Ramadan middage i Det Hvide Hus og Trump4
De etablerede medier var oprørte i denne weekend efter præsident Donald Trump aflyste “Det Hvide Hus’ muslimske Iftar middag som Thomas Jefferson stiftede.” Men medierne tager fuldstændig og aldeles fejl. Thomas Jefferson holdt aldrig nogen Iftar middag og kun 3 ud af 45 præsidenter var været værter til en - der er således ingen “tradition* at annullere.
Amy B. Wang fra the Washington Post førte koblet an med dette sludder om at Thomas Jefferson holdt den “første Iftar middag” med en artikel den 24. juni med titlen, “Trump har netop afsluttet en lang tradition med fejring af Ramadan i Det Hvide Hus.”
Den ofte benyttede påstand om at Thomas Jefferson holdt den første Iftar Middag i Det Hvide Hus blev fremført af the Post’s Wang. Hun huskede tilbage på dengang da en diplomatisk udsending fra Bey i Tunesien, Sidi Soliman Melli Melli, besøgte Washington under Ramadan i 1805.
Jefferson inviterede udsendingen til Det Hvide Hus til middag kl. 15.30 - det tidspunkt, hvor de fleste i Washington spiste middag dengang. Men efter han havde sendt invitationen fik han at vide at Melli Melli ikke kunne deltage i måltidet før efter solnedgang på grund af Ramadan. Jefferson stod over for to valgmuligheder: Aflyse middagen eller indtage et måltid senere på aftenen så hans gæst kunne deltage. Som den gode vært og anstændige person han var valgte Jefferson sidste mulighed.
Det eneste Jefferson sådan set gjorde var at ændre tidspunktet for middagen. Han havde ingen intention om at ære Islam. Jefferson ærede ganske enkelt ikke “musselmændenes” religion - (han benyttede dette udtryk om muslimer på det tidspunkt) - han ændrede blot tidspunktet for middagen.
Der er ingen beviser på at Jefferson spurgte Melli Melli om hvilken slags føde en “musselmand” ville indtage, således blev der ikke tilberedt noget måltid der passede til en muslims religiøse krav. Jefferson spurgte således ikke ind til religiøse forbehold og der blev heller ikke taget nogen. Det eneste han gjorde var at flytte tidspunketet for måltidet - af ren og skær høflighed.
Ydermere sendte Jefferson ingen breve om at middagen skulle være en Iftar middag, eller nævnte heller ikke Islam. I sine private optegnelser står der intet om sådanne ærestilkendegivelser og der er ingen optegnelser om at han talte med nogen eventuelle hensigter om at ære den muslimske praksis med en Iftar middag.
For Post’s Wang, er det at Jefferson havde en middag på en eller anden vis bevis på at han ‘opfandt’ en “tradition” af en slags. Som “bevis” på at det var en Iftar middag citerer Wang den venstreorienterede historiker John Ragosta der kom med et begejstret argument, “Jahh .. for mig lyder det som en Iftar middag.”
Wang gik videre med at fastholde at der har været en “moderne tradition” med Iftar middage i Det Hvide Hus. Men sandt at sige er det blot tre præsidenter i hele den amerikanske historie der har holdt en sådan middag.
Bill Clinton holdt den første, en politisk motiveret middag med den hensigt at få muslimske vælgere bort fra Republikanerne..På det tidspunkt hældede de stadig flere muslimske samfund i USA mod at stemme Republikansk.
George W. Bush, i en diplomatisk indssats fulgte Clintons praksis med at holde Iftar middage fordi han ønskede at bevise at USA ikke var i krig med Islam i kølvandet på angrebene den 9/11 2001, og den efterfølgende implementering af krigen mod terror.
Naturligvis holdt Barack Obama dem fordi han havde en personlig forbindelse med Islam gennem sin opvækst, idet han voksede op i Indonesien og blev opdraget som muslim.
Men tre præsidenter ud af 45 er altså ingen “tradition.”
I sin ahistoriske artikel citerer Wang også John Quincy Adams der gav udtryk for “en fascinationens atmosfære” i middagen med usendingen fra Tunis, men hun citerer Adams uden at bemærke at præsidenten mente Islam var en frygtelig og brutal tro.
Hvad Adams mente om Islam er instruktiv. For eksempel beskrev han Islam som en hadets religion i en artikel han skrev i sidste halvdel af 1820’erne.
Musselmændenes had mod vantro er i overensstemmelse med Koranens forskrifter ....Den fundamentale doktrin i den kristne religion er fjernelsen af hadet fra menneskets hjerte. Den forbyder udøvelsen af den, endog mod fjender....I det 7. århundrede af den kristne æra spredte en omvandrende araber ødelæggelse og bedrag over en omfattende del af jorden...Han erklærede krig som en uadskillelig og ødelæggende del af hans religion...Essensen i hans doktrin var vold og begær, at ophøjne det brutale over menneskets åndelige natur.
Andre prominente amerikanere på den tid foragtede Islam.
