fredag den 5. august 2022

Den lidt for dygtige hund

 

Den lidt for dygtige redningshund

Hunde kan udføre heroiske ting. Jage en indbrudstyv væk, gøre opmærksom på en brand og så videre. Måske redder hunden en person i fare. I film er det skildret - husk Lassie - hvor det var normen, men det sker også i det virkelige liv. 

Undertiden belønnes hunde for de gode gerninger.


For over hundrede år siden uddeltes i Paris belønninger til hunde der reddede menneskeliv..Ifølge en avisartikel fra 1907, uddelte Paris medaljer til hunde der standsede tyve, selvmordere i Seinen og reddede børn der var ved at drukne.


En hundeejers hund fik en medalje, fordi hunden reddede hende fra en angrebssmand ved at bide og således fik hun ikke røvet sine penge. Hun, og vel især hunden, foretrak et godt måltid til kæledyret fremfor en medalje. .


Men der er et problem med at give hunde medaljer for deres heroiske gerninger For det første forstår de ikke at medaljen er en belønning - vi mennesker holder af alt skinnende vi kan vise andre, men hunde er ligeglade. Og for det andet så kan hunden lære noget uheldigt. Det skete nemlig i Paris.  


En borger i Paris bosiddende ved Seinen købte en Newfoundlænder - en hunderace der er kendt for at være en god svømmer og ofte anvendes ved redningsaktioner i vand. I 1907 udførte hunden noget fantastisk. Som the  the New York Times fortalte, “legede et barn ved flodbredden og faldt i vandet og var ved at drukne. Hunden hørte råbene om hjælp og sprang i vandet og reddede det stakkels barn i tide.” Hunden blev straks udnævnt som Helt. 


Som belønning fik han ikke en medalje, men et godt måltid. Der blev gjort stads af hunden af alle, og et lækker bøf blev serveret. Så havde hunden lært at det at redde et barn - giver bøf. Et par dage senere “faldt endnu et barn i vandet og blev reddet af hunden.” Endnu engang et lækkert bøfmåltid og masser af ros.

 

Desværre gentog ulykkerne sig. Næsten hver dag skulle et barn på mystisk vis falde i floden og ganske ‘tilfældigt’ ville den heroiske hund være til stede og trække barnet op af vandet og i sikkerhed. Og naturligvis ville hunden blive belønnet med et godt måltid for sin rosværdige indsats. 


Hvis det lyder mistænkeligt så er du ikke alene om at være skeptisk. Ifølge the Times frygtede kvarteret langs Seinen at en eller anden nederdrægtig kriminel forsøgte at drukne små børn. Man nedsatte en vagtgruppe til at holde øje med børnene langs flodbredden.


Efter nogle få dag blev deres formodninger bevist. En så en ‘synder’ skubbe et barn i floden.


Synderen? Det var hunden.


Hunden havde erfaret, lært, at ved at trække et barn op af floden se det er ensbetydende med en saftig bøf, og hunden som jo er hund, er meget glad for saftige bøffer. Det forudsætter der er et barn at redde, og det skete yderst sjældent - normalt. Derfor som the Times konstaterer, skabte hunden sine egne redningsaktioner, muligheder. “Når den så et barn der legede ved flodens kant gik den i gang med en redning."  


Om byen blev ved med at belønne hunden med bøffer fortælles ikke, men højst sandsynligt ikke. 


Bonus fakta: En Newfoundlænder og dens potentiale som redningshund med at redde druknende ændrede engang historiens gang.  I 1814 blev Napoleon Bonaparte styrtet som Frankrigs hersker og udvist til øen Elba ved Italiens kyst, Det lykkedes ham at flygte et år efter deportationen og burde nok ikke have søgt til Frankrig for vejret var grum og han faldt over bord hvilket ville betyde drukning. 

Men som der fortælles sprang “en fiskers hund i vandet og reddede despoten fra drukning.” Han fik på kort tid sammensat en ny hær, fik kortvarigt kontrol over Frankrig for derpå at blive besejret ved Waterloo juni 1815. Man ved ikke om Napoleon gav hunden der reddede ham en bøf eller en medalje.  

lørdag den 23. juli 2022

Flokmentalitet - hundyrene står bag

 Flokmentalitet - hunnerne står bag


Herunder er et billede af en flok afrikanske bøfler, der alle marcherer afsted, ja mod hvad? Uanset hvor de er på vej hen er en ting tydelig; de bevæger sig alle i samme retning. Hvis du har hørt udtrykket ‘flokmentalitet’ kan dette se ud til at være et godt eksempel - nogle få bøfler går andet sted hen, men det store flertal af resten følger blot lederen og aner sådan set ikke, hvorfor eller hvor de er på vej hen.

