Psykologisk krigsførelse: Islams værste fjende

Psykologisk krigsførelse: Islams værste fjende                 

William A. Levinson

                                                 

                                                                                  

Det morderiske angreb mod Charlie Hebdo (og så skrækkeligt mange andre) er så langt fra at kunne være et godt eksempel på islamisk vold mod karikaturtegnere, for det er desværre så langt fra det eneste eksempel.

Disse angreb afslører imidlertid hvad “militant islam” frygter mest: Psykologisk krigsførelse der vil få Charlie Hebdos ‘kære’ billeder af Muhammad, inklusive et, hvor Muhammad er offer for islamisk vold, til at ligne Chihuahuas i sammenligning med Rottweilere, der var grundstammen i Romerrigets krigshunde. 

Oberst Paul Linebarger, en af verdens fremmeste autoriteter i Psykologisk Krigsførelse, skrev om propaganda: “Succesen, skønt ikke til at beregne, kan være overvældende - og fiaskoen, skønt ikke til at beregne kan være dødelig,” Dette er præcis derfor islamisterne frygter det. 

Islamisterne har længe kunnet ‘nyde’ at de har kunnet fremholde den mest hadfyldte ubegribelige propaganda og vold mod jøder, kristne, hinduer og den ‘forkerte’ slags muslimer. Som fastslået af Sir Arthur Harris (BomberHarris) “gik nazisterne ind i krigen med den noget barnlige opfattelse, at de skulle bombe alle andre, og ingen ville bombe dem. I Rotterdam, London, Warszawa og hundreder af andre steder omsatte de deres naive teori til handling. De såede vind og nu kommer de til at høste storm.” 

Det er denne artikels formål at igangsætte en storm der vil gøre islamisterne til verdens pariaer, og muligvis i en sådan grad, at verdens civiliserede nationer vil deportere deres tilhængere og støtter som værende uønskede.  

En kort gennemgang af PsyWar og dennes afgørende effektivitet gennem århundrederne burde oplyse læseren om, hvordan den kan benyttes mod islamister over hele verden.

Lad os begynde med Den Protestantiske Reformation, hvor begge parter benyttede den netop opfundne trykpresse til at distribuere propaganda, som vist i Figur 1.

Disse billeder kan forekomme meget overdrevne for den moderne læser, men hos Propaganda Mennesket (det publikum som propagandaen er rettet imod) der levede i det 16. århundredes ægte terrorregime af fordømmelse, gik de rent ind.

Figure 1. Protestantisk og Katolsk PsyWar, Tidligt  1500

Evangelisten Jack Chick, der åbenbart ikke vidste at 30 års Krigen sluttede for mere end 360 år siden benytter samme metode i dag.  Chick's biografi er afslørende:

En dag fortalte Bob Hammond, missionær og radiomand for The Voice of China and Asia, Jack at rigtig mange kinesere var gået over til kommunismen gennem massedistribution af tegnede små bøger. Jack følte at Gud førte ham til at benytte samme teknik for at vinde folkemængderne for Herren Jesus Kristus.

Genvejen er at billeder er de mest virkningsfulde i kommunikation. Menneskets hjerne er designet på at bruge billeder frem for ord, og det kan endog være helt instinktivt for os at acceptere ethvert billede som værende sandt. Dette var helt sikkert tilfældet indtil vore forfædre lærte at tegne billeder. Billeder kan også fascinere os og holde vores opmærksomhed i nogle sekunder, i modsætning til ord, som Propaganda Mennesket kan miste interessen for.

Psykologisk krigsførelse omfatter derfor - planlagt og videnskabelig brug af billeder - for at få Propaganda Menneskets støtte. Formålet med sådanne billeder er ikke, som en tegning fra Charlie Hebdo eller Doonesbury at underholde. Deres formål er at vinde krige, og helst før første skud affyres. Den islamiske fjende er rædselsslagen over billeder, og med rette, ligesom det var tilfældet med den berygtede Boss Tweed of Tammany Hall.

"De forbaskede billeder!"

"Lad os få stoppet de forbaskede billeder. Jeg er ligeglad med hvor meget aviserne skriver om dem - mine vælgere kan ikke læse - men for pokker da de kan betragte billeder.” således sagde William Marcy Tweed, der kom i fængsel for korruption. Tweed’s mest frygtede fjende var karikaturtegneren Thomas Nast, skaberen af the Republican Elephant, det Demokratiske Partis Æsel, den så velkendte og småfede Julemand, og flere berygtede anti-katolske og anti-irske karikaturer.Figur 2 viser en af Nasts’ mange tegninger som Tweed var imod,

Figur 2. "Hvem stjal folkets penge?”

Mens Nast’s propaganda var med til at få Tweed til at falde, så har ondsindet propaganda slået langt flere mennesker ihjel end a-våben. Karikaturtegneren Grant Hamilton dæmoniserede for eksempel spanierne gennem trykpressen. Internettet er selvfølgelig en enorm magtbastion for billeder der kan spredes viralt, og vi bør benytte det på denne måde. 

Uærlig propaganda er ikke gavnligt for børn

Den Spansk-Amerikanske Krig efterlod flere end 70000 døde soldater, og var i det store og hele et resultat af propaganda fra the Yellow Press.  Figur 3 viser forgængere til Grant Hamiltons mere ondsindede “Den Spanske Brutale Bølle.”

Figur 3. "Fred på Cuba under spansk styre er værre end helvede.”

Hamilton tegnede faktisk ikke ‘søde’ billeder af spanierne som Charlie Hebdo tegnede relativt ‘uskyldige’ tegninger af islamister og Muhammad. Det åbenbare formål af nedenstående "The Spanish Brute" (Figur 4) var at opildne, oppiske til had mod en fjende man var i krig mod.

Figur 4. Den spanske bølle

The Spanish Brute fik en tysk pendant (Figur 5) under 1. Verdenskrig, og det kunne ikke overraske om kunstneren brugte Hamiltons kreation som model.  "Kultur" på den langarmede abes blodige kølle er det tyske ord for ‘kultur.’Aben skildres som en seksuel plage for en hjælpeløs kvinde. Kvinder har altid været med i krigspropagandaen som symbol, og med baggrund i islamisternes officielle holdning til kvinders rettigheder er de da også ‘udmærkede’ mål for det. 

Figur 5. "Udslet denne gale bølle"

"Udslette denne sindssyge bølle" var igen, ulig Charlie Hebdo eller Jyllands-Postens Muhammad karikaturer ikke med den hensigt på nogen måde at latterliggøre eller lave sjov med dets mål. Dets formål var at skildre Tyskland som en dekadent fjende af civilisationen.

Adolf Hitler var desværre den tysker der lærte mest af Tysklands utilstrækkeligheder med hensyn til propaganda i 1. Verdenskrig, da han meget klart i Mein Kampf sagde “Det var den gennemførte fiasko i hele det tyske system af information - en fiasko der stod krystalklart for enhver soldat - der tilskyndede mig til at overveje udfordringen ved propaganda på en omfattende facon.” 

Dette er for resten Israels problem i dag. Hvis Israel benyttede propaganda ligeså effektivt ville dets fjender aldrig være i stand til at skildre Israel som menneskerettighedskrænker og selv samtidig slippe afsted med terroristisk vold og overgreb mod selv deres egne borgere. Først her for nylig er Israel gået så vidt som at skildre  palæstinensiske terrorister der skjuler sig bag civile, på skoler og hospitaler. 

Figur 6 sammenligner tysk propaganda, hvis eneste formål var at latterliggøre Tysklands fjender med Triple Ententen. Sidstnævnte skildrede Tyskland som et uhyre der var i stand til at slagte kvinder og børn, og denne var tilstrækkelig effektiv til at trække USA med i krigen.

Figur 6. Tysk versus Triple Entente Propaganda

Figur 6, fortsat.

Karikaturen hvor Deutscher Michel (den afslappede fyr med pibe og kasket) accepterer krigserklæringerne var også, som jeg husker det latterliggjort i Erich Maria Remarques ‘Intet nyt fra Vestfronten.’ De tyske soldater der faktisk måtte kæmpe mod russerne, franskmændene og briterne lignede ikke, modsat tegningen, tumper. I 2. Verdenskrig måtte alle krigsførende imidlertid lære at det er nødvendigt at dehumanisere fremfor latterliggøre fjende. Den samme lektion må praktiseres i den psykologiske krig mod “militant islam.” 

2. Verdenskrig: Dæmonisering af fjenden

Figure 7 viser en U.S. plakat fra regeringen, hvor en japansk soldat med noget overdrevne asiatiske ansigtstræk rammer en amerikansk fange med riffelkolben. Igen - ulig de ‘søde’ og relativt uskyldige Muhammadtegninger der opildnede til så megen islamisk vold var formålet med denne plakat ikke at underholde. Formålet var at opildne til glødende had. I konteksten af Pearl Harbor angrebet og Batan Dødsmarchen var den yderst succesfyldt.

Figure 7. Anti-Japansk Plakat, 2.- Verdenskrig

Endnu et nøglepunkt er imidlertid mere vigtig. Med ganske få undtagelser var Nazisterne og japanerne kloge nok til ikke at sende ‘selfies’ når de kastede mennesker i gaskamre, halshuggede krigsfanger eller brugte kinesiske fanger til bajonetøvelser. ISIS er på den anden side så betænksom at de sendte os materiale som vist i figur 8, for at få sat gang i vort mest glødende had mod dem. Vi har lagt yderligere billeder af Aksemagternes overgreb for at gøre situationen meget tydelig.

Figur 8. Hvem har brug for tegninger når vi har ISIS?

PsyWar er angreb ikke forsvar

PsyWar er, som kavaleriet et offensivt våben. General Patton skrev om det, “Sablen er udelukkende et angrebsvåben og benyttes sammen med andre offensive våben, hesten ....der oplæres ikke i direkte afværgning, fordi ved afværgning er fjenden allerede uden for rækkevidde. Den sikreste afværgning er en hæmmet modstander.” Propaganda skal på lignende vis benyttes til at miskreditere fjenden for at forsvare sig mod hans angreb.

Som eksempel, er det en fejl at Israels og dets støtter protesterer, uanset hvor berettiget det er over at Rachel Corrie fra the International Solidarity Movement's blev dræbt ved et uheld. Vi skal i stedet cirkulere ISM’s egne udtalelser om at hun var langt mere nyttig for deres sag som død end som levende. Så længe vi overbeviser ‘Propagandamennesket’ om at ISM bevidst og med vilje og hensynsløst satte kvindens liv i fare for internationalt at kunne benytte det og derpå pralede med det, så kan ISM intet sige mod det vi forsvarer.

.

En artikel Arutz Sheva beklager sig over væksten af anti-semitisme på amerikanske campuses. Den bedste tilgang er ikke at forsøge at forsvare sig mod anti-semitismen, men at fremme ubehag og had mod dens udøvere. En simpel genfortælling af den militante islamiske verdens ord mod bøsser og kvinder for eksempel, burde give forkastelse af palæstinenserne og deres sympatisører. Når studenter fra Students for Justice in Palestine, en muslimsk studenter forening, eller en lignede gruppe organiserer en anti-Israel hadfest, så kan vi på vor siden forebygge ved at være “kvinders fortalere for sikkerhed” ved at beskrive hvordan militant Islam betragter kvinder som kvæg, og at enhver ikke tilsløret kvinde er lovligt mål for voldtægt. Cirkuler billeder af iranere der hænger homoseksuelle, og læg dertil en overskrift som “Slå en bøsse ihjel for Allah,” og så måske endnu et billede fra en gay pride parade i Tel Aviv for at gøre det krystalklart for LGBT samfundet, hvem der er deres fjender og hvem der er deres allierede.

Giv de som hader det de ønsker

Ethvert samfund har imidlertid en underklasse som har behov for at lægge skylden for dens utilstrækkelighed over på andre. Lad os derfor følge rådet fra the Mob Museum i Las Vegas: “Giv folket det de ønsker.” Udstil den militante islamist som en sandsynlig voldtægtsmand af blonde og blåøjede kvinder i Nordeuropa, olivenhuds kvinder i Sydeuropa, sorte i afrikanske/amerikanske samfund, og så videre. Afbild en gryntende islamist der på ondsindet vis generer en kvinde af Propagandamenneskets etnicitet med en overskrift “Hej Vantro! Og hvad vil du gøre ved det?” Billeder af den karakter med Nazister og japanere i stedet for islamistiske skurke var med til at sælge mange eventyrtidsskrifter i millionvis i 1950’erne og op i 1970’erne, og forståeligt nok. Lad det så blive bakket om med ordene af mullahen der sagde kvinder der ikke er iført burka er “utildækket kød,” som enhver kan tage.

Billeder fra Den Internationale Jøde, hvor rotter i flokke forvandles til jøder, kan der plukkes fra og genbruges for at skabe scener, hvor rotter forveksles med gåsegangsmarcherende nazister og bralrende islamister.  "Hvor end rotter dukker op bringer de ruin ved at ødelægge menneskehedens fødevarer og lagre. De er snu, kujonagtige og barske, og plejer at samles i kæmpemæssige flokke.” Det er vigtigt af pointen fattes ved at bruge scener hvor Nazister og Islamister proklamerer at de er Herrefolket eller religionen (Dar al Islam) der skal dominere verden. Lad en Hitler skifte med en tale af en mullah eller imam der proklamerer at Islam vil herske over verden.

For at udtrykke det mere direkte, husk at Adolf Hitler og Joseph Goebbels overbeviste den tyske underklasse at den skulle hade, fredelige, loyalt og flittige jødiske medborgere. Mon ikke den samme metode til at oppiske lignende had mod militant “islamister,” der forsøger at skabe Sharia styrede enklaver  samtidig med de truer med vold det omgivende samfund, vil virke?

"Jeg skærer ikke tænder af dem Herr, men jeg skærer tænder."

Det er bagvaskelse falskeligt at anklage et individ for, f.eks. at modtage bestikkelse, at indføre, at indføre “anti-had love” hvis formål det er at få gjort kritikere af “militant islam” tavse. Vi anklager ikke noget specifikt individ for korruption, men siger i stedet, “Nogle af dem må være på islamisterne lønningsliste, da der ellers ikke er nogen anden fornuftig forklaring på de love der straffer sandfærdig tale. Jeg vil helt sikkert ikke pege på nogen uden noget bevis, men det må da være sikkert, at der er nogen der har taget imod penge fra islamisterne for at svigte deres lande og samfund.” Således tæppebombes enhver europæisk lovgiver og jurist bag kodeks for hvordan man må tale samtidig med man ikke bagvasker nogen.

Billeder og videoer er det mest effektive i Psykologisk Krigsførelse, men også vittigheder fungerer.

Essensen i alt dette er imidlertide at den opførsel ISIS, Hamas, al-Queda, Boko Haram og Iran, sammen med de stadig mere anti-semitiske vold i Europa, sammen med voldtægtsepidemier i hele den jødisk-kristne verden, alle er med til at bevise hvad det er vi er oppe imod i det 21. århundredes pendant til Nazismen.

Psykologisk krigsførelse er den mest humane metode til at få lukket al ondskaben ned før det ender i endnu en Verdenskrig. Las os komme igang.

William A. Levinson is the author of several books on business management including content on organizational psychology, as well as manufacturing productivity and quality.

                                

 http://www.americanthinker.com/articles/2015/04/psywar_militant_islams_worst_enemy.html#ixzz3WWz3U1Zl

‘Folk kommer et sted fra. De ønsker ikke at forsvinde.’ Jordan Bardella

 

‘Folk kommer et sted fra. De ønsker ikke at forsvinde.’

En ung politiker argumenterer for Frankrigs overlevelse.

Hugh Fitzgerald 

Jordan Bardella er formand for Frankrigs Nationale Samling (RN, Rassemblement Nationale). Partiet, hvis platform fokuserer på at reducere muslimsk indvandring og den muslimske tilstedeværelse i Frankrig, fører nu i meningsmålingerne, og Bardella forventes bredt at vinde det franske præsidentskab, når valget afholdes om atten måneder. Han gav for nylig et langt interview til The Telegraph i London, hvor han diskuterede sine fremtidsplaner, herunder en politisk alliance med Nigel Farage, leder af Reformpartiet i Storbritannien, der ligesom Bardella har gjort kontrol med indvandring til det centrale tema i sin kampagne.

Hele interviewet kan findes her. 

Bardella kritiserer det nuværende migrationsbyttesystem, der er lanceret af Keir Starmer og Emmanuel Macron, som værende et kosmetisk plaster ...

"Asylretten vil blive afskaffet. Asylansøgninger vil blive behandlet uden for landet, nemlig på ambassaderne og konsulaterne i afrejselandene, og der vil være national prioritet," forudsiger han.

"Det betyder, at franske statsborgere uden forskel vil have 'prioriteret adgang til social bolig og social bistand'."

Dette vil være en ændring fra den nuværende ordning, hvor immigranter, der får asylstatus, får "prioriteret adgang" til velfærdsydelser, herunder bolig. De franske fattige er dem, der lider mest under denne bizarre situation.

I mellemtiden vil han presse Bruxelles, som han forudsiger i stigende grad vil blive ledet af forskellige oprørske højreorienterede grupper, til at gøre Europas grænsestyrke, Frontex, til en "ægte kystvagt i stedet for at lege værter for immigration og som en taxatjeneste for NGO'er, der samler migranter op og bringer dem tilbage til europæiske lande."...

"Men i mellemtiden støtter han fransk-britiske patruljer, men også, interessant nok for en nationalist, modstand, hvis migranter når britiske kyster.

Med "modstand" menes, at briterne vil "skubbe bådene fyldt med migranter, der bliver ved med at ankomme fra Calais, tilbage til franske kyster.

Bardella er alarmeret over den synlige forandring af Frankrig ved tilstedeværelsen af ​​millioner af muslimer - omkring seks millioner allerede - nu i Frankrig, og over Emmanuel Macrons manglende evne til at sætte en stopper for de hundredtusindvis af nye migranter, der strømmer ind i Frankrig hvert år.

Han peger på en meningsmåling fra sidste måned (hvis metode er blevet sat spørgsmålstegn ved), som antyder, at unge franske muslimer nu sætter sharia-lovgivning over republikkens love.

"Du behøver bare at gå ud på gaden. Jeg voksede op i Seine-Saint-Denis [en forstad til Paris med mange immigranter]. Man ser femårige børn bære islamiske slør. Jeg synes ikke, sløret er ønskværdigt, og endnu mindre for femårige børn. Og endnu engang angriber jeg aldrig islam som en tro eller som en spiritualitet. Jeg er en agnostisk ven af ​​kristendommen.

"Men jeg ønsker ikke, at mit land bliver en islamisk republik. Jeg ønsker ikke, at vi har private domstole, der anvender sharia-lovgivning. Jeg ønsker ikke, at vi har sportshaller, hvor kvinder er på den ene side og mænd er på den anden. Jeg er imod abayaen [en kropsbeklædning, der bæres af mange muslimske kvinder]. Jeg synes, det simpelthen burde forbydes.

"Og der er mange mennesker, flertallet, der tror, ​​at man kan elske sit land, elske sin kultur og elske sin identitet og ønsker at bevare den uden at blive kaldt højreekstremist, en fascist."

"Og det er det, folk ikke kan holde ud længere. Det er forskellen mellem et eller andet sted og et hvilket som helst sted. Folk er fra et sted. De ønsker ikke at forsvinde. De har en arv, de har en historie, de har en kultur. Man kan forstå denne følelse. Det er legitimt."

Jordan Bardella fokuserer på truslen mod Frankrig, dets værdier og dets befolkning fra de muslimske immigranter, der fortsætter med at strømme ind i landet. Han ønsker at gøre Frankrig til det mindst imødekommende land for disse immigranter i hele Europa og siger dette direkte: "Min ambition er at gøre Frankrig til det mindst attraktive land for masseindvandring i Europa."

Han ønsker ikke bare at stoppe en sådan indvandring, men at sende mange muslimer, der allerede er i Frankrig - både illegale og dem, der er lovlige, men har begået forbrydelser - tilbage til deres oprindelseslande. Udvisningsordrer vil i hans administration føre til øjeblikkelig og tvangsmæssig udvisning; det vil ikke længere være muligt for migrant-spottere at ignorere disse ordrer og blive i landet. 

Bardella bliver højst sandsynligt den franske præsident inden for de næste 18 måneder. Jeg kan ikke vente. Kan du?

https://www.frontpagemag.com/jordan-bardella-people-are-from-somewhere-they-dont-want-to-disappear/

Ny sygdom, TDS, erstatter Covid

 

Ny sygdom, TDS, erstatter Covid

Ros til Trump i Danmark vil udløse forbløffende kritik

Stephen Helgesen

Jeg skrev for nylig en artikel om USA og Israels fælles angreb på Iran til mit danske publikum under overskriften: "Burde vi ikke takke Donald Trump?" Jeg regnede med at få et par blandede reaktioner, men jeg var ikke forberedt på den negative stemning, jeg fik tilbage fra danskerne.

Reaktionerne varierede fra "standhaftigt imod" (af juridiske årsager) til isolationistiske reaktioner, der dybest set sagde: "Det angår ikke USA, og det angår heller ikke os (Danmark). Der var dem, der sagde: "Det er bare endnu et eksempel på den (amerikanske) diktator på arbejde", og min yndlings selvoptagethed var: "Og nu stiger vores benzinpriser. Mange tak, Donald Trump."

Jeg formoder, at jeg burde have været forberedt på angrebet af kritiske kommentarer i betragtning af det bitre og direkte had til Donald Trump fra mange normalt rolige, reserverede danskere, men jeg kan indrømme, at jeg blev lidt overrasket. Jeg kan kun formode, at "Trump Derangement Syndrome" (TDS) nu har overtaget COVID som verdens pandemi og har fundet vej til Skandinavien.

Jeg må indrømme, at denne situation (med min artikel) er en slags wake-up call for mig, når det kommer til danskernes dybtliggende følelser omkring præsident Trump. Mange af mine venner, der kender mig og som kender Amerika og amerikanere godt, har været uvillige til at "kaste Amerika under bussen", men dem, der kun har et tangentielt forhold til USA eller har begrænset førstehåndskendskab, øger nu deres kritik til det punkt, hvor de lyder som amerikanske demokrater/progressive.

I løbet af det seneste år har jeg set og lyttet opmærksomt til prominente og knap så prominente danskere tale om Amerika, amerikanere, MAGA-republikanere og Donald Trump. Jeg har holdt foredrag rundt om i landet om USA's tilstand, vores politik og den nuværende administration, og ved hvert arrangement kunne jeg mærke temperaturen i publikum stige.

Deres vrede over at være allierede med Amerika og deres vrede på Donald Trump var nu håndgribelig og har efter min mening nået et punkt, hvor jeg med sikkerhed kan sige, at TDS nu officielt er blevet Amerikas største eksportvare – og vi behøvede ikke en ulykke i et kinesisk laboratorium i Wuhan for at få det til at ske.

TDS er den nye COVID.

Denne vredespandemi er ikke noget, der kan forebygges med en vaccine, og den kan heller ikke behandles med nogen kendt medicin, og den spreder sig i høj grad på grund af det stigende antal mennesker, der er diamentralt imod Donald Trump, MAGA-bevægelsen og den amerikanske form for konservatisme generelt. Disse mennesker er blevet så opslugt af raseri, at de har tilladt, at dette raseri og denne frustration bliver den ledende målestok for alt, hvad Donald Trump gør eller siger.

I en e-mailudveksling, jeg havde med en af ​​mine venner, sagde han (på spørgsmålet om, hvorvidt vi burde takke Donald Trump): "Han (Trump) burde have stoppet, efter at han ødelagde iranernes atomkapacitet. Det iranske religiøse styre har betydelig lokal støtte, uanset hvor tilbagestående og forfærdeligt det er. Det er ikke vores sag (læs: at være involveret) ..." Jeg kunne ikke beherske mig. Jeg var nødt til at svare og sagde: "Skal jeg forstå det som, at du er enig i den iranske regerings politik om at dræbe hundredtusindvis af sine egne mennesker og finansiere internationale terrororganisationer i næsten et halvt århundrede?"

Han svarede, at han ikke havde, men at USA ikke har nogen plan, og at deres indtrængen i Iran vil mislykkes og ende som Irak, og at hvis det ikke bliver kontrolleret, kan Mr. Trump rette blikket mod andre mål, som f.eks. et mål i Danmark, ved at bruge amerikanske sikkerhedsbehov i Grønland som prædikat.

Dette var en bro for langt, og jeg måtte fortælle min ven, at jeg syntes, det var bedst, at han og jeg ikke længere diskuterede politik, og at jeg nok burde fjerne ham fra min distributionsliste for mine artikler. Jeg formoder, at han vil være enig. Jeg håber bare, at vi stadig kan være venner, selvom jeg har mine tvivl.

Nye og endda langvarige venskaber bliver sat på prøve i usædvanlig høj grad i disse dage, og mange går tabt for altid på grund af ekstreme politiske uenigheder. Det er et af resultaterne af TDS. Det er en skam, at TDS nu har nået de danske kyster og inficeret normalt fornuftige mennesker, og at det har travlt med at æde af deres rimelighed og objektivitet.

Prognosen for TDS er ikke god. De, der har fået sygdommen, vil have store problemer med dens virkninger, ikke kun på deres krop, men også på deres dømmekraft og følelsesmæssige ligevægt. Jeg er bange for, at Iran-konflikten vil bidrage til den fortsatte udstødelse af amerikanere i udlandet. Jeg er også bange for, at dette er en pandemi, der uundgåeligt vil vare ved i mindst tre år endnu.

Stephen Helgesen er en pensioneret amerikansk diplomat med speciale i international handel. Han har boet og arbejdet i 30 lande i løbet af 25 år under Reagan-, G.H.W. Bush-, Clinton- og G.W. Bush-administrationerne. Han er forfatter til fjorten bøger, heraf syv om amerikansk politik, og har skrevet mere end 1.500 artikler om politik, økonomi og sociale tendenser. Han bor nu i Danmark og er en hyppig politisk kommentator i danske medier. Han kan kontaktes på: stephenhelgesen@gmail.com.

https://www.americanthinker.com/articles/2026/03/move_over_covid_tds_is_here.html

Slaveri som ingen tør nævne

 

Slaveri man ikke tør nævne

 Lars Møller

Om det er naivitet eller uvidenhed, her glemmer vi apati, så associerer det moderne menneske begrebet “slaveri” med enten Romerriget og gladiatorkampe eller ledelsen af plantager i Sydstaterne. 

For ældre generationer fik den moralske uddannelse dramatisk støtte i TV serien “Roots, Rødder” fra 1977. Lige for tiden er det kun få der personligt har oplevet adskillelsen af racer i den offentlige transport og på offentlige bænke - en skammelig reminiscens af slaveri og racediskrimination. 

I skolen fik vi at vide at slaveri er ondt. Som skrevet i the U.S. Declaration of Independence (1776), “alle mennesker er skabt lige”. Naturligvis burde ingen eje et andet menneske på samme måde som han ejer en hest eller en ko. Det er grundlæggende uforeneligt med en kristen holdning. At bedømme menneskelig værdighed efter hudfarve er umoralsk og spadedumt. Så langt, så godt. 

From Wikipedia Commons: The Old Plantation (John Rose, ca. 1785–1795)

I konteksten med en post-Sovjet Marxtisk genopstandelse der på dramatisk blev forstærket ved George Floyd affære, der ophøjede en vaneforbryder til at være martyr, er “hvide” vesterlændinge blevet presset til udvise anger og bod i de seneste årtier. Som var de personligt ansvarlige for beslslutninger taget af de med magten for århundreder siden, forventes de at tolerere “gengældelses diskrimination” der præsenteres som “positiv aktion” og betale erstatninger for synder begået i fortiden. 

Hvis de stiller sig op og protesterer mod de revisionistiske absurditeter, risikerer de at blive anklaget for “privilegie blindhed”, etc. (Marxistiske teoretikere har traditionelt talt om undertrykkende “strukturer” i hvilke kun de med ideologisk indsigt har fuld forståelse for.)

Som med anden bestialsk, grusom og uværdig behandling af vores medmenneske har slaveri i sine forskellige udgaver været fremherskende lige så langt tilbage som vores annaler strækker sig. Selv i dag, er gammeldags slaveri udbredt i visse dele af verden. I tal, har der imidlertid aldrig været flere slaver i verden end i det 20. århundrede - længe efter ophævelsen af slaveriet i the U.S. i det 19. århundrede efter Civil War. 

Ingen der er velforvaret ville forhåne moderne tiders italienere med anklager om at have udnyttet nabofolkene, som f.eks. franskmændene som slaver. Imidlertid er der ingen af de der har så travlt med at anklage Vesten for “nedarvet (kollektiv) skyld” i forbindelse med det 18. århundredes slavehandel, der gør sig den ulejlighed at se på den nuværende situation i Afrika, hvor slaver handles som for 300 år siden. 

I vores tid, da “The 1619 Project” blev indledt, vidste amerikanske skolebørn praktisk talt intet om ofrene for kommunismen. For dem er Che Guevara selve symbolet for en “cool” oprører, hvis ikoniske silhuet de elsker at bære på T-shirts i kontrast til en koldblodig morder i rækken af  “revolutionære” psykopater. Og få fra de højere uddannelser kan knap gøre rede for de ækle forbrydelser ved Nazismen. Ved indoktirneringen af nyhedsmedier og sociale medier har de vanskeligt ved at anerkende jøderne som “ofre” for folkedrab, fremfor “eksekutionister” på grund af den længe pågående konflikt med muslimer i Mellemøsten. 

Hvorfor denne besættelse med, ikke slaveriet hos “islamiske krigsherrer" eller "Koncentrationslejrene hos nazisterne” eller “Gulag Bolsjeviks”, men med den transatlantiske slavehandel i det 18. århundrede som hørte op for mere end 150 år siden?

Som man kunne forvente er de vedholdende anklager mod Vesten ikke fabrikeret af hvem som helst. De stammer fra Vestens svorne fjender. Direkte sagt er disse anti-Vesten kræfter de åndelige arvinger fra såvel Marxistiske massemordere og storskala slaveholdere. Glem påstandene om kampen for "social retfærdighed.” Det er altsammen følelsesmæssig manipulation fra Marxisterne. Ideologiske zombier der marcherer frem og tilbage på vores gader, og deres virkelige mål er at bringe Vesten i knæ. De kritiserer, ikke for at forbedre, men for at ødelægge. Bemærkelsesværdigt er det, at de som sådan intet har imod slaveri, de er nemlig enige om behovet for at inddæmme og neutralisere “revolutionære kræfter,” men alt skal være mod Vesten. 

Fortidens slaveri som et “moral anklageskrift” er blot endnu et propagandaværktøj i en politisk strategi. Kidnappet af Marxister, er “den undertryktes sag” lige så hyklerisk som endnu en ingrediens med “et totalitaristisk narrativ” siden begyndelsen af det 20. århundrede. 

Helt åbenbart negligeret, fordi det udgør et ideologisk tabu, så vi i det tyvende århundrede fremkomsten af de mest magtfulde slave imperier verden nogensinde har kendt. Sovjet Rusland, Nazi Tyskland og Kommunist Kina. 

Totalitarianismen viste sig at være uløsligt forbundet med, ikke kun “tilfældige retssager og henrettelser” men også med “systematiseret slaveri” - udnyttelsen af mænd som “kvæg” der kan opslides, ‘fortæres’ med vilje. Opsummeret; den menneskelige perversion når de største højder under totalitarisme.

Fra det øjeblik Lenin tog magten over Kreml indledtes altomfattende massakrer og slaveriet begyndte. ‘Gulag Øhavet’ blev det “iskolde inferno” for moderniteten, og begravelsesstedet for millioner af slaver, politiske fanger frataget deres menneskelighed. 

