Viser opslag med etiketten Israel/Palæstina. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Israel/Palæstina. Vis alle opslag

fredag den 29. august 2025

Hvad kender BONO til Israel?

 

Hvad kender BONO til Israel? 

 Michael Berenhaus

Bono burde holde sig til musik. Han omtaler at Israel søger “hævn” mod Hamas?

Netop i denne uge dukkede et par dusin Hamas terrorister frem af en tunnel med granatkastere og affyrede dem mod israelske soldater med det formål at tage flere gidsler.

Hvor svært er det at indse at Israel kæmper en krig man skal vinde? Hvorfor ulig andre lande nogensinde må Israel ikke vinde en krig efter at være blevet angrebet? 

Dette er en unik krig. Hamas har bygget over 500 kilometer tunneler, og man tillader ikke nogen af sine borgere at søge dækning for krigen i disse. Deres naboland Egypten nægter at lade gazanerne undslippe krigen mens Hamas nægter at lade dem flygte.

Alle lande plaget af krig har civile flygtninge - Ukraine, Syrien, Libanon mv. - for at lade soldaterne kæmpe mod hinanden og spare de civile. Alle undtagen Gaza. Hvorfor er der ingen der protesterer mod Egypten for ikke at være en sikker zone for civile fra Gaza?  BONO siger det palæstinensiske folk “i sandhed søger en vej mod fred og fredelig sameksistens med Israel.” Hvilke beviser har han set på dette? Ingen. Det er blevet tilbudt løsninger om land adskillige gang og har trukket sig uden at komme med modforslag. Præsident Clinton beskyldte Arafat for trække sig fra hans mest generøse aftale. 

Det palæstinensiske folk støtter Hamas. Grunden til der ikke har været valg på Vestbredden i over tyve år, er fordi Fatah Lederen Abbas, udmærket ved at Hamas ville vinde.

Hamas målsætningen går ud på ikke kun at slå de israelske jøder ihjel,men jøder over hele verden. Hvad tror BONO mon udtrykket “Globaliser Intifadaen!” betyder? Går han ind for et verdensomspændende folkedrab på jøder?

Grunden til palæstinenserne aldrig har accepteret en fredsaftale med en to-stats løsning er fordi det ville betyde at deres bestræbelser for at udslette Israel er forbi. De ønsker ikke en afslutning på konflikten der ville lade Israel overleve. 

Der er en humanitær krise i Gaza. Hvis der var ægte sult, hvorfor viser alle billeder af de sultende børn, der bliver postet at de har genetiske handicaps? Det eneste ægte foto af en udsultet var af et israelsk gidsel - et levende skelet - som Hamas pralede med! Hvem kunne støtte det?

Krigen kunne slutte i samme øjeblik hvis Hamas overgav sig og løslod gidslerne. Men Hamas bliver ved med at kæmpe. Aldrig har et militær gjort så stor skade på sit eget folk som Hamas. De kunne placere alle gazanere i deres tunneler for at beskytte dem. Deres villighed til at ofre deres egne for verdens opinionens sympati er ondskab. Undskyld, men det er altså åbenbart. 

Fjern ordet “Israel” fra beskrivelsen af krigen og situationen er som dagslyset..

Image via Pxhere.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/what_does_bono_know_about_israel.html


tirsdag den 8. juli 2025

Hacking næste metode til flykapring?

 

Hacking næste metode til flykapring?

 James Zumwalt

En artikel for nylig om terrorisme bemærkede, at der var en masse USA kan lære om sikkerhed fra et land, der siden grundlæggelsen i 1948 har måttet håndtere denne trussel dagligt - Israel. 

Trods overraskelsesangrebet den 7. oktober 2023 af terrorgruppen Hamas, hvilket førte til at 1200 uskyldige blev slået ihjel og 251 blev bortført, er det en nation det er lykkedes at have en ‘guld standard’ når det drejer sig om sikkerhed, især flysikkerhed. Artiklen kritiserede U.S. lufthavne for at mangle den effektivitet, Israel har opnået. .

Israel’s flysikkerhed blev designet til El Al af et hold af eksperter, herunder en tidligere IDF officer, Arik Arad. Han var så god til arbejdet, at han også fik ansvaret for at designe sikkerheden til landets indkøbscentre. Måske det største bidrag til disse talenter er, at der aldrig har været et succesfuldt terrorist gennembrud på nogen af systemerne. .

Israelsk sikkerhedspersonale har en fremragende evne til at observere, men i luftsikkerhedssektoren har det også udviklet en ekstra sensitiv forudfattelse. U.S. sikkerhedspersonale har tendens til at stole mere på rutinen, hvor israelerne synes at have udviklet et talent for mavefornemmelse, og er i stand til fornemme når noget bare ikke føles helt rigtigt.  

For eksempel, har U.S. lufthavns sikkerhed en rutine med tilfældigt at udføre grundige undersøgelser af hver femte person i køen, uanset hvem denne person så er. Således kan en ældre bedstemor være så uheldig at komme i søgelyset og dermed få en grundigere undersøgelse end den 20 årige i køen lige før hende. 

Det israelske sikkerhedssystem benytter det som kaldes “profilmetoden” - en på sæt og vis alsidig tilgang der giver lov til systematisk analyse og forståelse af de unikke karakterer og opførsler. Det omfatter konstant observation. Den mest tydelige forskel på U.S. og Israels systemer er, at hvor førstnævnte fokuserer på at finde terroristens ‘værktøj’ fokuserer sidstnævnte på at finde selve terroristen. 

For eksempel ville en opførsel der kunne vække en israelsk agents opmærksomhed være to passagerer der sammen kommer ind i lufthavnen, derpå deler sig op ved forskellige sikkerhedslinjer til samme afgang, eller en meget nervøs passager. Men observationsevnerne går videre og omfatter dusinvis af faktorer - den endelige test kommer med spørgsmålene fra sikkerhedsagenten. Det som er imponerende er den dygtighed, hvormed der på effektiv vis identificeres passagerer der slet ikke er klar over at en bombe er i vedkommendes bagage.

Noget sådant skete for 39 år siden i april måned i London’s Heathrow Airport, for en irsk kvinde,  Ann-Marie Murphy. Murphy var stuepige der arbejdede i London og ven med en jordansk mand ved navn Nezar Hindawi. Uden hun var klar over det var Hindawi terrorist. Han indledte et forhold til hende, men forsvandt da han havde gjort hende gravid. Syv måneder senere vendte han pludselig tilbage og hævdede han elskede hende og ønskede at gifte sig med hende i Det Hellige Land.

Han hævdede at hans familie ventede når de ankom, og Hindawi fortalte Murphy at hun skulle benytte det næste El Al fly til destinationen, Murphy sagde hun skulle have tid til at pakke. Hindawi gav hende en lille kuffert som han sagde han havde forberedt til hende og forsikrede hende om at familien ville sørge for alt det hun havde brug for når hun ankom. Han fortalte Murphy han ikke var i stand til at være med hende på flyet, men han ville tage det næste. Hindawi kørte derpå en beroliget Murphy til Heathrow. 

Murphy passerede uden besvær den britiske sikkerhed, der havde gennemlyst hendes håndtaske. Men El Al, uden hensyn til den sikkerhedskontrol der var foretaget af værtslandets lufthavn, udførte så deres egen kontrol. Murphys taske blev gennemlyst igen. Imidlertid stillede El Al agenten hende to spørgsmål - og svarene fik ham til at efterforske yderligere. 

Hun blev spurgt hvor hun skulle hen, og Murphy svarede Det Hellige Land derpå spurgte agenten, hvor længe hun skulle være der. Da hun svarede - nogle uger var det tydeligt at noget ikke passede. Agenten åbnede derpå hendes håndtaske og opdagede en genstand som gennemlysningen ikke havde fundet. Det var en klump på 1,8 kilo af lugtløs sprængstof kendt som Semtex. Det var første gang Semtex blev fundet på den måde.

Agenten fandt også en lommeregner med en meget lille sprængenhed indeni, armeret med en højdemåler tændsats. Når flyet nåede en bestemt højde ville det forårsage en mindre eksplosion, ikke så stor at flyet ville blive ødelagt, men tilstrækkelig stor til at forårsage en efterfølgende eksplosion af Semtex, der så ville ødelægge flyet. 

Hvad var det så der gjorde at agenten blev nysgerrig når end ikke Murphy vidste hvad hun havde med? 

Det der vakte sikkerhedsvagtens opmærksomhed var, at en kvinde - der tydeligvis var langt henne i sin graviditet og skulle være på rejse i flere uger - kun havde en mindre håndtaske med sig. Agenten mente det var nødvendigt med en grundig eftersøgning - en beslutning der reddede 375 menneskeliv.

Arad har længe været den førende ekspert på luftfartssikkerhedsområdet. Han kom til i 1989 efter terroristers bombning af Pan Am Flight 103, og var vidne for Congress. For adskillige år siden, igangsatte han en virksomhed, frem for at lade sig pensionere en virksomhed der skulle have opmærksomhed på det han mente var den næste trussel mod luftfartssikkerheden. 

Bekymret for at “hijacking by hacking” af kommercielle og forretningsfly ville være den næste alvorlige trussel, skabte Arads virksomhed cybersikkerhedsløsninger. Et fly, om det er på jorden, eller i luften er genstand for at pilotens kontrol elimineres og overtages af andre. Men hans virksomhed Cyviation—der er indgået i partnersakb med et førende forsvars- og flyproduktiosn selskab, Israel Aerospace Industries—har udviklet evnen til at lokalisere cybersikkerheds “huller” i et flys struktur, som terrorister kunne forsøge at få kommando over. 

Cyviation’s grund teknologi giver proaktive efterretnings- og overvågnings løsninger for at identificere og eliminerer cyber trusler i real-time. Teknologien beskytter flyets kommunikationssystem og netværk og hjælper også branchen til at forberede sig på og tilpasse sig regulativer for kommende cybersikkerheds regulativer. I en nøddeskal forstærker det flyvning og operationsmodstanden ved at hindre cyber forstyrrelser. Cyviation er nu den eneste virksomhed i verden der er i stand til at give fly denne sikkerhed.  

I en dødbringende verden hvor terrorister konstant leder efter huller i sikkerheden er det virkelig godt at vide der er virksomheder som Cyviation der er lige så opsat på at lukke de huller.

MarcelX42, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/legalcode.en>, via Wikimedia Commons, unaltered.

Image: MarcelX42, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons, unaltered.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/05/the_next_terrorist_aviation_threat_hijacking_by_hacking.html


fredag den 16. maj 2025

Trump’s plan for Gaza vs. the New York Times

Trump’s plan for Gaza vs. the New York Times

 Walter E. Block


Thomas L. Friedman, berømt redaktør for New York Times bryder sig ikke særlig meget om Trumps plan for Gaza. Som dygtig ordsmed afviser han den og skriver, “Hvor kort er afstanden mellem ‘tænke ud af boksen’ og ‘tænke helt skørt?” 

Førstnævnte er korrekt. Denne plan er kreativ, og går til benet, og slår adskillige flok indstillinger ihjel (“boids”) med et kast. 

For det første vil det sikre Israel. Under en amerikansk Riviera i Middelhavet vil der ikke være flere raketter affyret i østlig retning; ikke flere uventede angreb fra tunneler (en ny turist attraktion) til iværksættelse af selvmordsbombninger. For det andet har palæstinenserne en historie med at forsøge at vælte de regeringer, der er så venlige at tage imod dem - f.eks. Kong Hussein (Jordan).

Venlig forandring vil forekomme. Hvis disse urostiftere kan blive sendt til Iran, ikke Egypten eller Jordan vil de have det godt der. Helt sikkert, er der ingen regeringer der mere fortjener at blive styrtet end mullahernes Iran. Ved at gøre det vil behovet for en kernevåben krig være forhindret. 

For det tredje, hvis noget folk fortjener en form for straf, miste deres hjem mv. er det disse gazanere der i så overvældende grad har støttet de onde gerninger af terrorgruppen Hamas..

Men det vil Friedman ikke have noget af. Hvad er hans hovedkritik punkt? I store træk begrænser han sig til at bruge øgenavne, “det mest enestående idiotiske og farlige Mellemøst ‘freds’ initiativ; blot en “kollektion af skøre kugler” støtter denne plan; “ er en opskrift på kaos hjemme og ude”’ “dette umodne Mar-a-Gaza forslag.” Jamen, da dog. 

Er der i det hele taget nogen substans i hans ytringer? Jo, en smule: “Det vil destabilisere den demografiske balance i Jordan mellem de på Østbredden og palæstinenserne, destabilisere Egypten og destabilisere Israel.” Men hvis vi erstatter Iran med Jordan og Egypten så er destabilisering slet ikke så inge, snarere tværtimod! Destabilisering af Israel? Det modsatte er tilfældet. Ikke længere vil den jødiske stat blive udsat for med få ugers mellemrum eller måneder, mindre angreb, og med få års mellemrum større angreb.

Det næste på Friedmans liste er dette: “Jeg er sikker på at mange soldater, udenfor de på den yderste højrefløj, vil nægte at være en del at en operation der kunne sammenlignes med da jøderne blev samlet ind og flyttet fra deres hjem under 2. "Verdenskrig." 

Men der er en verden til forskel mellem de to. Det eneste jøderne i Tyskland var ‘skyldige’ i var at bidrage til landets økonomi, til landets universiteter, til landets lægelige system etc. For at sige det meget mildt er palæstinenserne “bidrag” på de felter nærmest 180 grader omvendt. 

IDF har rekord i brug af soldaters liv i en bestræbelse på at beskytte de civile gazanere som Hamas bruger som menneskelige skjolde. IDF har set deres kolleger i hæren blive sprængt i stykker ved at våben er placeret på skoler, hospitaler, moskeer osv. De strækker sig meget langt for at sikre deres hustruer og børn ved at fjerne denne plage ved deres grænse, ikke sandt?  

Som det næste hævder Friedman. “Trump vil også skabe et modsatrettet tryk mod amerikanske ambassader og interesser over hele den arabiske verden, med mange muslimer der vil gå på gaderne i Europa, Mellemøsten og Asien.” 

Det sker allerede hver eneste gang Israel forsvarer sig selv mod barbarer. Friedman burde have føjet til at FN og ICC og andre i samme kategori også vil blive voldsomt irriterede. På sæt og vis garanterer jeg at israelerne vil være i stand til at tolerere dette popularitetstab. 


Nu her til sidst har denne journalist dog fat i noget rigtigt: “Det ville være den allerstørste gave Trump kunne give Iran for et comeback i Mellemøsten ved at gøre de pro-amerikanske sunniregimer fornærmede.” Det ville i sandhed være en uvurderlig gave for iranerne, at palæstinenserne ryster deres overherrer. Så ville dette land vende sig fra barbarisme mod civilisationen. Hvordan hjælper det den almindelige Ali der bor i Teheran at hans regering og marionetterne Hamas, Hezb’allah og Houthierne angriber Israel? Som begivenhederne har vist i den senere tid har deres lederes politik gjort Iran sårbar for det israelske forsvars vrede.   

Friedman tramper videre på den gamle sang: “en to stats løsning.” Jeg har absolut intet imod det forudsat at den enhed er placeret i Iran, eller måske Haiti, eller på Mars, for det eneste jeg bekymrer mig om - er at disse bestialske mordere placeret langt, langt væk fra deres målgruppe i Mellemøsten.

Friedman er fyr og flamme da “Nethanyahu sagde endog forleden dag at saudierne kan skabe en palæstinensisk stat i Saudiarabien, de har masser af land der.” Hvordan kan denne leder af Israel synke så dybt som at ønske lidt geografisk afstand mellem disse plyndrere og deres jødiske bytte? 

Sidst men ikke mindst, kommer vores skribent med denne juvel: “Hvis Bibi når det han ønsker vil hver eneste ung jøde erfare, hvordan det er at vokse op i en verden hvor den jødiske stat er en paria stat.”

Hallo, vent og se - den eneste civiliserede nation i Mellemøsten er allerede en paria stat. Det takket været kommentatorer som Friedman. 

<p><em>Image: Adam Jones via <a  data-cke-saved-href=

Image: Adam Jones via Flickr, CC BY 2.0 (cropped).

https://www.americanthinker.com/blog/2025/04/trump_s_plan_for_gaza_vs_the_new_york_times.html


mandag den 30. december 2024

Jimmy Carter - en naiv politiker der skabte grobund for terrorisme

 Er Jimmy Carter skyldig i forræderi?


Michael Evans

Artiklen er fra 2009.   

Den 20. januar (2009)bekendtgjorde Jimmy Carter en ny plan for fred i Mellemøsten og appellerede til Præsident Barack Obama om at fuldføre planen. Han mødtes med Obama nogle få dage før indsættelsen i et forsøg på at få ham til at indse det som den tidligere præsident kaldte en "unødvendig krig" i Gaza. Carter har længe været den ordførende i forsøget på at etablere videregående forhandlinger med Hamas' terrorist ledere. Det forekommer som om hans indflydelse allerede har haft indflydelse på Obamas Mellemøst politiske planer.


Vore dages samfund er til overmål fyldt med makeovers, alt fra den helt store makeover af hjemmet til det samme når det gælder enkeltpersoners makeover - alt fra plastickirurgi, til botox, til læbeoperationer og andre kosmetiske forbedringer

.

 


 

Imidlertid fandt en af alletiders mest ekstreme makeover sted i Frankrig i de sene 1970'ere da den dystre Ayatollah Ruhollah Khomeini blev forvandlet, næsten i løbet af natten, til at blive en VIP'er, de venstreorienterede mediers kæledægge. Khomeini fik den fuldkomne makeover. Denne søn af en indisk spåmand fik hele sin fortid skjult. Hans far blev til lederen af Khomeini klanen der, påstod man, blev myrdet af Pahlavi's far. (Shahen). Khomeini steg fra at være en anden rangsmullah til en akademisk og velærværdig hellig mand. Hvis han var Ezra Doolittle i dette skuespil, hvem var så Henry Higgins? Hvilket land (eller lande) var så opsatte på at afsætte shahen at de var villige til at foretage denne transformation?

Carter mødtes med en af  Irans åndelige ledere 2009 


Dominique Lorenz,en journalist ved det franske Liberation skrev at "man havde udvalgt Khomeini til at styrte Shahen, (amerikanerne) ville have ham ud af Irak, iklæde ham respektabilitet, og lade ham bo i Paris, en begivenhedsrække som ikke kunne indtræffe, hvis styret i Frankrig havde været imod det."


I Frankrig udgjorde Khomeinis iranske besøgende mere end 1000 om dagen, som franskmændene alle så med velvilje på, eller i det mindste lukkede det blinde øje for. Ayatollahen blev til "Hadets Guru" fordi han delte sin vitriolske afsky for Shahen med alle der ville lytte og lære. Disse disciple, herunder et antal fra forskellige amerikanske universiteter, kom ikke blot for at sidde ved "Lærerens" fødder og blive undervist; deres lommer var fulde af penge indsamlet gennem Bazaaren, det kommercielle system i Iran, og de lommer blev tømt når de forlod Khomeinis nærvær.


Nogle anslår at bidragene nåede op på 20 millioner britiske pund.


Ayatollahens selskab bestod, som det blev nævnt, af repræsentanter fra hemmelige bureauer fra de førende magter: CIA, Storbritanniens MI-6, Ruslands KGB og den franske efterretningstjeneste SDECE. Man kan undre sig over, hvorfor en ukendt, uudannet gammel gejstlig fik en sådan massiv opmærksomhed. Efterretningsofficerer fra Israel, Frankrig og USA fastslog, at regeringen i USA skrev checks ud til Khomeini mens han var i Paris til i nærheden af omtrent 150 millioner dollars hver. Midlerne blev leveret gennem CIA. En person som jeg talte med fastslog, "Jimmy Carter burde anklages for forræderi ved at hjælpe og satse på en fjende af USA."


Carter opfattede mere Khomeini som en religøs hellig mand i en græsrodsrevolution, end grundlæggeren af den moderne terrorisme. Carter's ambassadør i FN, Andrew Young sagde, "Khomeini vil med tiden blive hyldet som en helgen." Carter's iranske ambassadør, William Sullivan sagde, "Khomeini er en Gandhi-figur." Carter rådgiveren James Bill erklærede i et interview i Newsweek den 12, februar 1979, at Khomeini ikke var en gal mujahedeen, men en mand med en "helt utrolig integritet og ærlighed."



Midt i al tumulten i Iran, eller måske på grund af den, indbød Præsident Carter i januar,  til et topmøde på øen Guadeloupe i Det Caraibiske Hav. Øen tilhører Frankrig. Valery Giscard d'Estaing, den franske præsident, Vesttysklands kansler Helmut Schmidt og den britiske premierminister James Callaghan var indbudte. I sine erindringer "Svar på Historien" skrev Shahen: "Giscard sagde han håbede at kunne evaluere verdenssituationen, med særlig understregning af begivenhederne i den østlige del af Middelhavet og den Persiske Golf. Jeg tror, at under disse møder enedes den franske, den tyske med den engelske og amerikanerne om, at jeg skulle fortrænges." Det var på Guadeloupe, ifølge D'Estaing, at Carter gjorde hans holdning klart til afsættelse af Shahen.


Giscard d'Estaing udtrykte sit chok over Carter's mangel på hensyn til et land der havde været en nær allieret i årtier:


Vi var dybt chokerede over den måde Carter talte på, fordi vi vidste at det ville føre til tortur og drab på Shahen. Carter var ikke foruroliget overhovedet, han omtalte den mand vi så stærkt støttede perifert....han (Carter) var en samvittighedsløs slyngel, en moralist, der med fuldkommen lethed behandler den kendsgerning at vi var ved at forråde en mand, som vi sammen havde støttet. I det mindste bør man kunne vise nogen form for følelse. Tilmed var der ingen diskussion.... det blev, "Vi har besluttet."


Er Jimmy Carter skyldig i forræderi? I den seneste tid har han boret sin næse ned i statsanliggender, selv efter han blev bedt om ikke at mødes med Hamas ledere. Hr. Carter savlede over Yassir Arafat og gik så langt som til at hjælpe ham med at skrive en tale beregnet på at øge terroristens indflydelse i opinionen. Hr Carter har bedraget det amerikanske folks tillid ved at påstå han repræsenterer dets regering i terroristers selskab; han har svigtet USA og dets leder i nærvær af fjendtlige kombattanter og terrorledere.

                                                   Carter lægger en mindekrans på Arafats grav. 


Hvis han ikke er skyldig i forræderi da er hr. Carter i bedste fald en Quisling, en kollaboratør med fjenden. Vidkun Quisling var en norsk politiker der beordrede, at al væbnet modstand mod Nazi Tysjkands invasion skulle ophøre, og overdrog Norge i tyskernes vold under 2. Verdenskrig. Hans navn er nu synonymt med ordet "kollaboratør" og "forræder." Hvor langt vil hr. Carter gå for selv at få det navn hæftet på sig?



Michael Evans


http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=87418


lørdag den 28. december 2024

Pave Frans fortsætter sin 'krig' mod Israel

Pave Frans fortsætter sin ‘krig’ mod Israel

Andrea Widburg

 Det de fleste ikke ved er, at for cirka 1600 år siden har Pavedømmet, selvom man ikke knuselskede jøderne (af åbenbare grunde) været jødernes beskytter. 