Det er næsten sandt når det gælder det der foregår på billedet, men sådan begyndte det ikke. Bøflerne satte blot ikke sådan helt tilfældigt i gang i den retning den første valgte. Højst sandsynligt har de ‘stemt’ om hvor de skulle hen. 

Nuvel køerne gjorde. 

 

I årevis har en forsker ved navn Herbert Prins observeret vanerne hos  afrikanske bøffelhjorde, især i regionen ved Lake Manyara i Tanzania. (Her et kort.)  Prins bemærkede at bøflerne kom vidt omkring. En anden forsker David Sloan Wilson støttede op om observationerne i en artikel Efter to år med betragtninger beskrev Wilson det som en “hverdagsaktivitet.” Prins lagde mærke til der skete mere end han oprindeligt troede. Bøflerne vågnede ikke efter en lille lur - de talte med hinanden i en eller anden form af tegnsprog. Prins forklarede: 

Nogle bøffelkøer rejser sig, vandrer lidt rundt og lægger sig igen. Først tolkede jeg det som “de strækker benene,” men en dag bemærkede jeg at køerne indtog en særlig holdning efter at have gået lidt omkring og derpå lægge sig igen. Det synes som om de kiggede i en bestemt retning og holdt hovedet højere end i normal hvileposition, men dog lavere end hvis de var vagtsomme....Denne rejsen sig, se sig omkring og læggen sig opførsel påvirker ikke flokken som et hele. Derpå cirka kl.1800 kommer der en pludselig energi i flokken....Kort tid efter begynder alle i hjorden at vandre. Det spændende er, at de begynder at vandre, til en start uafhængigt af hinanden i samme retning.


I løbet af sekunder får de dyr der påbegyndte disse bevægelser følgeskab af andre, der kommer bevægelse i dele af flokken, og efter 3-5 minutter er hele flokken af hundreder af dyr i bevægelse som fulgte de en leder. Det giver indtryk af at de ved hvor de er på vej hen, en retning åbenbart taget af gruppen, 



Prins konkluderede at denne “strækken sig” var et eksempel på dyr der opfører sig demokratisk - bøflerne stemmer om hvor de skal hen næste gang. Men ikke alle i bøffelflokken får lov at stemme. Som Wilson forklarer; "Kun voksne hundyr stemmer, og det uanset deres rangorden i flokken.” Tyrene, ser det ud til, følger blot med, uanset hvad ‘damerne’ beslutter. Og de vælger ikke en leder, “der er intet bevis på et individuelt lederskab” snarere er dagens beslutning om hvor der skal græsses bestemt ud fra dagens flertal. 


Dette fænomen med bøfler der 'stemmer' er ikke kun lokaliseret hos afrikanske bøfler. I 2015 fortalte Scientific American om lignende opførsel hos europæiske bøfler i det sydlige Frankrig: 


Hvis de vil græsse på en eng, har de hovederne mod engen. Hvis de først vil slukke tørsten vender de sig mod et vandhul. Så foretager en bøffel det første skridt, Hvis denne bevæger sig i den retning de fleste i flokken foretrækker så følger gruppen med. Hvis den første der bevæger sig vælger en mindre populær retning er det kun få der følger med og gruppen deles kortvarigt op. Enhver kan indlede en bevægelse, dog er det typisk køer der udgør de fleste i følgegruppen. Den der indleder og får flest ‘stemmer’ vinder og ender med at være flokkens leder. 


Således, selvom det kan se ud til at de fleste af dyrene blot følger den retning nogle få sætter, så er masserne ikke helt uden indflydelse på, hvor de skal drage hen. For selvom de måske ikke fik deres vilje den dag, så giver en ny dag et nyt valg.


Bonus fact: Staten Wyomings flag - ses her har en amerikansk bøffel som del af designet. På flaget der benyttes i dag står bøflen med hovedet mod flagstangen. Men det har ikke altid været således. Det oprindelige flag kan ses her og havde bøflens hoved den anden vej, indtil en Wyoming borger, Grace Raymond Hebard, påpegede at dyr, herunder bøfler plejer at have hovedet mod vinden, og således skal have hovedet mod flagstangen.  Wyoming's flagregulativ angiver ikke specifikt bøflens hovedretning, så flagproducenterne antog Hebards forklaring og lod nu flaget være den officielle version.

Palæstinas og Irlands historie - kæmpeforskelle

 

Palæstinas og Irlands historie - kæmpeforskelle

Mike Konrad


Præsident Biden har ved et hospital i Jerusalem, Israels hovedstad, kommenteret med at palæstinensernes situation kan sammenlignes med irernes under briternes styre. Det kan have været en simpel fortalelse, udover at det er en forkert analogi (det tekniske udtryk er kasuistisk). Desværre vinder denne udlægning fodfæste i Europa af en masse forkerte grunde.  


Kort opsummeret: Irerne har næsten intet tilfælles med palæstinenserne - ikke i deres historie, ikke med deres kultur, ikke med deres situation. 


Jovist irerne blev undertrykt af briterne, men det gør dem ikke lig palæstinenserne som om tung undertrykkelse var enestående for palæstinenserne. Undertrykkelse er desværre almindelig hos store dele af menneskeheden ikke kun for irerne og palæstinenserne.  


Lads os nu se på nogle kendsgerninger: 


1. Irerne et det oprindelige folk i Irland. Deres rødder går tusinder af år tilbage i Eire. Selvom jeg ikke vil afvise palæstinensernes nationalitet så går denne dog ikke tusinder af år tilbage i tiden. Faktisk er det jøderne der går tusinder af år tilbage med tilstedeværelse i Det Hellige Land. Således er irerne i genetisk oprindelse nærmere jøderne. 


2. Irerne — faktisk alle keltere som et hele - er berømte for stærke kvinder. Irerne havde Grace O’Malley, Piratdronningen. De pro-engelske oprindelige britiske keltere skabte Boudica, dronningen der næsten smed romerne ud af Keltisk Britannien.
Og de muslimske arabere? 

Muslimer lemlæster deres kvinder med kønslig omskæring og æresdrag for at holde dem i skak, rædselsslagne og svage. 

På den anden side hædrer jøderne Deborah, en af deres porofetinder, der udviste større mod end krigeren Barak.

Når det drejer sig om kvinder er irerne tættere på jøderne. Jøder og keltere skaber stærke kvinder mens muslimer undertrykker dem. 


3. Og dette er en kæmpeforskel: Irerne drkker i sandhed.


Jøderne drikker, dog i moderate mængder. Rettroende muslimer drikker slet ikke. Så i den konstellation er jøderne og irerne nærbeslægtede. 

Dette nævnes ikke blot for sjov. Det indikerer at irerne og de muslimske palæstinensere i bund og grund har forskellige syn på grundværdier. 


4. Antallet af døde er slet ikke sammenligneligt.


Irerne stod nærmest over for total udslettese ved briterne - og det to gange - første gang ved Oliver Cromwell. Anden gang ved briterne land- og økonomiske politikker under Kartoffelhungersnøden. 


Tallene er endnu mere rædselsvækkende for Irland - samlet 618000 døde som følge af kampe og sygdom ud af en befolkning (før krigen) på ca. 1,5 millioner, svarende til 41% af befolkningen. Ingen tal opgives for deportationer til Barbados. Yderligere information om ovennævnte tal kan fås gennem The Civil War 1642–1651 af Michael St John Parker.

Dødstallene for palæstinenserne fra 1947-49 krigen var - højt sat - cirka 13000, dog sikkert færre - mindre end 1% af befolkningen. Sammenlign det med Irlands 41%. 

Araberne befinder sig end ikke på samme ‘stadium.’ 



Imidlertid stoppede briternes ekskluderenede White Paper of 1939 al immigration til Israel, og det på et tidspunkt, hvor jøderne havde brug for det allermest, under 2. Verdenskrig. I begyndelsen ønskede Hitler blot at deportere jøderne. Resultatet blev at millioner af jøder

skulle dø i udryddelseslejrene. De mange jøder der døde er et indirekte resultat af denne britiske politik, det overgår i længder antallet af irere der blev udslettet (6 millioner jøder - 618000 irere) og  i procenttal (ca 33% af verdens jøder, 66% af de europæiske jøder, og 41% irere) Når det drejer sig om dødstilfælde er det langt mere oplagt at sammenligne jøder og irere, dog var skaden for irerne mindre.


5. Indblanding i fødevarer var ikke den samme.


[Den britiske regering) afviste også endnu en bådladning indisk korn på vej til Irland. 

Selvom man formoder - blot for sagens skyld - at Israel begik etnisk udrensning i 1947-49, er det himmelråbende langt fra det blodbad der påført irerne af England, eller Englands indblanding i hjælp under hungersnødene. Israel har derimod ikke standset strømmen af fødevarer til Gaza, der er en følge af den fortsatte befolkningsvækst. 


6. Selvom briterne forfulgte katolikkerne, hørte det officielt op i 1829, dog fortsatte den alvorlige sociale diskrimination. Beretningen om Israel kan meget vel være flersidigt, men på intet tidspunkt har Israel behandlet muslimerne så dårligt som englænderne behandlede irerne.


Og ærlig talt er Islam den mest intolerante religion af alle. Nordafrika var helt kristen engang. Så meget for muslimsk tolerance.


7. Rædslerne påført irerne skal ikke gøres mindre, men krigene var ofte del af større kampe. 


Dette er ikke så velkendt som det burde være. Englænderne (der stod bag den britiske regering) gik ikke kun efter irerne men også Highland skotterne (der også var gæliske keltere, men protestanter)


Næsten tre fjerdedele af Highlænderne blev fordrevet under the Highland Clearances.  Englænderne holder af at hævde det blot var af økonomiske årsager, men det kan ikke retfærdiggøre af 75% blev forvist.  De som tvivler kan overvære et Highland Games rally i North Carolina og spørge ind til historien.


Det eneste irerne og palæstinenserne har til fælles er, at de føler sig forfulgte. Enhver anden sammenligning viser mere lighed mellem jøderne og irerne. Uanset hvilken side man stiller sig på i debatten England/Irland eller Israel/Palæstina kan kelterne på ingen måde sammenlignes med palæstinenserne situation.


Men forudsagde Ronald Storrs, den første militærguvernør for Palæstina, ikke at en Jødisk stat ville udgøre “for England, et lille loyal jødisk Ulster i et potentielt fjendtligt arabisk hav?.”  


Da udtalelsen kom var den tåbelig. De pro-britiske Orangemen der havde sat sig på det nordøstlige Irland var i hovedtræk Lowland (ikke Hiighland) skotter. Diss Lowlanders bestod for de flestes vedkommende af englændere, normanner og af vikingeæt - ikke som Highlanderne keltiske - og var ikke til at skelne fra englænderne. Som følge heraf var deres loyalitet forventelig. Jøderne der bosatte sig i Det Hellige Land havde ingen blodbånd med England som Irgun guerilla krigen mod briterne senere skulle påvise.


The Balfour Declaration's formål var at skabe et “lille loyalt Ulster i et potentielt fjendtligt arabisk ‘hav.’” ifølge Ronald Storrs, "den første militærguvernær for Palæstina siden Pontius Pilate" (hans egne ord). Ikke alt gik som planlagt: Zionistbevægelsen brød ud og med to grupper førtes en kampagne med guerillakrig mod Storbritannien i 1940’erne.


Elendige analogier giver dårlige konsekvenser. Ligeså dårlig som de som bruger den dårlige analogi - sammenligne den jødiske stat med Ulster Orangemen — og derpå fordreje konklusionen udi i det ekstreme. 


Hvis Zionister er som Orangeordenen (briter i Nordirland der støtter England) så er irerne som palæstinenserne.

Den første præmis var forkert. Konklusionen endnu værre.

En mere præcis konstatering kunne være:


Menachim Begin, en Zionist der kæmpede mod briterne, derfor er sammenligninger med Palæstinenserne dynamik med noget i England eller Irland helt ude i hampen. 


Dette idioti har fået fodfæste blandt palæstinenserne og selv blandt mange af de 

Irere, der burde være bedrevidende. Nogle Iriske politikere er med på den vogn. Kontra, men stadig fejlfyldt er det blevet godtaget af pro-British Orangemen,der ville kunne støtte Israel, men ofte af de forkerte grunde

Hvor er det godt der er nogle irere der er dukket frem fra propagandaens matrix. 


Dette site, påpeger de væsentligste større forskelle mellem IRA og den palæstinensiske sag. 

På intet tidspunkt under kampagnen mod englænderne styre i Nordirland var der et ønske om at udslette United Kingdom. Der var heller aldrig nogensinde et udtalt ønske om at begå folkedrab på briterne. Som kontrast hertil forsøger Hamas og Fatah hele tiden at overgå hinanden i opfordring til at Israel skal slettes fra kort. 


Det er selve den korte kendsgerning. Irerne ønskede frihed og uafhænggighed af England, ikke ødelæggelse af England. 


Alle analogier ved Palæstina og Irland kollapser på dette vigtige punkt. 


