mandag den 28. juni 2010

Mod kontra fejhed


Mod kontra kujoneri


Ellis Washington

Den store britiske statsmand Sir Edmund Burke bemærkede: "Det eneste der er nødvendigt for ondskabens triumf er at gode mænd intet gør." I disse farefulde tider i Obama tidsalderen, ville det være en Guds gave, om vi dog blot havde nogle få gode mænd til at bekæmpe den rene fascisme, at hindre dens bestræbelser på at genindføre FDR's velfrædsstat, Del 2. Her følger 4 eksempler hvor mænd valgte at sætte over egeninteresser over principper.

Eksempel nr. 1

I september 2009 råbte medlem af repræsentanternes Hus Joe Wilson republikaner fra South Carolina, "Du lyver!" under præsident Obamas tale til nationen. Hændelsen skete i samme øjeblik som Obama havde sagt, "Der er også de der hævder at vor sundhedsreform også skal gælde illegale immigranter. Dette er også forkert. Reformerne jeg foreslår skal kun gælde de som er her lovligt."

Selvom hele landet vidste at Wilson havde ret og at Obama havde planer om at give amnesti til over 30 millioner illegale fremmede gennem særordre, bøjede Wilson sig for presset lagt på ham af hans egne republikanske kolleger og gav Obama en undskyldning.

Fejheden besejrede modet.

Eksempel nr. 2

Den republikanske senator Jim Bunning fra Kentucky gjorde indsigelser mod en budgetudvidelseslov tidligt i marts, indtil speaker Nancy Pelosi og flertalslederen Harry Reid skriftligt erklærede, at pengene skulle bruges til at betale yderligere 10 milliarder dollars - til udvidelse af arbejdsløshedsydelser og andre programmer.

Hr. Bunning fremførte modigt, "Hvis vi ikke kan finde 10 milliarder dollars til at betale for noget vi alle støtter, så vil vi aldrig aldrig kunne betale for nogetsomhelst i dette U.S. Senat." Efter at have bøjet sig for et gigantisk pres fra Demokraterne, Republikanerne og de statskontrollerede medier, føjede Bunning sig og underskrev den forfatningsstridige budgetlov.

Ud af 535 medlemmer af Kongressen var der een mand der stod klar til kamp for Amerika og derpå blev han generet af hundredevis af politiske høge der kun bekymrer sig lidt om det forfatningsmæssige i budgetprocessen. Ingen skat uden begrundelse!

Fejheden besejrede modet.

Eksempel nr. 3

Republikanerne Joe Barton, Texas, henviste under en kongreshøring i sidste uge til at BP cheferne der var indkaldt til et møde med præsident Obama var gået med til at oprette en fond på 20 milliarder dollars til olieudslippet: "Jeg skammer mig over det som er sket i Det Hvide hus i går" fortalte Barton BP's øverste chef Tony Hayward. "Jeg undskylder. Det er en tragedie af største grad at et privat foretagende kan blive underlagt det som jeg vil karakterisere som en afpresning, i dette tilfælde i 20 milliarder dollars klassen," sagde repræsentanten fra Texas.

Hans bemærkninger om fonden, der som formål skal betale for de miljømæssige og økonomiske ødelæggelser på grund af den værste økokatastrofe i U.S. historien forårsagede en øjeblikkelig brandstorm fra vicepræsidenten, der sagde at Barton's bemærkninger var "oprørende og i utrolig grad ude at takt med virkeligheden," og Det Hvide Hus' pressesekrætær Robert Gibbs, der kritiserede Barton for at favorisere de store selskaber fremfor de ødelagte fiskerisamfund.

Imidlertid forsvarede Mike Weaver, fra National Public Radio websitet (en bastion for venstrefløjen) på eleganteste vis den forfatningsmæssigt nedskrevne opdeling af magten:

Hvor interessant at de som råber op mod den udøvende myndigheds udvidelse af magten nu kritiserer det som Barton sagde. Hvis man læser hele hans kommentar påpeger Barton ganske korrekt lovens rolle og betydning. Hvor mange af de som taler imod den udøvende myndigheds overdrevne brug af magt vil klage når den udøvende myndighed vil rette henvendelse til IRS (skatteligningsinsitutionen) om at beskatte din SUV's kuldioxidudlending?

Journalisten Michael Barone omtaler også dette forfatningsmæssigt baserede synspunkt i"Obama's bøllemetoder er nytteløse i kampen mod olieudslippet": Men Forfatningen giver ikke befaling til at 'nogen person ...skal...fratages liv, frihed eller ejendom, uden at det er afprøvet ved lov, undtaget ved den beslutning fra en person så klog og dygtig som (Obamas zar) kenneth Feinberg.' Vore grundlæggende fædre standsede ved 'due process of law."

Da Republikanernes ledelse truede Barton med at han ville miste sit sæde som formand i Energi og Handels Komiteen, fortrød Barton hurtigt sine oprindelige kommentarer til forsvar for den frie markeds kapitalisme, privat foretagsomhed og adskillelsen af magten efter forfatningen, og bøjede sig for det socialistiske pres.

Fejheden besejrede modet.

Eksempel nr. 4

General Stanley McChrystal, chef for U.S. og Natos koalitionsstyrkerne i Afghanistan blev tvunget til at ingive sin afsked hos Obama på grund af en blockbuster artikel i Rolling Stone Magazine, der angiveligt anklagede generalen for at have fremkommet med udtalelser mod præsident Obama, vicepræsident Biden ("bite me") en ambassadør og toprådgivere, som udtryk for foragt for myndighed. Hvis man læser artiklen omhyggeligt siger generalen ikke noget imod præsidenten - så hvorfor skal han gå af?

Fordi vor præsident er en tyndhudet narcissist der, på grund af nogle ungdommelige kommentarer sagt i en atmosfære under indflydelse af alkohol i en privat bar, tvang en fire-stjernet general med over 37 år i militæret til at ydmyge sig ved at blive indkaldt til møde i Det Hvide Hus fra det afghanske teater - og så gør Obama tilsyneladende intet for at standse oliestrømmen i Gulfen i over 70 dag,e fordi han helt skrupelløst følger taktikken udstukket af Saul Alinsky ved at bruge katastrofen som en mulighed til at ødelægge og nationalisere den private olieindustri.

Fejheden besejrer modet.

Epilog

Artikel I, II, III i U.S. Forfatningen udstikker opdelingen af magten i Kongressen, den udøvende og den dømmende myndighed. Hvis Obama administration og de Stalinist-kontrollerede medier er for sløve til at se det upassende i at politikere beordrer virksomhedsledere fra privat virksomheder til, uden at det har været for en domstol, og med truslen om konfiskation, som udgiverne af the Economist fornylige stillede sprøgsmål til, så er U.S. ikke meget bedre end de fascistiske diktaturer i Rusland, Kina, Iran, Cuba eller Venezuela.

"Mod versus kujoneri" har været ledetråden gennem alle tider, hvor kun få har benyttet førstnævnte og mange har tilsluttet sig sidstnævnte. Gid Amerika, med Guds hjælp, dog ville have rigtige mænd med ufravigelige principper der siger, "Pyt være med min karriere! Pyt være med min pension!"


Ellis Washington is former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He hosts a radio program Thursdays at 11 a.m. Eastern on 1620 AM in Atlanta. It can be heard online at the Radio Sandy Springs website. His weekly podcasts are available Mondays at The Conservative Beacon. Washington is a graduate of John Marshall Law School and a lecturer and freelance writer on constitutional law, legal history and critical race theory. He has written over a dozen law review articles and several books, including "The Inseparability of Law and Morality: The Constitution, Natural Law and the Rule of Law" (2002). Washington's latest book is "The Nuremberg Trials: Last Tragedy of the Holocaust."

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails