Til kamp ved Tripolis kyster

Seth Grossman

Den 4. september 1804 sejlede Richard Somers og tolv andre, The Intrepid, et mindre skib fyldt med eksplosiver ind i Tripoli havn i Nordafrika. Deres plan var at antænde lunten, flygte i robåde og derpå betragte deres brandskib ødelægge fjendtlige krigsskibe der var opankret i havnen. 

Imidlertid eksploderede skibet før det var komet tæt nok på til at gøre skade eller for at Somers og hans mandskab kunne nå at komme væk. Dog inspirerede deres mod vore første Marines til at drage til “Tripolis kyster” og fortsætte kampen. De amerikanere, vandt verdens respekt og holdt amerikanerne sikre mod islamiske angreb i næsten to hundred år. 

Denne historie blev engang fortalt i skolerne og i populære bøger og skuespil over hele Amerika. Imidlertid er det nu ikke sådan mere, og er glemt. Historier der skildrer hvide kristne mænd som helte, og muslimer som slyngler kan ikke fortælles i “woke” Amerika. Hvis vi ønsker Amerika Great Again, skal vi endnu engang fortælle disse historier. 

Denne historie begyndte i 1783, da Amerika vandt sin uafhængighed fra England. Straks krigen sluttede sendte vi størstedelen af vor hær hjem og skilte os af med hele vor flåde. Amerikanerne troede ikke vi fik brug for dem. Vi havde ingen interesse i at angribe nogen, og vi formodede at ingen skulle have grund til at angribe os. Vi tog grueligt fejl. 

Straks amerikanere langt borte fra Amerika ikke længere blev beskyttet af flåden, diplomatiet og bestikkelser af Det Britiske Imperium, blev vore handelsfartøjer straks overfaldet af krigsskibe fra Marokko, Algier, Tunis og Tripoli i Nordafrika. Vore skibe og deres last blev stjålet. Deres passagerer og besætning solgt som slaver eller man krævede løsepenge. 

En af dem, Richard O’Brien, lykkedes det at sende et brev til Thomas Jefferson, dengang vor ambassadør til Frankrig. Jefferson fik arrangeret et møde i London med John Adams, vor ambassadør til England, og ambassadøren fra Tripoli. 

Her fortalte ambassadøren for Tripoli amerikanerne, “Det står skrevet i vor Koran at alle nationer der ikke anerkender profeten Muhammad er syndere. Det er den troendes ret og pligt at plyndre og slaveholde dem.” 

Jefferson og Adams opfordrede Congress til at bygge en flåde og bekæmpe dem. Imidlertid nægtede Congress. I stedet brugte man næsten 20% af budgettet på at betale bøder og bestikkelser for at få de tilfangetagne frigivet og indgå våbenhvile. 

I 1789, blev vi en nation med en ny Constitution. Da franske pirater i Det Caribiske Hav også angreb vore skibe i 1789, fik amerikanerne nok. Vi holdt inde med at betale bestikkelser og byggede en flåde. Den tyveårige Richard Somers var en af de første dr meldte sig.

Først bekæmpede vi og knuste de franske pirater. Derpå i 1801 sendt præsident Thomas Jefferson vor nye flåde til Nordafrika for at slås med Barbarerne og deres kongedømmer. Richard Somers fik en kommando over et krigsskib da han var 23 år. De fleste af de andre kommandører var lige så unge. 

I de næste tr år bekæmpede og besejrede disse unge amerikaner de fanatiske sørøvere der havde terroriseret europæiske skib og Europas kyster i århundreder. I 1804,bemrækede pave Pius VI at, “Amerika i sin ‘barndom’ havde gjort mere for at ydmyge de som angreb kristne fra Afrikas kyster end de europæiske magter havde gjort i årtier.” 

Men i sommeren 1804 beordrede herskeren over Tripoli sine krigsskibe til at undgå amerikanerne og holde sig sikre i hans havn. Han forventede at amerikanerne ville blive trætte af de lange rejser over havet og drage hjem. Det gjorde Richard Somers ikke. Han var nervøs for at Congress ville afslutte krigen uden at få ødelagt den sidste fjendtlige flåde i Tripoli. Han og hans søfolk blev enige om at hvis det skete ville al deres møje have været forgæves. Det er derfor Somers foreslog den risikofyldte plan om hurtigt at vinde krigen.

Beretningen om Richard Somers familie er ikke kun interessant. Den er også et opråb til “woke” Amerika.

Somers forfædre var Kvækere der flygtede fra forfølgelsen i England. Alligevel blev de hurtigt velstående i Amerika uden at måtte stjæle land fra de indfødte eller eje slaver. William Penn tillod ikke Kvækerne at bosætte sig på land som de indfødte amerikanere hævdede var deres medmindre de bevist at det land frivilligt var blevet solgt til dem for en rimelig pris. De fleste Kvækere var også mod slaveri, og udstødte enhver der ejede eller profiterede ved slaverr. 

Kvækere fik velstanden i Amerika i omdrejninger fordi deres skoler lærte både piger og drenge at læse, skrive, om historie, aritmetik og videnskab. Efter at have fuldført ottende klasse som 16 årig var de fleste bedre uddannet end de fleste i dagens high school og colleges. De fleste børn mestrede også en brugbar handelsevne i den alder.

Kvækere oprettede også enkle og sparsommelige regeringer. Deres eneste skat var på ejendom, jord. Kun “freeholders” eller landejere der betalte den skat kunne stemme om hvordan den skulle bruges. Alle beholdt det meste af hvad de tjente.

I kolonitidens New Jersey, som i det meste af Amerika, var alle frie til at bruge deres evner i enhver handel eller forretning de valgte. De skulle ikke betale afgifter, bestikkelser eller advokater for at få tilladelser fra regeringen som i det meste af Europa.

De fleste Kvækere var energiske og kreative. Udover landbrug og fiskeri byggede James Somers, en onkel til Richard, en dæmning over Patcong Creek. Således skabtes en dam ved hans North Field der gav vandkraft til hans savværk og kornmøller. George May byggede skibe ved Mays Landing, hans landingssted ved floden. Andre opvarmede mudder fra de nærliggende sumpe og moser, for brug til “bog iron” så søm, gryder, potter og værktøj kunne produceres.

At fortælle historierne om der liv og hverdag er lige så vigtigt som at fortælle historierne om krigshelte som Richard Somers.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/09/to_the_shores_of_tripoli.html

 

Grisen der skal ligne Dannebrog

 Grisen der skal ligne Dannebrog 

Billedet herunder er af en gris, som jo er et meget almindeligt dyr i landbrug over hele verden. Per Statista, var der flere end 750 millioner grise på jorden i april 2022. Så du kender grisen. Men denne er noget anderledes. Som du kan se er den rød med et kraftigt vertikalt hvidt bånd på forreste halvdel. Det er sjældent - meget sjældent. Denne art af gris, officielt kaldet  "Husum Red Pied”  er så sjælden at man  i 1984-86 mente per Wikipedia,  “betragtes som udryddet.”

Og sandsynligvis burde den slet ikke have eksisteret, hvis ikke for preusserne.

Kongedømmet Preussen eksisterede fra 1701-1918, og var forløberen for Tyskland. Som det var almindeligt i Europa i de årtier var krig og udvidelse en del af Preussens store plan. Under første halvdel af det 18. århundrede gjorde såvel Preussen som Danmark krav på det brede landområde der forbinder halvøen Jylland med Tyskland - dette kendes som Schleswig–Holstein spørgsmålet -- og i 1848 udbrød der en krig mellem de to lande om problemet. I februar 1864 kom den anden Schleswigske krig der varede til oktober. Her overtog Preussen landområdet - hvilket var til stor fortrydelse for de mennesker der boede der og som betragtede sig som danskere. 

Preusserne ønskede ingen støtte til Danmark inden for landets grænser, således forbyder man det danske flag. For de dansksindede landmænd i Nordfrisien, en af regionerne, nu under preussisk kontrol blev det ikke set på med milde øjne  (her et kort.) De ønskede at vise troskab mod landet mod nord trods preussernes regler. De blev kreative som Mental Floss forklarer:

Gennem et dygtigt avlsarbejde forsøgte de dansksindede landmænd at skabe en ny griseart der forsøgte at ligne deres fædrelands elskede flag. Det var ikke så svært endda. Det danske flag er ret enkelt en rød baggrund med et hvidt kors - så det eneste grisen havde brug for var rød pels og en eller to hvide fremtrædende bælter. 

Grisene - kaldet Protestschwein, eller “danske protestgrise” fik ikke megen succes i Danmark. I dag er Nordfrisien en del af Tyskland. Men moderne tiders tyskere værdsætter dyrets historiske betydning af. Som Livestock of the World bemærker, "støtter den tyske forbundsstat Schleswig-Holstein bevarelsen af racen grundet dens kulturværdi,” og i dag er der cirka 140 Danske Protest grise rundt om i verden, flertallet lever i tyske zoologiske haver. 

Bonus fakta: Danmarks flag har opnået berømmelse på andre måder end at være forbundet med en fremavlet griseart.  Ifølge eksperterne ved Guinness World Records, holder Dannebrog stadig titlen som “det ældste benyttede nationale flag,” gående tilbage til 1625.

 

Tobak-industrien og psykiatrisk medicin - er de ens?

Sheila Gallo

Industrien bag de psykiatriske midler og bag Big Tobacco deler slående ligheder i deres taktik, især når det drejer sig om at nedtone risici forbundet med deres produkter og påvirkningen på sårbare befolkninger som f.eks. de unge. Det er lykkedes ‘de psykiatriske samfund’ at slippe afsted med at lade som om den er med grundlag i videnskab og lægemidler for at sælge deres Snake Oil, hvorimod det for tobaksindustrien ikke er lykkedes så godt.

En hovedforskel ligger i regeringens holdning - hvor tobaksbranchen står over for stadig flere reguleringer og advarsler nyder den psykiatriske medicinalbranche betragtelig støtte fra regeringen og promotion trods eksistensen af alvorlige advarsler om deres medikamenter. Begge industrien kan vise en historie med vildledende markedspraksis  og nedtoning af de potentielle skadevirkninger. 

De store tobakskompagnier skjulte så bekendt i årtier beviser der knyttede rygning til lungekræft og andre sygdomme. På lignende vis er fremstillere af psykiatriske midler blevet beskyldt for selektivt at udgive data, der stiller deres produkter i gunstigt lys og underbetoner bivirkningerne. 

Trods de alvorlige advarsler - FDA’s kraftigste sikkerhedsadvarsel - om mange psykiatriske midler portrætterer Big Pharmas marketing ofte et overdrevent rosenrødt billede. Et prima eksempel er antidepressive midler der har en advarsel om at der er øget risiko for selvmordstendens hos unge. Alligevel fortsætter man med at promovere dem meget intenst, men yderst lidt betoning af den alvorlige bivirkning. Værre endnu er det at antidepressive midler ikke er godkendt til unge under 18 år, og dog udskrives de, anbefales uden recept til aldersgruppen i stadig flere tilfælde. Atypiske antipsykotiske midler som  Seroquel og Zyprexa har også en advarsel klistret på om risiko for død hos ældre demente patienter, men brugen af dem i denne sårbare befolkningsgruppe forbliver udbredt.

Ydermere har begge brancher ungdommen som målgruppe for at sikre sig fremtidige kunder gennem hurtig tilvænning. Big Tobacco's kalkulerede indsatser for at markedsføre til unge teenagere mennesker er rigtig godt dokumenteret.  Mange af os husker at få slik cigaretter som børn. Enderne på slik cigaretterne var endog malet rød, så det så ud som om de var tændt. På samme vis med industrien bag psykiatriske midler der er blevet kritiseret for at stå bag den dramatiske øgning i diagnoser hos børn og unge for at fremme brugen af deres medicin, trods sikker data baseret på faren ved  langvarig brug.  

Der er imidlertid en vigtig forskel i regeringens tilgang. Tobakskompagnierne står overfor intens granskning, med restriktioner på reklamer, grafiske sundhedsadvarsler på pakkerne, og stadig flere retssager. Som kontrast nyder branchen bag psykiatriske midler betragtelig finansiel støtte fra regeringen, og manglende stringent opsyn.

Regeringskontorer som the National Institute of Mental Health (NIMH) fremmer aktivt brug af psykiatriske midler, og minimerer ofte, eller udelader, at nævne advarsler om bivirkninger. Skolesystemer og børnehaver  omfavner villigt at psykofarmaka kan bruges til børn, undertiden uden nødvendig samtykke. På samme tid udviser de farmaceutiske virksomheder en voldsom lobbyvirksomhed for at forme den mentale sundhedspolitik. 

