søndag den 31. marts 2019

Mexico bøjer sig for Trump - går med til at ‘inddæmme’ illegale indvandrere

Mexico bøjer sig for Trump - går med til at ‘inddæmme’ illegale indvandrere

Mexico bøjede sig for præsident Trumps krav om sikkerhed ved grænsen ved at være enige i at oprette et “inddæmningsbælte”i Centralamerika 2200 miles syd for San Diego for illegale indvandrere..
Mexico's socialistiske præsident, Andrés Manuel López-Obrador, kendt som "AMLO," udbasunerede efter sin kæmpesejr i juli måned at han sympatiserede med migranter der lider under “sult og fattigdom.” Han lovede at eliminere midler ellers hensat til grænsekontrol og hævdede han ville gøre modstand mod ethvert taktisk forsøg fra Præsident Trump på at genere ham.
  
En frisk Rasmussen Reports national meningsundersøgelse afslørede at hele 35% af “Sandsynlige US vælgere” mener at immigration er et af de mest presserende emner som Kongressen skal tage sig af. Men AMLO må have været sikker på at Præsident Trumps hænder ville være bundet af “Russiagate” efterforskningen. Han formodede muligvis at Democrats enten ville vælte Trump eller fortsætte med at ‘kastrere’ hans evne til at indføre gengældelseshandlinger.
Men efter Trump blev frikendt af den særlige undersøger udsendte AMLhurtigt sin indenrigsminister Olga Sánchez-Cordero, til et møde med U.S. minister for nationens sikkerhed Kirsten Nielsen i Miami den 27. marts.
Minister Sánchez tilbød en mexicansk politisk og militær “inddæmning” bælte strækkende sig fra Isthmus of Tehuantepec, den smalleste del af landet og meget tæt på den sydlige grænse til Guatemala. Da ministeren blev spurgt ind til gennembruddet med Mexico, sagde Secretary Nielsen: "Det vil i sandhed være en stor forandring.”
The U.S. Border Patrol's "Southwest Border Apprehensions" rapport for februar måned 2019 viste at 672000 illegale der forsøgte at indvandre var blevet forhindret i dette ved den sydvestlige grænse en øgning på 85% i forhold til sidste år
Men Trump administrationens store opmærksomhed på ulovlig indvandring er særig med fokus på en “karavane” af 2500 immigranter fra Centralmerika og Cuba der nu er på vej mod det sydlige Mexico og the "Mother of all Caravans" der er under etablering i Honduras bestående af 20000 mennesker.
Nielsen understregede overfor Sánchez, at the Border Patrol under Præsident Trump deporterde mindst 76000 migranter til deres hjemlande i februar og forventer at deportere cirka 90000 i marts, og ved årets slutning vil man have flyttet 900000 illegale indvandrere.
.
Minister Sánchez lancerede den nye æra med samarbejde med Mexico om grænsesikkerheden således:
Vi vil placere vore enheder bestående af Forbundspoliti og civilbeskyttelse samlet og med samarbejde med alle fobundsregerings agenturer på en sådan måde at vi har en inddæmning i Isthmus of Tehuantepec.
Billedresultat for isthmus of tehuantepec
Præsident Trump slog op på Twitter den 28. marts nye trusler om lukning af grænsen mellem U.S.-Mexico.
“Mexico gør absolut INGENTING for at hjælpe med til at stoppe strømmen af illegale immigranter til vort land,” han tilføjede, “De snakker og snakker og ingen handling. Ligesom Honduras, Guatemala og El Salvador har de taget vore penge og foretager sig INGENTING.”
Den sædvanligvis bombastiske præsident Lopez-Obrador søgte så behersket at forsikre Trump administrationen om, at Mexico nu forpligter sig til et “meget respektfuldt forhold” til the United States for at standse indsmugling af immigranter. Han tilføjede: “Vi vil gøre alt vi kan for at hjælpe. Vi ønsker ingen konfrontation med the U.S. regeringen.” 

fredag den 29. marts 2019

Når børn og unge udnyttes i kampen om klimaet

Når børn udnyttes
Har du hørt de gode nyheder? Et enormt antal studerende over hele verden vil på fredage ikke møde til undervisning før end de har belært os om farerne ved global opvarmning. Ydermere,
“Vi erklærer æraen med amerikansk klimaforandrings benægtelse forbi.”
Det er ordene af Alexandria Villasenor, der er 13 år. Hun talte til en skare foran the United Nations bygningen i New York.
I Amerika er hundred tusinder af børn med på at strejke hver fredag og vil gå ud i parker og andre offentlige samlingssteder for at kaste rundt med gigantiske badebolde, flyve med frisbees, og stænger til sæbebobler så luften kan fyldes med dem - dog vil jeg advare mod for mange sæbebobler - tænk nemlig på luftforurening.
Under alle omstændigheder er jeg på børnenes side og jeg har planer om at melde mig til  Grover Norquist of Americans for Tax Reform og så naturligvis med vore ledere - børnene.
Er det så ikke sådan at med de hundred tusinder af amerikanske studerende der ikke møder op i skolen på fredage og i hver stat i Unionen, så kunne man med særdeles god ret skære ned på undervisningsbudgettet? 
Gå i gang, Donald! Som Adam Siegel, der har en 14 årig datter ved McLean High School i Virginia sagde her i weekenden, “Dette er en slags undervisning,” Hørt, Hørt Mr. Siegel. Han godkender således at hans datter Leah pjækker fra skolen på fredage så hun kan deltage i det den kløgtige Mr. Siegel kalder “borgerlig aktion....Dette er borgerskab.” Ja og det er det sådan set. Altså er det en dag mindre om ugen med at gennemsyre de uskyldige med propaganda  - og en lettelse for skatteyderne. Jeg kan ligefrem høre klapsalver fra Americans for Tax Reform.
På den anden side, er der virkelig nogen der tror på at denne verdensomspændende “bevægelse” blev indledt af børn? Nuvel jeg hørte på National Public Radio at den er god nok, det hele begyndte med en Greta Thunberg i Sverige.
Angiveligt indledte det 16 årige enfant terrible sagen for et par år siden og nu er hun leder af hele operationen. Hun sagde i december ved en FN klima sludder at “da vore ledere opfører sig som børn, så må vi tage ansvaret på os, det som de burde have gjort for år tilbage.” Og det gør hun så, men en hoben af teenage reformister med på holdet.
Det minder mig om anti-våben bevægelse der brød ud efter the Parkland High School tragedien for et år siden. Den blev åbenbart styret af en anden fremmelig teenager, David Hogg.
Disse to reformbevægelser, begge under ledelse af teenagere, er de seneste svindelnumre ved voksne med en voldsom trang til at reformere. Svindlerne plejede at bruge kvinder. Nu er det så teenagere. Måske vil de tjene nogle penge, måske ikke. 
Jeg vil gerne give det råd at de skal være forsigtige med hvem der kommer med på holdet. I New York fik de folkesangeren Peter Yarrow med og som sang “Let the children lead.” I 1970 blev han dømt for at “tage sig upassende friheder” mod en 14 årig pige. Den unge skare skulle som der fortælles have sunget med “det er det vi har brug for,” ifølge the Washington Post.
Mon ikke den 16 årige svensker, som med den 18 årige anti-våben fortaler er nået så langt som de kan med deres respektive projekter. Begge projekter er helt klart fup og disse teenagere er taget som pant.
I tilfældet med hystaderne i global opvarmning så er der blevet trykket på Panikknappen i årtier og deres profetier mangler endnu at gå i opfyldelse. Denne gang er fupnummeret endnu mere nederdrægtigt. 
Ingen voksen kan da tro at en 16 årige ville kunne lede en verdensomspændende bevægelse. Greta Thunberg, 16 år, overtager verden med hjælp af den 13 årige Alexandria Villasenor, og måske Adam Siegel kan finde en plads til sin 14 årige Leah.
Eksemplerne på miljøskræmmernes fiasko med at indfri deres deadlines for vor dommedag er utallige. Men lad mig give dig en af mine favoritter, fordi jeg formoder den dukkede op under Jimmy Carter administrationen og med hans hjælp. Den blev kaldt the Global 2000 Study, den bekræfter miljøforkæmpernes med fejlbehæftede profetier.
Den udtalte at, “hvis den nuværende tendens fortsætter vil verden i år 2000 være mere overbefolket, mere forurenet, økologisk mindre stabil og i mere opløsning end den verden vi befinder os i nu. Alvorlige udfordringer der tydeligt er foran os omfatter antallet af mennesker, knaphed på ressourcer, og miljøet. Trods større materielt udbytte vil verdens befolkning blive fattigere på mange flere områder end i dag.”  
Vores deadline passerede vi i år 2000. Dog er vor næste deadline, iflg, frøken Thunberg om cirka 12 år. 
Jeg mener det er på tide at få gang i festen.
R. Emmett Tyrrell, Jr. is the founder and editor in chief ofThe American Spectator. He is the author of The Death of Liberalism, published by Thomas Nelson Inc. His previous books include the New York Times bestseller Boy Clinton: The Political Biography; The Impeachment of William Jefferson Clinton; The Liberal Crack-Up; The Conservative Crack-Up; Public Nuisances; The Future that Doesn’t Work: Social Democracy’s Failure in Britain; Madame Hillary: The Dark Road to the White House; The Clinton Crack-Up; and After the Hangover: The Conservatives’ Road to Recovery. He makes frequent appearances on national television and is a nationally syndicated columnist, whose articles have appeared in the Wall Street Journal, New York Times, Los Angeles Times, Baltimore Sun, Washington Times, National Review, Harper’s, Commentary, The (London) Spectator, Le Figaro (Paris), and elsewhere. He is also a contributing editor to the New York Sun.

onsdag den 27. marts 2019

Kristne forfølges og myrdes - medierne tavse

Kristne kvinder forfølges i stor stil


Fastetiden er i gang igen og kristne over hele verden forbereder sig på Påsken.
Selvom det kun får ringe opmærksomhed i amerikanske medier, så er sandheden at et stort antal af vore dages kristne - cirka 215 millioner - eller en ud af tolv, ifølge Open Doors, en organisation der holder øje med forfølgelser af kristne - erfarer “i stort omfang” forfølgelse i dusinvis af lande.
I dag, i 2019, bliver utallige kristne, voksne og deres børn, forfulgt og undertiden slået ihjel ligesom de hellige mænd og kvinder gennem hele Kristendommens historie der døde på grund af, og som et vidnesbyrd om deres tro. Open Doors deler følgende forbløffende information:

Hver måned slås 255 kristne ihjel. 104 bortføres. 180 kristne kvinder voldtages, bliver seksuelt forulempet eller tvunget til ægteskab. 66 kirker er under belejring. 160 kristne tilbageholdes uden dom og fængsles. 
2018 blev 3066 kristne myrdet, mens 1252 blev bortført, 1020 voldtaget eller på anden vis seksuelt forulempet og 793 kirker angrebet.
Open Doors giver offentligheden en “World Watch” liste over de 50 mest farlige lande for kristne. Otte ud af ti af de lande er islamiske. 
Voldtægt er en meget udbredt form for forfølgelse for kristne kvinder i islamiske lande - en kendsgerning som Open Doors understøtter via vidneudsagn af adskillige kristne kvinder der har været udsat for voldtægt.
For eksempel, Rita, en kristen kvinder der levede i Qaraqosh, i Irak.  Da hun var midt i tyverne blev Rita bortført af Islamisk Stat efter de indtog hendes hjemby. I løbet af de næste fire år, indtil hun blev befriet og genforenet med sin familie, blev Rita solgt som sexslave fire gange. Hun blev udsat for adskillige gennembankninger og voldtægter, hvor hendes plageånder pinte og hånede hende.
Så er der Aisha, en 28 årig gift kvinde og mor til tre da hendes hjem i Nigeria i byen Kano blev belejret af Fulani islam fanatikere. De tiltvang sig adgang til Aisha familiens hjem. Da de så en Bibel, vidste angriberne af Aisha og hendes familie var kristne, og de mente at hendes mand var præst. De pågreb Aishas mand og førte ham bort samtidig med de krævede sex af Aisha. Hun nægtede - uden virkning. 2 mænd voldtog Aisha den forfærdelige aften.
Maizah var en islamisk kvinder i Libyen der konverterede til Kristendommen. Hun er i særlig grad modig, idet hun må have vidst at erkende det offentligt var det samme som at udsætte sig for livsfare - hvilket også skete. En gruppe ældre mænd angreb Maizah og gennembankede hende, fordi hun havde konverteret. De lovede at spare hendes liv, hvis hun indvilligede i at blive fjerde hustru til en af overgrebsmændene.
Maizah, der smerteligt var klar over hun ikke kunne søge tilflugt hos familiemedlemmer besluttede at hendes eneste mulighed var at flygte. I dag lever Maizah i Vesten. Hun behøver ikke længere bekymre sig om at blive slået ihjel på grund af hendes troskab til Kristus. Hun lider dog stadig under traumer over hvad hun blev udsat for.
Esther var blot 17 år da Boko Haram, en gruppe i Nigeria med islamiske militante plyndrede Esthers landsby og bortførte hende sammen med adskillige andre piger. De kom i fangenskab langt inde i Sambisa skovene. Deres bortførere tvang deres ofre til at frasige sig Kristendommen og blive muslimer.
Esther, nægtede at fornægte Kristus trods det hun gentagne gange blev gruppevoldtaget. Og selv efter hun fødte et barn til en af voldtægtsudøverne nægtede hun stadig af forlade sin Herre og Frelser.
Da Esther og hendes barn endelig kom til til landsbyen udstødte hendes egen familie og de øvrige i landsbyen hende. Hun blev omtalt som en af “Boko Haram kvinderne” og de kaldte hendes datter “Boko.”
Open Doors bemærker at disse kvinders erfaringer er alt for almindelige nu for tiden. I næsten 60% af planetens 50 farligste lande for kristne er seksuelle overgreb nævnt som en metode til forfølgelse af kristne. I 47% af disse lande udvælges kristne kvinder til at blive voldtaget. 
Dog forfølges kristne kvinder også på andre kønsrelaterede felter. I 35% af de 50 farligste lande rapporteres af kristne kvinder er underlagt “tvungne skilsmisser” og efterfølgende nægtes samvær med deres børn. Der nævnes også, at i 57% af disse lande siger de kristne kvinder at de er underlagt “tvungne ægteskaber.”
Der er endnu flere metoder til at forfølge kristne kvinder. Fra Open Doors:
Forfølgelsen udnytter alle en kvindes svagheder herunder (men ikke begrænset til): Mangel på uddannelse, mangel på tilstrækkelig sundhedshjælp, tvungne skilsmisser, forbud mod at rejse, menneskehandel, enkestatus, tilbageholdelse på psykiatriske institutioner, tvungen abort eller (tvungen) svangerskabsforebyggelse, de nægtes adgang til arbejde eller nægtes at kunne vælge at gifte sig med en person af samme tro.
I de samfund hvor kvinder har lav status er de kristne kvinder især sårbare.
Bestyrelsesformand for Open Doors, David Curry, forklarer:
For yderligere at komplicere deres forhold og undergrave deres værdi som mennesker står kristne kvinder over for en endnu større udfordring. De er målet især på grund af deres tro og er ofte helt uden hjælp i retssystemet. 
Han konkluderer:
Samtidig med at the United States holder fokus på at forbedre livet for amerikanske kvinder så må vi ikke glemme de som end ikke kan få deres mand anholdt for vold mod dem.
Amen. Og lad kristne, som ikke-kristne i denne Fastetid høste inspiration ved de eksempler på styrke, mod og tro der udvises af de forfulgte kristne, og de forfulgte kristne kvinder som de unge kvinder der er omtalt her.

