lørdag den 24. april 2010

Socialistisk eksperiment gav en dejlig kro

En dejlig Kro

Hvis nu indbyggerne i New Harmony havde tilbragt lidt mindre tid på Yellow Tavern, så ville deres utopiske drømme måske have kunnet ladet sig gøre.

The Yellow Tavern har været der ligeså så længe som byen New Harmony, Indiana, sådan cirka 1815, skønt det først er fornyligt at stegte hjerner er blevet føjet til menukortet og Brooks & Dunn til jukeboksen.

Saloonens første placering var på Tavern Street, men dette ærværdige etablissement forsvandt i flammerne i midten af det 19. århundrede. En ny kro blev hurtigt bygget på nuværende sted på Church Street, byens hovedstrøg. Om vinteren, når jeg kan lide at komme på besøg, er kroen fyldt med venlige, behagelige lokale borgere der skubber to eller tre borde sammen for begynder at hælde Bud Selects ned, og mumse på kroens berømte tynde sprøde pizza, eller favoritten i det sydlige Indiana, letstegte kohjerner på et stykke brød. Når det er festival vejr mister New Harmony sin rolige atmosfære, hvilket ødelægger hele formålet med dit besøg, men om vinteren er byen det mest fredelige meditative sted af alle, og man kan godt forstå, hvorfor bosætterne valgte dette sted for næsten 200 år siden.


New Harmony blev først bosat af en besynderlig tysk religiøs sekt under ledelse af profeten Georg Rapp. Harmonisterne var millennister der søgte et tilflugtssted for at afvente Endens Tid. De gik ind for cølibatet og forbød tobak, men det forventedes ikke de skulle være helt asketiske.

Efter at have bygget huse til ly og beskyttelse og et mødehus, begyndte de flittige og opfindsomme Harmonister at bygge et bryggeri, to distillerier og Yellow Tavern. Ifølge historikeren William E. Wilson "frembragte Harmonisternes bryggeri et par tusind liter om dagen," det meste af det blev lagt på tønder og udskibet på pramme og hjuldampere og solgt til havnebyer oppe og nede langs floden.

Da et årti var gået og Endens Tid ikke var indtruffet som forventet vendte Harmonisterne desillusionerede tilbage til Pennsylvania, satte deres by i Indiana til salg, og genovervejede deres tro, især forbudet mod tobak og sex.

New Harmony blev straks købt med rub og stub af Robert Owen. Owen var en walisisk industrimand og social reformist, der havde tjent en mindre formue på bomuldsindustrien ved at benytte den nye ide om at arbejderne fortjente en god human behandling.

Med sin sikre formue begyndte Owen at dykke ned i socialismens mørke videnskab. Han fremlagde sine principper i traktaten New View of Society, ideerne inkluderende en "rationel gudsbaseret religion, modificeret fri kærlighed, og afsværgelse af privat ejendomsret." Forladt af sine kritikere lod Owen sine principper udføre i praksis ved at skabe "en omvendt verden." For at gøre dette havde han brug for at finde et nyt sted, uberørt af den industrielle revolution. New Harmony var et sådant sted. Ved sin ankomst i 1825 proklamerede Owen en morgengry i sin "Deklaration for Mental Uafhængighed":

"Jeg erklærer nu for Jer og verden, at Mennesket, lige til denne time, har været alle steder på Jorden, og været slave for en Treenighed, af de mest monstrøse ondskaber der kunne kombineres for at påføre mental som fysisk ondt på hele hans race. Jeg taler om Privat og Individuel Ejendomsret, de Absurde og Ufornuftige Religiøse Systemer og til Ægteskabet."

Som så mange andre sociale reformister var Owen en karismatisk og engageret fyr, men manglede helt og aldeles fornuft. Han overbeviste nogle af datidens fineste filosoffer, videnskabsfolk og intellektuelle om at de skulle tilslutte sig hans utopiske eventyr. Men mens disse mænd godt vidste, hvordan man betjente sig af biblioteker og laboratorier, så var de helt og aldeles uduelige når tiden var inde til at plante og så, passe jorden høste, eller nogen af de andre nødvendige pligter i et samfund i ødemarken. Næsten ingen af dem havde betjent en plov før.

Som Roger Sandall bemærker så vurderer han, at 90% af medlemmerne var uduelige. Senere, gav en af de nye deltagere i New Harmony, Josiah Warren, skylden for samfundets fiasko på netop manglen af individuel suverænitet og privat ejendomsret.

Så foretog Owen endnu en hjernedød fejltagelse. Han satte restriktioner på brygningen og på ale drikken. Den ene gruppe af Owenitter der faktisk vidste, hvordan en plov skulle betjenes - en gruppe engelske landmænd - afbrød straks forbindelsen med Owenitterne og skabte deres eget samfund uden for byen.

I 1827 var New Harmonys økonomi i laser, ukrudt dækkede markerne, bygningerne forfaldt og Owen var ved at sælge det i bidder til private individer og tillod reformer hen mod et frit marked. Senere samme år, forlod han New Harmony for bestandig. Giv dig tid til at se denne video fra et nutidigt socialistisk eksperiment, Detroit.

I dag er de gode mennesker i New Harmony en hårdfør, pragmatisk forsamling, for det meste landmænd, og små private forretningsdrivende, og på grund af det er deres by mere velstående end nogensinde. Det er måske ikke utopia, men så længe der er en Yellow Tavern, så er den et besøg værd.

Orlet er en lun skribent - vurder selv ved at læse hans øvrige artikler her.

Jeg kan varmt anbefale af læse denne artikel på synopsis "Amerikas Socialistiske Fortid" som går i detaljer med mange sociale eksperimenter og også New Harmony og rappisterne som omtalt i ovenstående artikel. Mvh synopsis-olsen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar