torsdag den 18. juli 2019

Rumrejsen 2001's store udfordringer

Filmen Rumrejsen 2001 og finansieringen af den

I foråret 1968 blev sci-fi fans i the United States, og senere hele verden, gjort opmærksom på en film der fik varig indvirkning på filmhistorien.
Filmproducenten Stanley Kubrick og forfatteren Arthur C. Clarke's samarbejde om  2001: A Space Odyssey, var det der blev talt om hos biografgængerne. Hvis du ikke kender filmen, vil jeg ikke ødelægge den for dig (dog er den 50+ år gammel nu, så du burde have set den), for filmen er virkelig blevet anset som en af de allerbedste film nogensinde.
Men dengang, 1968, var det ikke noget mange var enige om - masser af publikum forlod biograferne, forvirrede og noget utilfredse.
Den berømte filmkritiker Roger Ebert opsummerede deres erfaring og var ikke enig med de som ikke brød sig om filmen.,Hans begejstrede anmeldelse af filmen lod forstå: “To ud af tre der ser den vil sige til dig - den er for lang, eller for vanskelig, eller værst af alt blot science fiction. Faktisk er det en smuk lignelse om menneskets natur. Måske er det menneskets natur ikke at ønske at kende for meget til menneskets natur.”
Det er ret dybsindigt - “en smuk lignelse om menneskets natur.” Det er også sandt. Men det er også sandt at 2001 er, i bund og grund en film om fremmede livsformer der interagerer med menneskeheden. Og med det formål fokuserede Kubrick på et problem for det virkelige liv.
Kubrick begyndte at arbejde på filmen i maj 1964, det tog altså fire år at færdiggøre den. Hans mål var at gøre sci-fi til noget mainstream, noget faktisk alle kunne forholde sig til. Han lader meget kontant formode, at vi mennesker ikke er alene i universet og selvom sci-fi fans af alle aldre regelmæssigt har diskuteret sådanne muligheder kom disse overvejelser og samtaler sjældent videre. Det håbede Kubrick at kunne lave om på - han ville igangsætte en samtale om menneskets plads i universet. Men få måneder inde i arbejdet filmen truede virkeligheden med at stille sig i vejen.
Den 28. november 1964 var NASAs Mariner 4, et rumfartøj designet til at flyve til Mars og tage billeder af overfladen sendt afsted. Mariner 4 skulle sådan set ikke komme særlig tæt på overfladen - tættest ville være under 10000 kilometer. NASA forventede i bedste fald grynede billeder, ikke særlig detaljerige billeder fra en af vore nærmeste planeter, (Det bedste billede her foroven) Men Kubrick frygtede det værste: At Mariner 4 ville opdage intelligent liv. Og da det ville være virkelig, virkelig storartet for NASA og for den sags skyld alle andre, ville det gøre 2001: A Space Odyssey meget mindre interessant - og dermed ville den indtjene færre penge.
Hans løsning? Tegne en forsikring. Ifølge the New Yorker, "Var Kubrick så bekymret over at et alien møde kunne være nært forestående, at han søgte at tegne en forsikring hos Lloyd’s of London i tilfælde af at hans fortælling skulle blive et flop mens den blev produceret.”
Kubrick gik helt sikkert til det rigtige forsikringsselskab, Lloyd's of London er meget kendt for at forsikre de mest skøre ting.
Men denne anmodning var lidt for langt ude. The History Channel formoder at Lloyd's of London faktisk udarbejdede en police - den var blot alt, alt for dyr. Arthur C. Clarke citeres for at sige om emnet: "Hvordan juristerne lykkedes med at sammenfatte præmiesummen kan jeg ikke begribe, men tallet de nævnte var en smule astronomisk og projektet blev standset. Stanley besluttede at tage chancen med universet.” Clarke kan have taget fejl. Mental Floss fortæller at "Lloyd’s nægtede at ville tegne en forsikring, fordi de beregnede at muligheden for at finde intelligens andre steder i universet på så kort en tidsperiode i midt 1960’erne var for lille,” så Kubrick måtte klare sig uden forsikring.
Det fik ingen betydning: Mariner 4 opdagede aldrig nogen små grønne mænd. Kubrick derimod fik en gylden -- 2001: A Space Odyssey gav ham en Oscar for Best Visual Effects.
Bonus fact: Den dramatiske musik de fleste forbinder med filmen (denne) skulle såmænd ikke have været med, i det mindste ikke efter Kubricks oprindelige plan.

Kubrick hyrede komponisten Alex North til at lave filmens soundtrack, men mod færdiggørelsen af produktionen besluttede Kubrick at musikken ikke var den helt rigtige til hans vision, og i stedet brugte han et meget anderledes soundtrack bestående af eksisterende klassiske musikværker.
Du kender nok åbningsscenen til 2001 med den berømte fanfare fra Also sprach Zarathustra, en timelang komposition af den tyske komponist Richard Strauss - første gang opført i 1896. Men Kubrick glemte at fortælle North om dette, og ifølge både History og Mental Floss fandt North først ud af det da han overværede premieren på filmen. North var langt fra tilfreds, for at sige det meget mildt. I sidste ende udgav han sit eget soundtrack. Han ventede blot nogle år - til 2001.

søndag den 14. juli 2019

Når vildsvin bliver en plage

Vildsvineplagen i Texas

John Morthland

Cirka 80 kilometer øst for Taco, Texas kan findes en 70-acre mark der er gennempløjet med huller op til fem fod brede og tre fod dybe. Rødderne under en stor skyggegivende er gravet fri og ligger nu i sollyset. Græsset er blevet trampet ned i stier. Hvor græsset er afgnavet er der små nye buske og træer af pecantrææer der er føde for hjorte, opossums og andet vildt. En landmand der ville slå hø her kunne knap køre med traktoren. Denne mark er blevet ‘udsat’ for vildsvin.
Billedresultat for pecantree
Pecantræ

“Jeg har fanget 61 af dem i den sidste måned, siger Tom Quaca, hvis svigerforældre har ejet dette område i 100 år. “Men i det mindste fik vi noget hø her sidste år for første gang i seks år.” Quaca håber at kunne jævne jorden og knuse stiklingerne med en bulldozer. Så - måske - vil vildsvinene flytte til andre områder og han kan igen benytte familiens jord.
 Wild hogs running
Vildsvin er blandt de mest ødelæggende invasive arter i USA. Der er mellem to til seks millioner af dem, der forårsager ødelæggelser i mindst 39 stater og fire provinser i Canada. Halvdelen af dem er i Texas, hvor de gør skade for cirka 400 millioner dollars om året. De flænser rekreative områder, lejlighedsvis jagter de turister i stats- og nationalparker, og fortrænger andet dyreliv.

Texas tillader jagt på vildsvin hele året uden begrænsning eller at de fanges levende og føres til slagteriet for at blive solgt til restauranter som eksotisk kød. Fra helikoptere skydes mange tusinder. Målet er at få dem udryddet, som kun få tror er muligt, men så dog under kontrol.

De snedige vildsvin synes at trives under næsten alle forhold, klimaudfordringer eller økosystemer i staten - the Pineywoods i øst Texas, den sydlige og vestlige del med buskadser, den frodige bakkede centrale Hill Country. Det er overraskende intelligente dyr og undgår ofte af blive fanget i fælder (og de som er undsluppet har lært af det og blevet rigtig smarte). Der er ingen naturlige fjender af dem i dyreverdenen og der er ikke lovligt grundlag for at give dem gift. Søer kan blive drægtige allerede når de er 6-8 måneder gamle og får to kuld på mellem fire til otte grislinge - et dusin er ikke usædvanligt - cirka hver 12. til 15. måned, og hun lever mellem 4-8 år. Selv vildsvineflokke der er blevet reduceret med 70% opnår den samme størrelse i løbet af to til tre år.

Vildsvin er “opportunistiske altædere.” De bruger deres lange tryner, der har masser af muskler og kan dermed grave så dybt ned som tre fod. De fortærer eller ødelægger marker - med korn, ris, majs, kartofler, meloner og andre frugter, nødder, græs og hø. Landmænd der har sået majs opdager at svinene går metodisk ned gennem rækkerne i løbet af natten og plyndrer majsene en efter en.

Vildsvin eroderer jorden og giver mudrede vandløb og kilder, og forårsager muligvis fiskedød. De forstyrrer den oprindelige vegetation og dermed kan invasive arter bedre få lads. Svinene æder den foder der sættes ud til kvæget, og lejlighedsvis æder de også kvæget kalve, og små lam. De æder også små hjorte og vagtler og plyndrer ellers truede skildpadders reder for æg. 

På grund af deres evne til at videreføre parasitter og infektioner er vildsvin potentielle bærere af sygdomme. Svinepest og pseudorabies er de mest problematiske,  fordi de med lethed kan overføres til tamsvin på gårdene og de truer denne del af kødindustrien. 

fredag den 12. juli 2019

Logbøger viser Clinton lyver om hans forbindelse med den pædofilidømte Epstein

Logbøger viser Clinton lyver om hans forbindelse med den pædofilidømte Epstein

Tidligere præsident Bill Clinton insisterer at han “ikke ved noget” om de påståede forbrydelser som Jeffrey Epstein er anklaget for. Det er løgn skriver en undersøgende journalist der for ti år siden første gang kom med historien om Epstein.
Conchita Sarnoff, den ordførende leder af Alliance to Rescue Victims of Trafficking og forfatter til “Trafficking,” fortalte mandag Fox News, at piloters logbøger viser at Clinton rejste 27 gange med Epstein private jetfly - ikke fire som den tidligere præsident fastslog - og på næsten hver eneste rejse var der mindreårige piger med.
 Billedresultat for lolita express
Hun reagerede på Clintons udtalelse som kom ved en talsmand mandag om Epsteins dom for seksuelt at have forulempet “dusinvis” af piger så unge som 14 år.
Clinton fastslog at han “intet ved” om de “skrækkelige forbrydelser” og kun har været på fire rejser i Epsteins fly i 2002 og 2003. Han erklærede at hans Secret Service oppasser rejste med ham alle gangene og at han kun kortvarigt mødtes med Epstein.
I et interview mandag aften med Shannon Bream på “Fox News @ Night,” hævdede Sarnoff at Clinton var gæst på Epsteins fly mange flere gang over en længere periode. FoxNews.com reported.
“Jeg ved ud fra piloternes logbøger - og disse er pilot logbøger som blev skrevet af forskellige piloter og på forskellige tidspunkter - at Clinton rejste med, han var gæst hos Epstein 27 gange,” sagde hun. Billedresultat for lolita express
Sarnoff føjede til at på mange af rejserne “havde Clinton sin Secret Service mand med, og mange gange havde han ikke.”
“Næsten hver gang Clintons navn står i logbogen er der mindreårige piger med, der er initialer, og der er navne på mange, mange piger på det private jetfly,” sagde hun.
Fox News fortalte i 2016, at Epstein formodentlig tilbød sex til mindreårige piger ombord på flyet, som tabloidpressen døbte “Lolita Expressen.” Og en stewardesse bevidnede at flyet havde en seng hvor passagerer havde gruppesex. 
I 2008, blev Epstein retsforfulgt for at formidle sex med mindreårige piger. Men i et forlig fik han kun en dom på 13 måneder i et fængsel som han fik lov at forlade for at gå på arbejde på sit kontor i arbejdstiden.
Sarnoff sagde hun tror, at Clinton “ikke fortæller sandheden” om sin forbindelse med Epstein.
Hun påpegede også at Gerald Lefcourt, en af Epsteisn advokater, skrev et brev, slås fast at Epstein var en af de oprindelige der støttede, og betalte til  the Clinton Global Initiative.
Epstein gav Clinton $4 millioner, ifølge en kilde, sagde hun.
Clinton, sagde Sarnoff har afvist hendes anmodninger om interviews om sagen.
Ingen samarbejde fra Clinton Library
WND fortalte mandag at the Clinton Library nægtede at svare på en anmodning fra et TV nyhedsnetværk om information vedrørende Clintons relationer med Epstein.
I tilgift bad vagthunden i Washington Judicial Watch the Department of Homeland Security i 2015 om optegnelser over udgifter til Clinton’s Secret Service når han rejste med Epstein på dennes private fly. Men man har aldrig givet optegnelserne, fortalte OAN, the One America News network.
Mandag offentliggjorde the Office of the U.S. Attorney for the Southern District of New York et søgsmål, hvor man anklager Epstein for at betale mindreårige piger hundredvis af dollars i kontanter for massage og derpå forulempe dem i hans huse i Florida og New York fra 2002 frem til 2005.
Epstein “ledte helt bevidst efter mindreårige og vidste at mange af hans ofre faktisk var under 18 år” hævder anklagerne.
De formoder også han betalte nogle af hans ofre for at skaffe flere piger ved at oprette “et stort netværk med mindreårige ofre til ham som han seksuelt kunne udnytte på steder i New York og Palm Beach.”
Trump’s arbejdsminister med i 2008 forliget
Det engang hemmelige 2008 forlig blev ignoreret af Alexander Acosta, the U.S. attorney i Miami på det tidspunkt, og nu Trumps arbejdsminister. Epstein stod med en potentiel forbundsdom for seksuelt at misbruge dusinvis af piger mellem 1999 og 2007. Han blev også anklaget for at stå for at andre kunne misbruge pigerne og betale ansatte for at bringe ofrene til ham. 
I forliget erklærede han sig skyldig i en mindre sag om at være med til prostitution i Florida og bruge en person under 18 til prostitution og dermed undgå en mulig livstidsdom.
Acosta har forsvaret forliget, men Det Hvide Hus sagde i februar, at han igen ville se på behandlingen af sagen.
I april konfronterede, House Democrats, Acosta om hans rolle i sagen under en rutine budgethøring.
Arbejdsministeren sagde at handel med mennesker “var et yderst vigtigt emne,” og at hans ministerium gjorde alt for at sikre at Epstein blev straffet.
“Jeg forstår frustrationen,” sagde Acosta. “Det er vigtigt at forstå at han var ved at slippe for fængsel eller repressalier. Det var ministeriets arbejde der resulterede i at han kom i fængsel.”
Prominente venner
Udover Clinton har Epsteins prominente venner inkluderet præsident Trump, og Storbritanniens Prins Andrew. Trump’s ros af Epstein i et interview med New York magazine i 2002 er man blevet opmærksom på efter milliardærens anholdelse lørdag.
“Jeg har kendt Jeff i 15 år. Fantastisk fyr” sagde Trump. “Han er virkelig sjov at være sammen med. Man siger han elsker smukke kvinder ligeså meget som jeg, og mange af dem er unge. Der kan ikke være tvivl om det - Jeffrey nyder sit sociale liv.”
Epstein var medlem af Trump’s South Florida klub, Mar-a- Lago. Men et dokument viser at klubben smed Epstein ud da han gjorde tilnærmelser til en mindreårig der.
Samtidig sagde Christine Pelosi, datter af the House speakeren, at visse kendte personer sandsynligvis vil være impliceret i Epstein affæren.
“Denne Epstein affære er rædselsfuld og de unge kvinder fortjener retfærdighed. Det er sandsynligt at nogle af vore kendte er impliceret, men vi skal bruge kendsgerninger og lade tvivlen råder hvor det er på sin plads - uanset om det er Republikanere eller Democrats,” skrev hun via Twitter. 

onsdag den 10. juli 2019

Hotellet midt på grænsen

Hotellet midt på grænsen

På grænsen mellem Frankrig og Schweiz ligger byen La Cure. Som det kan ses af kortet skal “på grænsen” tages helt bogstaveligt - den deler de to nationer og La Cure i to dele, med cirka to tredjedele af byen i Frankrig og resten i Schweiz.

 
Sådan har det været siden 1862 som resultat af forhandlinger på at gøre op med Napoleons erobringer 50 år tidligere. Men resultatet er nu en geografisk kuriositet - en der hjalp Den Franske Modstandsbevægelse med at holde sig i skjul fra de tyske besættere under 2. Verdenskrig.
Det manifesterer sig i form af et hotel som kan ses her.
Tidligt i 1780’erne strakte Frankrig sig, under ledelse af Napoleon, over Vesteuropa. Frankrig annekterede en del af Schweiz i denne periode, men efter Napoleon blev besejret måtte Frankrig levere de annekterede territorier tilbage. Blandt disse områder var et lille, men militært vigtigt område som Frankrig gerne ville beholde, og i de næste 50 år forsøgte Frankrig at få Schweiz til at gå med til at få det tilbage til Frankrig. Endelig i december 1862 gik Schweiz ind på en aftale - i bytte for en lige så stor del af Frankrig. Den del af La Cure der nu er i Schweiz er det Frankrig lod indgå i handlen.
Men aftalen drejede sig ikke kun om jord. Der var allerede nogle få bygninger i området, så det måtte aftalen også tage højde for. Eksisterende bygninger, ifølge aftalen, skulle bevares og markere grænsen. Der var dog et smuthul - “eksisterende” blev defineret som på den dato, hvor landet blev overdraget. Og det var ikke før februar 1863.
Som Conde Nast Traveler bemærker, “den vinter besluttede en foretagsom lokal jordejer ved navn M. Ponthus at bygge en bar og købmandsforretning præcis på den nye grænse, i håb om at tjene kassen ved en halvvejs illegal handel med sprut, tobak og chokolade.”
Om dette økonomiske fif fungerede kan man kun gætte om, men Ponthus tjente penge på aftalen på anden vis. I 1921 solgte han halvdelen af baren og halvdelen af købmandsbutikken til en mand ved navn Jules-Jean Arbez.
Den nye ejer lavede så hele bygningen om til et hotel og kaldte det Hotel Arbez efter sig selv. Som Wikipedia forklarer, “går grænsen lige gennem de to bygninger, Muren og alt på højre side er i Schweiz, det øvrige til venstre i Frankrig.” Med andre ord, når man er inde i bygningen kan man let komme til at krydse fra det ene land til det andet uden man er klar over det.
Da Tyskland besatte Frankrig under 2. Verdenskrig blev det en anvendelig kendsgerning for franske modstandskæmpere. “Tyske soldater kunne gå ind på hotellet,” fortæller Amusing Planet, “men dog kun den del der lå på fransk jord. For at komme op på de øverste etager var det nødvendig at klatre op af en trappe, men denne var i Schweiz.”
Tyskerne ville ikke krænke Schweiz neutralitet så derfor gik de ikke ind på hotellet. Resultatet blev som Amusing Planet fortsætter med at fortællem, at “de øverste etager blev et tilflugtssted for flygtninge og modstandsbevægelsen.”
År senere skulle Frankrig igen drage fordel af hotellets beliggenhed, efter krigen i Algier. Frankrig og Algier forhandlede betingelserne om fred i den schweiziske del af hotellet. Det passede franskmændene fint, og for algierne var det neturalt område.
I dag kan man drage til Hotel Arbez selvom det ikke er på diplomatisk mission - man kan bestille et værelse via de fleste rejsekontorer for 150 dollars for en nat.
Bonus fakta: Da Napoleon indtog Nederlandene indsatte han sin bror Louis Bonaparte som hersker. Louis var sådan set en omsorgsfuld konge, men havde visioner om langt mere. Han lærte sig hollandsk for at integrere sig med de nye undersåtter. Uheldigvis gik det ikke så godt - i begyndelsen. Ifølge Wikipedia, “var hans hollandsk i begyndelsen så dårligt at han fortalte folket han var ‘Konijn van ‘Olland’ (‘’Ollands Kanin’)i stedet for ‘Koning van Holland’ (‘Konge af Holland’).” Fejlen fulgte ham resten af livet og han blev ofte kaldt “Kaninernes Konge.” 

mandag den 8. juli 2019

Hvorfor disse opkald fra ukendte numre

Hvorfor disse opringninger fra ukendte numre

Jeg indrømmer nu noget jeg ikke burde: Hvis jeg nemlig skulle pege på, hvor Slovenien er på et kort, ville jeg have vanskeligt ved det. Jeg ved det er i Østeuropa, men kan kun huske kort fra 1980’erne da jeg gik i skole. Slovenien kom først til som selvstændig stat i 1991. Jeg kender ingen der bor der, ikke personligt, udover en ven der har arbejdet der for the State Department. Under alle omstændigheder er følgende sket - som ikke burde være sket.


Det er et screenshot af min mobiltelefon visende nogle opkald der er gået tabt. Du vil bemærke noget: Ingen af dem er fra, hvor jeg bor nemlig United States, og jeg har ingen af numrene på min kontaktliste.
Som hovedregel besvarer jeg ikke opkald fra numre jeg ikke kan genkende, og naturligvis kunne jeg da heller ikke genkende et eneste af numrene på listen. Men jeg er nysgerrig af natur, og vil bare gerne vide lidt mere om, hvorfor jeg dog får disse opkald fra Slovenien. Og jo, også Serbien og Armenien.
Den korte version: Fup, fup, som du nok allerede har gættet. Det er et fupnummer der forsøger at udnytte folks nysgerrighed. Heldigvis er jeg ikke så nysgerrig som de der er blevet ofre for disse ondsindede fupmagere.
Sådan fungerer det, og det er ganske simpelt. Den der ringer op lader din telefon ringe en eller to gang, men regner ikke med du tager den. I stedet håber de på at du vil ringe tilbage for at finde ud af hvad det drejer sig om. Og så klapper ‘fælden.
CBS News Miami forklarer"Hvis du ringer tilbage kan du blive forbundet til en international hotline der kan kræve et gebyr for forbindelsen, og tilmed en betragtelig per minut betaling, hvis de kan fastholde dig i telefonen.” 
Per Buzzfeed, "vil prisen man betaler, som vil fremgå af din telefonregning, være typisk mellem 8 -10 dollars, undertiden meget højere.”
Fupnummeret er da heller ikke nyt. Det stammer fra Japan for cirka 10 år siden, hvor det blev kaldt "wangiri," eller "et ring og slut." Snopes skrev første gang om det i 2012, og bekræftede at sådan er det, men at rygterne om at fupmagerne kan downloade din kontaktliste ikke er rigtige - heldigvis. Hvorfor det hele nu er vendt tilbage er uklart - men penge, penge, penge.
Under alle omstændigheder er det ret så let at undgå af falde i fupmagernes fælde. Som FCC rådgives man til, "ikke tage telefonen eller svare på nogen opkald fra numre man ikke kender,” og “før man ringer til ikke kendte numre, så tjek lige om områdenummeret er internationalt.”Og hvis du er i the United States, kan man indgive en klage til  the FCC.


Bonus fakta: Hvis en amerikaner blev offer for et wangiri fupopkald før 2006, (glem lige at det ikke eksisterede dengang) ville han eller hun være kommet til at betale for det privilegium at kunne klage. Langdistance opkald blev takseret per minut, og Federal Law pålagde en 3% skat på langdistance opkald.
Loven blev ophævet i 2006, fordi dens formål gik helt tilbage til Den Spansk-Amerikanske Krig, hvor den skulle være med til at betale for denne. Krigen forløb fra april 1898 til december samme år. Som USA Today bemærker var skatten “pålagt velstående amerikanere, dengang det at telefonere blev anset som en luksus.” Krigen varede kun fire måneder, men skatten fortsatte altså helt frem til 2006.

lørdag den 6. juli 2019

Om UFO'er i dag

Om UFOs i dag
Da de studerende på Hillsdale College fik øje på et uidentificeret flyvende objekt der svævede over campus i marts 1966 vendte de nationale mediers opmærksomhed sig mod den lille skole i Michigan.
Kamerahold og journalister kom til byen og college - omringede det, ivrige efter at finde ud af om beboerne i det sydlige Michigan havde set noget himmellegeme. Det de fandt var bizart: Folk sendte nummeret Pi i morsekode mod himlen, en ældre herre spillede violin for at bringe “fantom piloterne” ned på jorden, og der var hele tiden rapporter om skinnende cirkler der for frem og tilbage over nattehimlen.  
Ikke længe efter blev the United States Air Force opmærksom, og sendte J. Allen Hynek en astrofysiker fra Northwestern University ud for at se nærmere på stedet. Efter at have interviewet studerende og lavet forsøg med jorden på Hillsdale konkluderede Hynek at det man have set ikke var andet end et synsbedrag forårsaget af “sumpgas.” Sagen afgjort.
Billedresultat for ford and ufos
Men Hyneks forklaring overbeviste ikke særlig mange der hævdede at have set en UFO. I dagene efter hans rapport blev udgivet strømmede det ind med hundredvis af breve til kontorerne hos  House Minority Leader Gerald Ford, der dengang repræsenterede the Grand Rapids området. Ford var kendt som en der lyttede til sine vælgere, og derpå lade deres interesser blive fremført - selvom det ville kunne gøre ham upopulær i Washington D.C. eliten.
I en udsendelse sendt over hele landet krævede Ford offentlige høringer, og en Kongres efterforskning af UFOs i United States luftrum.
“Dette er hændelser som mange pålidelige borgere følte var nok til at retfærdiggøre en handling ved vor regering - og ikke den slags vægelsindet svar der blev givet af the Air Force, hvor de afviser det som ‘sumpgas.’” sagde han.
Talen gav genlyd og Ford blev kendt i løbet af natten. Breve med ros strømmede til hans kontor fra kultledere, konspiratorikere og mennesker der hævdede at være væsener fra rummet. Klummeskribenten Roscoe Drummond latterliggjorde ham som repræsentant for “Tre Martini før middag” staten. Wes Vivian hans Democratic kollega i Kongressen foreslog at Ford ikke gjorde mere ved emnet og lod forbundsregeringen klare sagen stille og roligt.
Men hjemme forblev støtten til Ford stærk, og han fortsatte med at lægge pres på Congress for at handle.
“Jeg har aldrig sagt at jeg tror på nogle af de rapporterede UFO betragtninger der skulle indikere besøg på jorden fra en anden planet. Udover tricks og naturlige fænomener, kan nogle af disse objekter meget vel være produkter af eksperimenteren i vort militær,” sagde han i en pressemeddelelse. “Hvis det er således, hvorfor indrømmer the Air Force det ikke, og således berolige det amerikanske folk?”  
Efter måneder med diskussioner over åbenhed gik the House Armed Services Committee mod Ford og uddelegerede opgaven med yderligere UFO undersøgelse til et hold af videnskabsforskere ved University of Colorado. Ford holdt fast ved, at høringer og en undersøgelse ville være mere “gavnlig” for offentligheden, men pressede ikke yderligere på.
I løbet af de næste årtier er spørgsmål om regeringens undersøgelser af UFO dukket op i Washington, men næsten altid under hensyn til militæret. Og selvom præsidenter har nævnt deres mulige tro på UFOs (mest kendt er Jimmy Carter og Bill Clinton) så har ingen valgt embedsmand siden Ford sat gang i en større kampagne for at få afgjort sagen en gang for alle.
Men det kan meget vel snart være tilfældet. UFOs kryber tilbage ind i Congress. Senator Mark Warner (Democrat-Virginia) fortalte i juni Politico at han og andre medlemmer af the Senate Intelligence Committee var blevet underrettet om emnet, efter en stribe Navy observationer mellem 2014 og 2017, der gjorde daværende Senator Harry Reid (Democrat-Nevada) opmærksom.
De er ikke de eneste. I de seneste få år er medlemmer af Kongressen “kommet ud af buskadset” for at lære mere om UFOs fortalte en tidligere efterretningsmand Politico.

