onsdag den 22. maj 2024

Hvorfor er demonstrerende på universiteter iført keffiyeh og masker?

 

Hvorfor er demonstrerende på universiteter iført keffieyh og masker?

Jamie Glazov

Mens demonstrationerne for Hamas fejer hen over U.S. univeristetserne er der dukket et pudsigt fænomen op. Et stort antal af de demonstrerende er ikke kun iført keffiyeh, men også COVID masker.  Hvorfor nu det?

At være iført keffiyeh er der ikke noget mystisk ved. De demonstrerende kommer tydeligt med en holdning til solidaritet med islaisk jihad og især med Hamas terror. Men COVID maskerne føjer noget ekstra til. Nogle af de som har masker på hævder de gør det for at “være sikre” - i det som de tror er en fortsættende COVID “pandemi.”  Andre har imidlertid postuleret at det er for at de demonstrerende kan skjule deres identitet.

I begge disse ræsonnementer kan der være mulige elementer af sandhed, men nedenunder disse lag foregår der noget langt mere grundlæggende - og det involverer en magtfuld impuls der er grundlaget for selve den venstreorienterede utopi.           

Vi burde refletere over den måde som Maos Kultur Revolution i Kina indførte unisex, seksualiserende tøj på sine borgere. Tyrannen fik dette gennemført som en hensynsløs krig mod forskel på kønnene og individualiteten i “lighedens” navn- Og denne krig involverer et kalkuleret angreb på muligheder for private attraktioner, følelser og begær. 

Den centrale målestok for virkeligheden her er, at unisex/deseksualiserende tøj tilfredsstiller venstreorienteredes morbide fastholdelse af påtvungen lighed. Det er yderst vigtigt, i deres verden, at udslette såvel fysiske og følelsesmæssige forskelle og attraktioner mellem mennesker. I Utopiens slutresultat skal mennesker alle være replikanter af hinanden, og være nidkære for ‘sagen’ den revolutionære stat og til dens alviden der administrerer “lighed” og “social retfærdighed.” 

Det er således ingen overraskelse af venstreorienterede i Vesten er fortryllet af Maos sociale omformnings eksperiment. Jeg har dokumenteret dette i min bog United in Hate, hvor jeg påviser hvordan rejsende der rejste for at tilbede ved alteret for Moas killing fields nærmest blev ekstatisk lykkelige over at se unisex tøjet. 

Lad os se på et par eksempler:

Den amerikanske venstreorienterede akademiker Orville Schell tilbad Kinas påtvungne tøjmode fra det øjeblik han så det. I sin bog, In the People’s Republic, lovpriste han “de sækkelignende uniformlignende tunikaer” og skrev fuld af beundring om hvordan "spørgsmålet om en persons krop er omstridt i Kina.”

Schell var begejstret over at fysisk fremtoning blev underkuet i intime relationer. Han skrev at kineserne var

lykkedes med grundlæggende at ændre holdningen til ‘tiltrækning’ ved helt enkelt at erstatte nogle af disse revolutionære kendetegn frem for de fysiske, hvilket spiller en vigtig rolle i frierier i Vesten. 

Schell betonede også positivt at “holdningen med at spille ‘kostbar’ eller overdrive “jalousi for at vinde nogens kærlighed ikke synes at antage sådan en prominent rolle.”  

Den amerikanske skuespiler Shirley MacLaine sluttede sig til Schell i at være  dybt fascineret, forelsket i Kinas totalitære puritanisme. Som med alle venstreorienterede ville hun helt sikkert have betragtet enhver restriktion på kvinders fremtoning eller seksuelle impulser i hendes eget samfund som patriarkalsk og kapitalistisk undertrykkelse, men for det kinesiske folk var stranguleringen af ureguleret kærlighed og sex noget helt storslået i hendes øjne,. I hendes bog  You Can Get There, skriver hun::

Jeg kunne se, at i Kina kunne man glemme sex. Der var ingen kommerciel udnyttelse af sex for at sælge sæbe, parfume, læskedrikke, eller biler. Unisex uniformerne deseksualiserede også, og på en interessant måde fik det dig til mere at være koncentreret om individets karakter, uanet hendes eller hans fysiske fortrin, eller mangel på samme....Kvinder havde kun lidt brug for eller ønske om sådanne overfladiske ting som udfordrende tøj og make-up, børn elskede at arbejde og havde tillid til sig selv. Relationer forekom fri for jalousi og utroskab fordi monogami var landets lov og knap nogen afveg fra kursen....Det var et kæmpespring mod fremtiden. 

For den franske venstreorienterede Claudie Broyelle, var annulleringen af “den private kærlighed" imidlertid en af de vigtigste elementer i Maos revolution. I hendes bog Women’s Liberation in China, betonede hun med fryd hvordan kærlighed i Kina nu blev udtrykt ikke gennem personlig og selvisk kapitalistisk  måder, men kun gennem “forpligtelse til revolutionen.” 

Broyelle betonede med ægte satisfaktion at et godt udseende ikke længere var vigtigt for kinesiske kvinder. Ulig det seksualiserede billede af kvinder i Vesten, pralede hun med hvordan der i Kina var et andet kvindebillede: 

På murplakater, i aviser på scenegulve, overalt. Det er billedet af en arbejder eller en bonde, med et beslutsomt ansigtsudtryk og klædt meget enkelt....Man kan se hende arbejde, studere eller tage del i en demonstration. 

Schell, MacLaine, og Broyelle fortalte, naturligvis, aldrig om de brutale sandheder der ellers stirrede dem lige i øjnene. De vovede ikke at spørge: Hvordan kunne jalousi dog forekomme, eller utroskab blive praktiseret i et samfund, hvor privatlivet ikke eksisterer og med troløshed ville du blive placeret i en koncentrationslejr, i bedste fald, og i værste blive henrettet?

Hvad nu hvis en borger i Kina valgte ikke at glemme alt om sex og hans mangel på glemsomhed blev åbenbar? Og hvad om en mand eller en kvinde er iført klæder der ikke understreger hans eller hendes seksualitet?  Hvad ville ske med dem? Det forekommer helt naturligt, hvorfor disse venstreorienterede aldrig stillede sådanne spørgsmål - og hvorfor de aldrig besøgte en kinesisk koncentrationslejr for st undersøge hvem der var indsat der, hvordan de led og hvorfor.  

Længslen mod totalitær puritanisme der blev bevidnet blandt venstreorienterede i Maos Kina betyder ikke, selvfølgelig, at venstreorienterede er aseksuelle. Tværtimod er mange af dem særdeles seksuelt promiskuøse og lidenskabeligt aktive i at fremme promiskuitet. Emnet her er hvilken sag tjenes. Kvinders “seksuelle selvbestemmelsesret” er for eksempel brændende støttet af venstreorienterede hvis det gør det anvendeligt i deres krig mod egne demokratiske kapitalistiske samfund - og det kan skade den jødisk-kristne tradition. Men hvis et totalitært modstridende samfund hæmmer kvinders rettigheder i denne kontekst, så støtter de venstreorienterede hefigt den undertrykkelse, da man typisk tilbeder det særlige tyranni der er på tale, og med fryd byder den trussel den udgør mod deres eget samfund velkommen - det samfund de hader og ønsker af smadre. 

Det er vigtigt at huske på, at for cirka 50 år siden førte terrorgruppen Weather Underground ikke kun krig mod det amerikanske samfund gennem vold og optøjer, men opmuntrede også til promiskuitet - samtidig med forbud mod privat kærlighed — i deres egne rækker. Dette medførte en besynderlig genkomst af seksuel promiskuitet, der blev forstærket (samtidig med privat kærlighed blev forbudt) i dystopiske romaner som We, 1984, and Brave New World. Alt dette er præcist, hvorfor den radikale venstrefløj og Sharia støtterne afskyr Valentine’s Day — da den dag er tilegnet kærlighed mellem mand og kvinde, et bånd der på farlig vis truer det totalitære

Og på denne vis begynder vi at kunne forstå hvorfor, ligesom tendens mod totalitær puritanisme spillede en central rolle i venstrefløjens solidaritet med Maos Kina (og med andre kommustiske regimer), og således tjener det også som et vigtigt komponent i venstrefløjens nuværende romance med Islam — som i det selvssmme øjeblik involverer universiteternes pro-Hamas demonstranterne der bøjer sig for Allah.

Faktisk kan man finde Maos unisex tøjstilsregler som parallel i Islams krav om formløs tildækninger - der skal bæres af både mænd og kvinder. Den kollektive “uniform” symboliserer underkastelse til en "højere enhed” og annullerer individuel udtryksform, fælles fysisk tiltrækning og privat forbindelse og affektion. Og således er det klart hvordan COVID ansigtstildækningen passer perfekt som fod i hose med denne matrix af  totalitarisme. 

Således, ligesom hos Orville Schell, Claudie Broyelle, og Shirley MacLaine der var så fortryllet af at indføre Mao tøjstilen der forsøgte at deseksualisere kinesiske borgere, er det også med den nye generation af venstreorienterede der højtideligt bøjer sig for den islamiske hijab niqab og burka - og for “pandemimasken.”

Den islamiske og COVID tildækningerne ligesom Mao uniformen tiltrækker venstreorienterede ved ikke kun at knægte individualitet og personlige forbindelser, men også ved hvordan de ser på mennesker der er tvunget til at bære dem på tyrannisk vis.  I en længsel efter at lade sig underkaste et totalitær system hvor selv deres egne valg vil blive dem nægtet er venstreorienterede altid draget af totalitære enhed hvor de kan miste sig selv. Og det er i denne forvredne paradigme at disse fortabte individer - der lider under en voldsom fremmedgørende følelse - endelig føler sig forbundet til noget. Endelig har de et tilioldssted

Som jeg dokumenterer i United in Hate — og i mit værk Jihadist Psychopath — forklarer alle disse kræfter hvorfor venstreorienterede i dag er på Sharia tilhængerne side, de der forfølger og slår kvinder ihjel, kvinder der vover ikke at være iført hijab. 

Det er helt sikkert soleklart hvorfor venstreorienterede feminister i særlig grad så upåvirket vender ryggen til myrdede muslimske piger såsom Aqsa Parvez og Mahsa Amini — og hjerteløst ignorerer, f.eks., lidelsen hos iranske kvinder og piger, der fængsles, voldtages fordi  de ikke tildækker sig på islamisk vis. 

Og derfor er det sådan set ikke et mysterium hvad der gennemsyrer U:S campuses i dag. Venstrefløjen fortsætter blot sin Maoistiske kulturrevolution og dermed pligtskyldigt adlyder Sharia regler og “pandemi sikkerhed” som man hylder med en ‘hellig’ pligtfølelse. 

Pro-Hamas demonstranterne på campus i dag bærer ikke ansigtsmasker fordi de ønsker at “være sikre.” Det er og har altid været noget bagvedliggende. De bøjer sig for det totalitære. At tilbede foran alteret for Sharia og for COVID kulten er en fremragende blanding for disse sande troende; det er noget der skal nydes, I deres glødende had mod mennesker, og i deres umættelige begær efter kontrol over hvem og hvad mennesket er, fører disse selvudnævnte sociale forsonere i vor tid krig mod det som gør vi er mennesker - og mod deres eget selvhad 

Det venstreorienterede forehavende har altid været et dødsønske - en selvmorderisk odyssey for at finde beskyttelse fra ens eget uønskede selv og i den proces søge dække i et kollektivt totsalitært hele. Og det er i denne despotiske sump de finder deres mening med livet og en følelse af at høre til et sted. 

Det vi i dag er vidner til på universiteter er blot det næste logiske kapitel i den skræmmende progressive fortælling. De pro-Hamas demonstrerende er blot ved at finindstille deres rejse og deres masker viser ganske enkelt hvor succesrige - og ildevarslende - at de opnår deres afskyelige mål med selvudslettelse. T

Jamie Glazov holds a Ph.D. in History with a specialty in Russian, U.S., and Canadian foreign policy. He is the editor of Frontpage Magazine, the author of the critically acclaimed and bestselling, United in Hate and Jihadist Psychopath, and the host of the web TV show The Glazov Gang.  His new book is Barack Obama’s True Legacy: How He Transformed America. Follow him on Twitter: @JamieGlazov and GETTR: @JGlazov - and contact him at jamieglazov11@gmail.com.

<p><em>Image via <a href="https://www.pexels.com/photo/palestine-flags-waving-behind-tree-19322197/">Pexels</a>.</em></p>

Image via Pexels.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/05/the_real_reason_pro_hamas_protesters_wear_masks.html


torsdag den 16. maj 2024

Skønhed i kunst væk med den! Museer går woke

 

Hvorfor progressive hader skønhed i kunst

Mark Tapson NNår du betragter den kendte landskabsmaler John Constables landlige maleri “Hampstead Heath” hvilke følelser afstedkommer det så? Ro? Nostalgi?, Åndelig ophøjelse? En øgning af følelsen af hvad overherredømme stolthed og national ildhu er ? Af en eller anden grund - mit bud er en giftig blanding af kolonialistisk skyld, multikulturel selvpineri, og pres fra neo-Marx donorer og administratorer - er det besluttet at “dekonstruere” Vestens civilisation - på England’s Fitzwilliam Museum, ejet af the University of Cambridge, der fornylig har gennemgået sine samlinger.

Med nye skilte advares sensitive besøgende om at landskabs malerier af det britiske landskab kan fremkalde dystre "nationalistiske følelser.” 

Malerier hos the Fitzwilliam er blevet omdøbt til nye kategorier som bedømmes at være “inkluderende og repræsentative.” Alene navnene på disse nye kategorier - Mænd der ser på kvinder, Identitet, Migration og Bevægelse og Natur - emmer af et politisk woke perspektiv.

Skilteangivelser for Natur galleriet for eksempel, der omfatter landskabsmalerier af berømte engelske og franske kunstnere som Constable, Gainsborough, Renoir, og Cézanne, fastslår,

Landskabsmalerier var også viklet ind i national identitet. Landskabet blev set som et direkte link til fortiden, og således en sand refleksion over nationens ånd, essens. Malerier der viser bølgende engelske bakker og frodige franske marker forstærkede loyaliteten og stoltheden ved fædrelandet. Den mere dystre side ved af fremkalde denne nationalistiske følelse er med antydningen af, at kun de med historiske bånd til landet har ret til at tilhøre det. 

Oversættelse: Vidunderlige europæiske landskaber = hvid overredømme. Dette er konklusionen af en rapport der for nylig blev givet til Parlamentet af en velgørenheds paraply gruppe Wildlife and Countryside Link der nedgør det britiske landskab som et “racistisk kolonialt” hvid sted. Jo, du læste korrekt.

Rapporten hævder at “racistisk  kolonial arv” har skabt landskabet i Storbritannien “domineret af hvide.” Til de som ikke hele tiden er opmærksom på de seneste mål fra Social Justice Warrior hit listen: Alt, hvor hvide har været igangsættende må være racistisk, og det omfatter landskabet, især hvis det er smukt og får hvide til at føle et bånd til deres fædreland. Ergo, malerier af disse landskaber må også være racistiske. Og de inspirerer til en usund patriotisme, der truer åbne-grænser elitens  globalistiske verdenssyn. 

Rapporten klager over at Storbritanniens grønne åbne områder var influeret af "hvid britisk kulturværdi,” som på en eller anden vis forhindrer mennesker af andre etniske baggrunde fra at nyde udendørslivet. Den føjer til, at “påstanden om hvide vestlige værdier og viden” kommer “på bekostning af andre værdier og viden” - multikulturalisternes forslag må være at voodoo og shamanisme er lige så valid “viden” som Vestens fornuftssyn og videnskabelige tilgang. Rapporten går videre og argumenterer for at skildringer af “bølgende engelske bakker” kan vække - Gisp! - “stolthed over for et fædreland.” Man kan spekulere over om forfatterne bag rapporten på lignende vis ville fordømme den stolthed der inspirerede zimbawanere eller peruvianere til billeder af den afrikanske savanne eller Andesbjergenes toppe. 

Som modsvar følte tidligere Indenrigsminister Suella Braverman sig tvunget til at fastslå det åbenbare: “Nej, landskabet er ikke racistisk.” Dette er hvad forsvarerne af vor civilisation er blevet reduceret til - forsvare landskabet mod anklager om hvid overherredømmeindstilling. 

Andre skilte på the Fitzwilliam informerer, som der fortælles, de besøgende om at portrætter af uniformerede og/eller velhavende bosættere var “vitale værktøjer i at styrke den sociale orden af en hvid herskende klasse, efterladende meget lidt plads til repræsentationer af farvede mennesker, arbejderklasser eller andre marginaliserede mennesker." Og forudsigeligt, sådanne portrætter “var ofte forbundet, på komplekse måder, med britisk imperialisme og institutionen med transatlantisk slavehandel.” 

Et af portrætterne er af Richard Fitzwilliam, der testamenterede £100,000 til museet. Ved portrættet står der at hans velstand “kom fra hans bedstefar, Sir Matthew Decker, der havde opnået den delvist gennem den transatlantiske slavehandel med afrikanske folk.” Jamen, hvorfor brænder vi ikke hele museet ned?.

Her følger et forslag der er mere inkluderende og repræsentativt, måske burde  the Fitzwilliam også udstille portrætter af sorte afrikanere der fangede og solgte deres egne sorte til slaveri, hvilket var en udbredt praksis før hvide krisnte europæere gjorde en ende på den praksis i Vesten.

Museumdirektør Luke Syson afviste bekymringer om at wokeness havde inficeret museet: “Jeg ville elske at tænke på at der en måde at fortælle disse større, mere inkluderende historier som ikke føles som om der kræves modstand fra de som forsøger at formode at enhver interesse i dette arbejde er det som nu kunne kaldes ’woke’.” 

Hans selvsamme brug af udtrykket “inkluderende historier” er erkendelsen af og bekræftelsen på, at wokeness definitivt har indtaget den 200 år gamle instituion. 

Faktisk står der på museets “About Us” side masser af dydssignaler og forsikringer om at man forpligter sig til “at stå for lighed, diversitet, inklusion, antiracisme og tilgængelighed” og for at gøre at de besøgende og  ansatte kan føle sig “sikre og respekterede.” Det kan således ikke undre af  the Fitzwilliam ville gennemgå sine samlinger gennem woke kravene for at ‘bløde’ dem for alt der hylder engelsk karakter, æstetisk udmærkelse og national stolthed.

Syson fortalte tidligere til The Guardian, “At være inkluderende og repræsentativ burde ikke være kontroversielt; snarere burde det være berigende. Vi burde alle byde muligheder velkommen for at forstå hinanden bedre gennem de store kunstneres og skaberes øjne.”

Jo, det burde vi, men det er ikke hvad der sker. Woke radikale ønsker ikke at vi forstår hinanden bedre gennem kunstværker, men at sætte os op mod hinanden ved at reducere al menneskelig erfaring, herunder værdsættelse af kunst, og de gør det for at styrke kampene mellem konkurrerende identitetsgrupper. At politisere enhver meningsfyldt arena i vore liv, og derpå dekonstruere den ud af vor eksistens er den Marxistiske vej. 

Den ægte bekymring for de Marxistiske progressive (måske gentager jeg mig selv) om museumslokaler er ikke at sikre inklusion og repræsentation, men at sikre at ingen ‘forstyrres’ af smuk kunst. Det er at sikre at ingen oplever følelsen af ophøjethed, der drager menneskets ‘sjæl’ mod sin oprindelse og skæbne i det guddommelige.

Dette er derfor Progressive forhåner skønhed - fordi storslået kunst ophøjer os til et rige blottet for politik og leder os til Sandheden, Guden. Skønheden, hvis kilde er Gud. Progressive forkaster Gud. Deres religion er politik - eller mere tydeligt, revolution er deres religion.

Skønhed i alle sine former truer Staten. Den vækker lidenskaber i os der ikke kan styres af autoritæres frygt for uregerlige borgere - lidenskaber for sandhed, frihed, for storhed, for åndelig åbenbaring. Skønhed befrier og gør os ‘større.’ Vor reaktion på kunst er på samme tid personlig og kollektiv - ikke kollektiv i den kommunistiske fortolkning, men i den forstand at den forener os gennem vor fælles humanitet. Dette er ikke den enhed som Staten kan kontrollere, og det er derfor ingen kunst under totalitarisme er acceptabel udover den propaganda der ophøjer Staten. 

Forandringen af the Fitzwilliam Museum er ikke kun en latterlig “indbydende” gestus; det er en del af de Progressives mission for at politisere og underkaste kunstens magt, og afmontere storheden i Vestens civilisation

https://www.frontpagemag.com/why-progressives-hate-beauty/


søndag den 12. maj 2024

Civilisationens tynde fernis - Haiti

 

Civilisationens tynde fernis

Mark Tapson

Under et møde i Det Hvide Hus med senatorer i januar 2018 betvivlede præsident Donald Trump angiveligt grundene til at tillade immigration fra “shithole countries” som f.eks. Haiti

Dette igangsatte de chokerede medier og anklager om racisme føg hurtigt og voldsomt gennem æteren herunder fra ambassadøren fra Haiti til U.S. ambassadør Paul Altidor, der sagde Trumps sprogbrug var baseret på “klicheer og stereotyper fremfor faktiske kendsgerninger.” 


I dag er Haiti et “shithole country” og det er ikke en racistisk kliche eller en stereotypi, men en ægte kendsgerning. Haiti er en nødlidende forfejlet nation og er ved at blive et farligt magttomrum i Caribien.  


Gennemsyret af vold og kaos, landet ledes af en svært bevæbnet bande hvis messianske leder Jimmy Cherizier på grotesk vis dog korrekt har øgenavnet “Barbeque.”


Endog rapporter om kannibalisme er kommet frem i det nuværende kaos, herunder videoer på sociale medier der viser mindst et bandemedlem der gnaver på et menneskeben fra et brændende lig. 


En anonym journalist på stedert fortalte The Daily Express, “Vi har set billeder af en bandeleder der spiser mennesker de har dræbt. Vi har set billeder af mennesker der er blevet tortureret når de er blevet bortført.”


Som Horowitz Freedom Center Shillman Fellow Daniel Greenfield bemærker, “Haiti er en forfejlet stat fordi det mangler en lovlig regering eller et funktionelt samfund” og politistyrken, der burde have kontrol  kan man knap skelne fra de morderiske bander.


Faktisk gav politiet rum til “Barbeque” Cherizier, en krigsherre der nu er den mest magfulde mand i Haiti og som har orkestreret eller været involveret i et antal massakrer på haitianere.


Ganske forudsigeligt lægger venstrefløjens elite skylden på Haitis lange historie med anarki og korruption ved den europæiske kolonialisme og slavehandel. Men som forfatter Rod Dreher fornylig bemærkede, fortalte en regeringsminister journalist,Robert D. Kaplan i 1994, at den udbredte haitianske praksis med voodoo - en follkereligion der stammer fra Vestafrika animisme, uden nogen central myndighed eller institutionel struktur - er “den centrale kendsgerning der forklarer landets kroniske elendighed,” som Dreher udtrykker det. Han fortsætter.:

Hvis folk i en social orden tror at de ikke har noget moralsk grundlag, og at deres skæbne ikke hviler i hænderne på en Gud præget af fornuft og retfærdighed, men på en ufornuftig ånd med en foranderlig vilje, så vil det blive svært at opbygge en social orden og levevis.


Haitianske protestanter tilføjer Dreher, “siger landets grundlæggere medførte en forbandelse på Haiti ved at indvie det til dæmoner i slaveoprøret der igangsatte Den Haitianske Revolution... det til sidst styrtede det despotiske franske kolonistyre” i 1791.


Stater får succes eller falder på grund af deres kulturelle overbevisninger og praksis der understøtter dem. Disse holdninger og praksis giver enten folket magt til at opnå fællesskab, frihed og velstand eller holder folket som i et hængedynd af fragmentationer af dårligdomme, brutalitet og fattigdom. Haiti er en fiasko, ikke på grund af Vestens styre der sluttede for 200 år siden, men fordi det mangler ophøjede værdier og praksis, som gjorde Vestens civilisation stor. 


Nu savler venstrefløjens åbne græner globalister over udsigten til en masseexodus af potentielle Democrat vælgere fra Haiti der flygter fra krigszonen. Selvom nogle klogeåger argumenterer for at the Biden administrationen vil afvise flygtninge fra Haiti for at se barsk ud om ulovlig immigration her op til valget udgav the New York Post en lækket email fra grænseagenter i Miami, der advarede om, “The Coast Guard stopper måske ikke haitianske fragtbåde. De vil blot eskortere dem i land.” Mailen føjer til: “med nedbruddet af regeringen i Haiti, vil der næppe være haitianere der vil vende hjem i forudsigelig fremtid.”  


Naturligvis vil de ikke det. Biden administrationen har ingen intention om at sende nogen hjem der er her ulovligt. Utallige haitianere vil sandsynligvis blive kørt med busser over hele landet som det sker med andre ulovlige imdvandrere som administrationen har prioriteret over vore egne borgere.


Vil enhver immigrant der flygter fra Haiti være en voldelig kannibal som  “Barbeque” Cherizier’s gangsterne? Naturligvis ikke. Vil nogle haitianere bringe en ødelæggende kultur med korruption, kriminalitet og kaos med sig? Selvfølgelig. 