Hvor de skadelige virkninger af rygning er vidt accepteret forbliver de psykiatriske konditioner dårligt defineret, manglende ethvert videnskabeligt bevis på at de endog eksisterer som en abnormalitet i hjerne, og dermed tillade den psykiatriske medicin branche i at operere med mindre offentlig granskning.

Oven i det, har det at medicinbranchen godtager teorien om den kemiske ubalance ved mental sygdom givet et solidt grundlag for at psykotropiske midler er et dominerende behandlings paradigme, trods det at teorien endelig blev tilbagevist i 2022 af Professor Joanna Moncrieff og Dr. Mark Horowitz.

Ulig Big Tobacco, der profiterer ved at fastholde en afhængighed hos brugerne kan branchen bag psykiatriske midler præsentere sig som givende medicinsk behandling for påståede dårligdomme, og dermed gardere sig mod barsk kritik. Denne fernis med tilsigtet terapeutisk hensigt kombineret med stærke institutionelle bånd og lobbyarbejde har tilladt industrien ubelastet at blive større og større i modsætning til sin tobak modpart.  Opsummeret, ingen - intet regeringsbureau - har nogensinde krævet at branchen beviser at selv en diagnose vurderet af  the American Psychiatric Association (APA) eksisterer som en abnormalitet i hjernen. Til dato, består videnskaben om psykiatrisk diagnosticering udelukkende af opførselsmønstre med APA der bestemmer hvilke opførselsmønstre som er unormale. 

I al væsentlighed, selvom begge brancher profiterer af den offentlige sundhed og har sårbare grupper som unge som mål er det lykkedes for industrien bag psykiatriske midler at skjule sig bag det medicinske regerings etablissement på en måde som Big Tobacco aldrig har kunnet. 

Advarsler har eksisteret for mange psykiatriske midler, men ulig tobakpakkernes grafiske advarsler er de for de psykiatriske midler ofte overskygget af aggressiv markedsføring og institutionel støtte for behandlingen. Mens offentlighedens opmærksomhed vokser vedrørende risici for psykiatrisk medicin, især for børn og teenagere, burde der være større granskning, og regulativer svarende til de som Big Tobaccos er underlagt.  

Måske kunne det at prioritere ikke-farmakologiske indgreb, informeret samtykke og at lægge restriktioner på markedsføring hjælpe med til at få systemet i en mere balanceret, etisk tilgang til mental sundhedsomsorg. 

I sidste ende har begge industrier, brancher, engageret sig i uetisk praksis, der undergraver offentlighedens sundhed. Imidlertid har den psykiatriske medicinbranches evne til at arbejde under dække af at være en medicinsk behandling, koblet med institutionel støtte tilladt den at undslippe offentlighedens fordømmelse og strenge regulativer som Big Tobacco står med, trods der er advarsler på indpakningen. 

Image: ElisaRiva via Pixabay, Pixabay License.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/05/big_tobacco_and_the_psychiatric_drug_industry.html

 

50 Shades of Muhammad?

Richard C. Crandall

Over hele kloden har demonstranter støttet de muslimer der bortførte, myrdede, lemlæstede, voldtog hundreder af israelere den 7. oktober 2023. For at forstå hvad de støttede har vi brug for at undersøge Koranen, selve grundlaget for Islam.

Muslimer tror at Koranen altid har eksisteret på en stentavle i himlen, og at før Muhammad, modtog hvert samfund Koranen. Fra 610 til 633, åbenbarede Ærkeenglen Gabriel Koranens vers for Muhammad. Når et vers blev beskrevet blev det kaldt en åbenbaring.

Image: Robert Couse-Baker via Flickr, CC BY 2.0.

Islams grundlag er afhængig af svaret på sprøgsmålet, “Har stentavlen altid eksisteret, eller skabte Muhammad åbenbaringerne på baggrund af det som der lige nu og her var behov for?” En måde at tilgå spørgsmålet er ved at undersøge, hvordan Koranen assisterede Muhammads med hans sexliv. 

Muhammad havde en mandlig slave ved navn Zayd, som han befriede og adopterede, som sin søn. Senere da Muhammad ønskede at hans følgere forlod arabiske sædvaner og erstatte dem med islamisk troslære bød Muhammad Zayd og Zaynab at gifte sig. Før Islam ville det have været utænkeligt for en lavereklasse tidligere slave, som Zayd, at gifte sig med en kvinde fra en højere klasse, som Zaynab. Hvor Zayd var uden uddannelse og ikke attraktiv, var Zaynab dygtig og smuk. På grund af forskellene ønskede ingen af dem at gifte sig med hinanden. Imidlertid fastslog en åbenbaring (1) at når Muhammad “afgjorde en sag” havde muslimer intet andet valg end at adlyde. 

Enten gifter I jer eller af sted til helvede. Zayd og Zaynab blev gift. Kort tid efter ægteskabets indgåelse så Muhammad Zaynab lettere påklædt. Han blev så ‘bevæget’ at han begyndte at mumle om at hendes skønhed og krop fik mænds hjerter til at flimre. Selvom Zayd tilbød at lade sig skille fra Zaynab vidste Muhammad at profeter ikke burde arrangere mislykkede ægteskaber, derfor bad han Zayd om at holde fast ved sin hustru. 

Så slog en åbenbaring (2) fast at den islamiske gud havde velsignet Muhammads ægteskab med Zaynab. Efter at have hyldet Muhammad for at bede Zayd holde fast ved sin hustru, irettesatte denne åbenbaring ham for hans tøven med at gifte sig med Zaynab af frygt for hans følgeres reaktion. I arabisk kultur var det ikke lovligt for en far at gifte sig med sønnens ekshustru, og hvor muslimer kun måtte være gift med fire hustruer ville Zaynab være hustru nummer seks. Åbenbaringen konkluderede at  befalingerne fra den islamiske gud skulle følges. Med hustruen trolovet til hans far, lod Zayd sig skille fra Zaynab. 

For at fjerne kritik af en far der gifter sig med sin søns ekshustru proklamerede en åbenbaring (3) at adopterede sønner ikke er ægte. Selvom åbenbaringer havde slået fast at Koranen var præcis (4) og let at forstå (5) fandt nogle at denne åbenbaring ikke - er ægte. Således fastslog en mere præcis åbenbaring (6) at Muhammad ikke var far til “nogen af dine mænd.”

Med Zayd der nu ikke længere var Muhammads søn var næste skridt at fjerne enhver barriere for at gifte sig med Zaynab, Muhammads kusine, datter af en tante. Heldigvis gav en åbenbaring (7) en liste over kvinder Muhammad måtte gifte sig med herunder tanters døtre. Endnu en åbenbaring (8) føjede hurtig til at Muhammad ikke burde bebrejdes for at gøre noget den islamiske gud havde givet lov til, og dette gjaldt også tidligere profeter.  

Efter adskillige åbenbaringer kunne brylluppet finde sted. Imidlertid tøvede nogle af gæsterne og forhindrede således Muhammads ‘galopperende’ hjerte i at fuldbyrde ægteskabet fysisk. Således instruerede endnu en åbenbaring (9) muslimer om ikke at tøve når de spiste med Muhammad.

Idet han var klar over at nogle af hans følgere var foruroligede over at han var undtaget reglen om fire hustruer fastlog endnu, en åbenbaring (10) at “efter dette,” var det ikke lovligt for Muhammad at gifte sig med “andre kvinder,” selvom deres skønhed tiltrak ham. Da han døde, havde Muhammad ni til elleve hustruer. Disse ægteskaber var lovlige fordi “andre kvinder” refererede til kvinder som mænd ikke måtte gifte sig med, såsom en mor eller en søster. En backup åbebaring (11) slog fast at Muhammad kunne gifte sig med hvilken som helst kvinde han ønskede, et privilegium kun for ham. 

Det næste er episoden med Aisha, Muhammads favorit hustru. Muhammad tog Aisha med på et togt mod et fredeligt jødisk samfund. Efter besejringen af samfundet og på vej tilbage til Medina blev Aisha ladt tilbage, måske vred over at blandt de tilfangetagne havde Muhammad taget en ung smuk jødisk kvinde som hustru eller sexslave. En ung køn muslim fandt Aisha og bragte hende hjem. Snart efter var der beskyldninger om utroskab, der kunne have skadet Muhammads troværdighed som profet, og betød at Aisha ville blive stenet til døde. Meget belejligt proklamerede en åbenbaring (12) Aishas uskyld. 

Selvom Aisha var erklæret uskyldig må Muhammad have anerkendt den mulighed at en hustru kunne udvikle et ‘flimrende’ hjerte hos mænd især da han sammen med hende ofte mødtes med unge smukke mænd. Således slog en åbenbaring (13) fast at hvis nogen af hans hustruer begik utroskab ville deres pinsler i helvede blive fordoblet mere end hos andre utro kvinder. 

Endelig var der en hændelse der omhandlede mænd med flere hustruer. En åbenbaring (14) krævede at ægtemænd skulle behandle deres hustru ens. Oprindeligt fik Muhammads hustruer tildelt det samme antal nætter med ham. Så begyndte han at tilbringe sine nætter med Mary, en af hans sexslaver, der var berømt for sin skønhed. Hans hustruer tolererede denne ordning indtil hans hustru Hafsa fandt Muhammad og Mary i hendes hytte og i hendes seng, på den nat der ellers var tildelt hende.  Muhammad påbød Hafsa at holde det hemmeligt, men hun fortalte det til Aisha (15), Så modtog Muhammad adskillige åbenbaringer, der indledtes med at spørge ham, hvorfor han nægtede og afholdt sig fra noget den islamiske gud havde gjort lovligt for ham (16), hvilket var at voldtage Mary. Åbenbaringen fortsatte med at Muhammad ikke skulle adlyde ligheds åbenbaringen (17). Derpå blev Hafsa irettesat for at afsløre noget til Aisha som Muhammad havde bedt hende om at holde hemmeligt, og begge blev bedt om at angre og ikke modsætte sig det som Muhammad kunne lide.

Åbenbaringerne fortsatte med, at hvis Muhammad lod sig skille fra sine plagsomme hustruer ville han blive givet mere imødekommende og trofaste husturer (18). Muhammads hustruer fik at vide, at hvis de forblev i ægteskab med ham, ville det være på hans betingelser, og som en ekstra byrde, kunne de ikke gifte sig igen efter hans død (19). Yderligere åbenbaringer (20) slog fast, at en irriterende og utaknemmelig hustru ville komme i helvede.  

Har de åbenabringer så altid eksisteret på en stentavle, eller blev de skabt alt efter hvad Muhammad havde brug for? Svaret er måske ikke entydigt baseret på tre episoder i Muhammads liv. Men det som er soleklart er at i Bibelen, døde Kristus for vore synder, i Koranen fik Muhammad sex for sine.

---

[1] The Noble Koran 33:36

[2] 33:37

[3] 33:4 -5

[4] 3:7, 16:103, 24:46, 43:2, 44:2, 65:11, 75:19

[5] 54:17

[6] 33:50

[7] 33:50

[8] 33:38

[9] 33:53

[10] 33:52

[11] 33:50

[12] 24:11

[13] 33:30

[14] 4:3

[15] 66:3

[16] 66:1

[17] 66:2

[18] 66:5

[19] 33:53

[20] 33:57-58

The author taught at the university level for 50 years, during which he watched the once proud discipline of sociology transform into a cesspool of liberal lies, indoctrination, and propaganda.  As a result of this transformation, he is in a recovery program for sociologists, which, unlike programs with a set number of steps, is a perpetual walk of shame.  Fortunately, the program includes wine.  In addition to some articles, the author has written books on gerontology, running, Inuit art, and Islam.  He is finishing a book, Islam: The Evil Among Us.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/08/50_shades_of_muhammad.html

Abbe Pierre - glansen er fuldstændig falmet

 

Den ikke så store Abbé Pierre - glansen falmer

Hugh Fitzgerald     Abbé Pierre har været, indtil for nylig, en hædret person i Frankrig, hvor han brugte det meste af livet på at hjælpe de fattige. Han blev født i 1912 som Henri Marie Joseph Grouès i Lyon ind i en familie af rige silkeforhandlere I 1928, som 16 årig besluttede han at slutte sig til en munkeorden, men han måtte vente indtil han var 17 og et halvt år for at komme ind. I 1931, kom ind i chapuchiner ordenen, frasagde sig sin arv og gav alle sine ejendele til velgørenhed.

