Heroiske sygeplejersker på forfærdelige hospitaler

BRUCE W. DAVIDSON   

Selv de som allerede ved en del om den menneskeskabte katastrofe der indtraf med COVID må være chokeret over de barske, førstehåndsberetninger og rædslerne der overgik mange amerikanske, britiske og canadiske hospitaler. Mange er endnu ikke fuldt klar over, at det store antal formodede “COVID dødsfald” faktisk var et resultat af bevidst lægelig behandling. 

Her følger en gennemgang af What the Nurses Saw: En undersøgelse i systematisk lægelig mord der fandt sted på hospitaler under COVID. Panikken, og de sygeplejere der kæmpede for at redde deres patienter af Ken McCarthy. 

McCarthy interviewer sygeplejere, en åndedrætsterapeut, og en analytiker af offentlige lægeudgifter for at afsløre de skrækkelige metoder på mange hospitaler under Covid situationen. Hans tidligere arbejde omfatter dokumentaren HIV=AIDS-Fauci’s First Fraud, der dykker ned i en ældre debat, der blot bliver en afspejling af de nyeste hændelser - fra de upålidelige tests for HIV til de dødbringende ineffektive (men profitable) medicinske interventioner i kamp mod en oppustet sygdomstrussel. 

Bogen hjælper virkelig læseren med at værdsætte den heroiske, vitale rolle som sygeplejere ofte spiller i omsorg på hospitaler. De har været uerstattelige advokater for deres patienter siden tiden med Florence Nightingale, hvis citater indleder de fleste kapitler i bogen. Som en udspurgt sygeplejer udtrykker det, “Vi fejlfinder for at forhindre fejl ...en sygeplejerskes værdi er, evnen til kritisk tænkning i farefulde situationer i stedet for blot blindt at følge ordrer”

Imidlertid var ansvarsbevidste sygeplejere under Covid ikke i stand til at udføre deres rådgiverolle på mange hospitaler. Under dække af lægelig nødsituation udviklede mange hospitaler sig til rigide hierarkiske, protokolorienterede, ikke fleksible brutale institutioner der mere fulgte ordre ovenfra end man tog hensyn til deres patienters velbefindende. 

Sygeplejere og andre der gik imod eller stillede farlige spørgsmål til uansvarlig praksis, blev hensynsløst straffet og ofte afskediget. I andre tilfælde måtte sygeplejere frivilligt forlade deres stilling, fordi de ikke kunne stå model til at være vidner mord, og misbrug af patienterne. 

Med McCarthy’s ord, “Man kunne ikke have skabt et bedre system hvis målet var at bruge lægerne og sygeplejerne på hospitaler til at slå så mange ihjel som muligt.” Sygeplejerske Kimberley Overton bemærker også. “Det var fuldstændig og gennemført lægelig mishåndtering af Covid der slog alle vore patienter ihjel. “

Sygeplejerne kan genfortælle en mangfoldighed af eksempler på denne “lægelige mishåndtering.” De inkluderer udbredt brug af det dødelige ineffektive antiviral stof Remdesivir, afvisningen af steroider og andre standard anti-inflammatoriske midler, og den almindelige forkerte brug af ventilatorer ved ukvalificeret personale. Sådanne praksis førte til mange unødvendige dødsfald, som ofte senere blev tillagt, og helt forkert, Covid,

Oven i det administrerede mange hospitaler overdrevne mængder af potentielt giftige bedøvelsesmidler, som midazolam, fentanyl, og morfin, for at passivisere ængstelige, besværlige patienter. Imidlertid havde disse sedativer ofte den effekt at forstærke åndedrætsproblemerne, undertiden med døden til følge. 

Overton husker et tilfælde, hvor en patient modtog tre forskellige sådanne medikamenter i løbet af blot 29 minutter. Samtidig fik mange patienter ikke medicin for at forhindre blodpropper, en oplagt fare for sengeliggende ikke mobile patienter.

Motivet for disse institutionaliserede forbrydelser var penge, ganske enkelt. Store summer af penge kan have en meget korrumperende virkning som vi har set på forskellige områder, herunder hos akademiet, der ofte modtager store pengesummer fra udenlandske regeringer - som Kina. 

Forbløffende store summer havnede i hospitalernes kasser, når de fulgte de strenge behandlingsprotokoller for de formodede Covid patienter. Disse enorme summer kom fra diverse regeringsprogrammer og kontorer. For eksempel, i USA i 2020, gav CARES Act (Coronavirus Aid, Relief, and Economic Security) operatører på området svimlende 178 milliarder dollars. 

I hans interview fortæller A. J. DePriest,, “HCA, en af de største for-profit hospitalssystemer i Amerika, modtog cirka en milliard dollars fra fonde hos CARES Act. Milliardærfamilien Frist, i Tennessee, der ejer HCA, fordoblede deres velstand mellem marts 2020 og 2021, fra  $7.5 milliard til $15.6 milliard.”

For at sikre sig disse fondsmidler handlede hospitalsadministratorer i sync med forbundskontorer, fulgte de nedskrevne rigide regler og forkastede enhver modsatrettet indstilling. Det eneste kriterium var om noget stod eller ikke stod i protokollerne. De adspurgte sygeplejere hørte konstant lægerne og andre gentage som papegøjer denne retfærdiggørelse. 

Med anvendelsen af hver godkendt lægelig behandling for en patient modtog hospitaler en separat bonusbetaling fra regeringsprogrammer. I sær ventilatorer og Remdesivir, begge meget farlige behandlinger, gav store pengesummer til hospitaler, fordi de benyttede dem.  

Som hjælper og medvirkende til denne pengestrøm til hospitaler, var FN, de førende nyhedsmedier og det meste af Internettet i opretholdelsen af dette ufleksible ødelæggende system ved at nedgøre og forfølge sygeplejere der kæmpede for patienternes liv og rettigheder. Sygeplejerske Nicole Sirotek forklarer, hvordan FN og  WEF skabte Team Halo til at mobilisere pøbler på de sociale medier som Facebook og TikTok (Undergeneralsekretær i FN for Global Communication Melissa Fleming har indrømmet at arbejde sammen med Halo). Aktivister, rekrutteret og ledet af Halo, gik i gang med at angribe dissident sygeplejere og læger på de sociale medier og belejre diverse bestyrelser for sygeplejen, hvilket førte til at sygeplejere fik deres licens inddraget. 

Chikanen standsede ikke ved kun de ting. Sirotek husker at “folk brød ind i mit hus, vandaliserede min bil, truede med at voldtage og slå mine børn ihjel. De forgiftede min hund.” 

Ikke desto mindre reagerede de som blev interviewet af Mc.Carthy ikke som deres modstandere forventede - nemlig at de skulle tie, trække sig. Trods deres besværligheder, gik et antal videre og dannede organisationer som Frontline Nurses og oprettede tjenester for at redde misbrugte patienter og deres familier fra hospitals holocausten. Ved at gøre det demonstrerede de, at der er de sande arvtagere for Florence Nightingale.

The Kindle ebook version on Amazon is currently only $0.62 US dollars and 99 yen in Japan, certainly a bargain at that price.

---

Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.

https://brownstone.org/articles/heroic-nurses-in-horrible-hospitals/

 

Mexico er Kinas Trojanske hest i U.S. handel

 Charlton Allen

Den anden Trump administration har igen sat fokus på Amerikas handelsforhold, på afgifter og den nationale sikkerhed - et emne der for længst brude være adresseret. Men mens klogeågerne og politikmagerne diskuterer løs om Kinas økonomiske krigsførelse og Mexicos øgede modstand, er der kun få der er opmræksomme på den virkelige baggrund der skjules behændigt.  

Kina og Mexico er ikke to forskellige handelsproblmer. Det er en og samme. 

Det er som en kortkunstners snyderi - og store dele af Washington stirrede stadigvæk kun på kortene ikke kunstnerens manøvrer. 

Hvad værre er, dette er nemlig langt mere end massiv handels manipulation. Det er en forbløffende overførsel af velstand - fra amerikanske forbrugere til Mexico og til Folkerepublikken Kina. 

Det eskalerende handelsunderskud: Et historisk perspektiv

Det er vigtigt at erindre at Mexicos handelsoverskud er Amerikas handelsunderskud. Når Mexico har overskud er det de amerikanske forbrugere og virksomheder der sender flere penge til udlandet end de får ind

I årtier har ubalancen været til at håndtere. Før NAFTA, i 1990, havde Mexico et handelsoverskud på $1.9 billion med USA. Da NAFTA var fuldt indført i år 2000 var tallet oppe på hele $24.6 billion.

Så gik det hele amok..

• 2010: rammer overskuddet $66.3 billion.​

• 2023: det ramte $152.5 billion.​

• 2024: det øgedes til næsten $172 billion.

I dag? Det lander på $175 billion—nærmer sig Kinas handelsoverskud med the U.S.

Som Victor Davis Hanson fornylig påpegede:​

Det er i overvejende grad på grund af Kina der undslipper afgifter netop på Kina og det gør man ved at sende råmaterialer til Mexico - computere telefoner, udstyr - for at blive samlet i Mexico af mexicanere og derpå sendt under frihandelsaftalerne med os til gavn for Mexico og Kina.

Strategien med en trojansk hest: Hvordan Kina kan udnytte Mexicoa handels status

Washington har i årevis pålagt varer fra Kina afgifter for at beskytte de amerikanske arbejdere. Frem for at påtage sig omkostningen har Beijing fundet en yderst effektiv omvej som medierne helt bevidst ignorerer. I stedet for at sende direkte til the U.S. omdirigerer Kina nu råmaterialerne - elektronik, auto reservedele, andet udstyr og maskiner - gennem mexicanske fabrikker og dermed drage fordel af USMCA’s fordele med varer der er holdt fri for afgifter. når først et produkt er samlet og sendes til the. U.S. påklistret “Made in Mexico” omgår man afgifterne der skulle beskytte amerikanske industri. 

Sådan fungerer setuppet:

• Kinesiske firmaer oversvømmer Mexico med råmaterialer, derpå samles de og får et nyt navn for afgiftsfrit at komme til the U.S.

• Mexico profiterer  ved at bruge sin frihandelsstatus under USMCA samtidig med man fungerer som mellemmand for Beijing.

• The U.S. kommer til at betale—Amerikanske producenter kan ikke konkurrere, samtidig med at Kina sikrer sig adgang til the >U.S. markedet uden at betale en øre i afgift.

Resultatet? Kina får adgang til U.S. markedet uden at betale afgifter. Mexico profiterer ved at samle billige kinesiske varer og får gavn af en handelsaftale der skulle hjælpe fremstilling i Nordamerika. 

Men dette er ikke blot et smuthul i handelen. Det er en kalkuleret manøvre der lader Beijing udnytte handelssystemet der ellers skulle styrke Amerikas industri. I stedet for at konkurrere på lige betingelser benytter Kina Mexico som en genvej, holder sine forsyningskæder intakte samtidig med Kina undgår de straffe der indføres for at beskytte jobs i USA. Hvis Washington ikke handler, vil denne ‘manøvre’ kun blive større og give Kina endnu mere indflydelse over Amerikas økonomi - mens Mexico indkasserer penge.

Påvirkning af amerikansk industri

Denne kattelem underminerer amerikansk industri på tre måder. 

Kina undslipper på effektiv vis U.S. afgifter ved at lade varer gå gennem Mexico, hvor blot delvis samling kan gøre at produkterne er kvalificeret til en gunstig behandling under USMCA. I stedet for at producere i Kina, og så komme til at betale afgifter, sender de kinesiske virksomheder dele til Mexico, som får et “Made in Mexico” mærke og kommer gratis ind i USA. ​

1. Mexicos økonomi får goder på Amerikas bekostning. Mexico er nu handelspartner nummer 1 med USA, men rigtig meget at den “mexicanske” handel er blot bagdøren for kinesiske varer. .​

2. U.S. arbejderne og virksomhederne betaler. Amerikanske fabrikker kan ikke konkurrere med de kinesiske forsyningskæder der benytter Mexico som adgangsdør. 

3. Trump’s afgifter fungerede - Men nu skal Mexico stilles til ansvar

Under Trumps første periode hjalp USMCA med til at standse blødningen. Men Mexico udnytter smuthullerne og Kina tager broderparten. 

Hvis the U.S. ikke lukker dette smuthul vil Mexico fortsætte med at øge sit handelsoverskud mens Kina benytter det som en trojansk hest og oversvømmer de amerikanske markeder..

Hvad der er brug for at gøre?

1. Afslutte Kinas gratistur gennem Mexico. The U.S. skal stramme op på  USMCA for at hindre at kinesiske varer undgår afgifter.​

2. Holde Mexico til ansvar. Hvis Mexico ønsker adgang til U.S. markedet kan det ikke tjene som Kinas produktionsudpost..​

3. Benyt økonomisk balance - igen. Trump’s afgifter fungerede fint førhen - de har måske brug for at blive genindført hvis Mexico ikke føjer sig. t

Vil Amerika vågne?

Donald Trump og nu hans anden præsidentielle administration har endnu engang slået alarm om handelsbalancer. Spørgsmålet er: Vil amerikanerne lytte? 

Vil vi erkende at afgifter, balanceret handel, og genoplivning af amerikansk industri ikke kun er økonomisk politik, men noget der er vitalt for landets overlevelse? At det at lukke Kina-Mexico bagdøren er vigtigt for fremstillingsvirksomheder og at sikre Amerikas velstand, magt og sikkerhed? 

Eller vil the United States fortsætte med at berige en nabo der ikke optræder som en god nabo - et land der hjælper med ulovlig immigration, beskytter narkokarteller, og villig optræder som tjener for Kinas økonomiske muldvarp? 

Vil vi blive ved med at betale til en geopolitisk modstander - en der åbenlyst udnytter nærheden til Mexico og deres frihandels status for at overføre amerikanske dollars til Kinas kommunistpartis pengekister.?

Disse er ikke hypotetiske bekymringer. De er presserende, eksistentielle valg.  

Og trods det hører vi ikke denne debat på CNN, MSNBC, eller i lederspalten i The Washington Post.

I stedet vil det politiske etablissement - på begge sider - fortælle dig at ubalancerne i handelen ikke betyder noget. Afgifter er dårlige for forretningen. At det åbne marked og forsyningskæderne ikke er til at komme udenom, de kan ikke standses i moderne økonomi. 

De trækker blot på skuldrene af Mexicos handelsoverskud. De vil ignorere Kinas infiltration i Nordamerikas forsyningskæder. De vil se bort fra, at det meste af hvad Amerika importerer fra “Mexico” slet ikke er mexicansk - det er varer fra KIna forklædt af geografien.

Hvorfor? Fordi et svækket Amerika gavner den herskende klasse. 

Det er fordi, konsulenterne, de globale finansielle institutioner, og Beltway tænketankene ikke fremstiller noget som helst. De arbejder ikke på gulvene i fabrikkerne i Ohio, eller på skibsværfterne i Louisiana. De handler med indflydelse ikke med varer. 

For dem er det så let at forsvare status quo.

For gennemsnitsamerikaneren? Den status quo betyder lavere lønninger, færre jobs, og en langsom udmarvende overførsel af velstand - fra middelklassen i U.S. til det kinesiske kommunistparti. 

Dog behøver det ikke være sådan.

Den første Trump administration beviste at afgifter fungerer, at handlen kan afbalanceres, og Amerikas økonomi ikke behøver at operere ved udenlandske magters nåde.

Spørgsmålet der er tilbage er: Vil vi handle? 

Eller vil vi blive ved med at fodre lommerne hos en regering i Mexico der forhåner vores suverænitet og et Beijing regime der drømmer om at flade os ud?

Den trojanske hest er allerede indenfor. Hvad vi gør snarest afgøre om Amerika stadig har kontrol over sin skæbne. 

Charlton Allen is an attorney, former chief executive officer, and chief judicial officer of the North Carolina Industrial Commission. He is the founder of the Madison Center for Law & Liberty, Inc., editor of The American Salient, and the host of the Modern Federalist podcast. X: @CharltonAllenNC

https://www.americanthinker.com/articles/2025/03/how_mexico_became_china_s_trojan_horse_in_u_s_trade.html

Trumps afgiftsplan - en del af en forhandlingstaktik - der fungerer

 

Trumps afgiftsplan - en del af en forhandlingstaktik

 Ned Barnett

Stop pressen!  

Jeg skrev denne artikel ved midnatstid den 04. april - og lagde mærke til at fem lande allerede var kommet til forhandlingsbordet for at se hvad der kunne gøres for at skabe en Nul-baseret afgiftsaftale med the U.S. på et gensidigt plan.. 

Så, søndag den 6. april citerede det sædvanligvis pålidelige Epoch Times, fra et interview mellem Kevin Hassett - chef for the White House’s National Economic Council –og vært og ankermand for ABC’s "This Week” George Stephanopoulos, og her bemærkes, at antallet af lande der er ivrige efter at få fjerne de gensidige afgifter med Trumps White House er vokset kraftigt fra 5 til 50.

Denne dramatiske øgning i vor nye ingen-afgift handelspartnere skete i løbet af weekenden. Dette plejer at være tiden hvor alle gode U.S. bureaukrater og ambassadører fra udlandet har bedre ting at foretage sig end at skabe nyheder.  

Hvad betyder det så?

Det betyder at Trumps stråmand - gensidige afgifter mellem the U.S. og enhver af de 180 lande - allerede er begyndt at forhandle med Amerika, med endemålet at fjerne afgifter mellem the U.S. og deres egne lande. 

Da Trumps forpligtelse til at øge afgifter er sat til at begynde den 9. april 2025 - altså snart - er det tydeligt at Trumps trussel allerede har opnået præcist det han ønskede – få vore handelspartnere til at indlede samtaler i god tro med endemålet at reducere to-vejs afgifter med the U.S.  

Selvom Director Hassett ikke kom med navne har præsidenten ikke været tilbageholdende. Vi ved nu at af de 50 nationer der er ivrige efter at forhandle om afgifter mellem deres lande og os er Argentina, Vietnam, Canada, Mexico (de sidstnævnte har tidligere givet meddelelse om afgiftsændringer, der førte til et øjeblikkeligt og positivt resultat for Amerika) sammen med Taiwan, the U.K. og Thailand.
For en bedre forståelse af hvad dette betyder og hvordan vi kom dertil, læs venligst videre.   

Fra øjeblikket da præsident Trump gav meddelelse om en øgning i afgifter med de 180 handels partner nationer, fra Gabon til Folkerepublikken Kina, har de venstreorienterede Democrats udvist en jamrende og tænderskærende holdning lig den kan knyttes til Det Gamle Testamentes hebræere, der brugte det i tider hvor de i den grad havde bragt sig i vanskeligheder, og fortjente Guds vrede. 

The Democrats er fremkommet med alle typer formodninger om den negative indvirkning af de øgede afgifter og om internationale handelskrige.  

Uanset hvor mange gange de jamrer over “slutningen på verden” ved påvirkning af tn af Trumps initiativer forstår de overhovedet ikke at vor præsident ønsker at få andre nationer til forhandlingsbordet, hvor retfærdige og ligeværdige løsninger kan indføres, een nation af gangen.  

Det er lige præcis det Trumps foreslåede afgifter handler om. Og det er ingen hemmelighed. 

Tidligere denne uge sendte Fox News et interview med Donald Trump - tilbage fra 1989 - der tydeligt demonstrerede, hvordan han, selv dengang, ønskede at the U.S. brugte afgifter som et brugbart, udlignende, værktøj for at få vore handelspartnere bragt til fohandlingsbordet.

I afdelingen med tænderskæren har medierne endnu engang været talerør for den ultra-progressive yderste venstrefløj. 

Deres trusler havde, sagde de, fået millioner af mennesker i hast hen til at se på hvor elendigt deres 401(k)ligger nu, som reaktion på afgifter der endnu ikke er indført.

Opsummeret - Wall Street drak sin egen Kool-Aid, panikslagne over det sludder the Democrats har spyet ud. 

Den første reaktion på aktiemarkedet til Trumps længe lovede gensidige afgifts beslutning - der så endelig kom tidligere denne uge - var at se et betragteligt og tilsyneladende pludseligt fald i kurserne, selvom den fulgte lige i hælene på den anden månedlige job rapport der afslørede styrke på arbejdsmarkedet. 

Medierne fortalte de bekymrede investorer at denne handling, selv før den var indført, burde gøre alle med pension konti over 401 (k) rædselsslagne.  

Der var faktisk en nedjustering, primært på aktiemarkederne, kendt som en korrektion, der allerede var sket. 

Således fik denne reaktion brændstof, ikke ved et tab af den faktiske profit ved tusinder af virksomheder på aktiemakredet, men ved anti-Trump forretnings- og nyhedsmedier der er ivrige efter at skabe en pludselig nedtur på aktiepriserne - og derpå hævde det hele var Trumps fejl. Med ånden af Ouroboros – den oldgamle mytologiske slangegud der altid æder sig selv, fra halen - har denne selvskabte nedtur givet anti-trump medierne noget aandet at klynke over.

Der følger imidlertid nu en forudsigelse. I løbet af næste uge, vil vore aktiemarkeder igen have vendt sig, og dermed have skabt helt bogstaveligt den korteste økonomiske nedtur i amerikansk historie.

Hvorfor? Fordi afgifter med Mexico og Canada allerede har haft betragtelige indhug i de økonomiske barrierer der har eksisteret mellem de tre økonomisk allierede, Canada, the U.S. og Mexico. 

For blot en måned siden, den 13. marts,forklarede jeg til American Thinker læsere den virkelige grund til vor generations lange massive handels ubalance med vore økonomiske partnere - for at give “back-door funding” til støtte for the Marshall Plan der genskabte Tyskland og Vesteuropa sammen med Japan og Østasien.  

Sæt således Trumps foreslåede afgifts revisioner ind i konteksten - at afgifts ubalancen ikke har været i Amerikas strategiske interesser siden 1960’erne, og måske endnu længere. Det er klart at med faldet af Sovjetunionen og Warszawa Pagten har disse afgifts ubalancer ikke tjent nogen national strategisk mission..

Imidlertid har, og ikke som Trumans bevidst handels ubalance afgifter, Trumps gen afbalancering af de afgifter haft et meget vigtigt formål: Reducere den gensidige omkostning ved handel med udlandet ved at lave om på omkostningen ved  afgifterne 

Denne nye strategi kommer direkte fra “The Art of the Deal,” Donald Trump’s kloge godt sælgende bog om forretning, oprindeligt udgivet i 1987. 

Denne bemærkelsesværdige bog blev udgivet 30 år før Trump blev den 47. præsident. Dengang den udkom havde jeg en virksomhed - og efter at have læst den, tvang jeg mine ansatte til at læse den, derpå deltage i ugentlige diskussioner om, hvordan vi kunne bruge Trumps fokus på forhandling, aftale, til at gøre vor bundlinje bedre.  

Hvis du ikke allerede har læst The Art of the Deal, især i sammenhæng med afgifterne der er indført tidligere på ugen, så følger her hvordan det fungerer: 

I løbet af forrige uge implementerede Trump sine øgninger, som vi har kendt til i lang tid, især vedrørende vore “handelspartnere.” Trump var sikker på at nogle af vore nuværende handelspartnere allerede var ved at føje sig. Han har hurtigt vist sig at have ret. 

Den første ved forhandlingsbordet var Argentina, der foreslår en Nul-sums afgift - det vil sige ingen afgift - mellem vore to lande. Før forhandlingerne lå den gensidige handelsaftale mellem the U.S. og Argentina omkring $20 milliarder - ikke et enormt beløb sammenlignet med vore stærke økonomiske “allierede” i Europa og Det Fjerne Østen - men alligevel værd at lægge mærke til.  

Så fulgte Vietnam. Denne engang så rigide “kommunist” fjende indførte en afgift på 94% på amerikanske varer solgt i Vietnam - til en værdi af mege mere end  $165 milliarder dollars. Det refeltkerer en afgifts ublance der er i magnum størrelse og som gavner Vietnam på bekostning af USA. Da Vietnams diktaroiske ledelse fik foretaget en hurtig analyse af hvad Trumps gensidige afgiftspolitik ville gøre ved Vietnams økonomi, kom de også, meget hurtigt til at give udtryk for et ønske om at forhandle en nul gesidig afgiftspolitik. Dette understregede deres forpligtelse til handel med Amerika ved at tlbyde at indlede bilaterale forhandlinger lige med det samme. 