Pavedømmet anerkendte at jøderne og kristne er i familie, bundet sammen af Det Gamle og Det Nye Testamente. I nyere tid har Pavedømmet anerkendt, at venstrefløjen, som søger at ødelægge en bibelsk verden er jødernes og ‘de kristnes’ fælles fjende. Pave Frans, der stadig oftere og åbenlyst har udtrykt ‘had’ mod Israel, verden eneste jødiske stat er et grundlæggende brud med traditionen, og gør mig overbevist om at hans værdier er oplyst mere af Marx end af Jesus

I det sjette århundrede udstedte Pave Gregorius den Store Constitutio pro Iudaeis, der betonede at jøderne ikke måtte fjernes, burde beskyttes mod vold, og frit burde kunne praktisere deres religion. Han sagde ikke at de skulle have lige borgerrettigheder, men igen, det var det sjette århundrede. Efterfølgende paver lod denne politik være gældende.

Tidligt det 12. århundrede udgav, Pape Calixtus II Sicut Judaeis, en bulle som de fleste paver i Middelalderen genudgav i yderligere 3 århundreder. Den bekræftede i al væsentlig hed Gregorius den Stores mandat. Wikipedia skriver:,

Bullen forbød, blandt andre ting, kristne i at tvinge jøder til at konvertere, eller skade dem, tage deres ejendom eller forstyrre dem i deres højtider, gå ind på deres begravelsespladser hvilket kunne føre til udstødelse.

Selvfølgelig var paver et produkt af deres tid, således lagde de begrænsninger på jøderne (klædedragt, blandede ægteskaber, have magt over kristne mv.) men i Middelalderens handlemåder var pavedømmet ikke jødernes fjende, men deres beskytter. 

Selv Pave Innocent III, der sad i embedet fra 1198-1216 under Det Første Korstog og blev betragtet som usædvanlig fjendtlig indstillet overfor jøderne, gen bekræftede i al væsentlighed de samme punkter: Lad jøderne være i fred, men giv dem ikke borgerrettigheder eller myndighed. For jøderne i Europa var det at være i fred ikke så dårligt.

Under 2. Verdenskrig gjorde pave Pius XII hvad han kunne for at beskytte jøderne når man overvejer de begrænsninger der blev pålagt ham af geografien og naturligvis hans mangel på praktisk magt, versus hans åndelige myndighed. 


Selvom hans primære ansvar var at beskytte Kirken mod Nazi fjendtligheden mod Kristendommen (Nazister brugte kirken, men var hedninge) søgte han at få bragt jøderne ind under hans åndelige myndighed. Således i han encyklika (pavelige dokument) Summi Pontificatus, skrev han, “Der er hverken Hedning eller Jøde, omskærelse eller ikke omskærelse,” og understregede fællesskabet mellem de to bibelske trosretninger.

Nazisterne angreb katolikker, der åbenlyst forsøgte at beskytte jøder, og slagtede jøder der søgte hjælp hos kirken. Pave Pius svarede ved at arbejde i baggrunden for at forsøge at opfordre jøder til at folade naziokkuperede territorier. Han var en god mand, der gjorde sit bedste under særdeles uudholdelige omstændigheder..

Under 2. Verdenskrig, hjalp Johannes Paul, da han studerede til præst i Polen, jøder med at undslippe nazisterne. Han var en stor ven af Israel og det jødiske folk under hans pavestyre.

Og selvom pave Benedict blev indkaldt til Hitler Jugend, (ifølge lov) var der ingen indikation af, at han var antisemit. Som Pave, selvom han ikke var lige så omfavnende som Johannes Paul !!, var han ikke fjende af jøderne eller Israel. 

Så er der Pave Frans der kom fra Latin American Liberation Theology, som var en bevidst Sovjet indsats for at gnave sig ind på den Latin Amerikanske Kirke. Ved emne efter emne er han kommet med åbenlyst marxistiske proklamationer om sager der handler meget lidt om kirken. Faktisk åbnede hans sin gerning som pave ved at indtage en Marxistisk linje vedrørende økonomien.  Han har også udtalt sig om dødsstraffen, oprindelige folk, om COVID vaccination, og klimaforandring, altid udfra et dedikeret venstrefløjs perspektiv indsvøbt i et religiøs sprog. 

På trosområdet har Frans altid været mod abort og at ordinere kvinder. Imidlertid har hans opblødning om homoseksualitet været fuldstændig ude af trit med kirkens lange historie, og afspejler de sociale forandringer som venstrefløjen har medført.

Så er der Israel. Som en jødisk nation giver Israel sine borgere alle borgerrettigheder, uanset køn, race, religion mv. Dette betyder at der er fuld frihed til at dyrke sin religion i Israel. Samtidig, i Gaza og på Vestbredden, er jøder forbudt, mens kristne enten udvises eller slagtes. 

Ikke desto mindre er Frans’ hjerte med muslimerne - endnu et Marxistisk kendetegn..

Wikipedia opsummerer på nydelig vis Frans’ udtalelser siden 07. oktober:

Frans fordømte Hamas angrebet den 07. oktober på Israel. Han kritiserede også Israels handlinger i Gazastriben under krigen Israel-Hamas ved at sige at “terror bør ikke retfærdiggøre terror! og beskriver Israels luftangreb som “grusomhed, der ikke er krig.” Han fordømte drabet på to palæstinensiske kristne kvinder ved en IDF snigskytte i Gaza og kalder det “terrorisme.” Gennem krigen har Frans opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile, frigivelse af alle gidsler, og at en to-statsløsning igangsættes. Han har dagligt kommunikeret med det eneste kristne sogn i Gaza siden begyndelsen af krigen. I november 2024 foreslog Pave Frans at det internationale samfund skulle efterforske om Israels kampange i Gaza er et foldedrab på det palæstinensisk folk. 

Frans synes fuldstændig at have overset den kendsgerning at Hamas (a) har affyret over 10,000 raketter mod Israels civile centre siden 07. oktober,  (b) at Israel har strakt sig ekstraordinært langt for at beskytte og give mad til  Gaza’s civil befolkning, der i overvældende grad støtter Hamas’ åbenlyse intentioner om at begå folkedrab mod Israel, og (c) at  tallene for sårede og døde i Gaza er alle løgne.

Uberørt af kendsgerninger har Paven nu beskyldt Israel for “maskingevær nedskyde” børn i Gaza:

“Lad os bede for en våbenhvile på alle krigens fronter, i Ukraine, Det Hellige Land, i hele Mellemøsten og hele verden ved juletid,” sagde paven i sit ugentlige Angelus budskab søndag. “Med sorg tænker jeg på Gaza, så megen grusomhed, om børn der skydes ned med maskingeværer, bombninger af skoler og hospitaler....så megen grusomhed!”

Søndagens kommentar var anden gang Pave Frans beskyldte Israel for “grusomhed” i løbet af weekenden da han lørdag sagde at Israels krig mod Hamas i Gaza er mere end krigsførelse og udgør “grusomhed.” 

I en tale til medlemmer af Roman Curia i sin årlige Juleprædiken bemærkede Frans vedrørende israelske luftangreb om fredagen, som slog mindst 25 palæstinensere i Gaza ihjel herunder 7 børn. 

“I går blev børn bombet. Dette er grusomhed. Dette er ikke krigsførelse,” sagde Frans. “Jeg vil sige dette fordi de berører hjertet.” 

Helt ærligt ved jeg ikke om Pavens udtalelser er fordi de som han omgiver sig med kun giver ham pro-Hamas propaganda, eller om han hader Israel så meget at han ignorerer alt der ikke er pro-Hamas propaganda. 

Der er også den mulighed at Frans’ besynderlige støtte til muslimer kan skyldes han er i færd med at betale det som svarer til Danegæld. Han synes at mene, at hvis han er led over for Israel, vil muslimer standse drab på verdens kristne. Hvis han tror det er han vildledt. Den bedste måde at beskytte kristne er at tale direkte mod de muslimske overgreb mod både jøer som kristne. Hans stadig svagere tro på det at forsvare troen er del af problemet, ikke en løsning. 

Det eneste jeg ved med sikkerhed er at Pave Frans bryder med en næsten 1600 år gammel pavelig tradition ved at være fjende af jøderne.

Image: X screen grab.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/12/pope_francis_continues_his_war_on_israel.html


Related Posts with Thumbnails