Ellis Washington
Del 1. kan læses her.
Prolog
Amerika i 1770 oplevede en frygtens og væmmelsens atmosfære da kolonisterne vovede at bryde ud af det mægtige Britiske Imperium. Benjamin Franklins opsummerede så velkendt den potentielle overdragelse ved at sige: "Enten vil vi hænge sammen eller vi vil hænge hver for sig." Gud ske tak at Forfatningens Fædre havde modet til at holde fast ved gudhengivenhed, principper og sandheden og lod det komme før deres eget liv.
Jefferson's Uafhængighedserklæring skulle ikke betragtes som en invitation til Kong George og det Britiske Imperium om at forhandle en adskillelse, men som en krigshandling - og derfor fulgte otte blodige år i Revolutionskrigen (1775-1783).
I skarp modsætning til det tapre mod hos underskriverne af Uafhængighedserklæringen følger her tre historiske eksempler på mænd der valgte egeninteresser fremfor principper og deres karriere fremfor mod:
Martin Van Buren: Skaberen af den politiske beskyttelse (bestikkelse)
Den forestående lov for staten for Missouri som en slavestat i 1819, satte republikken på randen af afgrunden. Mens nogle så det som en potentiel national katastrofe, da betragtede den Macchiavellianske New York Senator, vicepræsident, og ottende præsident, Martin Van
Buren, en leder for Jeffersonernes "Bucktail"republikanske gruppe det som en gylden lejlighed der skulle udnyttes. Ifølge historikeren Donald B. Colen bekymrede Van Buren sig meget lidt om ondskaben i slaveriet, og han frygtede mere at modstandere af slaveriet i Missouri skulle "bringe slavestaternes politik og ....deres støtter i de frie stater i miskredit gennem opflammende angreb på slaveriet som institution"
Som "moderat" i slavespørgsmålet (hans slave var løbet bort i 1813) arbejdede Van Buren med andre Bucktails for at skabe en korrupt politisk maskine der er gået forud for Tammany Halla og Chicago Way, kaldet "Albany Regency." Så tidligt som 1819, begyndte Van Buren at benytte reglen: Sejrherren ejer embederne - embederne i dette tilfælde var et politisk korruptionsværktøj. Således blev systemet med at belønne de som havde støttet en ved valgurnerne med embeder og altså den falske kapitalisme og korruption skabt af Van Buren.
Ifølge historikeren Larry Schweikart, eksisterede der i næsten 200 år, ligeså længe som Republikken, den "praksis af give jobs til venner af den vindende ved et valg, som udgjorde et værktøj i det politiske arsenal så han kunne belønne sine støtter." Paradoksalt var selve katastrofen som dette system var beregnet på forbedre (slaveriets negative økonomi) med til, 40 år senere, at "hjælpe med til at bringe den endelige og afgørende konflik om slaveriet" - Civil War (1861-1865).
Højesteretsdommer Roger B. Taney
Jefferson skønt selv livslang slaveejer vidste egentligt godt at denne "besynderlige institution" med slaver ikke kun var ond, men økonomisk og socialt uholdbar. Han skrev et brev fyldt med lidenskab og flot om Amerikas oprindelige synd.
I en korrespondance fra 1820 til William Jarvis, skrev Jefferson: "At betragte ....dommerne som de ihærdigste fortaler for alle forfatningspsørgmål (er) en meget farlig doktrin, og en som kan sætte os under despotiet ved et oligarki."
Selvom det ikke drejede sig som sådan om slaveriet, men om juridisk aktivisme der kan føre til juridisk tyranni var Jeffersons advarsel ikke destomindre en forudsigelse af den mest berømte sag om juridisk aktivisme i sagen Dred Scott versus Sandford (1847), der ville bekræfte slaveriets forfatningsmæssige ret og kompromisset i Missouri, men som samtidig var med til at antænde den blodigste krig i Amerikas historie blot fire år senere.
Højesteretsdommerne Rogher B. Taney kunne have stået fast og benyttet Naturens Lov for at forsvare den ukrænkelige og naturlige ret hos sorte til lighed og deres Gudgivne menneskerettighed til at nyde "livet, friheden og søgen efter lykke," dog valgte Taney fortabelsens sti, da han skrev til fordel for flertallet i Dred Scott sagen: "Negeren har ingen rettigheder som den hvide mand er forpligtet til at respektere."
Mere end 600000 lig senere, hvem fik så ret: Jefferson Naturens Lov retslære eller dommer Taneys hadfyldte demagogi der var med rødder i loven?
Giver den elastiske paragraf ret til tolkningen = Velfærdsstaten?
Siden fremkomsten af den juridiske doktrin som blev udformet i Dred Scott sagen har liberale dommere kastet hidtil uset vrag på Lovens ånd ved at ignorere den oprindelige mening af Forfatningen og den oprindelige hensigt hos Forfatningens fædre for at støtte dommernes egen politiske præferencer. En af de meste berygtede er Højesterettens udvidelse og perversion af Artikel 1, Sektion, 8, Paragraf 18: "...at vedtage love der er nødvendige og rette...." Denne enkle frase (sammen med "sørge for den .. generelle velfærd") er blevet benyttet af Domstole, Kongressen og enhver progresssiv præsident fra Theodore Roosevelt, Wilson, Hoover, FDR, LBJ, Bush Obama og andre for at udvide regeringsmagten udover Forfatningens rammer.
For eksempel i tiden før 1811, da et voldsomt jordskælv ramte New Madrid County i Missouri, var der ingen der bad regeringen om hjælp til naturkatastrofer, men tre år senere, i 1814, ifølge Schweikart: "Gav Kongressen midler fra offentlige kasser for at genhuse mennesker hvis farme eller forretningen blev ødelagt. Spekulanter vrimlede til som kakelaker og i løbet af de næste 30 år, forsøgte domstolene uden succes at bedømme kravene. Et 'New Madrid krav' blev et synonym for svindel."
Galveston Orkanen i 1900, det store jordskælv San Francisco i 1906, Dayton Oversvømmelsen i 1913, Orkanen Katrina i 2005, Olieudslippet i den mexikanske Gulf i 201o tjener alle som passende midler for de Machiavellianske politikere til at benytte "det er nødvendigt" for at retfærdiggøre forbundsregeringens magtovergreb som den ikke har ret til ifølge Forfatningen. Præsident Grover Cleveland sagde imidlertid da han blev presset til at støtte en såsæd "nødretslov" som blev vedtaget af Kongressen i 1887: ".... Skønt folket støtter regeringen, bør regeringen ikke støtte folket."
Epilog
Mod versus kujoneri - disse tre afgørende episoder i amerikansk historie har vist os at det er tyranni og ikke visdom, overlagt kujoneri ikke mod, der sætter egeninteresser over principper.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=174045
Ingen kommentarer:
Send en kommentar