fredag den 30. august 2019

Grønt lys for U.S. Konsulat i Grønland

Grønt lys for US konsulat på Grønland

Den globale interesse i Arktisk er øget ganske dramatisk i de seneste år. Således også interessen i de politiske kredse i USA. Grønland har vital vigtighed for USA for vor nationale og internationale sikkerhed på grund af øens strategiske geografiske beliggenhed og det amerikanske militærs tilstedeærelse og infrastruktur i løbet af de sidste 80 år.
 The U.S. anerkender og er klar over at Grønlands enorme ressourcer, især i relation til sjældne mineraler giver et potentiel langtrækkende alternativ der kunne hjælpe med til at begrænse mineraler fra Kina.
Ved den kendsgerning at en hvilken som helst gengældelseafgift Kina kunne indføre ville blive ganske alvorlig for U.S. teknologi og forsvarsvirksomheder, er det ikke overraskende at U.S. burde have en så stor interesse i Grønland, midt i handelskonflikterne med Kina.
At kinesiske virksomheder har lagt bud ind på lufthavns infrastrukturprojekter i Grønland i de seneste år - dog er de indtil nu blevet afvist - det rejser også muligheden for at en af U.S.’s hovedrivaler kan øge deres økonomiske og politiske fodaftryk i et område der ligger ganske tæt på os. Et område der meget længe har været en integreret del af amerikansk national og regional sikkerhed, og i stigende grad relevant for landets økonomiske sikkerhed.
The U.S. har tidligere i år foreslået at man vil overveje at støtte infrastruktur investeringer i Grønland, men dog er the U.S. klar over,  at man skal afbalancere sådanne ambitioner med de stadig større krav inden for landets egen (ofte glemte) arktisk beliggende stat, Alaska. En støtte investering i infrastruktur der ville være vital for de lokale samfund og interesser i Arktisk.
Det er indenfor denne kontekst at Trumps noget bombastiske interesse for at ‘købe’ Grønland bør forstås.  
Det vil være ikke korrekt og også ufuldstændigt at formode, at det var et resultat af, eller modsvar på, den diplomatiske uoverensstemmelse med Danmark at U.S. besluttede at åbne et konsulat i Nuuk. Planen om at oprette et konsulat på Grønland er ikke en PR strategi beregnet på at imødegå dårlig presseomtale eller en diplomatisk måde at redde ansigt over for en nær allieret.
Faktisk var der allerede givet meddelelse om det af the U.S. State Department og Grønlands regering i maj 2019. Den meddelelse var et forslag der blev budt velkommen, og begge parter håbede det ville styrke båndene mellem Grønland og the U.S. yderligere og sætte gang i en større U.S. investering.
Billedresultat for american consulate nuuk
Tidligere i år havde the U.S. State Department allerede udnævnt en embedsmand på vores ambassade i Danmark med fokus på grønlandske forhold, og i den større politiske   verden var man klar over at det kan være første skridt mod at oprette en permanent diplomatisk tilstedeværelse på Grønland. 
På lignende vis forventede vi i maj måned at Mike Pompeo gav en formel meddelelse om oprettelsen af U.S. konsulatet på Grønland under hans planlagte stop der på hans vej fra Arctic Council Ministerial Meeting i Finland. Pompeo måtte imidlertid haste tilbage til Washington for at tage sig af Iran udfordringen, og besøget blev annulleret.
I den forstand er denne nye historie om at U.S. planlægger at åbne et konsulat på Grønland som resultat af den diplomatiske uoverensstemmelse med Danmark ikke ny, det udelader også vigtige detaljer og repræsenterer ikke på konsekvent vis situationen ved antyde et sammenfald mellem to separate udviklinger.

Man tager ikke tidspunktet, hvor de fremstod i betragtning og dermed gives næring til den ikke korrekte formodning at Trumps seneste bemærkninger førte til planen om at genoprette en permanent U.S. diplomatisk tilstedeværelse i Grønland.

Kunne denne uoverensstemmelse mellem U.S - Danmark gøre embedsmænd i the State Department forvirrede over, hvordan de skal komme videre med deres oprindelige planer? Jovist. Kunne det foranledige embedsmænd i the State Department til at fremskynde oprettelsen af U.S. Konsulatet så stormen kan dæmpes, så at sige? Jovist. Var det den seneste overensstemmelse der gav næring til planen om at åbne et konsulat i Nuuk? Helt sikkert ikke, og at hævde noget andet er vildledende.
Dr. Dwayne Ryan Menezes is the Founder and Managing Director of Polar Research and Policy Initiative (PRPI), a London-based international think tank dedicated to Arctic, Nordic, North Atlantic, North Pacific, and Antarctic affairs. He read Imperial and Commonwealth History at the LSE and the University of Cambridge, graduating from the latter with a Ph.D. in History. He is currently an Honorary Fellow at the UCL Institute of Risk and Disaster Reduction at University College London, as well as a Fellow of the Royal Historical Society, Royal Geographical Society, and Royal Society of Arts. For more about Polar Research and Policy Initiative, see www.polarconnection.org.

onsdag den 28. august 2019

Skovbrande i Brasilien og Bolivia ingen forskel. Men kun Brasilien kritiseres

Skovbrande i Brasilien og Bolivia ingen forskel. Men kun Brasilien kritiseres

Venstrefløjen gør sit bedste for at lægge skylden fra brandene i Brasilien på landets konservative Trump-lignende præsident  Jair Bolsonaro - for at få smidt ham på porten.
Det er ikke godt for ham - brandene skader luftens kvalitet i de stater som er hans politiske base, og de stater findes ikke i regnskovsområderne, men i områder med godt udnyttet landrbrugsjord, noget Bolsonaro har givet tilskyndelser til at udnytte så disse områder kan få en slags velstand i Brasilien.
Det har givet overvældende negativ presse om ham og sat EU’ eurokyllingerne i færd med at klukke, lovende at  topmødet G-7 vil begrænse handel med Brasilien og dermed lægge skylden for brandene på Bolsonaro i stedet for på vejret. Det har Brasilien ikke fortjent, men disse mennesker er helt uden skamfølelse.
Billedresultat for eurochickens cartoon
Democrats, her i staterne, gør det samme. Her er en der ønsker at suspendere alle midler til Brasilien medmindre brandene (som Brasilien bekæmper) kommer under kontrol.
Kamala Harris er også med på holdet, og tweeter denne anti-Bolsonaro skingre hilsen:

As the Amazon burns, Brazil’s Trump-like President who let loggers and miners destroy the land isn’t acting. Trump must not seek a trade deal with Brazil until Bolsonaro reverses his catastrophic policies and addresses the fires. We need American leadership to save our planet.
Lige meget at brandene sådan set ikke er værre end det der er normalt i tørre områder og under en tørkeperiode. Brasiliens brande, og der skal gøres noget, er sådan set ikke meget anderledes end de storbrande man kan opleve i Harris’ eget Californien, eller for den sags skyld Spanien eller Australien. Det er en del af stedets naturlige klima.
Alligevel har euro-venstrefløjens drømmeagtige visioner om at Brasiliens regnskove er verdens ‘lunger’ og en stor global katastrofe vil indtræffe medmindre de kan få gjort Brasilien til et naturreservat som de foretrækker det, og så lige få Bolsonaro til at makke ret.  
Se,, læs blot dette sludder der fortælles til ledere i Europa fra The Guardian:
In Rio de Janeiro, a couple of thousand people crowded the steps of the town hall. Many said the fires were a result of Bolsonaro’s plans to develop the Amazon forest and permit mining and commercial agriculture on protected indigenous reserves. The fires happen each dry Amazon winter but soared this year as farmers and loggers, emboldened by Bolsonaro’s anti-environment rhetoric, torched felled trees and cleared land for pasture.
“We need to show how much we disagree with his policy,” said Mariane Rocha, a trainee teacher. Others were angry Bolsonaro blamed NGOs for the fires without providing evidence. “His whole political game is based on false accusations and mistakes,” said Beatriz Ferreira.
Prøv at gætte? Buddet om at give Bolsonaro skylden, eller hans konservative politik, for brandene i Amazonas, falder helt sammen nu da nyheder kommer frem om at i det socialistiske Bolivia er der nøjagtig det samme problem med brande, og Nej, de gør ikke noget for at udvikle landet som Bolsonaro gør. Ifølge ScienceAlert i en artikel der begynder med følgende overskrift og indledning:
Det er ikke kun Brasiliens Amazonas - Bolivias vitale skove er også i brand og ude af kontrol.
Op til 800,000 hektar  af den unikke Chiquitano skov gik op i flammer i Bolivia mellem den 18. august til den 23. augustt. Det er langt mere skov end der sædvanligvis bliver ødelagt i landet i løbet af to år. 
Her følger en nyhedstweet fra Bolivia:

#ANF Vea la dimensión de los incendios en #Roboré, Santa Cruz. Un sobrevuelo en la zona permitió verificar que el fuego arrasa extensiones de superficie de área boscosa.
Embedded video
Om noget er dynamikken langt mere menneskeskabt i Bolivia end det der foregår i Brasilien. Bolivias socialistiske præsident Evo Morales har åbent opmuntret til det som er kendt, i f.eks. Venezuela, som “conuco” landbrugsdrift, hvor man siger til ludfattige landmænd, at det er helt i orden at sætte brande i gang for at få trækul der kan sælges eller for at rydde land til beplantning, nu nægter Morales at få hjælp fra udlandet til at bekæmpe brandene.

Da jeg besøgte Venezuela i 2005, så jeg masser af dette som foregik ved sletter nær junglerne og på steppeområderne, og det var ødelæggende. Tilsyneladende foregår det også i Bolivia. 
At tidspunktet er rigtig dårligt er en kendsgerning nu da regionen gennemgår en tørke. 
Her følger endnu en påstand der er værd at undersøge nærmere:

1) I’m not a Breitbart alum
2) I’m relying on the New York Times
3) I’m also targeting the only cop
View image on Twitter
View image on Twitter
NYTimes nævner meget belejligt at #fires blev begyndt #EvoMorales #indigenous #Altiplano loyalister der invaderede #Chiquitania #forests grænseområderne til #Brazil , han gav dem grønt lyst til at afbrænde#Amazon for at dyrke #coca &kolonisere #indigenous #Amazonia i #Bolivias østlige lavlandsområder.

Venstrefronten siger at Bolsonaro's politik for udvikling af regnskovene er det som er årsag til brandene, med det er yderst tvivlsomt om det er sandt, når man tænker over at i Californien er det præcis det modsatte der igangsætter de enorme og dyre skovbrande - plantning af for megen skov og grønne regulativer. Det som gør sig gældende er meget mere end noget menneskeforårsaget - udfordringen er vejret og hvordan man mest rigtigt tager sig af forholdene. For megen plantning af skov, som det foregår i Californien, er ligeså så slemt som “conuco” landbrug i Bolivia. I Brasilien er der nok brug for nogle politiske justeringer, men ingen grund til panik eller sanktioner.
Det er lige nøjagtig det som Europa og the U.S. Democrats skaber, ved alene at lade Brasilien få hele skylden. Brasilien står i en vanskelig situation der kræver støtte, ikke fordømmelse. Hvorfor sker dette? Nuvel fordi de hader Bolsonaro der for dem er en ‘udvidelse’ af Trump. Det er også derfor de romantiserer regnskoven. 
Nu her med Bolivia er deres trommehvirvel argument helt væk. Det som forekommer at være en langt mere desperat og mislykket situation foregår  i Bolivia, og vi ser ingen eurokyllinger der klukker om “verdens lunger” eller vil indføre sanktioner på den socialistiske ruin.
EU og det meste af G-7 har udelukkende fokus på Brasilien og sætter tommelskruerne på Bolsonaro ved at pålægge ham skylden for et meget udbredt midlertidigt vejrfænomen. Nu begynder det at ligne storpolitik og hvor ville det være velkomment om præsident Trump står frem imod alle ‘de klukkende kyllinger,’
Bolivia får deres hykleri til at stråle. 
Image credit: Twitter screen shot

mandag den 26. august 2019

At US naturgas oversvømmer markedet ændrer global politik

At US Naturgas snart oversvømmer markedet ændrer global politik

Todd Royal

United States’ CO2 udledninger fra energisektoren er faldet med 61% samtidig med vækst i økonomien er  mellem 2006 - 2014, hovedsageligt ved at “skifte fra kul-til-naturgasdrift,” ifølge the U.S. Department of Energy's Second Installment for the Quadrennial Energy Review, januar 2017.

Disse gunstige og miljømæssigt sunde tal ved den større brug af naturgas 
kan også overføres globalt for at hjælpe med forureningen i lande som Kina, Indien og hele Afrika.  
The U.S. bruger nu naturgas der konverteres til flydende naturgas (LNG) fra skifer forekomster i stater som Texas, North Dakota og Pennsylvania og det påvirker og omformer geopolitik. Lavere LNG priser lammer de terror finansierende budgetter i Teheran og dæmper Putin Ruslands mulighed for  at benytte landets energi som våben til geopolitiske eventyr i Ukraine, Krim, Syrien, Centralasien og Mellemøsten.
Denne nye ‘bløde’ energimagtbastion der transformerer verden økonomisk, geopolitisk og positivt hen mod Vesten sker gennem stadig mere eksport af LNG, der  "ramte en ny rekord med 4,7 milliarder kubikfod per dag i maj 2019.”

The U.S. er næsten verdens tredjestørste LNG eksportør. Som illustration på denne 
styrke kan fremvises, at the U.S. har føjet fire nye LNG togsæt, “med en samlet kapacitet på  2.4Bcf/d på skinnerne siden november 2018."
Billedresultat for lng tanker
Lande med store LNG forekomster kan transformere deres nationale fremtid og deres udenrigspolitik og nationale sikkerhedsinitiativer uden at anvende deres militær. Energi økonomien overtager militærets betydning, fordi alle har brug for energiforsyningen og den elektricitet som den ‘rene’ LNG, som eksporten tilbyder. 
Det betyder positivt at the U.S. ikke længere er afhængige af de autoritære magter i Mellemøsten for at fremme vor økonomi, og verdensorden som er blevet afhængig af the U.S. for at sikre den globale sikkerhed siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Negativt - nu da the U.S. ikke længere har brug for saudisk olie eller naturgas fra Qatar, så vil debatten om beskyttelse af Hormuz Strædet, hvor “90% af den olie der eksporteres fra Gulfen, og cirka 20% af verdens oliebehov passerer i gennem,” være uden mening.
Europa under ledelse af Tyskland, er hvor LNGs ‘soft power’ på overbevisende vis får indflydelse på  kontinentets dynamik. I første halvdel af 2019 ifølge the U.S. Energy Information Administration (EIA), så går "rundt regnet 40% af U.S. LNG eksporten til Europa og i januar overhalede Europa Asien som køber af U.S. LNG for første gang.” Dette er et direkte ‘soft power’ tiltag derimødegår Tyskland tilnærmelse til den russisk støttede Nord Stream 2 rørledning, som the U.S. og andre europæiske lande har været stærkt imod. 
I tilgift er dette øgede køb af U.S. LNG i Europa endnu et Es, uden brug af militær magt, mod Tyrkiet der fjerner sig fra NATO i forbindelse med købet af Rusland S-400 antiluftskyts våbensystem, og gennem de fortsatte krænkelser som tyrkiske fartøjer udfører uden for Cyperns kyst, hvor man illegalt borer efter olie og naturgas. Dette sætte hele Middelhavområdets sikkerhed i fare, siger "Athens' nyvalgte regering.”
Men tvang og diplomatiske løsninger, uden at der affyres skud, eller der indføres forkrøblende sanktioner, er de muligheder som ‘soft power’ ved LNG giver store som små nationer. Med the U.S. der siden 2017 var været verdens største producent af olierelaterede produkter og naturgas giver dette muligheder man aldrig ville have drømt om under Den Kolde Krig da det var the U.S. og Vesten versus Sovjetunionen der stredes om globalt overherredømme.
At bekæmpe Rusland ved olie og naturgas som våben kan spores tilbage til 2009, da “U.S. naturgas produktionen oversteg Ruslands.” Russiske firmaer, under stor påvirkning af eller ejet af Kreml - Rosneft og Gazprom - fik et alvorligt tilbageslag, der betød de ikke længere frit kunne manipulere priserne i Centralasien, Øst- og Centraleuropa når det passede ind i Moskvas planer. 
For eksempel ankom den første leverance af LNG til Polen tidligere på sommeren fra PGNiG (en polsk virksomhed), og U.S. LNG leverandøren Cheniere Energy ved præsident Lech Kaczyński LNG Terminal i Świnoujście.  Den langsigtede kontrakt, der blev underskrevet i november 2018, vil samlet udgøre næsten 39 milliarder kubikfod naturgas over de 24 år aftalen løber. 
Billedresultat for Cheniere Energy
Piotr Woźniak, præsident for bestyrelsen i PGNiG, sagde:
Vor portfolio af kontrakter med leverandører fra U.S. dækker over 9 milliarder kubikfod naturgas årligt - det er mere end vi importere fra Rusland. En sådan mængde styrker Polens energisikkerhed, men giver os også mulighed for aktivt at deltage i LNG handel på det globale marked.
Dette styrker "energi relationer" mellem Polen og the U.S. uden at involvere den militære spænding der normalt går forud for NATOs bevægelser mod Rusland. I stedet blokerer U.S. LNG for russisk energi der blander sig i Polens interne affærer og økonomiske udvikling.
Global sikkerhed og EU udenrigspolitik mod russisk LNG vil også få fart på i de kommende år og årtier. Nye olie- og gasprojekter forventes at øges femfoldigt i 2019, iiølge Wood Mackenzie.  Selv mindre geopolitiske spillere som Mexico søger veje til at booste deres naturgasproduktion, 50% gennem det regeringsejede olieselskab Petroleo Mexicanos (PEMEX).
Fossile energikilder - især naturgas og/eller LNG - vil være helt i spidsen når det gælder brug af ‘soft power’ national sikkerhed, og robust økonomisk vækst for markeder der kan udvikles og er klar. Naturgasmarkederne er domineret af U.S. energi beslutninger der mere end nogen sinde kommer til udtryk “da Washington er i færd med en handelskrig med Kina og indtager en hård linje overfor Iran.”
Dominansen sker, fordi U.S. gross importen af råolie og gas er gået stabilt ned, hvorimod den “stadig større LNG eksport giver U.S. et fortrin på verdens energimarkeder.”
Dette er medvirkende til en balance på verdens LNG markeder, giver stabilitet og løfter den internationale energihandel fremad med at være en ‘soft power’ og platform mod tiltag vi ser fra Rusland, Kina, og Iran, hvor man benytter energiværdierne som våben i deres politiske kampe.
Der udspiller sig et LNG ‘soft power’ drama rundt om i verden der omfatter internationale relationer. LNG hindrer at større krige bryder ud. og den er positiv for økonomien, og de langtrækkende aspekter ved energiforsyning som kun virksomheder og regeringer synes af forstå nu om stunder.

fredag den 23. august 2019

Stalin-Hitler Pagten fylder 80. Kun få kender til den

STALIN-HITLER PAGTEN fylder 80 år og uvidenheden er stor

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsberg blev født den 15. marts 1933, og Senator  Dianne Feinstein den 20. juni samme år. En begivenhed der indtraf seks år senere er langt mere betydningsfuld end begge aktive offentlige personer, en begivenhed der dog kendes meget lidt til, om overhovedet noget.
Den 23. august 1939, underskrev Joseph Stalin fra Sovjetunionen en pagt med Adolf Hitler Naziregimet i Tyskland. “Fascismen er en smagssag,” ytrede Sovjets chef for udenrigspolitik Vyacheslav Molotov, og bekræftede at de to totalitære regimer i bund og grund var ens.
Selvom den ofte er beskrevet som en “ikke angrebspagt” var det modsatte tilfældet.
Måneden efter Pagtens indgåelse invaderede Stalin og Hitler Polen - 2, Verdenskrig var igangsat.

Som Ben Peck bemærkede  i 2009 at Marxist.com, gav Pagten Nazisterne råmaterialer der “kunne understøtte Nazi krigsmaskine i Europa. I 1940 forsynede Stalin Hitlers Tyskland med 900,000 tons mineralsk olie, hundredvis tons skrotjern, 500,000 tons jernmalm,” og andre vigtige materialer.
Sovjet diplomater “krøb servilt foran der Führer for at vise god vilje. På sin kyniske måde udviste Stalin enhver ambassadør fra USSR territorierne da deres lande blev besat af Nazi Tyskland.

