungne konvertitter. (se min artikel When indfidel Women Say No)

Hvis man således ser på hvilken religion der har hurtigst vækst gennem et frit valg, så er det ikke Islam. Når det drejer sig om antal er det heller ikke Islam. I procentvis vækst er det ikke Islam - statistikker siger aft Bahai vokser hurtigere (2,28) og endnu hurtigere er Zorastraerne (2,65).

Hvis muslimer mener at den hurtigst voksende religion også må være den eneste sande religion da bør de altså konvertere til en af de religioner de selv forfølger (læs denne artikel om Bahai i Iran på synopsis)

Derfor, kære muslimske pige, er Islam ikke den mest populære og helt sikkert ikke det valg de fleste der konverterer prioriterer, og den er kun hurtigst voksende på steder hvor andre befolkninger ikke er så frugtbare.

Sandheden er, at uden amerikansk og europæisk hjælp og teknologi, da ville de tilbagestående primitive muslimske befolkninger blive decimeret ved sult, elendighed og sygdom. Dermed siges, at uden kristen velgørenhed ville Islam være den langsomst voksende religion.

Hvor er det trist at jeres skoler kun underviser i had til Vesten, for det er os der holder Jer i live.

Noter

Adherents.com, De store Religioner opgjort efter antal af tilhængere

1. Christianity: 2.1 milliard
2. Islam: 1.5 milliard
3. Verdslige/Ikke-religiøse, agnostikere, ateister: 1.1 milliard
4. Hinduismen: 900 millioner
5. Kinesisk traditionel religion: 394 millioner
6. Buddhismen: 376 millioner
7. Oprindelige folks religioner: 300 millioner
8. Afrikansk Traditionel: 100 millioer
9. Sikhismen: 23 millioner
10. Juche: 19 millioner
11. Spiritismen: 15 millioner
12. Judaismen: 14 millioner
13. Baha'i: 7 millioner
14. Jainism: 4.2 millioner
15. Shinto: 4 millioner
16. Cao Dai: 4 millioner
17. Zoroastrianismen: 2.6 millioner
18. Tenrikyo: 2 millioner
19. Neo-Hedenskab: 1 millioner
20. Unitarian-Universalismen: 800 tusind
21. Rastafarianismen: 600 tusind
22. Scientology: 500 tusind

Artikel fra plancksconstant.org.

Denne artikel på Synopsis giver yderligere argumenter og optimisme.