Jack Kerwick received his doctoral degree in philosophy from Temple University. His area of specialization is ethics and political philosophy. He is a professor of philosophy at several colleges and universities in New Jersey and Pennsylvania.

mandag den 25. marts 2019

En tyve år gammel film forløber for Mueller heksejagten?

En tyve år gammel film forudsagde Mueller heksejagten

For tyve år siden var Will Smith stjernen i en fremragende film ved navn Enemy of the State. Dengang virkede den som ren fiktion. Den blev kritiseret for sin skildring af regeringsmisbrug af hi-tech værktøjer for at overvåge og ødelægge et menneskes liv. Disse værktøjer forekom ikke realistiske i 1998. Vi der gik ind og så filmen var altså naive.
I filmen får en mand til opgave at overvåge, holde øje med hvordan Canadagæs opfører sig, og ved et tilfælde optager han et mord med det skjulte kamera i parken. Ofret, en republikansk senator havde stædigt nægtet at stemme for the Telecommunications, Security and Privacy Act der ville give regeringen tilladelse til at gøre det den sådan set gør netop i dag. Det at senatoren nægtede var ikke acceptabelt for morderne der var agenter hos NSA. Regeringen er forhippet på at udvikle den lovmæssige myndighed til at overvåge amerikanerne uden hensyn til omkostningen og de forfatningsmæssige krænkelser.
Hvem kunne vide, der for tyve år siden at så meget af filmens forudsætninger ville indtræffe? Det er der det begyndte. Eller måske ville de begynde år før 1998.
Da fuglemanden gennemser filmoptagelsen indser han at er i besiddelse af noget meget værdifuldt og chokerende. På det tidspunkt har NSA allerede identificeret og fundet ham og aflyttet hans telefoner, og en gruppe agenter fra NSA får til opgave at få fat i båndet og alle midler må benyttes. Fuglemanden indser at hans liv er i fare og flygter.
Han møder Will Smith en gammel bekendt, og smider ubemærket båndet ned i hans taske, derpå rammes han af en bil og dør. Smiths karakter, som Robert Dean, har altså ingen anelse om hvad båndet indeholder. Dean bliver så identificeret som en lejlighedsvis kontakt med den døde mand, og derfor vil han være NSA’ næste offer.
Agenter bliver sendt afsted for at smadre hans liv lige så sikkert som Mueller er sendt ud for at med succes at ødelægge Michael Flynn’s liv og Manaforts og Cohens. Disse paralleller fra det virkelige liv vil ødelægge enhver og med alt der skal  til hvis det samtidig smadrer præsident Donald Trump. Sådan er de. Det er hvad de gør. Se Sidney Powell's bog  Licensed to Lie.
Den andel del af historien har intet med the New York Mob at gøre. Smiths karakter forsvarer personer der kommer i karambolage med den lokale mafia. Da NSA erfarer dette, beslutter deres agenter at ruinere ham. De dræber en gammel kærest som han har foretninger med. De røver, vandaliserer og aflytter hans hjem og fremstiller ham som kriminel. Han mister sit arbejde, sin kreditværdighed, og for en tid sin hustru. Manuskriptforfatteren David Marconi skrev en fremragende historie, han var forud for sin tid. Det han skrev bliver nu opført i vort liv i 2018. 
John Voight spiller NSA bossen, en forløber for Mueller. Han beordrer sine slyngler til at efterforske alt i Smiths liv og karakter for at finde båndet og ødelægge det. Den kendsgerning at Dean er uskyldig i alle anklager, har en hustru og søn betyder nada for dem, ligesom Mueller og hans hold af ansætte våbenbrødre absolut ikke bekymrer sig om de liv de smadrer.  
Dette er nederdrægtige personer  – Mueller, Rosenstein, og deres kohorte af slyngler. De har set stort på the Constitution, krænket enhver juramæssig præcedens. Deres mission er helt tydelig: *Ødelæg Trum med alle til rådighed værende midler.* 
Vi har netop erfaret at Bruce Ohr, der mødtes adskillige gang med Christopher Steele efter han officielt blev fyret som en FBI kilde aldrig er blevet udspurgt af Mueller. Ohrs hustru skrev angiveligt det berygtede dossier der skulle ødelægge Trump. De andre medspillere i ‘kuppet’ er heller aldrig blevet udspurgt af Mueller. I Muellers verden er de nemlig ‘de gode fyre.’ Vi har erfaret at Kina havde fri adgang til Hillarys private server i fire år. Kina kendte til hvert træk the U.S. foretog sig da hun var Udenrigsminister. Vor FBI og DOJ (justitsministerium) vidste det og gjorde intet. De var alle travlt optaget af at berige sig selv, sælge givtige kontrakter, sælge hemmeligheder. 
Nå men tilbage til filmen - nu kommer karakteren Gen Hackman i spil, “Brill.” Han er tech-nørd, eks NSA og skridt foran hele den nederdrægtige forsamling der leder det. Han kender alt til hvordan de arbejder. Smiths karakter anmoder om hans hjælp og så sker der noget.
Billedresultat for enemy of the state brill 
Har vi amerikanere der elsker dette land og the Constitution en Brill? Er der nogle gode drenge der arbejder på lovens og sandhedens side? Aner det ikke. Jeff Sessions bliver forhånet for ikke at gøre noget, men hvis det var sandt ville Trump vel afskedige ham? Er Huber i Utah på sagen? Svært at sige. En ting er dog krystalklar: Der er ingen læk fra den klike.
Tør vi håbe på at de er ‘på sagen’ med alle de som er deltagere i ødelæggelsen af Trump? Hvem ved? Vil nogen fra Clinton kampagnen og Foundation forbryderne nogensinde blive stillet til ansvar for alle de alvorlige forbrydelser de har begået?  Will Strozk, Page, McCabe, Brennan, Comey, etc. vil de nogensinde blive gjort ansvarlige for deres plan om at få lavet et valgresultat om?
Lad os håbe der er en “Brill” på vort hold, en eller en gruppe af nogen, der vil afdække og afsløre sandheden, mennesker der i sandhed elsker landet og ikke er motiveret af vrede over at en ‘udefrakommende’ vandt posten som præsident. Det skal der bare være, ellers er det forbi med dette land. 
Se endelig filmen. Den vil minde dig om hvor giftig regeringsmisbrug af magt kan være og er. Og den har af de mest kloge, mest tilfredsstillende slutninger der er set længe. Må konklusionen på Mueller slendrianen og det mulige Obama-Brennan-HRC bedrag være lige så berigende og tilfredsstillende.

lørdag den 23. marts 2019

Dommer forbyder boring efter olie - grundet klimaforandring

Dommer forbyder boring efter olie på grund af klimaforandring

En forbundsdommer er kommet med en forkastelig afgørelse der vil hindre at hundreder af olie- og gasprojekter i Wyoming, strækkende sig over knap 1300 kvadratkilometer, kan igangsættes. Han gør det med begrundelsen at regeringen ikke i tilstrækkelig grad tager klimaforandringer i betragtning når der gives tilladelser på offentligt ejet landområder. 
Der er tale om en afgørelse der er helt ude af kontrol.
NBC News:
U.S. District Judge Rudolph Contreras i Washington synes at være gået et skridt videre end andre dommere med afgørelsen der faldt i tirsdags.
Tidligere afgørelser har haft fokus på individuelle lejeaftaler eller salg. Men Contreras sagde, at når the U.S. Bureau of Land Management lægger offentlige landområder på auktion for olie- og gas formål, da bør embedsmænd overveje tidligere tiders udledning, nuværende udledning og fremtidige olie- og gas lejeaftaler over hele landet.
Contreras skrev: "Når man nationalt set tager klimaforandringens ophobende natur i betragtning, og overvejer hvert udvindingsprojekt isoleret så fratager man offentligheden den nødvendige sammenhæng i evalueringen af olie- og gas boringer på land ejet af forbundsregeringen.”
Afgørelsen kolliderer med et aggressivt forsøg fra præsident Donald Trumps administration på at åbne op for mere offentligt ejede landområder til energiindvinding.
Afgørelsen faldt i et søgsmål der udfordrede tilladelser udstedt i Wyoming, Utah og Colorado i 2015 og 2016, under præsident Barack Obamas administration. 
Kun de mulige tilladelser i Wyoming blev straks omtalt i Contreras afgørelse. Den blokerer embedsmænd fra at udstede boretilladelser indtil der er udført en miljømæssig vurdering der skal se nærmere på drivhusgasudledninger.
Billedresultat for drilling in wyoming judge
At tage “tidligere, nuværende og fremtidige” boringer i betragtning er yderst absurd. Ingen kender til hvor mange boringer der vil være i aktion. Ingen kender til hvor meget olie og gas der bliver udvundet. Denne afgørelse har intet at skaffe med at frelse planeten, og til gengæld alt med dommerens personlige politiske overbevisning. 
En 2007 Supreme Court beslutning afgjorde at CO2 er et forurenende stof. Det gav dog ikke forbundsretssystemet magten til subjektivt at afgøre, hvor megen CO2 i atmosfæren der ville føre til klimaforandring. Her i den aktuelle sag afgjorde dommeren sagen på helt egen hånd og dermed hæmmes produktionen af energi på forbundsejet land, hvor virksomhederne havde fået Ok til at bore.
Jeg vil forestille mig at denne beslutning ved en appel bliver lavet om. Men så længe forbundsdommere fortsætter med at skabe love i overensstemmelse med deres politiske agenda vil det føre til meget dyre appelafgørelser der ville være ikke nødvendige dersom han i første omgang opfyldte sin pligt. 

torsdag den 21. marts 2019

Macrons dilemma med Algeriet

Macron's dilemma med Algeriet

Peter Skurkiss

Frankrigs præsident Emmanuel Macron står over for et dilemma med Algeriet. Skal han handle eller ikke handle er den ubehagelige situation han skal tage stilling til. Her er baggrunden.
Den 82 årige Abdelaziz Boutefilka, præsident for Algeriet blev ramt af et alvorligt slagtilfælde for seks år siden, og det befolkningen ved ikke meget om det. Han har nu meddelt at han ikke stiller op til den 5, femårige præsidentperiode. På overfladen kan det se ud som en stor sejr for algerieren på gaden, der mener regimet er korrupt og man har demonstreret både i Algeriet og i Frankrig mod at han stillede op.  
Samtidige sagde Boutefilka at valget der er berammet til den 18. april bliver udskudt. Han har indkaldt til en forfatningsmæssig konference for at skabe en ny republik. Der er ikke sat dato på et nyvalg. Kritikerne frygter at dette er en manøvre i det ledende parti så det kan indsætte deres håndplukkede efterfølger til Bouteflika, og således tilsidesætte demokratiet.  
Algeriet er allerede et skrøbeligt mix uden denne politiske usikkerhed. Halvdelen af landets 42 millioner er under 30 år, og de fleste har intet job eller udsigt til et. Den eneste mulighed for et bedre liv er emigration, og det ville være til Frankrig.
Arven efter at Algeriet var en fransk koloni og efter Den Algeriske Uafhængighedskrig - 1954 -1962 - gør at Frankrig har en særlig relation til Algeriet.
Således har Frankrig anslået 3 million Algeriere med enten fransk eller fransk/algerisk dobbelt statsborgerskab.
Der er adskillige problemer med afholdelse af frie valg. Hæren i Algeriet udkæmpede et bitter krig mod islamister i 1990’erne, 20000 døde. Siden dengang er militæret brugt til at undertrykke politiske ytringer. Generalerne vil sandsynligvis ikke se med velvilje på et islamisk parti. Og så er der den ‘herskende klasse.’ Vil den gå sammen i en struktur med denne “nye republik.” Og som altid, kan man stole på at araberen på ‘gaden’ vil stemme klogt og indsætte en lovlig republik? Tja, måske kan grise flyve.
Algeriet er moden til destabilisering. Benny Avni skriver i New York Post, og spørger om Algeriet kunne være den næste bloddryppende slagmark i de arabiske lande. Hvis det sker vil folket i Algeriet komme til at opleve kaos og ødelæggelse. Tænk - Borgerkrig. Men ulig Las Vegas så vil det der sker i Algeriet ikke kun berøre Algeriet. Hvis det går galt for dette befolkningsrige land (man anslår over 42 million) i Nordafrika vil Frankrig på grund af sin nærhed og historie med Algeriet også blive alvorligt ramt. 
Olie og gas er Algeriets hoved eksportartikler, med 90% til Vesteuropa. Kaos i Algeriet kunne knække denne handel og hæmme Europas energiforsyning. Værst af alt dette er at den arabiske immigration ville eksplodere. Mange af de som drager afsted vil helt sikkert også være islamiske fanatikere, nogle af dem er kommet til Algeriet fra andre islamiske land for at få adgang til Frankrig.
Dette er det allersidste Frankrig har brug for. Som Charles de Gaulle sagde i 1959: "man kunne blande arabere og franskmænd, men som olie og eddike i en flaske ville de uundgåeligt skille sig ad.” Det er derfor sektioner af Frankrig er blevet til separate muslimske enheder. En massiv indflydelse af flere og flere arabiske immigranter ville være som at fodre en tumor der allerede er ved at svække og slå Frankrig ihjel.   
Den officielle partilinje fra Frankrig er at man støtter algeriernes selvbestemmelse og frie valg. Men vær skeptisk. Emmanuel Macron er trods alle hans fejl, ikk så håbløs naiv som Tysklands Angel(a) Merkel, der faktisk lagde den røde løber ud til immigranter fra Nordafrika og Mellemøsten.
Franskmændene ved at hvis Pandoras æske åbnes i Algeriet vil det medføre en enorm bølge af immigration. Pragmatisk set, er det langt bedre at få beskidte hænder ved at manipulere at en stærk mand kan indsættes som præsident end alternativet. 
Det er Macrons dilemma - at fremstå som en god liberal demokrat og lade tingene gå deres gang eller at blande sig. Macron kan forventes at ville ønske sig sin del af kagen og også fortære den. Han ville forsøge sig med at lade som om han ikke blander sig samtidig med han arbejder i kulissen for stabilitet - uanset prisen. Klarer han dette?
Om han klarer det eller ej betyder ikke meget på den lange bane. Uanset hvad, kan man ikke forvente at Algeriet vokser til at være en robust økonomi og socialt i stand til at tilbyde jobs og en anstændig levestandard til landets borgere. Som sådan vil velfærdsstaten Frankrig og det relativt komfortable liv fortsat tiltrække den voksende underklasse i Algeriet, ligesom natsværmere tiltrækkes af lyset.  
Frankrig og resten af Vesteuropa, der selvom de har evnen til at standse uønsket immigration, så viser man dog ingen tegn på at have en vilje til at gøre det. Det ender galt.