Mens Pagten var i kraft arbejdede både Nazi og Sovjets efterretningsvæsner sammen mod Vestens demokratier, og som den lvenstreorienterede Guardian minder om. sluttede Stalin-Hitler samarbejdet ikke der.
“Stalin overdrog tilbage et betragteligt antal tyske kommunister der havde søgt tilflugt i Sovjetunionen efter Nazisterne greb magten.” Disse jødiske kommunister “blev bragt direkte fra Sovjet Gulag til en tyske koncentrationslejr.”
Som Christopher Wolf bemærker, “er det ikke mange der ved, at mange jøder også flygtede fra Stalins kontrol.”
Stalin-Hitler Pagten gjorde også at mange amerikanere, jøder og andre forlod Kommunist Partiet for aldrig at vende tilbage. Den dygtige manuskriptforfatter Dalton Trumbo sluttede sig til Kommunist Partiet under Pagten og arbejdede som Stakhanov for ‘sagen.’ I 1940 da Storbritannien stod alene mod Nazi angrebet skrev Trumbo The Remarkable Andrew, hvor General Andrew Jacksons spøgelse argumenterer mod amerikansk militær hjælp til Storbritannien, fordi “det giver ingen mening at indgå en alliance med en land der allerede er opslugt.”

I juni 1941 bedrog Hitler Stalin og invaderede Sovjetunionen. Efter Japans angreb på Pearl Harbor i december gik USA med i krigen. Filmen Mission to Moscow, som nogle omdøbte til “Underkastelse til Moskva” dukkede op i 1953. Det år forsikrede den største Sovjet jødiske delegation til USA amerikanerne om at beretningerne om anti-Semitisme i USSR blot var ondsindede rygter. Samuel Ornitz, der senere sluttede sig til Trumbo i Hollywood Ten, organiserede en reception for Sovjets skuespiller/instruktør fra Solomon Mikoels og manuskriptforfatteren Itzak Feffer.
Efter krigen besatte USSR halvdelen af Europa og erklærede USA som sin hovedfjende. Stalin førte USSR tilbage til landets traditionelle anti-semitisme, forhånede jøderne som “rodløse kosmopolitter.” I 1948 fik Stalin Mikoels myrdet, hans lemlæstede lig viste det var diktatorens personlige ønske. Tre år senere krævede en kugle fra en henrettelselsespeloton Itzak Feffers liv. Mange flere jøder skulle blive dræbt om ikke Stalin døde i 1953.
Det år fik manuskriptforfatter og instruktør Robert Rossen (All the King’s Men), tidligere et usamarbejdsvilligt vidne foran House Committee on Un-American Activities, tvivl. Rossen vidnede så om kommunisterne under Nazi-Sovjet Pagten og mordene på Mikoels og Feffer. Ofrene i den seneste skuedomstol i Tjekkoslovakiet, fortalte Rossen the Committee, blev “alle hængt, efter min tolkning, fordi de var jøder og intet andet.”
I 1956 afslørede Sovjet bossen Nikita Khrushchev Josef Stalins forbrydelser, en stærk afstandtagen fra den til alle tider værste massemorder. Hvis man kun kender til  Oliver Stone and Peter Kuznik’s Untold History of the United States, der blot oplister to overgreb af Stalin, massakren af polske officerer i Kyn Skoven og at han “lod Den Røde Hær gøre stop ved bredderne af Vistula floden, mens tyskerne nedkæmpede opstanden i Warszawa” er man totalt uvidende om historiske kendsgerninger.
I Stone’s fortælling er Stalin-Hitler Pagten i 1939 “en usmagelig aftale” og efter 2. Verdenskrig havde Stalins fredelige USSR “ingen blueprint for sovjetisereing af Østeeuropa.” Det kunne lige så vel have været den uvidende påstand ved Gerald Ford “der er ingen Sovjet dominans af Østeuropa,” i hans debat med Jimmy Carter.
På lignende vis ignorerer de som kun ved lidt om, eller intet, til realiteterne ved kommunismen eller Stalin-Hitler Pagten den nuværende alliance mellem venstreorienterede og islamister, selve kernen i hadet til jøder i vor tid. Democrat-medie aksen, uvidende om Pagten og så meget andet forsmæder og kalder de amerikanerne der nægtede at stemme på Lady Hillary Clintofn for nazister og racister.