Alt dette sludder er blevet taget op af præsident Biden. Det er skrækkeligt umodent og helt væk fra skiven, i bedste fald overfladisk. I værste Uærligt. Ingen kompetent historiker kan gå med på den fortælling. 


https://www.americanthinker.com/articles/2022/07/lets_teach_joe_biden_why_the_palestinians_are_not_like_the_irish.html


søndag den 17. juli 2022

En stinkende 'sten' kan gøre dig rig

Ambra kan gøre dig rig

Billedet herunder kunne let forveksles med et klippestykke. Det er på størrelse med en lille melon, og vejer lige knap 1,3 kilo, altså det man kunne forvente et klippestykke af samme størrelse ville veje. Og så er det fundet på en strand.

Men det er ikke en sten. Det noget der kaldes “ambra” og det er ret så kostbart. Sådan cirka 6500 dollars for et halvt kilo.
Billedresultat for ambergris
Som National Geographic forklarer, har ambra længe været et vigtig bestanddel hos de som sælger meget dyr parfume - virksomheder som Chanel - fordi substansen har “evnen at lade duften bestå på menneskers hud.” I bund og grund så holder parfume duften ikke længe - med tiden aftager styrken. — ja blot i løbet af timer ændrer den sig.

Enhver der har benyttet billig parfume har også oplevet at ved aftenens slutning er den helt ‘forduftet.’ Ambra er en kemisk sammensætning der gør at parfumen langsomt bliver svagere, men dog bevares duften. Resultatet er at efterspørgslen for dette ‘klippestykke’ er ganske pæn.

Faktisk værdsættes ambra så højt, at vi er villige til at ignorere den kendsgerning at det enten er opkast fra eller lort fra en hval.

Vi er såmænd ikke helt sikre på hvilken ende af hvalen ‘produktet’ kommer ud af, men det “klippestykke” der er på billedet stammer på en eller anden vis fra en kaskelothval. Den er sandsynligvis resultatet af galde sekret fra hvalens indvolde, skønt videnskaben ikke er helt sikker på, hvordan eller hvorfor det skabes. Ambra findes ofte med småbidder af blæksprutter, hvilket fører til den fremherskende teori formuleret af Scientific American:
Ambra kommer fra hanhvalens tarme efter den har fortæret blæksprutter, hvis hårde næb flænser i hvalens indre organer. Videnskabsforskerne mener at hvalen beskytter sig ved at udskille et fedtet sekret i  tarmsystemet for at indkapsle næbbene. Med tiden skiller dyrene sig af med de store klumper, op til 100 kilo af gangen.

Trods disse store ‘udledninger’ på mange, mange kilo er ambra faktisk sjældent. Det er er mange grunde til. For det første er der ikke mange kaskelothvaler - måske nogle hundred tusinder. Fra over en million for 100 år siden. For det andet er det ikke alle kaskelothvaler der producerer ambra. Og endelig når ambra først er kommet ud i havet brydes den op i al for små bidder til at man kan finde dem. Således er ‘forsyningen’ ganske lille.
Billedresultat for moby dick
På plussiden - i det mindste hvis du er skattejæger - den kendsgerning af ambra stinker ret så stærk, så du vil ikke forveksle det med en sten. Afhængig af, hvornår det blev skilt ud fra hvalen, kan det stinke som hvallort, og det er ikke lige sagen. Hvis det har flydt rundt et stykke tid forsvinder den stærke duft noget, men dog stadig meget umiskendelig. Wikipedia beskriver det som havende “en sødlig, jordlugt, som kan sammenlignes med alkohol dog uden dennes kemiske stramhed.”  

Så når mennesker går på stranden (ofte på gåtur med deres hund) og finder noget der ligner et klippestykke, er hårdt som et klippestykke, men ikke lugter som et klippestykke kan de have tjent en god dagløn. Ambra klumpen på billedet 1,1 kg,  blev for eksempel på auktion solgt til et fransk parfumehus i september 2015 for  £11,000 (about $16,000).

Men gå dog ikke tur på stranden blot for at finde hvallort. For det første er det at sælge ambra ulovligt visse steder for at forhindre hvalfangst (man kan nemlig fjerne ambra fra hvalen når denne skæres op). For det andet har foretagsomme mennesker skabt en syntetisk version af ambra (skønt visse parfumefabrikanter stadig foretrækker den ægte vare, selv med de store omkostninger forbundet hermed: Og for det tredje - og måske vigtigste - det er ikke alle ildelugtende ‘sten’ man finder på en strand der er en formue værd. I 2013 fandt en britisk mand en stor sten der lugtede. Han og nogle eksperter mente det var 3 kilo tung ambra - der ville have en værdi af over  $100,000 — men to år senere viste den sig at være værdiløs.

Bonus fakta: Hjernen på en kaskelothval vejer typisk cirka 7,8 kilo, hvilket er større end hos nogen andre dyr. Hjernen er forholdsmæssgt fem gange tungere end et menneskes.

søndag den 10. juli 2022

Er du nervøs - bliv ven med en ged

 Kan du ikke slappe af? - send en ged!



Alle der kender heste ved at de kan blive nervøse. Hvis man nu gerne vil forvandle en dyr nervøs fuldblodshest til en prisvindende væddeløbshest er det et problem. Det er vanskeligt at optræne en overfølsom hest - og farligt for den ridende. Der er muligvis farmakologiske løsninger på problemet, men med dem følger der bivirkninger. Det viser sig, at med lidt selskab kan koden knækkes og løses.


Ligesom med mennesker der synes af slappe en smule af når de leger med hunde så beroliges heste når de sættes sammen med andre. Miniatureæsler, ponyer selv grise kan bruges, men det er geder der er bedst for heste. Sådan har det altid været-  Bette Gabriel, en hestetræner ved en hestevæddeløbsbane i Illinois fortalte the Chicago Tribune at “den praksis at have en ged i stalden hos en nervøs hest, har eksisteret længe, måske lige så lang tid man har haft væddeløbsheste.” Og ifølge Gabriel har der været tilfælde “hvor en hest er blevet så knyttet til dens gedeven, at denne må bringes med til de løb hesten deltager i.” 


Men ulig vore relationer med vore hunde og katte er det ikke sådan at geden er hestens ‘kæledyr.’ Geden optræder mere som pædagog for den nervøse hest. “De fleste af disse geder og heste udvikler et livslangt venskab,” ifølge the Tribune, hvor geden optræder som en slags støttepædagog, der træder til når hesten er ved at blive nervøs.

Der er endda nogle geder der ikke knytter sig til en enkelt hest, men snarere ser ud til at lede efter en der har brug for hjælp. Ved Churchill Downs, ifølge the Courier-Journal, er der en ged ved navn Roxanne der gør præcis det: “Roxanne er godt til at snue sig frem, til heste der skal løbe på dagen, og fordeler sin rolige væremåde i hele stalden.."


Men selvom denne historie om hest-geder som par har været kendt længe i hestevæddeløbskredse, så er grunden kun noget man kan gætte sig til. Ifølge the New York Times (hvorfra fotoet er) “er det ikke klart hvorfor så mange heste især har geder som ´venner.´


Bonus fakta: Geder har det ligesom mennesker (dog ikke i samme udstrækning), de holder af glade mennesker. Ifølge en undersøgelse fra 2019 kan geder med stor sandsynlighed skelne mellem glade menneskeansigter og ikke så glade, og vil hellere nærme sig de glade.


Phys.org forklarer: "billeder af glade ansigter gav større interaktion hos gederne der så på billederne og udforskede dem med deres snuder. Det var især tilfældet når de glade ansigter blev placeret til højre i forsøgsområdet og det lader formode at gederne bruger deres venstre hjernehalvdel i positiv ledelsesopfattelse."

onsdag den 29. juni 2022

I Kina kontrolleres duer som var de terrorister

 

I Kina bliver duer kontrolleret som var de terrorister

Hvert år den 1. oktober fejrer Kina sin Nationaldag, dagen for oprettelse af nationen i dens nuværende form. Til tider, senest 2019 arrangeres en militærparade. Man kan se noget af den her, sendt af den statsstyrede TV station CGTN. Paraden var enorm - titusinder af udklædte deltagere, massive platforme og hvis du lægger mærke til det ved 1 minut 44 sekunder en masse duer. Tusinder og atter tusinder.

Og hver af dem er højst sandsynligt blevet kontrolleret. 

Som du sikkert ved er styret i Kina undertrykkende, og regeringen går virkelig langt for at holde på magten. Det er ikke usædvanligt for modstanderne at bruge vold, og en kæmpe parade sendt på TV kan være et fristende mål. 


Derfor ved paraden tager regeringen ingen chancer - man ønsker virkelig ikke at dens store propagandanummer bliver misbrugt til optøjer.. Som the Christian Science Monitor rapporterede, i 2019, "Sendte myndighederne i Beijing helikoptere for at overvåge vejene og kontrolposterne, ringvejene i byen, større rundkørsler og områder med tung trafik, herunder populære turistmål såsom Den Store Mur og Sommerpaladset. Oveni i det har byen mobiliseret 850000 frivillige borgere for at hjælp med at holde øje med byens 20 millioner indbyggere. 


At finde den rette balance mellem fejring og sikkerhed er ikke let, men når det drejer sig om duer syens det at være let. Duer har ingen politiske holdninger eller bekymrer sig om menneskers konflikter. Ydermere er de en fast bestanddel af Nationaldagens festligheder som the New York Times fortalte, "det at hode duer og flyve med dem er en gammel tradition i Beijing, en hel kultur g kunst hvor en fløjte er sat på duen og afgiver ‘musik’ når den flyver.” Uden dette indslag ingen Nationaldag.

Men i de senere år har de udgjort et problem for Kinas regering. Hver eneste af dem anses som en mindre sikkerhedsrisiko. Duerne er ikke blot tilfældige dyr, men the South China Morning Post fortalte, komer duerne frathe Beijing Carrier Pigeon Association, en gruppe af hobbyavlere der træner duerne til at vende hjem når deres flyvning er overstået. Selvom det er usandsynligt at en af disse dueholdere vil gøre noget grimt med fuglende er der ingen garanti. Det vil være let at skjule et sprængstof på en paradedue, forårsagende skade og ødelæggelse i processionen.


I 2014, var Kinas embedsmænd særlig bekymret over en sådan virkelig mærkelig trussel. Den 30. september det år - dagen før paraden - nævnte People's Daily, China (et berømt talerør for Kommunistpartiet, med som The Guardian tweeted om fuglene: “10,000 duer gennemgår en analundersøgelse af sikkerhedshensyn i søgen efter mistænkelige objekter dagen før Nationaldag. 



Bonus fakta: Regeringen udførte anustest på de 10000 fugle der var meldt til paraden, men hvad med de titusinder af andre fugle i byen? I 2019 gjorde regeringen også noget ved det. For at beskytte militærets fly kom der flyveforbud for paradeduer, balloner og andre festligheder i luften (og vel også for at gøre det lettere for politiets helikoptere at holde øje med mulige udfordringer. Som QZ rapporterede, gjaldt forbudet fra den 15. september til 1. oktober. “I det berørte flyveområde måtte dueholdere og andre fugleejere holde deres dyr i reder og hindre dem i at flyve. Dueklubberne skulle også overvåge deres medlemmer, og holde dyrene inde.for at leve op til reglerne.” Der var straffe og bøder for ikke at overholde restriktionerne. Det er uklart hvad myndigheder søgte efter, men dog ganske tydeligt hvor de ledte. 


The New York Times, talte med  en dueekspert i Kina:

“Jeg har ikke hørt om duer brugt på Nationaldagen der kræver sikkerhedskontrol, men det er muligt for dem at bære ting såsom eksplosiver, “ sagde Mr. Yang of China Pigeon Net, et website for dueelskere. “De kunne bære ting på deres ben, under en vinge eller i deres anus.” 


“Hvis sikkerhedskontroller blev udført ville de kunne finde dem, ligesom på en person der går ombord på et fly,” sagde Mr. Yang, der nægtede at opgive sit fulde navn.


Paraden i 2014 forløb uden nogen fugleeksplosioner og der er ingen rapporter om at nogen af de 10000 duer skulle have fæstnet noget til deres ben, under en vinge eller i deres anus - eller hvordan Kina nu har opgjort undersøgelserne. 


onsdag den 22. juni 2022

Der urineres overalt - hvad man ikke skal gøre

 

Boston forsøger at gøre rent efter urin i det offentlige rum


 Andrea Widburg

En af mine tommelfingerregler er at succesrige kulturer har gode offentlige toiletter og kan forhindre problemet med der urineres, og tarme tømmes offentligt. Den kendsgerning at Boston forsøger at regne ud, hvordan man hindrer at der urineres i elevatorer, og hvordan man finder ‘gerningsstedet’ således af myndigheden kan gøre rent understreger såvel det sociale forfald og det moderne Amerikas hjælpeløshed over for dette forfald.