tirsdag den 19. marts 2019

En bank til hvidvaskning med myndighedernes godkendelse

Når man er glad for banken ikke er troværdig
I efteråret 2010 var skaberen af hit videospillet Minecraft, Markus Persson i en økonomisk knibe. PÅ det tidspunkt købte fans det populære spil gennem PayPal -- og PayPal er ikke skabt til at enorme summer af penge skal passere deres platform. Så da Persson ville trække de $750,000 der stod på hans konto sagde PayPal nej, - de skulle først have bekræftet at han ikke var i færd med noget ulovligt. Men der er masser af situationer hvor indestående tilbageholdes. I det store og hele holder banker et vågent øje med kriminelle der benytter dem som en måde at få deres ‘betændte’ fortjenester forvandlet til noget troskyldigt. I sådanne tilfælde bliver myndighederne kontaktet.
Og så var der RHM Trust, der gjorde præcis det modsatte.
RHM Trust var en bank på den lille ø Antigua i caribien. Antigua er et britisk territorium og hjemsted for cirka 15000 mennesker, men øens bankvæsen er robust grundet øens meget favorabel skattelove og er således et storartet sted for de meget rige at ‘parkere’ kontanter.

Og myndighederne på øen stiller meget få spørgsmål til hvorfra pengene stammer, hvilket er delvis grunden til at RHM Trust besluttede at lave bank i 1992.
Narkobaroner fra Colombia svømmede i kontanter og der skulle findes en måde at få vasket dem hvide - det er vanskeligt at vaske millioner af dollars hver uge - og folkene bag RHM Trust øjene en mulighed for profit. Ved at oprette en bank på Antigua mente man at kunne lindre disse narkokartellers besværlighededer med at hviddvaske narkopengene.
I 1994 var RHM Trust etableret, og modtog indskud fra disse kriminelle klienter. Det var som NPR fortalte , en lidt indviklet proces: “de store colombianske karteller ville sende en fax, hvori man nævnte at de havde kontanter i New York City eller et andet sted. Nogen skulle så sørge for at kontanterne blev hentet og indsat på en konto. Hvidvasknings ‘branchen’ var overraskende stor og sofistikeret med skjulte penge i de normale internationale handelstransaktioner, som f.eks. betaling for reservedele til traktorer.”

Samlet modtog banken indskud på flere end 40 millioner dollars (svarende til 68,5 millioner i nutidspenge) sammen med tre malerier (et af Picasso). Hvis RHM Trust havde aktieejere ville de anse den skruppelløse bank for en finansiel succes.
Men banken havde ingen investorer. Faktisk var den ikke en ægte bank. Det var en Narko snyde Enhed en Drug Enforcement Agency sting operation.
Operation Dinero, udstillede hidtil ukendte detaljer om den internatioanle narkohandels underverden. Det var omfattende - og succesrigt. Som the New York Times, kunne fortælle så “begyndte undercover narkoagenter at fremhæve bankens services til kriminelle kontakter i Colombia og andre steder. Så gennem transaktioner der omfattede lån, checks, pengeoverførsler og valutaveksling sagde embedsmænd at de nu kunne spore pengene fra Colombia og så til handlere som kilderne siger blev benyttet rundt om i the United States, Europa og Sydamerika."
Samlet, ifølge the DEA, resulterede Operation Dinero "i 88 anholdelser, pågribelsen af næsten 9 tons kokain, og at et godt stykke over 50 millioner dollars i kontanter blev konfiskeret sammen med andre værdier.” Og måske vigtigst, som NPR yderliger bemærkede blev det vanskeligere for narkohandlende at operere i fremtiden det - “gjorde narkoforhandlerne bevist om at de at benytte banker til hvidvaskning ikke var en god ide,” og gjorde at de havde færre muligheder.
Bonus fakta: I stedet for at oprette en fupbank burde regeringen i stedet blot have indgivet et sagsanlæg mod en ægte bank? I 2012, ifølge Rolling Stone, indrømmede den internationale bankgigant HSBC “hvidvaskning for milliarder af dollars for colombianske og mexikanske narkokarteller.”
Billedresultat for hsbc bank
Metoderne var ifølge tidsskriftet “dristige” citerende en regeringsembedsmand, “narkohandlerne kom undertiden til afdelinger af HSBS i Mexico og ‘satte hundreder af tusinder af dollars i kontanter ind på en enkelt dag, på en enkelt konto, benyttende bokse der præcist passede på dimensionerne ved kassediskene.” HSBC fik bøder på lige under 2 milliarder dollars for forehavendet, hvilket lyder som ret stort beløb, men banken har råd til det. I 2012 havde HSBC en nettoindkomst på mere en 13.4 milliarder dollars..
Related Posts with Thumbnails