Macron's dilemma med Algeriet

Peter Skurkiss

Frankrigs præsident Emmanuel Macron står over for et dilemma med Algeriet. Skal han handle eller ikke handle er den ubehagelige situation han skal tage stilling til. Her er baggrunden.

Den 82 årige Abdelaziz Boutefilka, præsident for Algeriet blev ramt af et alvorligt slagtilfælde for seks år siden, og det befolkningen ved ikke meget om det. Han har nu meddelt at han ikke stiller op til den 5, femårige præsidentperiode. På overfladen kan det se ud som en stor sejr for algerieren på gaden, der mener regimet er korrupt og man har demonstreret både i Algeriet og i Frankrig mod at han stillede op.  

Samtidige sagde Boutefilka at valget der er berammet til den 18. april bliver udskudt. Han har indkaldt til en forfatningsmæssig konference for at skabe en ny republik. Der er ikke sat dato på et nyvalg. Kritikerne frygter at dette er en manøvre i det ledende parti så det kan indsætte deres håndplukkede efterfølger til Bouteflika, og således tilsidesætte demokratiet.  

Algeriet er allerede et skrøbeligt mix uden denne politiske usikkerhed. Halvdelen af landets 42 millioner er under 30 år, og de fleste har intet job eller udsigt til et. Den eneste mulighed for et bedre liv er emigration, og det ville være til Frankrig.

Arven efter at Algeriet var en fransk koloni og efter Den Algeriske Uafhængighedskrig - 1954 -1962 - gør at Frankrig har en særlig relation til Algeriet.

Således har Frankrig anslået 3 million Algeriere med enten fransk eller fransk/algerisk dobbelt statsborgerskab.

Der er adskillige problemer med afholdelse af frie valg. Hæren i Algeriet udkæmpede et bitter krig mod islamister i 1990’erne, 20000 døde. Siden dengang er militæret brugt til at undertrykke politiske ytringer. Generalerne vil sandsynligvis ikke se med velvilje på et islamisk parti. Og så er der den ‘herskende klasse.’ Vil den gå sammen i en struktur med denne “nye republik.” Og som altid, kan man stole på at araberen på ‘gaden’ vil stemme klogt og indsætte en lovlig republik? Tja, måske kan grise flyve.

Algeriet er moden til destabilisering. Benny Avni skriver i New York Post, og spørger om Algeriet kunne være den næste bloddryppende slagmark i de arabiske lande. Hvis det sker vil folket i Algeriet komme til at opleve kaos og ødelæggelse. Tænk - Borgerkrig. Men ulig Las Vegas så vil det der sker i Algeriet ikke kun berøre Algeriet. Hvis det går galt for dette befolkningsrige land (man anslår over 42 million) i Nordafrika vil Frankrig på grund af sin nærhed og historie med Algeriet også blive alvorligt ramt. 

Source.

Olie og gas er Algeriets hoved eksportartikler, med 90% til Vesteuropa. Kaos i Algeriet kunne knække denne handel og hæmme Europas energiforsyning. Værst af alt dette er at den arabiske immigration ville eksplodere. Mange af de som drager afsted vil helt sikkert også være islamiske fanatikere, nogle af dem er kommet til Algeriet fra andre islamiske land for at få adgang til Frankrig.

Source.

Dette er det allersidste Frankrig har brug for. Som Charles de Gaulle sagde i 1959: "man kunne blande arabere og franskmænd, men som olie og eddike i en flaske ville de uundgåeligt skille sig ad.” Det er derfor sektioner af Frankrig er blevet til separate muslimske enheder. En massiv indflydelse af flere og flere arabiske immigranter ville være som at fodre en tumor der allerede er ved at svække og slå Frankrig ihjel.   

Den officielle partilinje fra Frankrig er at man støtter algeriernes selvbestemmelse og frie valg. Men vær skeptisk. Emmanuel Macron er trods alle hans fejl, ikk så håbløs naiv som Tysklands Angel(a) Merkel, der faktisk lagde den røde løber ud til immigranter fra Nordafrika og Mellemøsten.

Franskmændene ved at hvis Pandoras æske åbnes i Algeriet vil det medføre en enorm bølge af immigration. Pragmatisk set, er det langt bedre at få beskidte hænder ved at manipulere at en stærk mand kan indsættes som præsident end alternativet. 

Det er Macrons dilemma - at fremstå som en god liberal demokrat og lade tingene gå deres gang eller at blande sig. Macron kan forventes at ville ønske sig sin del af kagen og også fortære den. Han ville forsøge sig med at lade som om han ikke blander sig samtidig med han arbejder i kulissen for stabilitet - uanset prisen. Klarer han dette?

Om han klarer det eller ej betyder ikke meget på den lange bane. Uanset hvad, kan man ikke forvente at Algeriet vokser til at være en robust økonomi og socialt i stand til at tilbyde jobs og en anstændig levestandard til landets borgere. Som sådan vil velfærdsstaten Frankrig og det relativt komfortable liv fortsat tiltrække den voksende underklasse i Algeriet, ligesom natsværmere tiltrækkes af lyset.  

Frankrig og resten af Vesteuropa, der selvom de har evnen til at standse uønsket immigration, så viser man dog ingen tegn på at have en vilje til at gøre det. Det ender galt.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/03/macrons_algeria_dilemma.html#ixzz5iDrybpc4