Islamokrati og venstrefløjen

Islamokrati

John Griffing

Venstrefløjen, ihærdig fortaler for adskillelse af kirke og stat, er nu med til at støtte en slags amerikansk teokrati. Hvordan nu det? Er det mon den samme politiske maskine der på rituel vis går fra by til by fra Retssal til retssal for at scanne disse for tydelige henvisninger til Gud eller endnu værre, De Ti Bud? Eller dem der fortæller lille Susan at hun ikke må bede i skolen? Eller den organisation der vil forbyde læsning af Skriften, selv på et fuldstændigt neutralt, ikke-sekterisk akademisk grundlag? Næ, nej vi kan da ikke tale om de samme ideologer.

Men desværre er det rigtigt. Venstrefløjen støttet teokratiet, - så længe dette er islamisk. Vi har beviserne lige rundt omkring os: Offentlige skolers embedsmænd oplærer eleverne til at afværge småskøre kristne (aldrig islamiske) gidseltagere, men har travlt med at tillade, at muslimske elever skal have lov til at bede 15 minutter til Allah i undervisningstiden.

Præsident Obama har offentligt gjort sig til talsmand for den islamiske praksis med at tildække kvinder for at undgå begær, uden så meget som et rynket øjenbryn fra de ellers så stolte forsvarere af kvinders rettigheder i den Demokratisk kontrollerede Kongres.

Moskeer bliver mere og mere synlige i det amerikanske landskab. Disse Fredens tilholdssteder, eller skulle jeg hellere sige rekrutteringscentre, har bidraget til nogle ganske slående forandringer i amerikanske byer.

Hvor muslimske minoriteter bor, da opnår moskeerne en ret til at spille meget udpræget militant opfordring til Bøn over højtalere for alle de ikke-muslimske indbyggere, sædvanligvis 5 gange om dagen. Præsident Obama genkalder sig med glæde denne Opfordring til Bøn. (han boede i sin barndom i det muslimske Indonesien -synopsis-kommentar)Hvad er det Bønnen går ud på?
Sådan lyder teksten:

Allah er Stor!

Allah er Stor!
Allah er Stor! Allah er Stor!
Jeg vidner om, at der er ingen Gud uden Allah
Jeg vidner om, at der er ingen Gud uden Allah
Jeg vidner om at Muhammad er hans Profet ...

Åh ja, hvilke minder. Denne militante prosa bliver blæst ud i byer overalt i USA, mest berygtet er Dearborn, Michigan. Dog bliver kirkeklokkers ringen forbudt i mange byer, angiveligt fordi de giver en krænkende støj, ja støjforurening.

Ganske uforklarligt så forstår mange på venstrefløjen ikke ironien ved at de hjælper med til at fremme en religion der er så meget i modstrid med mange af venstrefløjens ellers så hyldede "rettigheder."

Mange af dem har ikke bemærket, at islamisk lov giver lov til, på brutal vis at slagte udstødte homoseksuelle, sædvanligvis ved stening eller i sjældne tilfælde, ved at skubbe en murstensmur ned over overtræderen. Henrettelse for homoseksualitet er landets lov i Iran, Saudiarabien og Afghanistan. Hvis homoseksuelle beslutter "at komme ud af skabet" i Europas forstæder, da risikerer de en hurtig og intens gennembankning af bander af marokkanske "unge."

Men i Amerika bliver kristne arresteret for at bede i stilhed ved en bøsse parade.

Venstrefløjen belønner udøvere af æresdrab, et muslimsk sakramente der går ind for at familiemedlemmer kan holde familien "ren" ved at myrde, undertiden for 'ondskaber' som at tale i mobiltelefon eller komme sammen med vesterlændinge. En sådan barbarisk handling kan ikke illustreres bedre end med Heshu Yones' eksempel, en indfødt Londoner. Heshu blev forelsket i en libanesisk kristen dreng og de planlagde at flygte sammen. Da Heshu's far fik nys om planen, dolkede han hende elleve gange, og skar derpå hendes hals over.

I et tilfælde her fornylig, lykkedes det næsten venstreorienterede medløbere at sende den stakkels Ritqa Bary tilbage til hendes blodtørstige forældre hvor hun helt sikkert ville være blevet dræbt.

Venstrefløjen vil kæmpe for den muslimske ret til at nedslagte slægtninge, men fredelige protesterende mod abort bliver fængslet uden at der tages hensyn til First Amendment.

Den åbenlyse brutalitet ved islamisk lov er tydelig for enhver der besidder noget sund fornuft. Men selvom den er i modstid med amerikanske principper og individets ret og friheder da argumenterer mange på venstrefløjen offentligt i USA for at vi bør antage den islamiske lov kaldet Sharia. Amputeringer hos tyve ville helt sikkert løse mange problemer i Amerikas kriminalitetshærgede byer. Den Øverste Dommer ved London's Sharia Domstol er enig:

"Hvis Sharia implementeres kan dette land blive en oase af fred...Når først en tyvs hænder er skåret af, vil ingen stjæle mere. Når en ægteskabsbryder er stenet, da vil ingen nogensinde begå denne forbrydelse. Det er derfor vi gerne vil tilbyde dette til det britiske samfund. "

Venstrefløjens dobbeltholdning går videre til også de offentlige skoler. Det statsunderstøttede University of Michigan er begyndt at bygge fodboldstadions for muslimer. Når det drejer sig om muslimer ser det ud til at ingen er berørt af de iøjnefaldende Højesteretsdomme såsom Everson v. Board of Education v. Education of Engel v. Vitale. Den eller så "ubestigelige og uigennemtrængelige mur" mellem kirke og stat er ved at falde sammen og ned i mudderet. Men hvad ville svaret være hvis kristne byggede døbefonte på UC Berkley?

Bibelen må ikke længere benyttes i Idaho i offentlige skolers klasseværelser, men den samme myndighed tillader en "lidenskabelig forsvar for islam af en trofast muslim."

Nu med den seneste opfordring til at gå i dybden med det radikale terror-støttende Council for American Islamic Relations (CAIR), har Demokraterne endnu engang en chance for at vise deres patriotisme ved at fordømme islamiske overherretilhængere. CAIR lederne har lobbiet for et globalt Kalifat, og at den amerikanske regering skulle styrtes.

CAIR's formand Omar M. Ahmad har endog sagt: "Islam er ikke i Amerika for at være lige med nogen anden tro, men for at være den dominerende. Koranen ....bør være den højeste myndighed i Amerika, og Islam skal være den eneste accepterede religion på Jorden."

Det passende svar på sådanne udgydelser er ganske enkel: NEJ. I stedet har Demokraterne anvendt de trættende klichéer om etnisk fjendskab og intolerance. Når valget er mellem Amerika og et islamisk teokrati, ser det ud til at Demokraterne går ind for det sidstnævnte.

Venstrefløjen er ikke den der går imod teokratiet og er ikke den ihærdige fortaler for adskillelse af kirke og stat, som den hævder. Demokraterne forekommer at være villige til at tilpasse sig en islamisk udgave af teokratiet, hvis det kan være med til at styrke venstrefløjens greb om Amerika. På alarmerende vis ser det også ud til at Demokraterne tror de kan holde den islamiske ekstremisme under deres kontrol, ved kun at gå imod den når det er nødvendigt for at fremme deres dagsorden. Denne dumhed, naivitet har katastrofale følger for friheden i Amerika.

Vi må og skal handle nu, før den religion der gav os 9/11 terroristerne også gør Det Hvide Hus muslimsk. Eller er det allerede sket.