onsdag den 22. maj 2019

Er det på tide at slå alarm over for 5G?

Er det på tide at slå alarm over for 5G?

Min bedstemor lavede mad på en brændekomfur, indtil hun døde som 92 årig. Brændekomfuret er slet ikke så simpelt som man skulle tro. Vi kommer nok til at lære det hele igen. Her er grunden:
Jeg læste for nylig en online artikel om noget der kaldes 5G, og blev klar over at denne nyskabelse i stærk grad vil gøre det muligt for enhver stor regering og vore modstandere at spionere mod os, at hacke, at sabotere eller på anden vis skabe kaos i hele verdens kommunikations infrastruktur og sikkerhed. 

Dette er ikke en overdrivelse. Det er så reelt som en atombombe, dog ikke ligeså ødelæggende men så udgør den dog næsten en dødbringende trussel alligevel. Faktisk kunne 5G cyberkrig meget vel igangsætte en kernenedsmeltning.
Billedresultat for 5g surveying
Netværket som mobiltelefoner arbejder på skal opgraderes. Den nyskabelse, vil som de siger, igangsætte en ny tid med enormt potentiale. Den kan også benyttes som våben mod os. En fjende kunne vælte os tilbage i dystre tider.
Er det så noget der er reelt? Åbenbart, for bekymringerne hos ansvarlige myndigheder er udtalt. De største internet teknologivirksomheder er allerede i færd med at skabe overvågningsmetoder der er rivaler til vor egen regering, og vil nok højst sandsynligt overgå dem.
Værre er det at mange af de virksomheder er fjendtligt indstillede over for vor nation, nægter at assistere vort militær, mens de ivrigt hjælper diktaturer der truer vore friheder.
Det er vanskeligt at påpege problemet uden at lyde som ‘lille kylling, himlen falder ned’ eller som Rep. Alexandria Ocasio-Cortez (D), der hævder verden vil gå under om 12 år.
Det er muligt, men ikke på grund af klimaforandring, som vi kan gøre noget ved, men fordi Kinas diktator for livet metodisk udvikler teknologiske metoder der skal diktere verden. Hvis han lykkes med det, vil verden ikke gå fysik under, men tæt på. 
Bag ved eller dog tæt på denne geopolitiske storm er det kinesiske selskab Huawei. Det man skal erindre er at i Kina, er der ingen ægte privatejede virksomheder. Der er kun regeringsbureauer forklædt som virksomheder. Huawei marcherer i gåsegang med landets diktator og hans militær, og det politiske- og politistatsapparatet. Ingen i Kina vover at afvige en tomme fra partilinjen. At gøre det er den sikre død.
Huawei fremstiller den hardware der det muligt for 5G netværket at fungere. Helt bevidst er der i den hardware indbygget en Trojansk Hest, altså evnen til at spionere, til at overvåge, og faktisk hacke ind i vore mest følsomme agenturer. Værre er det at Huaweis hardware kan sabotere vore systemer, for eksempel, i en krise, ved at “slukke for” vor mulighed for at kommunikere mellem vore agenturer, herunder militærets enheder rundt om i verden. 
Huawei benægter enhver intention, eller enhver evne til at gøre dette. “Vort ansvar” siger de, “hvad vi lover, er at vi ikke gør noget skadeligt. Vi vil ikke gøre noget skadeligt....Lad mig sige det helt klart, så klart som muligt: Huawei har ikke og vil aldrig plante ‘bagdøre.’ Og vi vil aldrig tillade nogen at gøre det i vort udstyr. Vi tager vort ansvar meget seriøst!”
Naturligvis gør de det (sarkasme skal benyttes).
Der gøres forsøg på at lukke Kina ude fra adkomst til at kunne penetrere vort internet, men bestræbelserne for dette er meget ukoordinerede og halvhjertede.
Angstfremkaldende er det, at the US regering lukker sig selv ude ved at overlade indsatsen til private virksomheder, såsom teknologivirksomehder - du kender dem, de som nægter at låse terroristers mobiltelefoner op, så FBI kan forhindre yderligere massemord mod vore borgere. Jo, netop de virksomheder. Vi kunne ligeså god udlicitere NORAD, det militære agentur der opererer vore  Intercontinental Ballistic Missiles, fordi cyberkrigs truslen er, uden overdrivelse, lige så dødbringende som missiler med kernevåben.
EU og dermed også NATO er ivrige efter at købe Huawei produkter. Priserne, er ser du, meget favorable. Omkostningen fremover er en helt anden sag. Vort problem med det er at vore millitære kommunikationer overlapper EUs, hvilket betyder at Kina har adgang som på en motorvej til vore signalteknologi.
Det er ikke kun nationalstater vi skal være opmærksom på. Terroristgrupper, kriminelle organisationer, og individuelle hackere vil have en ukendt grad af ødelæggende adgang til 5G netværker.
Nogle alarmister vil hævde at teknologien allerede er gået forbi os. Det vil være umuligt at kontrollere internettet og dets muligheder siger de. Det er ikke kun et fantasifuldt science fiction scenario om at med et fingerknips (tryk på en knap) vil ethvert automobil i US kunne “standses,” motorerne lukker ned, radioerne fungerer ikke, alt sammen ved en ondsindet sabotør. Og det ville kun være begyndelsen til dommedags brandudsalget."
Hvis det sker, kommer vi alle til at vende tilbage til brændeovnskomfurerne, men uden at bedstemor viser os hvordan det skal håndteres.

mandag den 20. maj 2019

Afgifter gjorde America og andre nationer Great

Afgifter gjorde America Great

Mens limousinen førte ham til Det Hvide Hus, kunne Larry Kudlow ikke have været tilfreds med overskriften i: "Kudlow modsiger Trump om afgifter."
Historien er: "National Economic Council Director Lawrence Kudlow anerkendte søndag at amerikanske forbrugere ender med at betale for administrationens afgifter på import fra Kina, og går imod præsident Trumps gentagne, ikke korrekte, påstand om at kineserne kommer til at betale.”
Som frihandels forkynder har Kudlow indrømmet på Fox News at forbrugerne betaler afgifterne på produkter der er fremstillet i udlandet som de køber i the U.S. Dog er det under nogen omstændigheder ikke hele fortællingen.
En afgift kan beskrives som en skat på salg eller forbrug som forbrugeren betaler, men afgifter er også en skatte- og reguleringsmulighed.
Hvis du ikke køber kinesiske varer og  i stedet køber varer fremstillet i andre nationer eller i USA, så betaler du ikke afgiften. 
Kina taber på salget. Det er derfor Beijing, der har et årligt handelsoverskud over for USA på mellem $350 til $400 milliarder, og som vi altså betaler, hyler allerhøjest. Dersom Donald Trump indfører en afgift på 25% på den $500 milliarder samlede kinesiske eksport til USA - se det vil forkrøble Kinas økonomi. Virksomheder, fabrikker der ønsker sikker adgang til U.S. markedet ville flygte i panik fra Riget i Midten.
Det var afgifter der gjorde America Great. Det var de skatter som vore første og største statsmænd havde tiltro til før globalister som Woodrow Wilson og FDR kom til.
Afgifter for at beskytte producenterne og sikre arbejdspladser var Det Republikanske Partis vej til magt og velstand i det 19.  og 20. århundrede, før fremkomsten af the Rockefeller Eastern venstreorienterede establishment og at man omfavnede det britisk fostrede kætteri med uhæmmet frihandel.
The Tariff Act of 1789 blev indført med det erklærede formål, “opmuntre til og beskytte virksomheder.” Det var den anden lov vedtaget af den første Congress under ledelse af Speaker James Madison. Den blev udformet af Alexander Hamilton og godkendt af Præsident Washington.
Efter the War of 1812, indførte President Madison, støttet af Henry Clay og John Calhoun og ekspræsidenter Jefferson og Adams the Tariff of 1816 for at holde britiske tekstiler ude af konkurrencen så amerikanerne kunne bygge egne nye fabrikker og komme ind til den eksploderende U.S. marked. Det fungerede fint.
Afgifter finansierede Mr. Lincoln's War. The Tariff of 1890 bærer navnet af Ohio Congressman og fremtidige præsident William McKinley, der sagde at en udenlandsk producent “ikke har ret eller hævd på lighed med vore egne ...Han betaler ingen skatter. Han udfører ingen borgerlige pligter.” 
Det er økonomisk patriotisme at sætte America og amerikanerne i første række.
The Fordney-McCumber Tariff gav Presidents Warren Harding og Calvin Coolidge overskuddet til at iværksætte at Wilsons indkomstskatter kunne sættes ned, og dermed igangsætte det mest dynamiske af årtier - De Brølende Tyvere.
At the Smoot-Hawley Tariff var årsag til Depressionen i 1930’erne er en New Deal myte som amerikanske skolebørn er blevet indoktrineret med i årtier.
The Depression begyndte med kollaps af aktiemarkendet i 1929, NI måneder før Smoot-Hawley blev til lov. Den ægte Slyngel: The Federal Reserve, der svigtede med at understøtte den tredjedel af pengemængden der var blevet udslettet ved tusinder af bankkrak. 
Milton Friedman lærte os det.
En afgift er en skat, men formålet med den er ikke blot at skaffe midler, men at gøre en nation økonomisk uafhængig af andre, og få borgerne til at stole på hinanden frem for udenlandske foretagender. 
Princippet bag en afgift er den samme som benyttes af U.S. colleges og universiteter der opkræver højere betaling fra udenlandske studerende end deres amerikanske studerende.
Hvilken patriot ville overlade den økonomiske uafhængighed i sit land til den “usynlige Hånd” hos Adam Smith i et system skabt af intellektuelle, hvis troskab gælder en ideologi ikke et folk?
Hvilke ‘store’ nationer har frihandelens fortalere nogensinde opbygget?
Frihandel er en politik af falmende og fejlslagne kræfter der er udover deres storhedstid. I det halve århundrede der fulgte efter vedtagelse af the Corn Laws, beviste briterne det tåbelige i frihandel.
De indledte den anden halvdel af det 19. århundrede med en økonomi der var dobbelt så stor som USA’s og de sluttede med en økonomi det halve af vores og på samme niveau som Tysklands, der under Bismarck havde adopteret det der var kendt som Det Amerikanske System.
Af de nationer der er gået frem til økonomisk fortrinsstilling i de seneste århundreder - Det Britiske før 1850, the United States mellem 1789 - 1914, Japan efter 2. Verdenskrig, Kina i de seneste årtier - hvor mange af dem gjorde det gennem frihandel? INGEN. De praktiserede alle økonomisk nationalisme. 
Problemet for President Trump?
Når først en nation er afhængig af de billige varer, som netop er det narkotikum frihandelen giver, er det sjældent i stand til at gøre sig fri igen. Tabet af landets økonomisk uafhængighed følges op af tabet af politisk uafhængighed, tab af landets storhed, og i sidste ende tabet af den nationale identitet. 
Brexit var det britiske folks Råb om at komme fri af kvælergrebet, at man havde mistet sin uafhængighed og var desperat for at få den tilbage.
Patrick J. BuchananPatrick J. Buchanan is the author of "Nixon's White House Wars: The Battles That Made and Broke a President and Divided America Forever."

lørdag den 18. maj 2019

Genbrug af militært isenkram til gavn for miljøet

Genbrug af titusinder tons jern brugt i militæret
Billedet herunder er af USS Oriskany, et amerikansk hangarskib. På billedet ser man fartøjet patruljere i Stillehavet, nær Midway Atollen, som støtte for amerikanske kampfly under Vietnam Krigen.
Oriskany havde allerede været med i Korea Krigen og tjente i 5 år i Vietnam.
Men cirka 20 år efter billedet blev taget endte Oriskany sit ‘liv’ bomberamt og eksplosionsramt. Den 17. maj 2006, rungede adskillige eksplosioner gennem fartøjet og i løbet af en time var Oriskany borte - på havets bund.
Og the U.S. militæret var faktisk med på den skæbne. Snarere ret så begejstret. Og det var fiskestimer også.
(Nuvel fisk kan ikke blive ‘begejstrede’ men lad det nu ligge.)
Da Oriskany blev bestilt og bygget i 1950 var det et af Amerikas mest avancerede fartøjer. Dets lange og begivenhedsrige liv i tjenesten - den sektion på Wikipedia fylder mere end 3000 ord - og understreger skibets vigtighed for militæret.  Med tiden gik den militære teknologi forbi fartøjet og det blev taget ud af drift i september 1976, og sat ‘stand by’ i årevis - hvis nu the Navy skulle få brug for at mobilisere en større flåde, og sådan forblev det frem til 1989.
Behovet kom aldrig og militæret fjernede alt brugbart fra fartøjet og forsøgte at finde en køber til selve skroget. Der var et par interesserede som viste sig ikke seriøse og the Navy fandt ikke selv en køber. Så i 2004 besluttede man at sænke fartøjet.
Mere præcist besluttede the Navy at bringe Oriskany ud i the Gulf of Mexico nær Pensacola, Florida, og sænke skibet og lade det 30000 tons tunge fartøj blive til et af verdens største kunstige rev.
Grundet miljømæssige overvejelser, og for at undgå den kommende orkansæson, fandt sænkningen dog først sted i foråret 2006. Den 17. maj lod et hold sprængningseksperter fra the Navy detonere mere end 250 kilo af sprængstoffet C-4 på strategiske steder, og en halv time senere var Oriskany på vej mod havets bund, og tog dermed første skridt til at blive hjemsted for masser af fisk og andet ocean liv.
I dag kaldes fartøjet ofte the "Great Carrier Reef," og man betragter det som en økologisk succes, mens andre mener det er en økologisk katastrofe - som Atlas Obscurabemærker, " selvom the Navy fjernede det meste af de farlige materrialer fra skibet før sænkningen så var der dog noget isoleringsmaterialer, maling og glasfiber der indeholder PCB, et skadeligt middel der blev forbudt i the U.S. i 1979”
Dog forsvinder disse materialer ingen steder hen - de er vanskelige at fjerne fra det enorme vrag. Oriskany er nu blevet en del af økosystemet - og den lokale økonomi. Skibet er blevet hjemsted for "goliath grouper, (jødefisk) kuffertfisk, rokker, tun sunfish, (tunvariant) og tropiske fisk,” ifølge Florida's officielle turist website, og samtidig blevet en turistmagnet for dykkere.
Vil du på en tur ned til Oriskany? I 2008 udgave the New York Times en 4 minutter lang video fra vraget - se den her.
Bonus fakta: The Oriskany blev en slags ‘stjerne’ i blockbuster filmen fra 1986 Top Gun. Hovedpersonen piloten Pete "Maverick" Mitchell (spillet af Tom Cruise) plages gennem hele filmen af sin fars, Duke Mitchells død. Duke var selv pilot og blev dræbt under Vietnam Krigen da han blev skudt ned af fjenden. Den fiktive Duke Mitchell tjente på Oriskany.

torsdag den 16. maj 2019

En nation af faderløse

En nation af faderløse

Sprogligt og historisk betyder ordet “bastard” en person, hvis forældre ikke er gift (med hinanden). Men udover den ægteskabelige status ved forældrene lå der også i ordet en antydning af en defekt karakter der kun kunne knyttes til en sådan ‘mistænkelig’ herkomst.
Man kunne forestille sig, at uden den beskyttelse, vejledning, instruktion og eksempel fra en far, at børn (især drenge) ville erfare barske livserfaringer fra verden, som et barn der kastes i en svømmepøl for at lære at svømme.
At blive smidt ud i den ‘sociale verden’ med kun en smule opdragelse, vejledning kan føre til at et barn udvikler ‘jungle-lignende overlevelses egenskaber. En af dem kunne være at barnet udvikler metoder til at udnytte mennesker for at få hvad de begærer, eller det der føles godt for det. De som er mere heldige eller i stand til at lære, hvordan man manipulerer med andre og lærer at begå sig gør det uden at havne i fængsel. Andre igen er så dysfunktionelle, at de ikke klarer den uden at komme i politiets søgelys.
  • 63% af unge der begår selvmord er fra hjem uden fædre.
  • 90% af alle hjemløse og børn der går hjemmefra er fra hjem uden fædre.
  • 85% af alle børn der lider af tilpasningsvanskeligheder, opfører sig ikke hensigtsmæssigt, kommer fra hjem uden fædre.
  • 71% af alle der springer fra high school før færdiggørelse er fra hjem uden fædre.
  • 70% af unge der kommer i forvaring grundet kriminalitet kommer fra hjem uden fædre.  
Relationen mellem at være ‘faderløs’ og fængsling lader formode, at faderskabet er meget vigtigt, dog ofte ikke værdsat som det burde. Resultaterne af hjem uden fædre burde have været alarmerende for 50 år siden. I dag er 40% (hos sorte 80% ) en indikation af et samfund der er alvorligt skadet. Hvis vi ser på de historiske hændelser der bidrog til dette fænomen, kan vi identificere tre hovedårsager:
           
1.  Det specialiserede og kollektiviserede arbejde i industrialderen medførte, at fædre var borte fra hjemmene..
2.  Tvungen offentlig uddannelse bragte børnene bort fra  hjemmet
3.  Feminismen fik kvinderne ud af hjemmene,
Man kan så diskutere værdien af disse dynamiske forhold eller kræfter, men de fleste må være enig i, at det ikke kan standses og da slet ikke laves om. Nogle kan forsøge at stå op imod disse kræfter ved hjemmeundervisning, drive virksomhed fra hjemmet, men de står ofte over for svære vanskeligheder. Familien for blot 100 år siden havde mere tilfælles med familier århundreder tilbage og med kulturen dengang, end det som er det  moderne liv i dag.

Det er ikke kun det at børn fødes udenfor ægteskabet der bidrager til ‘bastardiseringen’ af vor nation. Skilsmisser bidrager også til ‘faderløsheden.’ Der er også det man kunne kalde “de facto faderløshed.” Faderen der bor hos familien, men er fraværende på grund af arbejde, eller blot vil hygge sig med TV og alkohol. 
Indflydelsen fra faderen svinder jo mindre tid man er sammen. Imidlertid fordufter den næsten helt når man sammenligner det med den tid og indflydelse der kan knyttes til lærere, venner, TV og Internettet. Kombinationen ved dette problem er, da denne effekt har stået på og er fremskyndet i adskillige generationer, så kan selv en far der har tid nok til at øve indflydelse på sine børn, stå i den situation at hans indflydelse er ringe, fordi han måske ikke er helt klar over, hvad der sker, og hvorfor, han kan være ude af trit med nutiden.
.
Adskillelsen af børn fra deres fædre gør ofte at fædrene er mindre interesseret i den udgift og den indsats der følger med i opdragelsen af dem. Drenge der vokser op med stadig mindre indflydelse fra forældrene bliver ofte langt mindre interesseret i det at blive fader. Det er blevet sagt at kuren mod sygdommen ‘at blive voksen’ er den at være forældre. En ung mand der vokser op uden at opleve en faders uselviskhed eller høste gavn af en faders vejledning og disciplin vil ofte blive voksen med en udpræget og forstærket selviskhed, egoisme.
Som en ulv blandt får kan en ‘bastard’ vokse op og mene, at da der ikke er nogen far (eller ikke har været en der lever op til det at være en ægte far), skal vedkommende bare have alt der kan fås af andre - uanset metoderne. På den vis kan den unge mand der kun har erfaret ringe forældremæssig indflydelse anses som havende en markant selviskhed. Dette viser sig ofte ved mangel på at kunne vise  tillid. For mange gange er man blevet svigtet.
Især amerikanere er på en eller anden vis mere sårbare for svigt i tillid, fordi vi plejede at være en mere kristen nation. Kristendommen bidrager til stabilitet i samfundet ved at tillid lettere opbygges. En ‘bastard’ kan operere mere effektivt i samfund, hvor der er er mere tillid til hinanden. I samfund der har færre kristne er der mere forventning om at selviske motiver også hersker.
Således kan vi nu se, hvordan udtrykket ‘bastard’ der ellers kun blev brugt om børn født udenfor ægteskabet nu også kan anvendes på en større befolkningsgruppe i forhold til svækkelse af den disciplen, de instrukser og den vejledning der følger med det at have en tilstedeværende fader. 

tirsdag den 14. maj 2019

Thomas Sowell tilbage i topform

Thomas Sowell er tilbage 

“Even the best things come to an end,” skrev Thomas Sowell i en klumme i december, 2016, med overskriften “Farewell.” I en alder af 86 havde den store økonom besluttet at stoppe med at skrive klummer og “bruge mindre tid på at følge politik, og mere tid på at fotografere.” Siden da har Sowell været ret så stille, men de nuværende politiske tendenser har gjort han er på banen igen.
“Socialismen lyder så aldeles udmærket,” fortalte Sowell fornylig til Fox Business. “Det er blot virkeliggørelsen af den der er så katastrofal.” Som tidligere Marxist begyndte Sowell at se forskellen mellem virkeligheden og retorik. “Når man ser mennesker sulte i Venezuela og flygte til nabolandene, og indser at dette er et land der engang havde verdens største oliereserver så erkender man, at de har ruineret et rigtig godt projekt med ideer der lyder så vidunderlige, men bare ikke fungerer.” 
De som spekulerer på, hvem denne mand er kunne få et spor fra NBA’s store Charles Barkley, der i 2000 udtalte, at “den bedste rapper derude er hvid og den bedste golfspiller er sort.” Nu er det sådan at den bedste økonom er sort, og hans navn er Thomas Sowell. Han forlod high school og blev fotograf i the Marines under Korea Krigen. Han var den første i familien der kom på college, og fik en BA fra Harvard, en doktorgrad fra Columbia og en PhD fra the University of Chicago.
Den lærde fra The Hoover Institution har efterprøvet alverdens ideer i bøger som Basic Economics, Economic Facts and Fallacies, and Wealth, Poverty and Politics. Han er også forfatter til The Economics and Politics of Race, Ethnic America, Affirmative Action Around the World, og i 1985 Marxism: Philosophy and EconomicsSowell’s konservative økonomi og kritik af særrettigheder har medført ondsindede angreb fra venstrefløjen.
Klummeskribenten Carl Rowan sammenlignede Sowell med Vidkun Quisling og  NAACP general counsel Thomas Atkins kaldte ham en af de der “negerbutlere” på plantagen. Lani Guinier, udnævnt af Clinton nominee som Assistant Attorney General for Civil Rights, stillede endog spørgsmål ved om Sowell er sort. Økonomen der voksede op i Harlem svarer som regel ikke på samme måde, men han nøjedes med at sige “Jeg har ikke brug for en eller anden halv-hvid kvinde fra Martha’s Vineyard til at fortælle mig om det at være sort.” Sowell blev ved med at skrive eftertænksomme velunderbyggede bøger såsom i 2013 Intellectuals and Race, mere relevant end nogensinde med venstreorienterede der smæder alle rivaler som racister.
Sowell viser, hvordan formodede “progressive” intellektuelle gik ind for racehygiejne af frygt for “inferiøre racer.” For den progressive sociolog Edward Ross, var sorte amerikanere “adskillige millioner af en inferiør race.” Madison Grant, en progressive racist uddanhnet på Yale og Columbia, skrev The Passing of the Great Race, som Hitler kaldte sin “bibel.” Forfatteren Jack London, socialist, fremførte at “de inferiøre racer skal ødelægges, eller en eller anden slags menneskelig udgave af økonomisk slaveri er uundgåeligt.” 
Om sammenhængen mellem hudfarve og intelligens citerer Sowell en muslimsk lærd fra år 1000, der hævdede at europæerne bliver blegere jo længere nordpå man kommer, og at “des længere nordpå des dummere, grove og brutale er de.” 
Efter den nuværende “raceindustris” mening er hvide der klarer sig bedre end sorte blot de uretmæssige nydere af følgerne af tidligere diskrimination. På samme vis med asiater der klarer sig bedre end sorte og med hispanics - der er nydere af “privilegier.” Sowell påviser hvordan diversitetsdogmer i det store og hele ignorerer diskrimination mod asiater og jøder, der opnår store ting trods århundreder med forfølgelse i mange lande.

Samtidig står intellektuelle på venstrefløjen tilbage uden at betale prisen for at være forkert på den, eller for de katastrofale konsekvenser for millioner af andre.” Den dynamik blev udstillet i Sovjetunionen, hvor socialisten Bernie Sanders valgte at fejre sin bryllupsrejse, og Sovjet vasalstaterne i Østeuropa, på Cuba og det hvide Stalinist diktatur. Den amerikanske venstrefløj hyldede dem allesammen og den bliver nu ved at bevare troen mens Venezuelas socialistiske regime udsulter og undertrykker folket, der flygter i millionvis.
Sowell, der bliver 89 i år, ved at socialismen er lig med en garanti for at smadre Amerika. Han er bekymret over den nærmest ubegribelige uvidenhed hos “stjernen i fremgang” Alexandria Ocasio-Cortez og hendes med socialistiske Demokrater. Den store økonom der meget vel er tilbage i kampen, som Humphrey Bogart i Casablanca, men ulig Victor Laszlo, så er Sowell ikke sikker på at vinde denne gang.
Med den helt bevidste uvidenhed, intolerancen og de elendige ideer i fremmarch har Sowell “en stor frygt for, at vi i det lange løb måske ikke klarer den.” På den anden side har han sagt i sin 2016 “Farewell” article, “lad os håbe på at vi kan lære noget af fortiden for en bedre nutid og fremtid.”
Alle burde lære Thomas Sowell at kende, hvis bøger om økonomi, race og særrettigheder burde være en del af pensum på high school og college over hele nationen. Hvis vi skal have en bedre nutid og fremtid, som Sowell forklarede på Fox Business, bør alle “afprøve ideerne kontra kendsgerningerne.”

Lloyd Billingsley is the author of Barack ‘em Up: A Literary Investigation, recently updated, and Hollywood Party: Stalinist Adventures in the American Movie Industry.  Bill of Writes: Dispatches from the Political Correctness Battlefield, is a collection of his journalism.https://www.frontpagemag.com/fpm/273075/return-sowell-man-lloyd-billingsley

mandag den 13. maj 2019

Hvorfor forskellen på den måde en skjorte knappes på - mænd - kvinder

Hvorfor kvinders bluser knappes omvendt

Den verden vi lever i er mest for højrehåndede. Kun cirka 10-15% af befolkningen er venstrehåndede. Som resultat af den kendsgerning er det for det meste design til højrehåndede der kan købes. Det betyder så ofte at venstrehåndede står tilbage kæmpende med ting resten af os finder helt naturligt; klippe papir med en almindelig saks, benytte en dåseåbner, tage noter med et åbent ringbind, eller benytte en blyant til at skrive med uden at du bliver farvet at grafitten. Men der er en ting venstrehåndede er bedre til end højrehåndeden: Knappe en skjorte.
Dog kun hvis du er kvinde.


På billedet er to modeller der er iført en skjorte med knapper, en kvinde, en mand. Hvis du ser omhyggeligt efter - læg især mærke til den ikke knappede del nær halslinjen hos dem begge - og du vil bemærke at skjorterne knappes fra hver sin side. For kvinder er det fra den venstre side. For mand fra den højre. Resultatet er at det er lettere for venstrehåndede kvinder at knappe deres skjorte, bluse end for højrehåndede at gøre det samme.
For mænds vedkommende er der i det mindste en almindelig accepteret grund til knappernes placering - krigsførelse. Ifølge the Atlantic, "kommer den mest sandsynlige forklaring fra den kendsgerning at beklædningen, for velhavende mænd, ofte omfattede våben,” og det betød at højre hånd skulle være fri til at gribe et skjult våben, en pistol, en dolk eller andet. Ydermere fortæller the Atlantic, at det er årsagen til at billeder med "hånd i vestelommen” [var] populære i det 19. århundrede, da det “betyder at hånden kan benyttes fra en åben del af overtøjet - højre til venstre” og gribe det våben der er skjult inden i frakken, når der er brug for det.
At kvinders skjorter knappes omvendt - er ikke nær så oplagt. Det rent praktiske kan have spillet en rolle. Smithsonian forklarer:
I løbet af historiske perioder, som Renæssancen og Victoriatiden var kvindernes tøj ofte meget mere komplicerede og forfinede end mændenes - tænk på korsetter, underskørter, tournure. Men hvor de rige mænd ofte selv klædte sig på, havde de rige kvindelige familiemedlemmer ofte tjenerinder der hjalp dem med at komme i tøjet, både af hensyn til luksus og af nødvendighed. For at gøre det lettere for tjenerne at knappe deres arbejdsgivers kjoler rigtigt, kan skræddere meget vel have begyndt at sy knapper i på den modsatte side. 
Men der en anden god grund. The TODAY show tilbyder en af Chloe Chapin, en modehistoriker. Ifølge Chapin, “I 1880’erne var det på mode at kvindernes tøj skulle være mere traditionelt maskulint. Imidlertid var det mange steder ulovligt at være klædt som en mand offentligt, så der var det at have en anden måde at placere knapperne på måske med til at bekræfte at det var en kvinder der var iført tøjet.”
Uanset hvad så er det en af de sjældne gange hvor designet på sæt og vis er en hjælp til venstrehåndede.

Bonus fakta: Det mest berømte eksempel på portrætter, hvor personen har hånden i vestelommen er de af Napoleon Bonaparte. Endnu en grund til berømmelsen udover han var kejser over Frankrig er hans højde - han var meget lille. Og det var han så ikke alligevel. Napoleons højde angives ofte til 5'2", hvilket er årsag til myten. Men det var i franske fod/tommer, et målesystem man gik bort fra efter Den Franske Revolution. Den moderne engelske udgave ville således angive hans højde til cirka 5'6", (1,70 meter) hvilket dog er mindre end mænds højde i dag, men muligvis slet ikke så usædvanligt på Napoleons tid.

lørdag den 11. maj 2019

Trump tvinger Kina til at sælge havn i Long Beach

Trump tvinger Kina til at sælge havn i Long Beach

Trump Administrationens Department of Homeland Security har tvunget det statsejede Kina selskab Cosco til at sælge the Port of Long Beach - årsagen bekymringer over sikkerheden.
Kinas Cosco Shipping Holdings, der købte dets 75% ejede Hong-Kong baserede Orient Overseas International (OOCL), blev tvunget til at sælge deres ejerdel af Port of Long Beach Container Terminal til Macquarie Infrastructure Partners for $1.78 milliarder.
Obama administrationen fandt det helt fint at OOCL underskrev en 40-årig lejeaftale med the City of Long Beach i 2012 for kontrol over Amerikas næststørste, og mest automatiserede container havn.  The sweetheart deal var del af the "Middle Harbor Redevelopment Program" til at finansiere en udvidelse på $1.5-milliarder frem til 2020.
Men en af de første ting som Trump Administrationens Department of Homeland Security i marts 2017 gik i færd med var at nedsætte en "Komite for udenlandske investeringer i the U.S," der skulle se på den nationale sikkerhed ved at Cosco købte sig ind i en tidligere U.S. Navy havn og anlæg.

Kina styrer seks af verdens mest travle containerhavne. Den kinesiske regering har også betalt for konstruktionen og anlæg af 43 havne i 35 lande under Kinas "One Belt and One Road" (OBOR) initiativ der blev iværksat for fem år siden ved Kinas Transportministerium.
Som del af bestræbelserne for at opnå dominans har Kina beordret sine statsejede virksomheder til udelukkende at købe fra og servicere andre kinesisk statsejede virksomheder. Resultatet er at China International Marine Containers Group er blevet verdens største producent af skibscontainere og  Shanghai Zhenhua Heavy Industries er kommet op på 70% af det internationale marked for havnekraner og eksporterer nu til 300 havne i 100 lande. 
Ved Macquarie overdragelsesaftalen vil Orient Overseas International kunne lægge fortjenesten på $1.29 milliard i lommen og stadig kontrollere skibs- og jernbanedelen i containerområdet i de næste tyve år.  
Related Posts with Thumbnails