Selv præsident Trump har udtalt sig. I et interview i juni måned med ABC’s George Stephanopoulos,afslørede Trump af embedsmænd i Pentagon var mødtes med ham om sagen.  
“Jeg havde et meget kort møde om det,” sagde Trump. “Men mennesker siger de ser UFO’s. Tror jeg på det? Ikke i nævneværdig grad.”  
Men for ikke at knuse håbet hos UFO entusiaster så udelod han ikke muligheden.
“Vi holder øje, og I vil være de første der får det at vide,” sagde han.

torsdag den 4. juli 2019

Byen der går under jorden på grund af varmen

Byen der er under jorden
Billedet er af Coober Pedy, en by med 1700 indbyggere i South Australia - sådan da.
Coober Pedy befinder sig i ørkenen. Og da det er skoldhedt i sommermånederne (december til februar) når temperaturen ofte 35 grader Celsius, i skyggen, og områder der ligger badet i direkte sol kan nå op på 41 grader celsius. Hvis man befinder sig i Coober Pedy skal man ikke gå udenfor.
Man kunne spørge - hvorfor i alverden bo i en by i ørkenen og lide under voldsom hede? Jo Coober Pedy er noget særlig - det er hjemstedet for verdens største opalminer af ædelstenskarakter. Opal blev først opdaget på stedet for cirka 100 år siden, og siden da, har udviklerne søgt at bevare området. Løsningen?
Bo under jorden.

Mange af Coober Pedy’s bygninger (som indgangen der kan ses, via denne blog) er mere huler end huse. De kaldes “dugouts” fordi hjemmene bogstaveligt er gravet ud af siden på sandstensklitterne. Fordi solen aldrig rammer indenfor er temperaturen der konstant - hvilket er vigtigt på et sted, hvor temperaturen når ekstreme niveauer.
Og hjem er ikke det eneste i Coober Pedy der befinder sig under jorden. Faktisk gælder det det meste af byen.

Billedet er for eksempel af en boghandel i byen (via denne Flickr bruger). Du kan tydeligt se at loft og vægge matcher hinanden - netop fordi de er det samme. Det er ikke den eneste butik der befinder sig i en hule, det er nemlig normen i Coober Pedy.
På grund af byens unikke arkitektur og infrastruktur er turismen af stor betydning for Coober Pedy’s økonomi; byens hjemmeside nævner at byen “er ligeså afhængig af turismen som af opalmineindustrien for at give beskæftigelse og levedygtighed.” (Når det er sagt skal nævnes at byen i sandhed kæmper; Atlas Obscura bemærker at “arbejdsløshed og fattigdom er høj” i området).
En stor attraktion er den lokale Serbisk Ortodokse Kirke, der blev bygget (eller måske snarere hugget ud) i 1992,93. Den er helt og aldeles af sandsten undtagen noget glas og glasmosaikker (og elektrisk lys og deslignende) Kirken er komplet per Wikipedia, med en kirkesal, en sognegård og en religiøs skole.”

Men ikke alle byens attraktioner er gravet ned. Trods heden og de knastørre forhold er golf - jo den sport der typisk udøves på velplejede græsplæner - et tidsfordriv der dyrkes i byen. Golfspillerne spiller faktisk kun om natten (kan man regne ud) og de benytter selvlysende golfbolde som en artikel Atlas Obscura nævner.. Her er et billede af golfbanen.

Jo, den er god nok, Wikipedia fastslår at, “the Coober Pedy golf club er den eneste club i verden der har gensidige rettigheder ved The Royal and Ancient Golf Club of St Andrews," måske verdens mest berømte golfbane. Skiltet er dog en joke - græs kan knap gro derude midt i ørkenen.
Related Posts with Thumbnails