Sidste fredag meddelte Florida Governor Ron DeSantis at statens politi havde opbragt et fartøj der medbragte dusinvis af haitianere, sammen med våben, narko og - interessant nok - udstyr til nattesyn: Masseimmigration vil bringe mere social ustabilitet og uorden. 


Som det kan ses ved det slående eksempel fra Europa vil massemigration - ikke immigration der er lovlig, kontrolleret og diskriminerende (efter god bedømmelse) - fra kulturer der ikke deler vestlige værdier have civlisationskorroderende konsekvenser. Men det er præcis hvad den Progressive venstrefløj ønsker i hele Vesten. 


Det eneste land i verden som Democrats ville fordømme som et “shithole” i dag er Amerika, et land hvis grundlæggere, Constitution, jødisk-kristne værdier og kapitalistisk baserede velstand de så gennemført foragter og tager afstand fra. Det er et land og en civilisation de forsøger at ødelægge med mange midler, ved at give grobund for lovløshed og uorden gennem pro-kriminalitets politik såsom at skære ned på politiets midler, løsladelse uden kaution, reform af politivedtægter, afkriminalisering af butikstyverier, og oprettelse af fristæder. 


Læg dertil venstrefløjens støtte til det voldelige anarkistiske Black Lives Matter, Antifa, og pro-Hamas jøde haderne. retfærdiggørelse af plyndringer som “erstatninger,” den ubarmhjertige oppiskning af racefjendskab, indsatsen for “lighed” og “oprettende retfærdighed” og et halvt århundrede med succesrige angreb på kulturens stabilitetsskabende institutioner, som familien, religiøs tro og national stolthed, og du har således en nation på randen af et civilisationsmæssig fiasko


Tegnene på den civilisationsmæssige nedtur er legio. I sidste uge viste en video et teenageslagsmål i Missouri der gik viralt. I videoen ser man en pige med stor vildskab banke en anden pige, slå hendes hoved ned i cementen, helt klart et forsøg på at slå ihjel. .


Som sædvanlig var der ingen af de andre involverede unge der blandede sig, de var for travlt optaget at optage den sygelige vold på deres mobiltelefoner så optagelserne kunne deles på de sociale medier. Mens dette skrives hænger den unge piges liv i en tynd tråd, i koma. Misdæderen, der er sort er blevet anholdt, men vi ved alle at medierne vil begrave denne beretning og hun vil ikke få den straf hun fortjener, fordi under den lighedsdrevne Biden administration er der et tosidet retfærdighedssystem i Amerika - endnu et tegn på forfaldet af civilisationen.


Hændelser med undermenneskers brutalitet og voyeurisme fra en pøbel som ovennævnte er skamfuld rutine i Amerika nu, fordi civilisationen er ved at bryde sammen - og det er et halvt århundrede med Progressiv underkastelse der har bragt os hertil. (Vi er endnu ikke gået over til den haitianske bande kannibalisme, selvom jeg skrev fornylig, at der er tegn på at venstrefløjen er ved at forberede jordbunden for en normalisering af det). 


Da jeg var knægt var min favoritfatter Edgar Rice Burroughs, den geniale skaber af Tarzan og Aberne, John Carter fra Mars og andre  pulp fiction helte. ERB, som han kendes som, bemærkede mere end en gang i serien om Tarzan, at denne faktisk var søn af en kongelig, og som blev en kultiveret godt uddannet engelsk Lord, og sommetider følte han et uimodståeligt kald fra junglen, flå det “tynde fernis af civilisationen” af og vende tilbage til junglen endnu engang.


Dette afspejler den Rousseaulignende fantasi om “den ædle vilde” hvor naturtilstanden idealiseres som god og ren, men civilisationen anses som nedværdigende og korrumperende.  


Modernitetens velstand og afslappethed kan på visse måder være korrumperende, men virkeligheden er, at naturens ægte status er kødelig, selvisk og umoralsk - den stærkeste overlever. Civilisationens ophøjende status er vor buffer - en tynd en af slagsen  mod det Hobbes kaldte krigen alle mod alle. 


Men den slags forfald til vildskab er det den samfundstilstand vi er på vej imod i Amerika da den yderste venstrefløj, Democratic parti er ved at fjerne den tynde civilisationsfernis der holder masserne atomiseret fremfor forenede, gribende om hverandres struber og under totalitær kontrol af de med magt. 


https://www.frontpagemag.com/the-thin-veneer-of-civilization/


Related Posts with Thumbnails