Mahomet havde til hensigt at ophøje sine påstande til guddommelig myndighed ved sværdets magt og ved terror udøvet af hans regering; samtidig med han omhyggeligt undgik ethvert forsøg forsøg på mirakler i nærvær af sine tilhængere og alle forestillinger om at forudsige ting der skulle ske. Hans anerkendelse af Moses’ og Kristus’ guddommelige mission bekræfter deres autoritet så langt som hans indflydelse rækker samtidig med de fuldstændig smadrer alle hans påstande om en lignende autoritet ....Og nu hvor er sammenligningen mellem den formodede profet fra Mecca og Guds Søn; eller med hvilken ret kunne de nævnes sammen? ....Forskellen mellem disse karakterer er så alt for stor til at der ikke er brug for yderligere kendsgerninger.
Andre af vore grundlæggere var enige. Både Ben Franklin og John Quincy’s berømte far, John Adams, kritiserede Islam som en krigsdoktrin ikke en religion.
Det er naturligvis sandt at the Founders havde til hensigt at amerikanerne burde have lov til at praktisere Islam hvis det var det de ønskede. Man overvejende ikke at forbyde Islam. Faktisk skrev nogle af dem at muslimer burde have lov til at indtage politiske embeder. Trods alt blev landet oprettet med ideen om religiøs frihed. Men ingen Founder følte at Islam var noget der skulle efterlignes. Ingen følte at Islam havde ideer der kunne indarbejdes i amerikansk etos. Og Islam spillede ingen rolle i vor oprettelse som nation. De som siger det, såsom Barack Obama, bøjer sig helt ned i støvet - og samtidig skrupforkert - i et forsøg på at få presset Islam ind ved vor oprettelse som nation.
Trods alt burde det også bringes i erindring at en af vore tidligste militære aktioner var mod muslimer da Jefferson bekæmpede Barbar Pirater. Men historiske kendsgerninger synes ikke kan kunne komme ind i venstreorienteret syn på verden.
Under adskillige af sine Iftar middage gentog Barack Obama til kvalmegrænsen, sludderet om at Islam er en del var vort grundlag og at Jefferson holdt den “første iftar middag i Det Hvide Hus.”
Man kan ikke finde et bedre eksempel på denne forvridning af sandheden end med Barack Obamas ord . Han sagde for eksempel i 2012 i hans fejring af Iftar følgende:
Som jeg har bemærket førhen holdt Thomas Jefferson engang en solnedgangsmiddag for en udsending fra Tunesien - måske den første Iftar i Det Hvide Hus, for mere end 200 år siden. Og nogle af Jer, som I der er kommet i aften kan have set vor særlige udstilling med Library og Kongress’s medvirken - Koranen der tilhørte Thomas Jefferson. Og det er en påmindelse, sammen med generationer af patriotiske muslimer i Amerika, at Islam - som så mange trosretninger - er del af vor nationale historie.
Henvisningen til Jefferson’s såkaldte Iftar middag i talen 2012 var i det mindste et lille skridt tættere på sandheden, hvor han førhen havde været mindre klar. I 2010 sagde Obama direkte at Jefferson’s var den først Iftar middag:
I aften mindes vi om at Ramadan er en fejring af en tro der er kendt for sin diversitet. Og Ramadan er en påmindelse om at Islam altid har været en del af Amerika. Den muslimske ambassadør til USA, fra Tunesien, var gæst hos præsident Jefferson, der arrangerede en solnedgangsmiddal for sin gæst fordi det var Ramadan - og gjorde det til den første kendte Iftar i Det Hvide Hus for mere end 200 år siden.
Men det er historisk revisionisme at sige dette, Jefferson middag er hverken helt fastslået eller et “måske.” Præsident Thomas Jefferson holdt bare ikke nogen Iftar middag i Det Hvide Hus, han havde heller ikke til hensigt at ære Islam den dag. At hævde at den første præsident der gik i krig mod muslimer skulle være vært ved en middag for at ære Islam er en absurditet i første rang.
Som et ekstra krydderi her endnu et citat af John Quincy Adams -
"Idet han adopterede fra den nye Åbenbaring om Jesus, håbet og troen på det udødelige liv, og om fremtidig gengældelse, ydmygede han (Muhammad) det ned i støvet ved at tilpasse alle belønningerne og sanktionerne i hans religion til tilfredsstillelsen af den seksuelle lidenskab. Han forgiftede kilderne til menneskets lykke ved selve brønden, ved at nedværdige kvindekønnet, og ved at tillade polygami; og han erklærede utilsløret og ødelæggende krig mod resten af menneskeheden som en del af hans religion. ESSENSEN I HANS LÆRE VAR VOLD OG VELLYST. - LOVPRISE BRUTALITET FREM FOR MENNESKETS ÅNDELIGE NATUR ... Mellem disse to religioner, der således er i modsætning til hinanden ved deres karaktertræk, har der allerede nu raset en krig i 1200 år. Krigen er endnu åbenbar.. samtidig med at de nådesløse og tøjlesløse dogmer fra den falske profet skal fremme motiver til handling, kan der aldrig være fred på jorden, og god vilje mod menneskene." (Sætningen med stort er således også angivet med stort i originaldokumentet.)