Han blev Capuchiner munk, og hans kald blev at sørge for de fattige. Han arbejdede i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse af Frankrig. Det var på det tidspunkt han adopterede fire forskellige pseudonymer for at undslippe Gestapo, det ene af dem - — Abbé Pierre — holdt ved. I 1949, grundlagde han Emmaus i Frankrig - som snart udvidedes rundt om i verden kendt som Emmaus International — dedikeret til at forbedre forholdene for de mest sårbare mennesker i samfundet ved at give husly til de hjemløse, de handicappede og til flygtninge. I 1954 fik Abbe Pierre første gang national opmærksomhed ved at overtale den franske regering til at vedtage en lov der forbød husejere at smide lejere ud om vinteren.

Han oprettede en række Emmaus butikker, hvor mennesker kunne donere ting - møbler, linned, husholdningsredskaber, lysestager, værktøj, alt hvad man kan forestille sig. Disse varer ville blive gjort rene og sat til salg til beskedne priser. Beløbene der kom ind i Emmaus butikkerne blev derpå brugt for at hjælpe de fattige, især hjemløse, ved at sørge for midlertidig husly og på længere sigt rimelige lejeboliger, hjælp til jobtræning og beskæftigelse, og et støttesystem til de som er alene, handicappet eller stofafhængige. Der er 425 lokale afdelinger af Emmaus rundt om i verden, og mange tusinder Emmaus udsalg over hele verden. 

På grund af hans arbejde med Emmaus butikkerne og for at være en ihærdig fortaler for de fattige har Abbé Pierre i lang tid været den mest beundrede mand i Frankrig. Ved hans begravelse i 2007 kom Frankrigs ‘spidser’ herunder præsident Jacques Chirac, tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing, Premierminister Dominique de Villepin, og mange andre højtstående embedsmænd og gejstlige. 

Men der er en flue i denne salvelse. Når det drejede sig om Israel blev Abbé Pierre’s varme hjerte iskoldt. Trods hans arbejde i Resistance, der hjalp til at at jødiske par kunne undslippe Gestapo havde han ingen sympati for den plagede jødiske stat. Han forstod aldrig at arabernes målsætning var at udslette Israel og erstatte det med en 23. arabisk stat. Da palæstinenserne i hans øjne var den svagere part, faldt hans sympati naturligvis på dem, for han “var altid på den svages side.” Han glemte åbenbart at palæstinenserne havde 22 arabiske stater og 3 dusin ikke arabisk-muslimske lande der entydigt stod bag dem, og gav dem finansiel, diplomatisk og militær assistance som i krigene i 1948, 1967 og 1973.

Således var det en lettelse at erfare at Den Store Mand, med sine palæstinensiske sympatier, her posthum har fået sit eftermæle revideret - og så vidt at det ikke kan genoprettes. Det viser sig at han var en seriøs sex krænker af både kvinder og piger. Som chefen for Emmaus International, Adrien Chaboche, sagde for nylig, har billedet af Abbé Pierre nu ændret sig så meget at det ikke er genkendeligt.

“Fra nu af,” sagde han, “er billedet af Abbé Pierre – for alle ,og især for de mennesker der har været ofre for vold - billedet af en sexforbryder.”

Indtil videre er 24 kvinder trådt frem med anklager om seksuelle overgreb og krænkelser mod manden, født som Henri Grouès, og man beskylder den engang så feterede præst for kysseri uden samtykke tvungen fellatio, voldtægt og seksuel kontakt med børn i 17 nye anklager der er kommet frem som del af en ny rapport i juli 2014.

Mange af ofrene var mindreårige. Den yngste 8 år gammel  på det tidspunkt overgrebet fandt sted. 

Portrætter, statuer og freskoer af Abbé Pierre i Frankrig tages nu ned og ødelægges. Hans navn er blevet fjernet fra Emmaus butikker og logos, fra gadeskilte, fra skoler mv. The Abbé Pierre Foundation skal have nyt navn, og the Abbé Pierre Memorial Center i Esteville, Normandiet, hvor den afdøde munk residerede i mange år lukkes permanent

Vi kan blot håbe på at den pinlige afstandtagen til denne sexforbryder vil blive udvidet til at omfatte hans ubehagelige synspunkter om Israel og palæstinenserne.

https://www.frontpagemag.com/the-great-abbe-pierre-and-palestine/