Vulkaner og små mennesker

Den Store Natur og De Små Mennekser

Bruce Walker Islands Eyjafjallajokull vulkan har tvunget titusindevis af flyvninger i Europa og Nordatlanten til at blive på jorden. Den sidste gang denne vulkan var i udbrud, 1821, fortsatte den i to år. Ingen ved, hvornår dette udbrud vil gå i stå. Denne naturens uforudsigelige og ukontrollerbare magt over vore liv, går blot hen over vor skrøbelige civilisation med stor lethed.

For nitten år siden hostede Mount Pinatubo på Filippninere op med omkring to millioner tons svovldioxid. I Mexico, ni år tidligere, afkølede Chichon helt klart Planeten. I menneskehedesn nyere historie er der andre eksempler på vulkaner der har haft afkølende effekt. Mount St. Helens gik i udbrud i 1980, og kastede gasser og partikler i vejret der kunne ses hundredevis af kilometer borte.

Fly i 'knæ' efter askenedfald fra Pinatubo

Laki udbruddet på Island i 1783 mente Benjamin Franklin afkølede Planeten, og 32 år senere, gav Tambora vulkanen i Indonesien "et år uden sommer," hvor det fjerntliggende New England oplevede snefald i juli måned. Krakatau, nøjagtigt et år efter Laki, var tyve gange så kraftigt som Mount St. Helens og afkølede helt klart temperaturen på Planeten. Disse vulkaner er de dramatiske vidnesbyrd om en verdslig sandhed: Vi har kun meget, meget lidt magt over vort miljø.

I en sammenhæng, hvor videnskab og ideologi er som messedrenge i den globale opvarmningsreligion, og som advarer os om at vi formilder de forkerte guder, trods den kendsgerning at deres teorier kun kan fremvise meget ringe magt til at forudsige, da burde vi alle virkelig indse at naturen er så meget større end os. Vi har ikke brug for et hockeystav-fremvisende softwareprogram til at bevise, at et simpelt naturligt vulkanudbrud faktisk medfører global afkøling. Hvad nu hvis vulkanudbrudene, som bevist ved Pinatubo, Chichon og Eyjafjallajokull virkelig resulterer i en bemærkelsesværdig afkøling af Jorden?

De tyve millioner tons fra Pinatubo vulkanen af svovldioxid i atmosfæren forårsagede, at den globale temperatur faldt med 1 grad Fahrenheit. Den islandske vulkan udslynger 750 tons svovldioxid hvert sekund, ifølge det islandske institut for videnskab om jorden: Det lyder ikke af så meget, indtil man begynder at regne på det: Det svarer til 2,7 millioner tons i timen eller 648 millioner tons om dagen. Hvor meget af dette ender i stratosfæren? Atlantic Monthly rapporterer at askeskyen strækker sig 11 kilometer op i stratsofæren. Så måske vil denne vulkan afkøle Jorden i et år eller to.

En overskrift ville kunne være: Den Store Natur og De Små Os. Mennesker og deres teknologier er helt hjælpeløse mod vulkanernes luner, mod jordskælv og andre bøvser og hikken fra vor Planet. Vi har vidst i årtier, at en dag i en nær fremtid vil Californien og det meste af Stillehavskysten blive ramt voldsomt af San Andreas Kastningens bevægelser, og hele byer og stater kan muligvis hurtigt ende på bunden af Stillehavet. Hvilken indflydelse vil det have på miljøet?

I opvarmningstilhængernes snæversynethed vil konsekvensen være at ti millionvis af forbrændingsmotorer og de moderne hjem vil holde op med at ødelægge miljøet, men selvfølgelig, den virkelige virkning ville være ufatteligt dødbringende for mennesket og vor fortsatte fastholden i livet her på Jorden...og på miljøet i vor del af verden. Hvorfor er disse nævenyttigheder ikke i gang med at udarbejde metoder til at holde jordpladerne i ro så denne ulykke ikke kan indtræffe? Fordi der ikke er nogen som helst metode hvorpå man kan hindre kontinenterne i at drive fra hinanden, eller vulkaner, eller jordskælv eller orkaner - de ting som Naturen er årsag til.

En skønne dag kan en meteor eller en asteroide - nej, vil en meteor eller en asteroide, eller lignede stjernemateriale - smadre ind i vort hjem Planeten. Vi vil kun have en kort forvarsel. Der er ikke meget vi kan gøre for at forhindre det. Vi kan knap forudsige når det sker. Nedslaget kan meget vel komme til at ødelægge alt menneskeligt liv, sammen med udslettelsen af meget dyre og planteliv på Jorden. Trods konflikten om menneskeskabt global opvarmning i det videnskabelige samfund, er der ingen uenighed overhovedet om, hvad en sådan kollison ville medføre vor vor verden. Alligevel forslår de gejstlige for Den Globale Opvarmnings Kirke faktisk ingenting som modspil til denne trussel, som det dystre kulsorte ydre rum hvisker til os med et - ikke "Hvis," men "Når."

Hvorfor denne intense fokus på et tvivlsomt og mindre problem som menneskeskabt global opvarmning, og så uvilligheden til at møde et uomgængeligt og dødbringende problem, en fremtidig kollison med en genstand fra det ydre rum? Hvorfor er Opvarmerne ikke igang med at regne ud, hvordan man kan standse vulkanerne? Frigjorte mænd er fjender af Opvarmerne, og menneskelig frihed er hadeobjektet hos Opvarmerne.

Deres mål, yderst klart udtrykt, er rå politisk magt, uanset den skade den magt påfører os alle. De skal bare fremstille os som skabninger der må og skal reguleres, beskattes og skemalægges ind i et slaveregimente i et enorm imperium af pseudo-videnskab. Sandheden -- at Naturen er enorm og vi er bitte små -- ville kunne føre os til at gøre alt det vi kan for at gøre vore liv sikrere rigere og lykkeligere.

Som druiderne eller Aztekernes præster før dem, så kan det vi helt troskyldigt kan gøre forårsage at foråret ikke kommer, at solen ikke står op, eller at ild kommer ned fra himlen. Kun ved at bringe ofre som dette præsteskab definerer som acceptable kan vort forsvar overfor Naturen blive en formildende omstændighed.

Al dårligdom skal have en årsag i menneskets handlemåde, fordi ellers kunne vi kaste lænkerne og leve som frie væsener, i viden om at Naturen er så gigantisk at vi ikke kan begribe det, og at det at tæmme Naturen til vor gavn vil bringe os en overflod af glæde, fremfor at udløse en vrede fra selvopfunde guddomme.