På mine rejser i Europa, Asien og dele af Mellemøsten er det de lande med gode forhold og stræben mod velstand der havde rene, sikre og funktionelle toiletter. Japan har vedvarende de bedste offentlige aftrædelsessteder, med opvarmede sæder, og rolig musik der dæmper mere lydhøre hændelser. Når et land er på vej ned eller allerede er nede er forholdene på de offentlige aftrædelsessteder dystre og gaderne bliver stedet hvor mange vælger at besørge


Da jeg første gang kom til New York tidligt 1990’erne stank, the chi-chi Upper East Side som en gigantisk urinal. Da jeg var her cirka halvvejs under Rudy Giuliani's administration, var stanken borte. Sidste gang jeg var der, 2019, under de Blasio årene stank byen igen som en gigantisk urinal.

Det samme gælder England. Da jeg var der i 1980’erne var der overalt rene sikre, offentlige aftrædelsessteder. Da jeg var der i 2013, var mange offentlige aftrædelsessteder svagt oplyst i et desperat forsøg på at gøre det vanskeligt for stiknarkomaner at finde en brugbar åre. (Det samme gjaldt Amsterdam tidligt 1980’erne, hvis jeg husker korrekt)

San Francisco var engang en tilstrækkelig ren by, undtaget the Haight Ashbury under hippie æraen. I de seneste år takket været den venstredrejede ledelse fra byens Rådhus er San Francisco blevet verdens berygtet for mængden af urin og fækalier i gaderne. 

I 2018, skabte Jenn Wong et "bæ kort" for at hjælpe til at man kunne navigere i de værste steder i byen, så deres sko ikke sank ned i en dampende bunke menneskelig afføring. Nu har andre amerikanske byer enten et ‘bæ kort¨eller ‘afføringsproblemer’(e.g., New York, Chicago, Seattle, og Los Angeles).  Ikke alene er det forkasteligt, men det er også farligt, på grund af af menneskets fækalier er sygdomsfremkaldende, sprednede f.eks. E. coli, giardia, hepatitis A, indvoldsorm, salmonella, meningitis, og meget mere.

Image: Manneken Pis ("Little Pissing Man"), originally installed in a fountain in central Brussels, Belgium, in 1619.  Image by Myrabella.  CC BY-SA 3.0.

En vigtig del af et velfungerende samfund er gode sanitære forhold. Roms succes kan tilskrives at da det gik bedst havde byerne i Det Romerske Imperium gode sanitære forhold og afløb, så fine at det tog over tusind år før verden var i stand til blot at nærme sig denne ingeniørmæssige bedrift. 

Det er derfor jeg finder det bemærkelsesværdigt at Boston har et problem med mennesker der urinerer i elevatorer (ulækkert!) og indfører noget der slår mig som et fuldstændigt ineffektivt modsvar:

Ikke mere problem med at der urineres, håber the Massachusetts Bay Transportation Authority med det nye program og teknologi til at klare  at der urineres i de offentlige elevatorer.

The MBTA, der betjener Boston og nærliggende områder iværksætter et pilotprogram denne sommer, hvor der opsættes sensorer der kan detektere urin i fire elevatorer i den indre by. Sensorerne sender signal, så et rengøringshold kan sendes afsted, Brapporterede the Boston Herald.

Sensorerne i loftet på elevatorerne har en indbygget udsuger der suger luft ind og “kan lugte hvad der tilstede” sagde Meghan Collins, en programansvarlig for MBTA.

For det første hvordan er folk blevet så primitive at de går ind i en levator og tænker, “Hallo! hvor er det dog en fin urinal”? For det andet så er det at sende et rengøringshold en god ide for at forhindre glatte gulve og væmmelig stank, men dette system hjælper slet ikke til at demotivere folk fra at indlade sig på såand anti-sociale handlinger. 

Så er vi fremme ved det ægte problem udtømmelser fra kroppen i byen: Vort retssystem er så smadret at vi ikke har nogen metode til at hindre mennesker i at opføre sig så uønsket. I San Francisco, her for nylig udelukkede D.A. Chesa Boudin, fra hans første dag i embedet at ville han ikke gøre noget ved at hindre at der urineres og tømmes tarm i det offentlige rum. Og i andre byer, trods det de ikke har været så kontante, er der en manglende villighed til at straffe den slags anti social aktivitet, sammen med politikker der opmuntrer hjemløse til at campere på offentlige gader eller at bruge offentlig transport, og steder som såvel soveplads som bademulighed, hvilket betyder at en urindetektor sensor blot laver om på hvilestolene på det fartøj der kendes som the USS Public Degradation.


https://www.americanthinker.com/blog/2022/06/boston_tries_to_clean_up_the_urine_in_its_transit_system.html


Related Posts with Thumbnails