Race og uvilje mod succes

Race og uvilje mod succes

---

Thomas Sowell

Beretninger fra såvel Philadelphia som San Francisco fortæller om sorte studerende der gennembanker asiatiske-amerikanske studerende. Dette er i særlig grad beklageligt og smerteligt for de som forventede at valget af Barack Obama ville markere begyndelsen til et Amerika uden racefordom.

Da Obama vandt flertallet af stemmerne i overvejende hvide stater synes det at kunne antyde at mange amerikanere allerede er klar til at sætte sig udover racespørgsmålet, og så er det yderst smerteligt klart, at andre ikke er det.

De som forklarer racemæssig antagonismer ud fra en rationel baggrund vil have meget svært ved at bevise, hvordan asiatiske-amerikanere har gjort livet sværere for sorte. Det er helt sikkert, at ingen af de historiske fejlovergreb der er blevet begået mod sorte er foretaget af den lille asiatiske-amerikanske befolkning, der i de meste af deres historie i dette land, har haft rigeligt at gøre med at forhindre at der blev begået diskrimination mod dem.

Mens ækle racemæssige og etniske konflikter sjældent kan forklares ved rationelle økonomiske eller andre selviske interesser, er de blevet alt for almindelige til at man blot kan forklare dem som nogle uforklarlige omstændigheder - om det er i Amerika eller i andre af verdens lande, og om det er i dag eller for århundreder siden.

Uvilje og fjendskab mod mennesker der har succes er en af de allermest udbredte menneskelige fejl. Uvilje mod succes er endnu mere dødbringende, end misundelse af rigdom.

Hadet mod mennesker der begyndte helt nede fra bunden af samfundet og arbejdede sig op har overgået enhver fjendskab mod de som bare var født til velstand. Ingen af sultanerne der arvede de ekstreme rigdomme i Malaysia er blevet hadet som kineserne, der ankom ludfattige og gennem egne bestræbelser rejste sig.

Arvingerne til Rockefeller formuen er blevet valgt som populære guvernører i tre stater, og har ikke tiltrukket sig noget fjendskab som de jødiske immigranter ,der fra fattigdommen på Manhattan's Lower East Side rejste sig og blev velhavende på en række erhvervsområder.

Andre der begyndte på bunden og arbejdede sig til velstand - libaneserne i Vestafrika, inderne på Fijiøerne, armenerne i det osmanniske imperium som eksempler - har på lignende vis været hadet for deres succes. At være født som sultan eller en Rockefeller er ikke en succes.

Succeser er en afspejlning hos andre der måske havde lignende, og undertiden, bedre muligheder, men som ikke greb deres chancer. Succes er som et slag i ansigtet på de som ikke har den, og mange mennesker reagerer med samme vrede som den en fornærmelse kan afstedkomme.

Især i vor tid er dette ikke blot en spontan reaktion. Mange af vore undervisere, vor intelligentsia og vore medier - for ikke at nævne vore politikere - fremmer den holdning af andre menneskers succes er beklageligt, fremfor de er eksempler.

Når sorte skolelever der har arbejdet hårdt i skolen og det lykkes for dem at få akademisk succes, ja så bliver de faktisk angrebet og banket af sorte klassekammerater fordi de jo "opfører sig som hvide." Hvorfor er det så overraskende, at en lignende fjendtlighed rettes mod asiatiske-amerikanere, der ofte opnår, på det akademiske felt, mere end hvide?

Denne indstilling er ikke så mærkelig for nogle i det sorte samfund eller for USA. Det samme fænomen kan findes blandt underklasse hvide i Storbritannien, hvor akademisk succesrige hvide studerende er blevet gennembanket af deres hvide klassekammerater så meget så de måtte på hospitalet.

Dette er de giftige og selvdestruktive konsekvenser af den stadige trommerytme af ideologisk hysteri om forskelligheder der så bliver "oversat" til "uretfærdigheder og "uligheder," der er medvirkende til misundelse og uvilje som man så pynter på ved at kalde det "social retfærdighed."

Asiatiske-amerikanske skolebørn der får tæsk er blot nogle af de ofre for disse følelser der piskes op. Unge mennesker der gennemsyres af modvilje, i stedet for at gribe de uddannelsesmæssige og de andre muligheder der er for dem, er de helt store ofre i det lange løb, uanset om de er sorte i USA eller underklasse hvide i U.K. Et årti efter omgange med prygl, vil disse asiatiske-amerikanere være kommet langt frem i verden, mens de dumrianer der pryglede dem med stor sandsynlighed er på vej ud i kriminalitet og fængsel.

Mennesker der kalder forskelligheder for "uligheder" og succes for "privilegier" efterlader social ulykke i deres kølvand, samtidig med at de føler sig meget ædle ved at være på de mindre heldiges side. Det falder dem aldrig ind, at de har noget ansvar for skade de påfører både sorte- og asiatiske-amerikanere.

---

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=149389

---

Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution in Stanford, Calif. He is the author of 28 books, including "Basic Economics: A Common Sense Guide to the Economy."