Europa sløjfer Julen

I Frankrig, Spanien, the United Kingdom, Tyskland er der bekymrende tegn på at Vesten tager afstand fra sin jødisk-kristne identitet

Itxu Díaz

Julen er højtiden med fred og god vilje. Familier kommer sammen, vrede venner tilgiver hinanden , alle fester i en kombination af glæde, champagne og melankoli -  alle de ting vi ser i Frank Capras film. Det er vanskeligt for nogen af hvilken som helst religion, endog en agnostiker, at blive krænket af denne højtid. Men det jeg synes er forundrende er, at det at fejre helligdagen med lys og Julemotiver nu er noget man rynker på næsen af, noget man kan forvente i Karachi eller Mogadishu, men nu også i gamle Europas hjerte.

Den gradvise nedtoning af Julen i lande som Frankrig, Spanien the United Kingdom eller Tyskland er det mest bekymrende symptom på at Vesten frasiger sig sin jødisk-kristne kulturelle identitet. Det finder sted på alle planer; fra regeringer og byråd til skoler og virksomheder. Som altid er det sekularisterne fra den socialistiske venstrefløj der står bag facaden med “inkludering” og som er mest opsatte på at sløjfe Julen, der i århundreder er blevet fejret over hele kontinentet. Faktisk har julen været fejret som en fest med forening, ikke segregation mellem forskellige folk. Som Ronald Reagan forklarede så enkelt, og på sin egen unikke måde “Julen er en højtid vi fejrer, ikke som individer eller som en nation, men som en familie af mennesker,” det udtalelse virker nu fuldstændig uforståelig.

Et kunstværk af den franske gadekunstner James Colomina, skildrende en julemand der ligger på jorden. Hovedet og torsoen er knust af en stor hvid gaveæske, udsmykket med et rødt bånd, på Place de la Republique i Paris, den 19. december 2024.

Julien De Rosa/AFP via Getty Images

Lad os se på nogle eksempler på det der sker i Europa. I november informerede rektor for Wherwell Primary School, i Andover, England, forældrene om at der ikke ville være nogen reference til Julen i skolens traditionelle højtids pantomime for at være “inkluderende.” Da “Julesange var med i forestillingen” og nogle forældre plejer at holde børnene hjemme fra at overvære den af religiøse grunde, skrev rektor. “Vi har krævet at showet ikke indeholder nogen reference til Jul.” Ifølge en undersøgelse fra 2021, identificerede 62,4% af Andovers borgere, dengang 50,887 sig som kristne, sammenlignet med 0,6% der er muslimer.

Tendensen med at sløjfe Julen i europæiske skoler begyndte ikke i år, den er spredt fra december hvert år som ringe af olie i vandet. Den første større konfrontation skete i 2011, da børnehaver og skoler i Danmark aflyste deres traditionelle Julefejringer for ikke at krænke muslimer, der allerede er den næststørste religion i landet, og som er koncentreret i ghettoer de større byer.

Frankrig det europæiske land med de fleste indvandrere af arabisk herkomst er også blevet afkristnet Jul efter Jul.Efter jihadist angrebet mod et Julemarked i Strasbourg i 2018, har politikerne i stedet for at forstærke forsvaret af frihed og stolthed over deres kristne traditioner, intensiveret den verdslige tendens, og i år er der allerede et flertal af franske byer hvor myndighederne har besluttet at fjerne kristne henvisninger til Julens cfejringer, undertiden til det mest latterlige. Byen Angers holder “Vintersol”, Bordeaux, "Bordeaux fester” og Saint Denis holder fri med det som kaldes “Destination Smuk Vinter” og det at borgmesteren fejrer dagen ved at råbe Glædelig Vinter!” Den officielle brochurer for dette franske samfund inkluderer dukker, ildslugere, workshops for børn, og ingen ikoniske kristne juleskildringer. 

I Frankrig blev galskaben bedst indkapslet, ironisk nok af en fransk muslim, varetransportør  i en  video der er gået viralt. I den undrede han sig over, hvordan ingen af de steder han leverer varer til i år havde Juledekorationer eller krybbescener - de var helt borte fra Rådhuset. Borgmesteren fortalte ham at staten havde sendt instruktioner om, at der skulle ikke være dekorationer på rådhuse, som den muslimske mand fandt “skandaløst.” “Vore venner, de kristne, vore brødre, de er i et kristent land. Jovist, laïcité, er fint, men Nej. De har ret til at dekorere deres rådhus til helligdagene. Krybber generer ikke mig....Politikere er ved at slå Frankrig ihjel, I slår kristene ihjel! Det vanvittigt!” udbryder manden. 

I Spanien er forholdene ikke meget bedre, måske fordi som man siger der - fisken altid rådner fra hovedet. Premierministeren fik masser af kritik i år for hans formodede julehilsen (“her til et nyt år fuld af sundhed, håb og velstand. Glade helligdage”) hvor han tydeligt undlod at lykønske krisne med Julen, selvom han få måneder tidligere lykønskede muslimerne ved tydeligt at henvise til “Ramadan.” Adskillige kommuner, under styre af ekstreme venstreorienterede borgmestre har begrænset Juleudsmykninger i gader og fjernet dem fra deres program blot de på mindste måde er kristne

Paradoksalt nok, trods den spanske socialist regerings forsøg på at slukke for Julen, marcherer det private liv, som det så ofte sker, videre. Såkaldte selskabelige Julemiddage, forsamlinger hvor mennesker fejrer en så vigtig dato med deres arbejdskolleger, og som ofte ender ud på de små timer om morgenen, er blevet mere og mere populære og store - dog ikke uden risiko for, som Phyllis Diller bemærkede:  “Det som jeg ikke kan lide ved kontorer Julefrokoster er at søge et job næste dag.” 

Disse eksempler på at Julen sløjfes i Spanien, Frankrig, the U.K. eller Danmark kan også ses i Belgien, Tyskland, Sverige og i mange andre europæiske lande. Alt dette ville ikke kunne ske uden den europæiske venstrefløj og socialdemokratier. De samme partier der er gået ind for masse indvandring er nu pionerer for et mærkeligt paradoks; Fremme sekularismen ved at udstøde Kristendommen fra alle institutioner, begyndende med klasseværelset, og samtidig se velvilligt på de konstante påbud fra muslimske samfund om at fremme islamisk lære og traditioner, igen især i skolerne. 

Hovedudfordringen med den muslimske masseindvandring til Vesten er deres meget ringe assimilations vilje i værtslandets kultur. Men det som er langt farligere er landene lederes der er så opsatte på at benægte deres egen identitet, og deres jødisk-kristne arv, der burde være en kilde til stolthed, og den byrde forekommer at tynge dem ned..

I årevis har mange private organisationer også været med i kultur forandringen. Trods den kendsgerning at Juletiden er den vigtigste for mange handlende har mange europæiske varemærker i deres butikker nedtonet til et minimum enhver omtale af Jul, med en overflod af lys, tilfældige budskaber - “håb,” “kærlighed,” “lykke” og bjerge af sne i dekorationerne, da kulde og vintre altid har været et favorit alternativ for de som ønsker af fjerne sig fra enhver religiøs tilknytning, af frygt for et muligt boycott fra radikale grupper.

Alt dette fører os til at kunne konkludere at hovedproblemet i Vestens kulturelle og identitets nedtur ikke så meget ligger fra eksterne aggressorer som i interne forrædere og afstandtagere. “Lige til det sidste vil jeg forblive et barn af Europa, af bekymring og skam; jeg har intet håbets budskab at give," skrev Michel Houellebecq in Platform, “for Vesten følte jeg ikke had; i bedste fald følte jeg afsky. Jeg ved at hver eneste af os søger selviskheden, masochismen og døden. Vi har skabt et system, der ganske enkelt gør det umuligt at leve i, og ydermere fortsætter vi med at eksportere det.” 

For at genskabe tilliden til sig selv burde Vesten - alle de suveræne nationer - se på hvordan jøderne passer på, respekterer og er stolte over deres nation, deres historie deres religion og tradition. Sammenlign det med  Europas kulturelle sammenstød og den fredelige, fælles berigelse meed kulturel sameksistens som jøderne står for og som opleves i the United States. Det er ikke tilfældigt at nogle af de smukkeste og melankolske julesange stammer fra jødiske komponister og lyrikere såsom  Irving Berlin, Mel Tormé, Bob Wells, Felix Bernard, Jay Livingston, Ralph Blane, og Johnny Marks.

Ingen kristen forventer at disse sange skulle være en Basun for religiøs tro de ikke deler. Dog var disse sangskrivere, immigranter eller børn af immigranter, ivrige efter at blive assimileret i Amerika og udtrykke deres kærlighed for landet og traditionerne, herunder vigtigheden af at bringe familierne sammen, vise mere opmærksomhed over for de som var i nød, forsøge at genskabe tabte venskaber, eller savnede ældre, de forfædre der ikke længere sidder sammen med os Juleaften, og til de som vi skylder alt det vi er, herunder også kulturelt. 

Religiøs tro gør os til hvem vi er som mennesker. I et sundt samfund burde harmonisk sameksistens og fælles respekt blandt mennesker af forskellige religioner og forståelse for deres respektive helligdage være normen. Kapitulationen som så mange europæiske ledere står i spidsen for vil kun opildne radikale og hæmme assimilationen blandt indvandrere. Og når de så kræver mere, vil den svækkede identitet hos os ikke længere have kraften til at stå imod og kræve plads og frihed til at fejre traditionerne fra vor egen jødisk-kristne arv. Snart vil det være for sent. 

https://www.tabletmag.com/sections/news/articles/europe-canceling-christmas