Hverken Sovjet Rusland eller kommunist Kina er i fare for at blive anklaget for slaveriets synder, fordi de ikke var involveret i eksporten af slaver fra Afrikas kyster. Besynderligt er det at arabiske muslimer og osmanniske muslimer også går udenom søgelyset selvom de kunne være ansvarlige for langt større slavehandel f.eks. trans-Sahara, Krim og Barbarer, større end den europæiske og amerikanske handel tilsammen. 

Den berygtede “Generalplan Ost”, en Nazi vision med rødder i det nationalistiske  “Drang nach Osten”, var en sygelig manifestation af ideologisk bedrag og ondskab. Den forestillede sig germansk kolonisering af Østeuropa og Rusland frem til Ural bjergkæden, med baggrund i racemæssig overlegenhed og en naturret til “Lebensraum” på bekostning af andre folkeslag. Man forberedte sig på et “folkedrab” en industrialiseret plan fra “Wehrbauer” bosættelser, herunder slavehold, forvisning og udslettelse af både jøder som slaviske folk.

Straks efter Molotov-Ribbentrop Pagten blev brudt udviste nazisterne et uhæmmet misbrug af russerne som man anså som “Untermenschen” uden krav på værdighed, vildledt af racistiske dogmer om Arianismen. I modsætning var bolsjevikkerne bogstavelig talt forberedt på at slaveholde og massakrere enhver uden hensyn til etnicitet. Den individuelle borgers troskab over for partiet betød mindre end den lunefulde indstilling, der gennemsyrede organisationen fra top til bund. Da de store udrensninger indledtes, kunne ingen føle sig sikre i længere tid. Ved antikristne, totalitære ideologiers, siden hen Bolsjevikkernes og Nazisternes hærgen har russerne lidt i det tyvende århundrede som få andre i verden. 

Sandheden er, at i årtier - både før og efter Nazismens fald - opererede bolsjevikkerne med et slavesystem hvor “terror” var  hovedvåbnet. Siden da har Maoisterne fulgt trop. I moralske termer er der ingen forskel på bolsjevikker, maoister og nazister - medmindre “racismen” som et ideologisk præcist motiv bliver gjort til den ultimative målesnor for ondskab. 

I fodtrinene af De Unge Tyrkere, der udslettede armeniere, grækere og assyrere under dække af 1. Verdenskrig benyttede Stalin 2. Verdenskrig som forløber for deportationer af folkeslag, f.eks. Krim tatarer - der resulterede i millioner af døde. Der var ingen grænser for hans sociale foretagsomhed. En hævngerrig tyran og iskold dræber -han var lige så meget revolutionær som nogen anden. 

Maoisterne er gået videre af samme vej og på samme måde i Tibet og Xinjiang hvor der lige for tiden er hundredtusinder, der holdes som tvangsarbejdere, slaver , i såkaldt "uddannelseslejre." .

I totalitære stater tilhører den enkeltes liv andre end vedkommende selv. Ligesom afrikanerne på plantagerne før Civil War er han frataget retten til selv at bestemme. Uanset hvilken retorik af ”officiel propaganda” forbliver han statens ejendom. Uden restriktioner er han en rigtig slave. Alle udover selve tyrannen er i virkeligheden slaver. 

Hvis slaven gør krav på sin frihed, bliver han straffet. Og hvis han forsøger at flygte fra slaveriet, sender slaveejeren hunde og våben efter ham. I sidste instans er hans valg et mellem underkastelse eller døden. Det var også essensen i skildringen af Kunta Kinte i “Roots”.

Konklusion; der er ideologiske grunde til at politiske aktivister har Vesten som mål samtidig med de vender det blinde øje til forbrydelser begået i meget større skala af deres politiske allierede i Sovjet Rusland og kommunist Kina - for ikke at nævne kalifaternes muslimer. I bund og grund benyttes alt brugbart i krigen mod Vestens civilisation. Den anti-demokratiske fjende er opportunistisk. 

Din hudfarve, køn, alder betyder intet, hvis du er et “ordentligt”menneske,”men tankerne og følelserne der leder dine handlinger blandt dine medmennesker betyder alt. Så enkelt er det. 

“På trods af deres varme tale om velfærd til masserne afklæder kommunismens metoder mennesket for dets værdighed og værd, og efterlader det som et afpersonliggjort tandhjul i statens altid kværnende hjul.” 

“In spite of its glowing talk about the welfare of the masses, Communism’s methods and philosophy strip man of his dignity and worth, leaving him as little more than a depersonalized cog in the ever-turning wheel of the state.” — Martin Luther King, Jr.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/06/slavery_unreckoned.html