tirsdag den 9. februar 2010

Katten Oscar redder liv

PÅ RUNDTUR MED KATTEN OSCAR

Dette er ingen almindelig kat. Den flerfarvede mangemønstrede kat kan fornemme når patienter er ved at dø.

Julia Szabo

I 2007, hyldede jeg i min klumme "Kæledyr" i New York Post en kat ved navn Oscar, som var basis for en øjenåbner af en artikel i New England Journal of Medicine. Min faste overbevisning er, at ingen kat er helt almindelig, og det gælder i særlig grad for Oscar som er højst usædvanlig, og rygtet om ham spredes overalt på jorden. Denne nu 5 årige mangemønstrede kat, med hvide markeringer bor på et plejehjem på Rhode Island, og kan fornemme når patienter er ved at dø. Katten Oscar bliver ved deres side, og holder dem med selskab til de dør.

Oscar tilbringer hele dagen med at gå fra værelse til værelse på hjemmet. Ikke ligefrem det man ville kalde en kælekat, næh han er mere den lidt reserverede værdige kat, og bruger sjældent tid på patienterne, dog kun på dem som kun har få timer tilbage at leve i. Hvis man forsøger at holde ham ude af værelset med en døende patient, da vil han skrabe på døren.

Nu er Oscar den velfortjente hoved'person' i en ny bestseller bog, På rundtur med Oscar: Den usædvanlige gave hos en almindelig kat. Forfatteren dr. David Dosa, en læge og professor på Brown Univeristy indrømmer, at han hidtil har haft en stærk aversion mod katte," som helt sikkert er blevet kureret efter årene, hvor hans hans firbenede kollega har være i aktion.


Sygeplejersker satte engang Oscar på en seng med patient de mente ikke havde lagt igen, men Oscar "ville bare ud igen," erindrer Dosa, og gik derpå hen og satte sig ved en patient i et andet væresle. Patienten Oscar valgte at være hos døde samme aften; den anden patien levede i yderligere to dage.

Blot ved sit instinkt, og absolut ikke med den hensigt at vise sig frem, var katten Oscar bedre til at bedømme, end plejehjemmets trænede, professionelle menneskelige lægehold. Fem år med beretninger om Oscar afslører, at han yderst sjældent tager fejl. Plejehjemmet har fem andre adopterede katte, men Oscar er den eneste med denne bemærkelsesværdige gave.

Oscars imponerende række af gode gerninger betyder at plejehjemmets personale har tid til at kontakte familiemedlemmer, i det øjeblik katten springer op i de kæres seng, og derved kan der oplyses om en patiens umiddelbare bortgang. Her er der tale om et dyr der yder service! Ydermere, selvom Oscar ligger ned på arbejdet, da er han altid meget opmærksom og tilstedeværende. "Det er ikke sådan at han spilder tiden," skriver Dosa. "Han går ud i et par minutter, snupper noget mad, og derpå tilbage til patientens side. Det er som om han bogstaveligt talt er på vagt."

Hvis familiemedlemmer ikke kan nå til plejehjemmet i tide, da giver Oscars tilstedeværelse en umålelig trøst, og sikrer at patienten ikke døde alene. "Mennesker får stor trøst ved at dette dyr var der, og måske blev der, da deres elskede gik bort. Han var der, hvor de ikke kunne være."

Der er ingen entydig videnskabelig forklaring på Oscars, gave, evne. Dosa sammenligner den med visse hundes evne til at kunne spore cancer ved at snuse sig frem til ketoner, den biokemi der finder sted i døende celler.

En anden mening følger her med Manhattan psykoterapeuten dr. Laurie Nadel, en katteelsker gennem hele livet og forfatter til Sjette sans: Find og giv slip på din inderste tankekraft: "Oscar bemærker, og svarer på meget underforståede biologiske forandringer og skift i energiudladninger der finder sted når en person er ved at dø."

Man vil ved at sætte ordene "død" og "kat i samme sætning selvfølgelig få kattehadere i omdrejninger. Der er sørgeligt nok mange der har givet udtryk for frygt og ængstelse og foragt for dette feline fænomen, de er endda gået så vidt som til at betegne Oscar som "ond" og en "grum høster" - som om han på en eller anden måde er årsag til døden fremfor, at han blidt lindrer dennes barske realitet.

Lykkeligvis har Oscar masser af tilhængere i medierne, herunder mig som journalist (selvom det behøvede jeg vist ikke at nævne). Katten er endog blevet rost i avisernes dødsannoncer. Nu i en bestseller bog "Han er det modsatte af ondskab," siger Nadel, "han er en sjæl der har påtaget sig en opgave: Han er en engel." Kattens uselviske medfølelse kvalificerer ham som en firbenet Zen Mester. "Den empati Oscar har for mennesker, der er på vej til at gå bort, er en naturlig evne, og vi bør betragte den som en gave fra Gud," tilføjer Nadel. "Buddhisterne ville kalde ham en bodhisattava kat - et oplyst væsen der hjælper at lindre andres smerte.

Providence’s Steere House Nursing and Rehabilitation Center specialiser sig i omsorg for mennesker med alvorlig demens, derfor er de ansatte i denne kats tjeneste, for største delens vedkommende, alt for nær på døden til at frygte den. For alle os andre, der har det svært med at acceptere døden som en naturlig del af livet er Oscar en kærlig og generøs underviser.

"Vi er en bange for døden i vores kultur," konkluderer Nadel, "og her har vi en vidunderlig mulighed for at erkende at vi ikke behøver møde døden alene. Kæledyr er kloge, medfølende skabninger der kan bringe os trøst når vi allermest har brug for den."

Julia Szabo produces and writes the weekly "Pets" column for the Sunday New York Post. Her website is Pet-Reporter.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar