Frankrig vakler på kanten at autoritarisme

CLAYTON J. BAKER, MD 

Når man betragter denne tragikomiske scene,

lykkes de mest modsatte lidenskaber nødvendigvis,

og nogle gange blandes de med hinanden i sindet;

skiftevis med foragt og med indignation;

skiftevis med latter og tårer;

skiftevis med hån og rædsel.
Edmund Burke

Efter først at have set videoerne med de europæiske landmænds seneste demonstrationer blev jeg, sammen med mange andre på den anden side Atlanten virkelig imponeret. Som med Canadas truckere på steroider, gav disse formodede bondeknolde verden en lektion i beslutsomhed, opfindsomhed, mod og organisationstalent som de afskyelige bureaukrater, der vil lege overherrer over dem og søge at drive dem til udslettelse, slet ikke kunne forestille sig. Rygter om af den franske præsident Emmanuel Macron undgik Paris giver løfter om holdbare effekter til det bedre.  

I deres demonstrationer udviste landmændene også adskillige af de fineste menneskelige karaktertræk, herunder en beundringsværdig holden igen med voldsanvendelse, og endda en sarkastisk form for humor. Det var inspirerende og underholdende det hele. At se dem blokere hovedveje til større byer i ugevis, blot blokere i deres traktorer, når de blev konfronteret med de såkaldte myndigheder, var forbløffende.

Da landmændene lagde tonsvis af gødning ved forskellige regeringsbygninger (her er der tale om udsmykning) dukkede to spørgsmål op hos mig. 

Mit første, født ud af sympati for de stakkels arbejdere der skulle gøre rent efter rodet var: 

Når man skrubber lag efter lag af lort af regeringens haller, hvornår stopper man så?

Mit næste der er mere procesorienteret, formoder jeg, var:

Hvilken permanent forandring vil være resultatet af alt dette? 

De følgende handlinger ved den franske nationalforsamling på Valentines Day besvarede mine spørgsmål. 

På første spørgsmål er svaret: Hold aldring inde med at skrubbe.

På mit andet spørgsmål, er svaret: Ingenting.

Den 14. februar vedtog Den Franske Nationalforsamling article 223-1-2 du code pénal. Om den i  Article 4 skriver  Robert Kogon:

Article 4 introducerer en ny forbrydelse i den franske straffelov: Incitament til at afstå fra eller afvise lægelig behandling eller at gå ind for en mulig behandling hvis, “i den nuværende tilstand med lægevidenskabelig viden” at man ved at gøre ovennævnte, “tydeligt” forårsager skade på personen eller personerne der tales om. Denne forbrydelse er strafbar med et års fængsel og en bøde på €30,000 eller, hvis “tilskyndelsen” har virkning, eller for eksempel ens råd bliver fulgt, 3 års fængsel og en bøde på €45,000.

Kogon bemærker at dette skal igennem Det Franske Senat for at blive endelig lov. Dog er det stadig ekstremt ildevarslende lovgivning der helt klart kriminaliserer afvigende synspunkter om lægelig behandling. 

I sin effekt er dette et ekstremt ‘hold kæft’ påbud, altså ingen diskussion, mak ret, om læger, og andre i helbredssektoren, og faktisk enhver der vover at tale mod den officielle medicinske ortodoksi. I et vildt rædselsvækkende sprogbrug kriminaliserer den - med forkrøblende bøder og fængsel - råd mod den vedtagne medicinske ‘visdom’ også selvom det sådan set ikke bliver fulgt. 

Der er ikke brug for en læge, en advokat eller en medicinsk etiker for at forestille sig den effekt dette vil have på lægepraksis. Enkelt sagt, denne lov vil smadre læge-patient forhold.

Gennem COVID blev det åbenbart hvor medløbende og medvirkende den lægelige profession er over for pres ovenfra. Læger er blevet afsløret i at være en yderst konformistisk flok. Dette er forståeligt (dog ikke undskyldeligt) når man tager omfanget af deres oplæring, professionelle forhold og beskæftigelsesstrukturer i betragtning..

Med denne lov under udarbejdelse må de få ikke-konformister undre sig hver gang de rådgiver en patient eller anbefaler noget der er i modstrid med enhver "officiel" vaccineplan, samfundets retningslinjer eller hospitalsprotokol. De kan blive meldt til myndighederne stå over for en dom, fængsel og kæmpebøder. 

I kølvandet på COVID demonstrerer denne lovgivning en åbenlys torpederende holdning mod medicinsk frihed. Macron regeringen har åbenbart intet lært af COVID, udover at benytte dens yderligheder som skabeloner for yderligere regeringsbaseret magtindgreb. 

I kølvandet på landmændenes protester ligner det en prøveballon. Massive, yderst velorganiserede protester fra landmændene gav dem, som det berettes, nogle indrømmelser. En fornuftspræget person ville mene at en sådan borgerlig uro ville have gjort indtryk på den franske regering mod forsøg på endnu et frygteligt angreb om borgerrettigheder. Måske regeringen bare er for stupid til at se forbindelsen. Trods alt, hvad har landmænd med læger at gøre?

Heldigvis har tapre aktivister som Annie Arnaud (@arnaud_annie26) i Frankrig og Kat Lindley (@klveritas) i the USA, sammen med andre, bragt problemstillingen helt frem i forreste linje på verdensbasis. 

Vil de franske læger bekæmpe Article 4? Vil almindelige franskmænd kæmpe imod? For den lægelige frihed og for læge-patient forhold er dette afgørende. Påvirkningen af det franske samfund vil være voldsom og ødelæggende, gående måske langt udover de intentioner som de tåbelige fjolser der står bag har til hensigt. 

Hvis Article 4 bliver til lov, vil den franske regering åbenlyst have erklæret sig totalitær. Virkningerne vil sprede sig over Europa. I århundreder længe før EU har Europas skæbne ofte været som en kæde af dominobrikker, med Frankrig og Tyskland som plejede at skubbe til den første. Kan Frankrig - og Europa - reddes? Eller var Burke virkelig profetisk da han skrev tilbage i 1790’erne, at 

…… ridderlighedens tidsalder er forbi. Det med sofister, økonomer og regnemaskiner er lykkedes; og Europas herlighed er udslettet for evigt.

Til de arbejdere der gør rent efter landmændenes protester kan jeg tilbyde et enkelt råd: “Hold aldrig op med at skrubbe mes amis. Hold aldrig op med at skrubbe.” 

---

Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.

https://brownstone.org/articles/france-teeters-on-the-brink/

Joe Biden: Et eksempel på ældremisbrug

 

Joe Biden: Klassisk eksempel på ældremishandling

Jeff Davidson 

For næsten fire år siden skrev jeg, at Joe Biden var offer for ældremishandling af hans hustru og sønnen Hunter, der sandsynligvis ‘tvang’ ham til at tage det job han ikke var klar nok til. Nu kan enhver med blot en smule objektivitet se og vide at dette er sandt. 

Når en ældre voksen skades

Ifølge CDC (U.S. Centers for Disease Control and Prevention) “Er ældremishandling en bevidst handling eller fiasko med at handle der skaber en risiko for at skade en ældre voksen. En ældre voksen er en person der er 60 år eller ældre. Misbruget sker ofte ved en omsorgsgiver eller en person den ældre har tillid til.” 

The CDC fastslår endvidere at “Ofre ofte skal beslutte om de skal sige til nogen at de føler sig skadet eller fortsætte med at blive misbrugt af nogen de stoler på eller holder meget af.” Misbrug af ældre er almindeligt. Misbrug, herunder forsømmelse og udnyttelse opleves af cirka 1 ud af 10 over 60 eller ældre der bor hjemme.” 

Den tankeløse, barske og umoralske udnyttelse af Joe Biden stammer i store træk fra Democrats evige hungren efter magt og resterne efter chokket i 2016 valget, hjulpet og tilskyndet af førnævnte medlemmer af Biden Crime Family. Jill, en moderne Lady Macbeth er magtliderlig. Historien vil ikke være rar over for hende. Hunter, forståeligt nok, ønsker ikke at komme i fængsel, og “big guy” er hans skjold. De vil på ingen måde tillade at Joe træder tilbage selvom nedværdigelsen kan blive fem gange så slem. 

Effekterne af ældremishandling

Ældre der er blevet misbrugt har 300% større risiko for at dø sammenlignet med de som ikke har været udsat for misbrug, baseret på resultaterne fra the National Council on Aging.

Således er det der bliver gjort mod Joe Biden en slags udnyttelse, selv hvis han ønsker at genopstille (bemærk; han blev ikke valgt i 2020, han blev indsat). Han er 81, snart 82, den 20. november 2024. Han har aldrig været det skarpeste kniv i skuffen, med dårlig akademisk uddannelse og en temmelig ringe dømmekraft, og nu er hans mentale udfordringer udstillet for alle. 

Tidligere har Biden forvekslet sin søster med sin hustru, Iran med Irak, og hans præsidentkampagne med en Senats do. I hans korte offentlige fremtoninger har han omtalt mennesker, som han mente skulle befinde sig blandt publikum men som faktisk er døde. Han siger inflationen var galopperende da han overtog embedet. Han har hævdet at Trump er den eneste der går ind for at skære ned i politiet. Måske mest afklædende, har han henvist til ‘Harris-Biden administration.’

Fra kl. 10 til kl. 1600 kan Joe Biden tale i nogle få minutter, og alt for ofte med brug af en teleprompter. Det er tydeligt han tager stimulanser for at øge indtrykket af han er tilstede, i hvertfald i korte intervaller. Når han er på egen hånd, når han skal svare på selv de letteste spørgsmål, går han på ‘udflugt’ der får hans støtter til at blive rystet. YouTube har hundreder af hans fortalelser, mærkelige konklusioner og direkte svagheder. 

Rigeligt med politiske operatører

Hvilket politisk parti ville lade deres kandidat underkaste en sådan behandling? Hvis nogen er villig til åbenlyst at udnytte Joe Biden hvad ellers er de i stand til? Ingen på Højrefløjen ønsker Biden skal være leder, og selv nogle på venstrefløjen føler det er uheldigt at han blev ført frem af et politisk parti der helt klart ønskede ham som en marionetdukke.

I dække af Biden har venstrefløjen ved enhver lejlighed, forudsigeligt, forsøgt at udstille Donald Trump som havende mentale svagheder. Hver gang han snubler over et ord, eller siger noget der ikke er fuldstændig sammenhængende - står venstrefløjen på spring. Men deres indsatser fejler. Trump er en skrap cookie. 

Præsident Trump, foran en stor forsamling, teleprompter eller ikke, er snu og vittig, og holder publikum i sin hule hånd. Fremtidige politiske kandidater vil studere hans teknik, fordi dagene med kedelige politikere er forbi. Ingen der står foran en gruppe og fremfører almindeligheder vil opnå opmærksomhed.

Joe, den tomme skal

Mentalt forfald er en stor byrde for enhver præsidentkandidat. Democrats har aldrig vist omsorg for personen Joe Biden. De var udmærket klar over han var syg, men hans helbred var irrelevant for dem. Biden var blot et middel for dem til at samle sig stemmer i 2020. Intet andet. Nogensinde.  

https://www.frontpagemag.com/joe-biden-poster-senior-for-elder-abuse/

Argentinas Milei og opgøret med socialisterne

 

Argentinas Javier Milei om venstrefløjens fiaskoer og konservatismen uundgåelige sejr

Andrea Widburg

I Europa, hvor venstreorienterede aldrig har ment det skulle være nødvendigt at manipulere valg, stemte almindelige mennesker i hobetal for konservative værdier. ved EP valget. I Argentina og El Salvador, to andre steder hvor valgfusk ikke synes nødvendig, vandt, Javier Milei og Nayib Bukele. Skønt Europa, undtagen Italien endnu ikke har haft chancen for at sætte den nye konservatisme i aktion, viser Milei og Bukele at lov og orden politik, og konservativ økonomi gør en kæmpeforskel. I en stærk video forklarer Milei præcis hvad forskellen er. 

Jeg kan ikke helt regne ud, hvornår Miilei sagde hvad, skønt videoen er en som David Rubin offentliggjorde forleden. Jeg har transskriberet Mileis ord, hvis du nu ikke ønsker at se den eller har problemer med underteksterne:

https://www.youtube.com/watch?v=kjWgnkF2ANw

Milei: Man kan ikke give sølle venstreorienterede en tomme plads.

Interviewer: Kan du definere “sølle venstreorienterede.”?

Milei: Alle kollektivister. Alle slags kollektivister.

Interviewer: Men hvorfor så kalde dem “sølle?”

Milei: Fordi de er “sølle.”

Interviewer: Hvis du tænker anderledes end dem....

Milei: De vil slå dig ihjel! Det er pointen. Man kan ikke give venstreorienterede en tomme plads. Hvis du gør det, vil de bruge den til at ødelægge dig. Man kan ikke forhandle med venstreorienterede. Man kan ikke forhandle med snavs for det vil gøre dig snavset og gøre en ende på dig. 

Hvis de - de venstreorienterede - har en fyr der slår sin hustru, hvis det er en af dem, iklæder han sig et grønt tørklæde (hvilket betyder han er pro-abort) og råber op om neoliberalisme hele tiden, de skjuler det.  

Hvis der pludselig er en journalist der lemlæster en anden journalist skjuler de det.

Når det er en af deres egne skjuler de det. De dækker over alle disse afskyeligheder. 

Nuvel, hvis du befinder dig på den anden side, vil de ødelægge dig. De vil slå dig ihjel. De vil kaste alt mod dig. De er ligeglade med om de ødelægger hele dit liv. 

Hvorfor? Kun fordi du ikke tænker som dem.

Og ved du hvad der er det gode del ved alt dette? Da det er menneskeligt af fejle, da alle kan blive misforstået, tvinger de os til at blive ‘bedre.’ Og da vi bliver bedre end dem, knuser vi dem i kulturkampen, vi er ikke kun dem økonomisk overlegne, vi er æstetisk overlegne, vi er bedre end de er i alt - og det provokerer dem. 

Og da de ikke kan slå os med argumenter, benytter de bare statens undertrykkende apparat, med mængder af skatteyderpenge, for at ødelægge os. Og alligevel taber de. De må fjerne sortlisten. Forstår du? De taber!

De er desperate. Møg Venstreorienterede taber kulturkampen. For første gang nogensinde er de oppe i et hjørne, de der sølle venstreorienterede!

Helt sikker er Milei ikke særlig elegant i sin udtryksmåde, men - Hallo - han har skaffet resultater. Det viser sig at når man indskrænker en venstreregering får man ikke kun mere individuel frihed, men man får også langt bedre økonomiske udbytter:

Jeg indledte med at sige at i lande med frie valg (dvs. valg med papir stemmesedler, øjeblikkelig stemmeoptælling mv.) vinder borgerlige. Mennesker i de lande er trætte af regeringernes mikrohåndtering, uhæmmet indvandring fra tredje verdens lande (især muslimske) og mildt syn på kriminalitet, derfor smider de bumserne ud de der pålagde dem de venstresnoede rædsler. 

Udkantsnationerne er Brasilien og Amerika, ingen af dem har haft ærlige valg. I Amerika blev der manipuleret med valget i 2020 (og jo, brevstemmer, drop boxes og uigennemskuelige vælgerlister er alt sammen manipulation) og de venstreorienterede vandt. I Brasilien blev konservative fængslet og venstre vandt. I dag, i Amerika kopierer Democrats Brasilien for forsøger at fængsle den konservative kandidat. Om de vinder er lige for tiden uklart. 

Vi amerikanerne befinder os på knivens æg. Vi kan gå i samme retning som Milei og få utrolig økonomisk succes. Vi kan gå i Bukeles retning og blive befriet for herskende kriminalitet. Eller vi kan gå hen mod afgrunden som de lande placerede sig i og som Europa også nærmer sig. Hvis vi gør det, vil vi se den amerikanske drøm kollapse i generationer, eller måske for evigt. 

Vær ikke medvirkende til faldet. De eneste valg er Biden og afslutningen på Amerika som vi kender det eller Trump og håbet om en amerikansk renæssance. Der er ingen tredje valgmulighed, uanset om du ville ønske der var. Stem som om dit liv og dine børns liv afhænger af det, og sikre dig at også dine venner stemmer. Og så, når Trump vinder, ønsker jeg han følger og er opmærksom på Milei og Bukele. 

Image: Javier Milei (cropped). YouTube screen grab.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/argentine_s_javier_milei_on_leftism_s_failures_and_conservativism_s_inevitable_victory.html

 

Hvide kulminearbejdere har været skyld i koloniseringen og dens følger

Andrea Widburg

I et år studerede jeg i England tidligt i 180’erne. En af mine værelsesfæller var en kvinde fra Wales. Med det, mener jeg ikke hun kom fra Wales, men som talte om sin herkomst i Wales. “mine forfædre har været her siden Cæsars tid.”

Min ven, en ægte kelter, var meget hvid,som alle walisere var indtil for nylig. Så sent som 1981 rejste jeg med min ven til Cardiff, eller lidt længere nordpå til hendes families gård gennem generationer, her var der 99%’hvidt.’ Ikke desto mindre har regeringen pålagt at the Welsh National Coal Museum akal “dekoloniseres” i præsentationen af historien om Wales kulmine industri, “set med øjnene af sorte, asiater og etniske minoriteter.” 

Historien kommer fra GBN, det konservative alternativ til BBC: 

Wales regering har pålagt sit National Coal Museum at undervise “dekoloniserings” historie set fra etniske minoriteter.  

Wales, som er 93.8% hvid, beder den tidligere Blaenavon pit (kulmine) om at være medvirkende til at gøre regionen “anti-racistisk.” 

Med disse planer i tanke skal museer give en “autentisk og dekoloniseret beretning om fortiden, en der anerkender både historiske uretfærdigheder og den positive påvirkning af samfund med etniske minoriteter.” 

Det som er vigtigt at lægge mærke til er henvisningen i det citat om at Wales er 93,8% hvid refererende til dens nuværende befolkning. Da minedrift i Wales var størst, var minearbejderne hvide, og som min ven af keltisk afstamning:

Image: Striking Welsh coal miners in 1914. Public domain.

Wales er imidlertid som resten af the United Kingdom, under forandring. Førsteminister for Wales (det er lederen af regeringen i Wales) der står bag dette initiativ er medlem af det, i bund og grund, kommunistiske Labour Party. Han er også halv zambianer, blev født i Zambia, faren er walisere, moderne zambianer:

Image by Senedd Cymru (the Welsh Parliament). CC BY 4.0.  

Ifølge GBN, er måden at påvise at kulminearbejderne i Wales, der altså udelukkende var hvide, faktisk var kolonisatorer og museet vil påpege at den kul de udvandt påvirkede verdensøkonomien: 

Rådgivningsrådet for Education in Museums, hævdede i sin officielle vejledning at da sådanne forbindelser måske ikke i første omgang er “åbenbar” for alle museer i Wales, “vil der være nogle beviser på koloniserings og imperial handel og velstand."

Jeg formoder at teorien bag er at kul gav energi til Det Britiske Imperium og at dette imperium var den ultimative onde “hvide kolonisator.” Alt kan knyttes dertil, som i sangen “the hip bone connected from the thigh bone.” Pudsigt og forundrende er det at denne forbindelse altid standser lige ved det punkt hvor vi skal til at lære om afrikansk og muslimsk medvirken i slavehandlen, den historie kommer en anden gang. 

Da det imidlertid vil vise sig særdeles vanskeligt at dekolonisere kulminesystemet har jeg anvist en genvej til at have fokus på aspektet med “sort” i minedriften. Nyd billederne:

Image: Miners digging for coal in South Wales, 1931.

Image: Welsh miners. Unknown provenance.

Image: A minor coal miner in Wales.

Image: Welsh adult and child miners.

Hvis man vil benytte antallet af sorte ansigter på de fotos skal man virkelig strække sig meget langt for at få det til at passe med at der skal være en sort repræsentation i museet. 

Image by Senedd Cymru (the Welsh Parliament). CC BY 4.0. 

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/leftists_demand_that_the_welsh_national_coal_museum_get_decolonized.html