I kølvandet på Vietnam’s fulgte NATO der - forsøger at vise at de ikke bøjer sig for Trumps afgiftsbaserede krigstaktik - ved at sige at de øjeblikkeligt vil begynde at øge deres militær forsvarsbudgetter, selvom man også med det samme benægter at det har noget at gøre med de nye gensidige afgifter.  

Så siger vi det.

Siden da har Storbritanniens premierminister Keir Starmer, henvendt sig for at indlede forhandlinger om Nul-balance afgifter mellem Amerika og the U.K. - et vigtigt NATO medlem. 

Regn selv resten ud....

I Asien meddelte vore økonomiske handelspartnere -– Japan, Syd Korea, Taiwan,Filippinerne - nærmest med det samme at de var klar til at indlede forhandlinger om fair, og lave afgifter. 

Singapore, med deres på sæt og vis top-ned økonomi meddelte, at man ønsker at se på lave - måske Nul baseret - gensidige afgiftsatser, der styrer handlen mellem vore to lande.  

Indien  – ikke lige præcis en amerikansk allieret, men en stor handelspartner med en afgift på amerikanske varer på cirka 100%, har det største marked målt på antal indbyggere - flere end en milliard sjæle der er ivrige efter at købe amerikansk kvalitet.....hvis prisen er rigtig. 

Sidste torsdag grundet disse generations gamle afgifts ubalancer var motorcykel giganten Harley Davidson faktisk helt udelukket fra Indien, der ellers er et stor motorcykel marked. Ved denne tid i næste uge kan de afgifter være fortid.

Ovennævnte er blot få af de handelspartnere der fredag den 04.april allerede havde meddelt offentligt deres ønske om at gå i forhandling straks for at få afsluttet afgifterne. Imidlertid har de fleste af de nationer ‘lavstatus’ så uanset hvilke tilpasninger de bliver tilbudt er de ikke “nyhedsværdige.” 

NEJ sigerne og de som pisker frygt op i forretnings- og de økonomiske nyhedsmedier handler som om denne afgitspolitik var noget helt nyt og brandvarm. 

Imidlertid er Trumps afgifts baserede forretnings strategi næppe nogen nyhed. Se blot i hans The Art of the Deal, udgivet årtier før Trumps første indtræden i politik.  

Før man kom med bilaterale afgifts forhandlinger så var blot forslaget om øgede afgifter med de to lande der deler vore grænser forårsaget af følgende:

•    En kæmpe multi-milliard dollar kinesisk bilfabrik der allerede er under konstruktion i Mexico er indstillet. Kina vidste at stramme og betydelige afgifter ville gøre kinesiske biler - uanset om de er lavet i Mexico eller Manchuriet - ikke levedygtigte økonomisk set. Kun fair og Nulsum  bilaterale afgifts aftaler vil åbne U.S. økonomien for kinesiske biler. 

•    Da Panama der indtil fornylig også har gjort sig lækker for kinesiske investeringer - så hvordan Mexico med klogskab reagerede på Trumps bilaterale afgifts forhandlinger var Panama også hurtig til at annullere de multimillard dollar planlagte kinesiske havnebyer nær indgangen til Panamakanalen. Under alle omstændigheder efterlod annulleringen med kineserne døren åben for amerikanske virksomheder eller konsortier som erstatning for Kina i udviklingen af de projekter.

•    Kina mærkede at gensidige afgifts satser ikke var til at arbejde med i deres top-down kommando økonomi, og det til det punkt at Kina bandt sine alt eller intet forhandling om salg af Tik Tok sammen med en gensidig højafgifts aftale. Dette satte salget af Tik Tok på pause i 75 dage for at få gang i bedre forhandlinger. Forudsigelse: Kina har alt for meget at miste så i sidste ende vil man forhandle med Trump om væsentlige Nul-sums afgifter mellem verden to største økonomiske magtcentre.

•    Canada’s usikre premierminister Justin Trudeau, blev imidlertid uden et arbejde, og det var ikke i september. Denne handling fandt sted da Trudeau antydede at han kunne bekæmpe Trump om gensidige afgifter, uanset den kamps negative påvirkning af den canadiske økonomi.

•    Mexico gik straks i færd med at sikre deres grænse mod nord - vor grænse mod syd - og hindre at illegale immigranter krydser den, og ved indfange masser af fentanyl, et tiltag der finansielt påvirker Kina, sammen med Kinas plan om at koste Amerika hundrede tusinder af døde ved fentanyl hvert år.

•    Som en sidebemærkning - Canadas provinser er mere eller mindre sammenlignelige med Amerikas stater, de har dog meget mere uafhængighed når der tales om operationsmuligheder. For eksempel kan de canadiske provinser udligne afgifter uafhængig af forbundsregeringen i Ottawa.

Selvom Trudeau fik taget sig sammen til at stille sig op mod Trump har provinsen Ontario - og hvis det havde været en uafhængig nation -foreslået at fjerne afgifterne med the. U.S. 

Vor $450 milliarder envejs handel med Ontario gør dem til vor tredje største handelspartner. Pludselig var Ontario ivrig efter at reducere afgiftsniveauerne mellem denne store provins og the U.S. da man indså alle ulemperne ved dem. Ontario repræsenterer 20% af alle de jobs der er afhængig af handel med Amerika.

Som et hele solgte Canada mere end for $750 milliarder i varer til Amerika, mens Canada importerede for mere end $400 milliarder i amerikanske varer. Ingen fornuftig leder i Canada ønsker at risikere tabet af - eller blot en kortvarig afbrydelse - denne økonomiske balance.

Det er derfor Trudeau blev vist bagdøren måneder før det ellers var planlagt efter hans egen plan, og derfor the U.S. og Canada har forhandlet i fællesskab om gavnlige afgifts aftaler forud for Trumps vidt spredte meddelelse om implementering af gensidige afgiftsjusteringer.

Trump ved at nul-baserede afgifter vil skabe et mindre dyrt og mere lige forhandlingsrum mellem the. U.S. og hver enkelt af handelspartnere rundt om i verden som det fremgår af hans Art of the Deal i 1987.  Trump’s diskuterede afgifter og gensidighed i 1989 i et interview på et nyhedsnetværk - genudsendt sidste fredag på Fox Special Report.  Selvom han ikke har været i stand til at trække på erfaringen fra hans første periode vidste Trump af afgifter fungerer som et forhandlingsværkøj. 

Han er ved at bevise det igen.

Og hvis du er nervøs for dine 401 (k) så vent en uge eller to og se så hvordan tingene flasker sig. Kendsgerningerne er ikke engang tæt på det som medierne har fortalt dig. 

Early in his career, Ned Barnett was involved in international trade negotiations.  As senior writer and strategist for South Carolina’s Economic Development Board, he supported the state’s two overseas offices.  In the state’s Brussels, Belgium, office, he supported trade negotiations with NATO, the EU and the Middle East.  In a similar office in Tokyo, Japan, he supported trade negotiations with Japan, South Korea, Taiwan, Singapore, the Philippines, India and other Asian trading partners.  Through his career, he continued to work with European, Asian and Middle Eastern trading partners on behalf of clients.  Ned had, for instance, clients that included a government-owned “Hospital City” in Dubai, as well as clients in Romania, London, Switzerland, Nigeria, Colombia and India.

When he’s not trying to identify the mistakes the media is making – accidentally or intentionally – with regards to Trump’s international alliances, Ned is a writer.  Under his own byline, he is working on an SF novel and a satiric “as told to” autobiography. Writing for others, Ned is currently ghostwriting several books for clients.  A life-long conservative political activist and campaign media and strategy expert, he can be reached at nedbarnett51@gmail.com or 702-561-1167.
 

Image: Grok, AI-generated image, via X

https://www.americanthinker.com/articles/2025/04/the_truth_about_trump_s_tariff_revisions_it_s_all_about_the_art_of_the_deal.html