Tilfældigvis var en af Clintons mentorer Robert Treuhaft, en Stalinist fortaler, der sluttede sig til Communist Party USA efter indgåelsen af Stalin-Hitler Pagten og tjente trofast i USSR’s værktøjskasse.
POTUS 44’s (Obama) elskede Frank Marshall Davis, en yderst ihærdig Stalinist sluttede sig også til Communist Party USA efter pagtens indgåelse. Democrat-medie aksen synes ikke at være klar over disse kendsgerninger - og så meget andet.
Nu skal vi finde os i ussel tænkning, sladder og uvidenhed, men det værste er dog uvidenhed.
Lloyd Billingsley is the author of  Barack ‘em Up: A Literary Investigation and, most recently, Sexual Terrorist, about the Golden State Killer.  Lloyd’s work has appeared in City Journal, the Wall Street Journal, Washington Times, California Globe, and many other publications. Bill of Writes: Dispatches from the Political Correctness Battlefieldis a collection of his journalism. His crime books include A Shut and Open Case, about a double murder in Davis, California.

onsdag den 21. august 2019

En psykoanalytikers observationer om Trump

En psykoanalytikers observationer om Trump


Under 2016 præsidentkampagnen blev jeg stum og ofte oprørt over Donald Trumps aggressive og fornærmelige verbale opførsel og politiske taktik.


Hans kommentarer om Carly Fiorinas ansigt gjorde mig vred og jeg afskyede dem. Til tider var hans ad hominem angreb på politiske modstandere direkte ynkelige. Sådan opførsel blev af kommentatorer kaldt ‘ikke en præsident værdig.’
Som psykiater og psykoanalytiker lagde jeg mærke til Trumps åbenbare narcissistiske tendenser og enorme usikkerhed over for kritik, hans impulsive angreb og modangreb. Tweets der igen skabte det sociale fænomen - hønen og ægget.
Var det Trumps Tweets der skabte de liberale og mediernes had mod Trump og deres stadig flere fake news angreb mod Trump, eller var Trump med rette blot i færd med at forsvare sig?
I det lange løb synes såvel Trump som de førende medier at nyde og få profit af denne slagudveksling. De har skabt og skrevet manuskriptet til et moderne amerikansk politisk reality TV show og verden af P.T.Barnumske proportionerAlmindelige tilknappede, fokuserede godt forberedte politikere forekommer farveløse og uden bid i sammenligning med Trump - den gennemførte bølle.
Jeg lagde også mærke til Trumps hypomaniske opførsel og personlige stil. Mine første associationer om Trump var til Teddy Roosevelt. Som en klassisk hypomaniker synes Trump ikke have behov for megen søvn og har en ustoppelig energi og gåpåmod. 
  • Den mand der aldrig begår en fejl er den mand der aldrig laver noget.
  • Langt bedre er det at turde gøre store ting, at vinde glorværdige triumfer, selvom fiaskoen lurer ...end at være på niveau med de stakkels sjæle der hverken nyder eller lider meget, fordi de lever i det tusmørke, hvor sejr eller nederlag knap kan skelnes.         --Theodore Roosevelt
Efter min mening er Trumps soleklare narcissisme en fremtrædende del i det komplekse net om hans bemærkelsesværdige ego, og som type. En personlighed. Et stort ego er ikke egoistisk i den almindelige forståelse af udtrykket “et stort ego”, men indikerer præcis intuition, praktisk intelligens og dømmekraft.  Stærk nok til at modstå de bitre angreb fra bitre Democrats der aldrig troede at Trump skulle blive præsident. Stærk nok til at gå i kast med “the swamp” i Washington politik, de politisk korrekte, fjendtligt sindede universitetsprofessorer, og den massive anti-Trump liberale amerikanske presse. Endog smilende, fjendtlige trojanske heste i Det Republikanske Parti som John McCain, og Mitt Romney blev målet for Trumps sarkastiske og nederdrægtige upræsidentielle Tweets.
Som Trump sagde tidligt i hans første kampagne så ved han personligt, hvor alle de politiske lig ligger begravet i Washington, og hvordan man spiller med i “swamp gamet,” hvordan der skal forhandles og aftales indgås. 

Related Posts with Thumbnails