Seksuelle frustrationer basis for terror

Seksuelle frustrationer danner basis for terror!

Den 23 årige Nigerianer der forsøgte sig med at detonere en bombe skjult i sine underbukser på et Northwest Airlines fly over Detroit juledag var ensom og seksuelt frustreret. (Se denne artikel på synopsis: Phyllis Chesler skriver om: Allahs ensomme sønner myrder.)

Som en US Senatskomite har sagt i sin argumentation i denne uge om hvordan man bør betragte Umar Farouk Abdulmutallab, da giver den følelsesmæssige fortvivlelse der kommer til udtryk i hans posteringer på nettet indsigt i fanatisk islam, og det som medvirker til, at ofte stakkels unge mænd bliver selvmordsbombere. Uanset hvor meget vi gerne vil det, så er de altså ikke uhyrer.

Abdulmutallab var søn af en velstående bankmand, og boede i London, og havde ingen ægte kendskab til livet i Vesten, han klagede ikke over racisme eller udtrykte bekymring over at hans muslimske brødre skulle være trådt under fode.

Ligesom bombemændene fra 11. september, der besøgte striptease klubber før deres stævnemøde med døden, så var hans hengivne religiøse tro i konflikt med hans kødelige ønsker, han syntes at det at sprænge sig i luften, sammen med en masse vantro, var at foretrække fremfor at være seksuelt frustreret. Som The New York Post udtrykte det: "Bomben var ikke det eneste der brændte i hans bukser."

På Islamic Forum of the Gawaher websitet var der i 2005 og 2006, mere end 300 posteringer af Farouk 1986 - Abdulmutallabs mellemnavn og fødselsår.

Under overskriften. "Jeg tror jeg føler mig ensom," beklagede Farouk1986 at han aldrig havde fundet "en ægte muslimsk ven."

"Når jeg føler mig ensom, da vågner den naturlige lyst og jeg kæmper med at kontrollere den, undertiden fører det til små syndefulde handlinger, såsom ikke at sænke blikket. Dette problem gør at jeg ønsker at blive gift og derved undgå at blive ophidset....men jeg er kun 18." I endnu en postering skriver han "en kvindes hår kan meget let ophidse en mand."

Han skriver også om "mit dilemma mellem frisyn og ekstremisme...."hvordan finder man den rigtige balance?"

Han omtaler på et tidspunkt sine fantasier: "Det slemme ved det er, at sommetider er fantasierne meget verdslige fremfor at have fokus på det hinsides." Han forsøger derpå at have fokus på mere acceptable "jihad fantasier."

"Jeg forestiller mig den store jihad vil finde sted, hvordan muslimerne vil vinde, Insha'Allah, og beherske verden, og oprette det store imperium endnu engang!!"

Som den yngste af 16 børn, og som søn af hans faders 2. hustru, tilbragte han angiveligt det meste af sin barndom i en engelsk kostskole i Vestafrika. Løbebanen hen imod ekstrem vold hos denne blide, fromme unge mand, der ønskede at så meget skulle være godt og efterfølgende alligevel blev opslugt af en skyldfølelse vedrørende sex, passer fint med det meste at de vi kender til islamiske selvmordsbombere.

Måske kommer den bedste psykologiske forklaring fra bogen United in Hate: The Left’s Romance with Tyranny and Terror, den nyeste bog af Jamie Glazov, redaktør på Frontpage Magazine.

For at bestille United in Hate, klik her.

I et kapitel med overskriften "Om at hade en kvinde" beskriver han i skræmmende detaljer undertrykkelsen af kvinder i store dele af den muslimske verden og den "teologiske retfærdiggørelse og begrundelse" for vold mod kvinder "fra det øjeblik de bliver født."

Islamistisk had mod kvinder har "gødet jorden i hvilken ....terrorismen og den nye dødskult er vokset."

Han hævder at der en "islamisk krig mod den private kærligheder der får det meste af sin energi fra en dybliggende kvindeforagt. Kvinders ret til at handle selv, uafhængighed og retten til selv at bestemme, især de seksuelle variationer, udgør en trussel mod selve eksistensen af islamismen"

Islamisk kvindeforagt, påstår han, stammer fra selve islam. "Holdningen, at kvinder af natur er underordnet mænd, er selve grundstenen i hele opbygningen og får sin legitimitet gennem adskillige traditionelle læresætninger."

Det er ikke tilfældigt at det arabiske ord "FITNA" har to betydninger - en smuk kvinde og -socialt kaos.

Glazov skriver at i mange islamiske samfund "forventes det at kvinder skal ydmyge og umenneskeliggøre sig for at blive tolereret...Kvinder anses som selve inkarnationen af Shahwa 'lyst', der igen stammer fra Djævelen. I dette miljø opstår den patologiske holdning at en mand og en kvinde ikke kan være alene sammen uden at ondskabens uhyggelige trussel er i deres midte."

"Mændene foragter objektet for deres begær, for at formindske deres egen skam. I dette dynamiske univers af seksualforskrækkelse og kvindeforagt, er kærlighed reduceret til voldelig dominans, der uanvendeligt bliver sammenvævet med terrorisme mod de samfund der giver kvinder lov til at være frie, især den seksuelle frihed."

Handlemåder såsom polygami og forkastelse -hvorved en mand kan skille sig fra sin hustri blot ved at udtale visse ord - er med til at "minimere muligheden for privat kærlighed selv mellem gifte par."

"Islam underviser i, at seksualakten er beskidt og som en konsekvens deraf omgærdes den af ritualer."

Formålet er at opbygge en mur mellem de elskende. "Polygami," skriver Glazov, har en katastrofal virkning på muslimske drenge der vokser op med "alle mulige søskende, født af forskellige kvinder, og som giver dem den holdning at ingen af disse kvinder, herunder deres egen moder, var god nok til at blive æret i sig selv. Drengene får dette kvindehad indpodet, hvilket igen fører til selvhad."

Deres psykologiske forkastelse af deres mødre er "direkte forbundet med deres tendens til terror og selvmord."

Kvindelig kønslig lemlæstelse, hvorved kvinders clitoris - eller de ydre kønsorganer - fjernes er et forsøg på at "benægte kvinderne selv muligheden af at opnå personlig lykke og seksuel tilfredsstillelse."

Glazov skriver om TV programmer i Saudiarabien der giver instrukser om hvordan hustruer kan prygles og citerer en rapport fra Pakistan Institue of Medical Sciences der anslår at 90% af de pakistanske kvinder er blevet slået eller er blevet seksuelt krænket fordi de måske har tilberedt et utilfredsstillende måltid.

Disse beretninger vedrører også australske forhold. Det Islamiske Velfærds Råd i Victoria konkluderede i en rapport i 2008, rapporten er nu fjernet, at nogle australske muslimske religiøse ledere sagde god for voldtægt indenfor ægteskabet, for polygami og vold i hjemmet.

I retssager med gruppevoldtægter har de muslimske mænd fremført det forsvar at deres strenge religiøse opdragelse har fået dem til at tro at de kunne voldtage australske ikke-muslimske piger.

I denne uge, i Melbourne, står en afghansk flygtning for dommeren anklaget for angiveligt at have kvalt sin hustru med hendes slør, efter at have klaget over at hun "var blevet for australsk." Juryen fik at vide at ofret havde hævdet at hendes mand havde slået hende og sagt til hende at, det eneste hun skulle - var at føde børn.

[Denne artikel er fra The Sydney Morning Herald og lettere omskrevet]