Verdens ækleste smuthul til Himlen
Hvis du skulle udfærdige en liste over de værste ting et menneske kunne gøre ville det at tage et barns liv nok være nær toppen.
Hvis du tror på Himlen og Helvede, så er det at slå et barn ihjel næsten helt sikkert en førsteklasses billet direkte til sidstnævnte. Men ifølge en forsker fra the University of California-Davis, så ved en omstændighed - en der blev gentaget nogle få gange i det 17. århundrede - så var det modsatte det sande. Mennesker slog uskyldige børn ihjel i håbet om at få en ekspresadgang gennem Perle Porten.
Dette skyldes det som sandsynligvis er det værste smuthul historien kan opvise.
Historien begynder næsten enslydende i næsten alle tilfælde. ‘Synderen’ sædvanligvis en kvinde er selvmorderisk. I det eksempel som historikeren Kathy Stuart diskuterede med Ira Glass på This American Life, var morderen en Ava Litzelfelnerin, en ung tysk eller østrigsk kvinde, hvis arrangerede ægteskab var et sandt mareridt. Hun flyttede langt bort fra det eneste hjem hun kendte til for at blive gift med en mand hun kun kortvarigt havde mødt, og hvis mor styrede den nye husholdning - og ikke behandlede Ava venligt. Ava ville begå selvmord, men hun var katolik. At begå selvmord ville være det samme som mord, og mord er en synd der ville fordømme hende til et evigt liv i svovl og ild. Lige så slem hendes svigermor var så var dette dog værre.
Tricket, Litzelfelnerin fandt på var at slå sig ihjel og bekende sin synd bagefter og dermed opnå tilgivelse og hendes sjæl kunne komme til Himlen. Naturligvis er det ikke nogen god løsning, da det jo er særdeles vanskeligt (Ok, umuligt) for en død person at gå i skriftestolen. Hendes første ide var at indtage arsenik - lige nok til at sikre hun ville dø, men ikke nok til at det skete hurtigt. Så kunne hun få vasket sin synd bort lige før hun døde....dog er den timing særdeles risikofyldt, og hun kunne ikke regne mængden ud. Den næste ide, var selvom den fungerede - ganske skrækkelig.
Litzelfelnerin -- og andre før og efter hende - hyrede et koncept kaldte “Selvmord ved proxy” eller i bund og grund overtale nogen til at slå sig ihjel. På denne måde ville man dø uden at synde - for man begik jo ikke mordet - og fluks til Himlen.
Også det er imidlertid vanskeligt - at finde nogen der vil slå en ihjel, for den person ville blive pågrebet, fængslet eller henrettet, og forresten komme direkte i Helvede. Så i stedet skulle Litzelfelnerin få regeringen til at dømme hende til døden. Bødlen ville hverken komme i fængsel eller få en anden dom. Så derfor skulle Litzelfelnerin blot udføre en frygtelig forbrydelse.
Desværre ville det at slå et barn ihjel være nærmest perfekt. Ofret, et barn ville være så ung og uskyldig at det ved døden ville komme direkte i Himlen. Hendes forbrydelse så skrækkelig at hun ville blive dømt til døden og her ville hun så blive spurgt om hun ville angre noget. Det eneste problem er at Den Almægtige ikke er et fjols, og præsten ville ikke tillade at Litzelfelnerin, og andre også, havde en løsning på det dilemma - man ville også bede om tilgivelse for at forsøge at snyde den store mand på første sal.
Tyskland ønskede naturligvis ikke at nærmest opmuntre til at slå børn ihjel. Så i slutningen af det 17. århundrede ændredes loven og dødsstraffen blev fjernet. Skaden var imidlertid sket. Ifølge Stuarts forskning, kan ses her blev der begået cirka 300 selvmord ved ‘stedfortræder’ hvor mord på et barn var med, før Tyskland så endelig fik hindret dem.
Bonus fakta:: Billedet er af en port til Glenarm Castle i Northern Ireland. De snævre vindueslignende åbninger kaldes "arrowslits," men de har også et andet navn “smut huller.” Ifølge the Straight Dope, stammer udtrykket “smuthul” fra dette. De eneste åbninger i en tilsyneladende uigennemtrængelig mur var disse slidser, som et barn eller en lille voksen kunne klemme sig ud/ind af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar