Gennem forbud får vi ikke en bedre verden

Charles Krblich

Il nous faut de l’audace, 

encore de l’audace,

toujours de l’audace!  

(Vi har brug for vovemod, endnu mere vovemod, altid vovemod!)  Georges Jacques Danton

For ikke så lang tid siden, på en lørdag, før det første snefnug dalede ned om søndagen, kom der en vejrudsigt der varslede katastrofe og som gav anledning til at New Yorks guvernør Kathy Hochul forbød “at rejse” og udsatte Steelers-Bills super Wild Card kampen til om mandagen.

 

Helt sikkert er voldsomt vejr en lovlig grund til at annullere eller udsætte begivenheder, og til med omhu at advare mod at rejse når en snestorm hærger, men et direkte rejseforbud?

Det at forbyde noget er ikke kun begrænset til det at rejse når det sner heftigt. Det er blevet til en slags tidsfordriv. Forbyde gasovne; forbyde benzindrevne generatorer; forbyde bøger; forbyde misinformation; forbyde fake news; forbyde at være bekymret for kønsskifter; forbyde forældre fra at at blive oplyst om kønsskifter; forbyde abort; forbyde forbud mod abort: forbyde benzindrevne biler og lastvogne; forbyde de som ikke er vaccinerede; forbyde de uden masker; forbyde kul; forbyde kernekraft; forbyde våben; forbyd glødepærer. 

Sådanne forbud er jo blot for at klare alle de vigtige problemer i samfundet, lyder det, men der er formodentligt mindre vigtige ting der også har brug for at blive forbudt. Det som i sandhed ville hjælpe er at forbyde grundig undervisning i at skabe egenkapital, forbyde unge i at tackle i fodbold, og så lige køre på kælk!

Hvis vi dog blot vedtog lidt flere love der forbyder de ting vi ikke kan lide og udelukker de mennesker der støtter dem, vil Utopia komme og mere behøver vi så ikke gøre. 

Du er måske enig i nogle af disse forbud og måske er du uenig med andre. Hvis du har nogen politiske holdninger vil du give nogle af disse forbud begejstret støtte, og andre direkte vrede. Den vanskeligste holdning må være at ingen af de nævnte ting bør forbydes, og mennesker skal i store træk være frie til at gøre hvad de lyster. Den holdning vækker i sandhed stor vrede hos de fleste!

Alligevel må det være ud over enhver tvivl, at hvilket som helst forbud ikke fungerer. Jeg var barn under “Just Say No” anti-narko-kampagnen. Stoffer blev forbudt, og var dog alligevel tilgængelige. Chicago forbød våben for år tilbage, og har alligevel en helt utrolig høj voldsstatistik med våben. Vi forbød det at smile, legepladser og normal personlig interaktion i lang tid for at ‘forbyde’ Covid, og vi får stadig Covid.

Ironisk er det at de rebeller der ikke overholder forbud ofte er de som hyldes i historien. Dette er sandt i både det virkelige liv og i fiktions fortællinger som alle er bekendt med. 

I det virkelige liv reproducerede de Russiske Samizdat (rebeller), ofte manuelt, stor litteratur som Doctor Zhivago og Gulag Archipelago. Meget af deres arbejde var udarbejdelse af politiske tekster og personlige udtalelser - redaktionelle klummer - der ofte kritiserede Sovjet regeringen og tilbød andre alternative løsninger på regeringens håndtering af begivenheder. Medlemmerne af Samizdat kunne se frem til strenge straffe, herunder tortur og død, hvis de blev fanget, og vi hylder deres mod i dag. 

Fra fiktionsverdenen fejrer vi de lurvede rebeller i Star Wars, vi holder med Neo for at vinde menneskehedens frihed tilbage fra maskinernes tunge åg i Matrix fortællingen, og vi har omsorg og får pligtfølelse overfor Atticus Finch da han gør det utænkelige i hans samfund og forsvarer en sort mand der er anklaget for at voldtage en hvid kvinde, fordi det er det rigtige at gøre. 

Der er så mange andre eksempler, men det som er vigtigt er at ved hvert eksempel er der love - enten nedskrevne eller ikke - der brydes i den sande liberalisme tjeneste.

 

Med Samizdat eksemplet betaltes der med ofte store personlige omkostninger, og medlemmerne af Samizdat blev hyldet som helte frem for nederdrægtige kriminelle, der spredte misinformation.

I hver fortælling er der uundgåeligt et samfund, en kultur, eller slyngel der er gennemført ond, og gennemsyret af hykleri og fordomme. Hvor som helst slynglen ønsker fuldstændig kontrol, forkastelig anarki, eller at straffe alle der ikke føjer sig, har heltene altid styrken til at følge deres samvittighed. 

Er det ikke den verden vi lever i? Begge parter ser sig selv om helte der kæmper mod den uudholdelige ondskab og hykleri hos modparten. For at citere Canadas premierminster Justin Trudeau:

De tror ikke på videnskab/fremskridt og er ofte kvindefjendske og racister. Det er en meget lille gruppe af mennesker, men det afskrækker dem ikke fra den kendsgerning at de optager noget plads. Det fører os til, som en leder og som et land at tage et valg: Vil vi tolerere disse mennesker?

Hvad er så metoderne og midlerne for ikke at tolerere nogen? At forbyde er naturligvis en af metoderne, og derpå indefryse bankkonti, angribe dem, og få rebelske ledere fængslet. Staten har ikke brug for et Gulag, hvis man på den ene side kan godkende nogle optøjer, men bruger ikke godkendte protester til at lukke ned for adgang til bank, transaktioner, arbejde og liv med blot nogle få klik. 

De sidste års tid har lært os hvor hurtigt en person kan gøres til et ‘svin’ og blive forbudt uden fortrydelse.

Dette moralske dilemma bliver der sat lys på i en af de påståede “forbudte” bøger. “Forbudt” fordi den har racistisk sprogbrug, dog kan man stadig købe den i enhver boghandel og på Amazon. Der er en karakter der er yderst disciplineret og som ofte går i rette med hovedpersonen for dennes hensynsløshed. Hun er på en mission for at forbyde hans vovemod og vildskab. Hun ønsker at “civilisere” ham. 

Det er i bund og grund det at forbyde nogen eller noget forsøger på: Ens egen forestilling om rigtig civilisation

. 

Alligevel trives civilisationen med fejl og mangler, i den kollektive væremåde hos individer, der stræber at leve livet trods vanskeligheder og deres omstændigheder. Samizdat kopierede den store litteratur fordi den var værdifuld, og i vor “forbudte” bog, opdager vores hovedkarakter at hans ven er blevet bedraget, forrådt og vil blive sendt tilbage til slaveriet hvis vore karakter blot lader stå til. 

Således gør Huck Finn, der værdsætter sin opfattelse af frihed mere end noget andet det vi alle burde gøre når vi står over for de som vil “civilisere:” Vi bør droppe vor forstillelse og sige, “så helt i orden da, jeg går til helvede.” 

Ved at gøre det følger han sine mavefornemmelse sine instinkter og tager et af de mest vigtige moralske beslutninger i sit liv.

Hvis vi måske følger det eksempel ville vi ikke være så bekymret for, optaget af, at ‘ordne’ samfundet ved at forbyde ting som at køre på slæde, og ville til gengæld finde den tabte glæde der trives og lever i utæmmet vovemod og hensynsløshed. 

Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.

• https://brownstone.org/articles/we-cant-ban-our-way-to-a-better-world/

Hvordan jøder hjalp med at redde USA

Hvordan jøder hjalp med til at redde United States

BILL FEDERER 

1492, fandt der tre større begivenheder sted i Spanien.

Monarkerne Ferdinand og Isabella fik fordrevet de sidste muslimer og dermed befriet Spanien for 700 års besættelse. Derpå sendte de Columbus afsted for at finde søvejen til Indien og Kina, da muslimerne i Øst havde afskåret ruterne over land. Derpå tvang de de Sefardiske jøder til at flygte.

Nogle jøder drog til det Osmanniske Imperium, nogle tog til Portugal, og lidt senere drog nogle til Nederlandene, som var det religiøse centrum for tolerance i Europa. Jøderne slog sig ned i Hollands største by Amsterdam, der i det 16. århundrede blev den mest velstående by i verden. Fra 1575 og frem var Hollands universitet i Leiden centrum for studium af hebraisk, aramæisk og syrisk, med en jødisk rabbi som professor.

Pilgrimmene boede i Leiden før de drog ud på havet for at sejle til Massachusetts, og de identificerede sig med den gamle hebraiske republik. I 1657 tillod Oliver Cromwell at jøderne kunne komme tilbage til England, og gjorde dermed op med det forbud der var indført af Edward 1 i 1290. I New England havde Puritanerne og Congretionalisterne lært hebraisk på Harvard og Yale. Præsidenten for Yale Ezra kaldte landet “Amerikansk Israel.”

Sammen med de hollandske købmænd sejlede mange jøder rundt i verden, herunder til Sydamerika og slog sig ned i byen Recife. (Brasilien) Her i Recife byggede jøderne den første synagoge i Americas, Kahal Zur Israel Synagogen.

 

Da Spanien og Portugal angreb Recife flygtede jøderne igen. 23 jøder sejlede til Port Royal, Jamaica, og videre på det franske skib Sainte Catherine og de ankom til den hollandske koloni Nieuw Amsterdam i 1654 og blev dermed de første jøder i Nordamerika.

Hollands Guvernør Peter Stuyvesant forsøgte at fordrive dem, men de fik dog lov at blive, da  Dutch West India Company i Holland betragtede Spanien og Portugal som deres hovedfjender, og ikke jøderne eller andre dissenter.

Holland lå i global konflikt med Spanien og Portugal over besiddelser i Indonesien, Indien, Afrika og Sydamerika, og derfor ønskede de hurtigt at befolke den nye koloni New Netherlands så denne kunne forsvare sig og tjene penge.

I 1663, oprettede the Dutch West India Company officielt den Hollandsk Reformerte tro, men gav Peter Stuyvesant besked om at være tålmodig overfor Kvækerne og “andre sekterikere”: “Immigration skal opmuntres i en sådan grad at landet kan eksistere, du kan derfor lukke dine øjne, i det mindste ikke tvinge, vedrørende menneskers samvittigheder, men tillade enhver at have sin egen tro, så længe han opfører sig stille og roligt og efter loven, ikke giver anledning til krænkelser over for sine naboer og ikke er imod regeringen.”

Jøderne i Nieuw Amsterdam fik ikke lov til at udøve gudsdyrkelse udenfor deres hjem eller være med i byens milits. Da briterne fik kontrollen over New Amsterdam i 1654 omdøbte de byen til New York og gav jøderne mere frihed. I 1730 købte New Yorks jøder jord og byggede den lille “Mill Street Synagogue,” den første jødiske kirkebygning i Nordamerika.

Under koloniperiode voksede Amerikas befolkning til cirka 3 millioner med en jødisk befolkning på cirka 2000 i syv sefardiske menigheder:

• Shearith Israel, New York City, oprettet 1655
• Yeshuat Israel, Newport, Rhode Island, oprettet 1658
• Mickve Israel, Savannah, Georgia, oprettet 1733
• Mikveh Israel, Philadelphia, oprettet 1740
• Shaarai Shomayim, Lancaster, Pennsylvania, oprettet 1747
• Kahal Kadosh Beth Elohim, Charleston, South Carolina, oprettet 1749
• Kahal Kadosh Beth Shalom, Richmond, Virginia, oprettet 1789

Fra det 3. århundrede og frem resulterede læren fra Rabbi Samuel af Nehardea i Babylonien til at “landets lov er loven” at jøderne afholdt sig fra at forsøge at lave om på deres politiske situation.

“The Return of the Volunteer from the Wars of Liberation to His Family Still Living in Accordance with Old Customs”

by Moritz Daniel Oppenheim 1800-1882

The American Revolutionary War var første gang siden de var blevet fordrevet fra Jerusalem at jøder kæmpede sammen med kristne naboer som ligemænd i deres kamp for frihed. Jødiske købmænd, som Aaron Lopez fra Newport og Isaac Moses fra Philadelphia, sejlede deres skibe forbi de britiske blokader for at komme med forsyninger af tøj, våben og krudt og mad til de nødlidende Revolutionary soldiers. Nogle købmænd mistede alt.

Anslået 160 jøder kæmpede i the Continental American Army under the Revolutionary War, som Løjtnant. Solomon Bush og Francis Salvador fra South Carolina, den første jødiske statslovgiver, der blev slået ihjel i et slag i Revolutionary War; Mordecai Sheftall fra Savannah var vicekommissærgeneral for amerikanske tropper 1778; Abigail Minis leverede forsyninger til amerikanske soldater i 1779; og Reuben Etting fra Baltimore kæmpede og blev udnævnt som U.S. Marshall for Maryland af Jefferson, 1801. George Washington’s jødiske læge, Dr. Philip Moses Russell, led sammen med ham ved Valley Forge.

Præsident Calvin Coolidge opsummerede den 3. maj 1925: “Haym Solomon, polsk jødisk finansmand fra Revolutionen. Født i Polen, taget til fange af briterne i New York, og da han undslap påbegyndte forretninger i Philadelphia. Han forhandlede for Robert Morris alle de lån der blev rejst i Frankrig og Holland, satte sin personlige tro og store formue i spil og personligt skaffede han store summer fra mænd som James Madison, Thomas Jefferson, Baron Steuben, General St. Clair og mange andre patriotiske ledere der bevidnede, at uden hans hjælp kunne de ikke have fortsat deres sag og kamp.” 

I 1975, ærede et U.S. frimærke Haym Solomon, med underteksten: “Finansiel helt- forretningsmand og børsmægler Haym Solomon var ansvarlig for at skaffe de fleste midler til at finansiere the American Revolution og reddede senere den nye nation fra kollaps”

George Washington sendte breve til den jødiske menighed i Newport, Rhode Island, og i Savannah, Georgia, og slog fast: “Må den samme mirakelskabende Guddom, der for så lang tid siden udfriede hebræerne fra deres egyptiske undertrykkere og førte dem til et forjættet land, hvis omsorg senere har været medvirkende til at skabe disse United States som en uafhængig nation, stadig vande dem med Himlens dug.”

Ashkenaziske jøder var der kun få af i Amerika indtil en forfølgelse i Bayern i 1830’erne resulterede i at mange tusinder udvandrede. Præsident Martin van Beuren sendte et brev til de muslimske Osmanniske Tyrkere og krævede, at de holdt inde med at slå jøder i Syrien ihjel, “på vegne af en undertrykt og forfulgt race, blandt hvis slægt man kan finde de mest værdsatte og patriotiske amerikanske borgere.” 

David Yulee, “Faderen til Florida Railroads,” var den første jøde der blev valgt til U.S. Senate i 1845. Han fik følgeskab i 1853 af Senator Judah P. Benjamin fra Louisiana. Guvernør David Emanuel fra Georgia var den første jødiske guvernør i en US stat. I 1818, var Solomon Jacobs borgmester for Richmond, Virginia. I 1832, var Pittsburgh’s syvende borgmester Samuel Pettigrew, den første fuldtids jødiske borgmester i Amerika.

Uriah P. Levy var den første jødiske kommandør i U.S. Navy, kæmpede i Krigen 1812, og førte kommandoen over en enhed i Middelhavet. Han var ansvarlig for at gøre op med piskning i flåden. Et kapel i Annapolis og en destroyer fra 2. Verdenskrig blev opkaldt efter ham. Da Jeffersons Monticello hjem var i forfald købte Levy det i 1836, renoverede det og åbnede det for offentligheden. Han stod for statuen af Jefferson der er i the U.S. Capitol rotunda.

Samuel Mayer Isaacs, redaktør og udgiver af Jewish Messenger, skrev om the United States, Dec. 28, 1860: “Denne Republik var den første til at anerkende vor hævd om absolut lighed, med mænd af enhver anden religiøs overbevisning. Her kan vi sidde under vort eget figentræ og ingen gør os angste.”

I 1862, kunne the London Jewish Chronicle fortælle: “Vi har nogle få ord om jøderne i United States som et hele....The Constitution har givet de perfekte konditioner for religiøs frihed, jøderne var frie i Amerika....De ....har på relativ kort tid opnået velstand og trives her i en grad der ikke kan ses i Europa.”

Omkring tiden med the Civil War, var befolkningstallet i United States cirka 31 millioner, herunder 15.000 jøder. Anslået 7000 jøder kæmpede for the Union og 3000 for the Confederacy. 600 jøder døde under kampene. 

Jødiske Union Generaler var: Leopold Blumenberg; Frederick Knefler; Edward S. Salomon; og Frederick C. Salomon.

Jødiske Confederate officerer i uddrag: Judah P. Benjamin, Krigsminister; Oberst Abraham Charles Myers, kvartermestergeneral; og Dr. David Camden DeLeon, overkirurg, Dr. Simon Baruch tjente i General Robert E. Lees personlige stab.

Major Raphael J. Moses officer fra Georgia, og påbegyndte efter krigen Georgias ferskeneventyr. Hvor den første katolske feltpræst i U.S. Army blev udnævnt under krigen Mexico-Amerika, blev den første jødiske feltpræst udnævnt af Abraham Lincoln under Civil War, Rev. Jacob Frankel fra Philadelphia’s Congregation Rodeph Shalom.

Den 1. marts 1881, blev Zar Alexander II af Rusland myrdet og en pogrom begyndte mod jøderne og førte til at over 2 millioner flygtede til Amerika. I 1916 var befolkningstallet i Unted States 100 millioner heraf 3 millioner af jødisk herkomst. 

Under 1 Verdenskrig skrev præsident Woodrow Wilson:: “I lande der er med i krigen er der 9 millioner jøder, flertallet af dem mangler mad, ly og klæder; uddrevet af deres hjem uden varsel....hvilket har forårsaget hunger, sygdom og ubegribelig lidelse....Folket i U.S. har med sorg erfaret om dette frygtelige åg....Jeg proklamerer den 27. januar 1916 en dag for at komme med midler til hjælp for det ramte jødiske folk gennem the American Red Cross.”

Brought to you by AmericanMinute.com.

Bill Federer

http://www.wnd.com/2016/01/how-jews-helped-save-the-united-states/#CsLZDP2LoLh8HfOp.99

 

Skovbrande i Europa hvad skyldes de - klimakrisen eller mennesker?

Man ignorerer årsagerne – herunder historikken med muslimer, der påsætter brande i Israel.

Hugh Fitzgerald

I Frankrig og Spanien har skovbrande allerede bredt sig over enorme områder i begge lande; de ​​har forårsaget skader for milliarder af dollars og nødvendiggjort evakuering af 350.000 mennesker (pr. 29. juli), og der er ingen tegn på, at brandene er ved at blive bragt under kontrol. Franske myndigheder har nu oplyst, at de mener, at mennesker har forårsaget 90 procent af disse "skovbrande". Mere om denne konklusion kan findes her: "Skovbrande: Hvilke straffe risikerer forsætlige brandstiftere?" (oversat fra "Incendies : que risquent ceux qui les allument volontairement ?" af Madeleine Meteyer, Le Figaro, 14. juli 2026):

ANALYSE – Siden 6. juli er 184 personer blevet tilbageholdt for at have påsat brande – hvad enten det skete med vilje eller ved et uheld – i løbet af året. Lovgivningen på området blev skærpet i 2004.

Der raser i øjeblikket voldsomme brande; over 115.000 hektar skov er brændt af i løbet af de seneste seks måneder, huse er blevet ødelagt, og brandfolkene er udmattede. Bag store dele af denne ødelæggelse står konkrete personer, der er ansvarlige for handlingerne – hvoraf en del (30 % ifølge det franske skovobservatorium) handlede af ond vilje. Ifølge indenrigsministeriet skyldes ni ud af ti brande menneskelig aktivitet. Tirsdag den 28. juli oplyste Laurent Nunez, at 184 personer var blevet tilbageholdt for sådanne handlinger siden sommerens begyndelse. Disse mistænkte brandstiftere udgør en blanding af kriminelle og personer, der har handlet uagtsomt.

Hvilke straffe risikerer de? De juridiske rammer er blevet skærpet siden 2004. Den 9. marts samme år blev der vedtaget en lov i kølvandet på hedebølgen i sommeren 2003 – hvor der udbrød over 2.000 brande, 60.000 hektar skov gik tabt, og ti mennesker omkom – der skærpede straffene ved at lægge større vægt på faren for mennesker og miljø. Vores straffelov skelner mellem brande forårsaget af…

Sommervarmen har udtørret vegetationen, så den er mere udsat for at blive hærget af skovbrande, men det er mennesker, der starter brandene – eller rettere 90 % af dem.

Tidligere er skovbrande i både Grækenland og på de spanske Kanariske Øer blevet tilskrevet påsatte brande. Og nu fastholder de franske myndigheder, at 90 % af skovbrandene i Frankrig er påsat af mennesker. Spørgsmålet er: Hvem er de personer, der påsætter disse brande?

Vi har et spor i Israel, hvor både palæstinensere i Judæa og Samaria samt israelske arabere i årevis er blevet retsforfulgt og dømt for at påsætte brande – hvilket de israelske domstole har vurderet skete af "nationalistiske årsager", altså ud fra et ønske hos de arabiske brandstiftere om at skade den jødiske stat.

Her er et eksempel på, hvad israelerne afdækkede under den bølge af naturbrande, der skyllede hen over landet i 2016:

To israelske arabere, der blev anholdt mistænkt for bevidst at have påsat kratbrande, har tilstået forbrydelserne; det oplyste politiet angiveligt til ministrene på det ugentlige regeringsmøde i søndags. 

De mistænkte kom angiveligt fra de israelsk-arabiske byer Umm al-Fahm og Deir Hanna i det nordlige Israel, rapporterede det hebraisksprogede nyhedsmedie Ynet. Rapporten specificerede ikke, hvilke brande de to havde indrømmet at have påsat, og kom heller ikke med detaljer om de mistænkte..

Mindst 35 personer er blevet anholdt siden torsdag mistænkt for at have påsat brande eller opfordret andre til at gøre det. Mere end 15 af dem var palæstinensere, der blev anholdt af det israelske militær (IDF) og sikkerhedstjenesten Shin Bet, oplyste en talsmand for hæren. Mindst 10 af de tilbageholdte er israelske arabere, ifølge rapporter i hebraiske medier. Politiet fremlagde ikke en detaljeret opgørelse over, hvor mange der blev tilbageholdt for henholdsvis opfordring til brandstiftelse og selve brandstiftelsen.

Politichef Roni Alsheich udtalte søndag, at der tidligere har været lignende påsatte brande, og at disse bør betragtes som terrorhandlinger, rapporterede Army Radio.

"Hvis branden var påsat med vilje, er der helt klart tale om terror," sagde Alsheich under et besøg i bosættelsen Halamish på Vestbredden, hvor en brand ødelagde 18 huse natten til lørdag. "Det er i øvrigt ikke noget nyt; der har tidligere været tilfælde af påsatte brande. Sammenfaldet af en længere periode med tørvejr, antallet af hændelser og vejrforholdene har ført til disse resultater, men der er ikke tale om noget nyt, og lignende hændelser har fundet sted før."

Derudover har både Al-Qaeda og ISIS i årevis opfordret muslimer til at begå det, de kalder "skov-jihad", og har med jævne mellemrum offentliggjort erklæringer eller grafikker på nettet, der opfordrer enkeltpersoner til at påsætte skovbrande i vestlige lande. Du kan læse mere om denne opfordring her.

På Reddit har muslimer kommenteret skovbrandene i Frankrig. Her er to af disse kommentarer:

Må Allah ﷻ brænde det land, der tilhører dem, som hårdnakket håner Sendebudet ﷺ og undertrykker muslimerne. Må de derefter blive oprejst og brændt også i det hinsidige liv.

Som muslim er jeg glad for at blive betragtet som en psykopat af særlinge som dig, trådstarter. Det er et vantro land [Frankrig], der undertrykker muslimer og åbenlyst håner vores religion. Må de brænde både i denne verden og i det hinsidige, selvom jeg håber, at de uskyldige, der kommer i klemme, bliver skånet. Amin.

Vil de franske og spanske regeringer offentliggøre denne historik med muslimer, der påsætter brande i Israel? Vil de offentliggøre eventuelle beviser, de måtte have, på skovbrande påsat i deres lande af muslimer, der er fast besluttede på at skade de vantro? Jeg anser det for langt mere sandsynligt, at de vil skjule sådanne beviser for ikke at bidrage til "islamofobi" og krav om at stoppe muslimsk migration.

https://www.frontpagemag.com/humans-have-set-90-of-those-wildfires-in-europe/

 

Bevidsthed kan være mere end hjernens output – det kan også være et input

Ny forskning på feltet antyder, at udbrud af neuralt kaos kan være fingeraftryk af et bevidst sind på arbejde.

 Conor Feehly

Fra et videnskabeligt perspektiv er det at studere bevidsthed lidt ligesom at forsøge at beskrive singulariteten inde i et sort hul fra vinduet på et rumfartøj i dets gravitationsbane. Vi kan se, hvordan det sorte hul vrider og forvrænger rummet omkring det: Overophedet støv og gas spiralerer indad; stråling og mærkelige gravitationsbølger udstråler udad.

Men fra dette udefrakommende perspektiv er det umuligt at observere singulariteten inde i det sorte hul. Begivenhedshorisonten blokerer alle forsøg. På samme måde kan vi som udefrakommende observatører ikke direkte få adgang til andre væseners bevidste oplevelser. Når vi fokuserer vores tredjepersons videnskabelige værktøjer på de steder, vi mistænker, at vores mentale liv befinder sig - nemlig vores hjerner (og kroppe mere generelt) - er alt, hvad vi ser, den fysiske virkeligheds substans: elektrisk aktivitet, neurokemikalier og kropsvæv. Ingen følelser, ingen emotioner, ingen kærlighed. Vores eget indre kosmos af intentioner, overbevisninger og drømme kan kun kendes af os selv.

Moderne videnskab har en tendens til at se bevidsthed som opstået fra neural aktivitet, ligesom spøgelsesagtig software fremmanet gennem hjernens materielle hardware. En radikal ny teori antyder noget andet: Hjernen genererer ikke kun bevidsthed; snarere kan bevidstheden i sig selv påvirke hjernens fysiske dynamik – og den efterlader fysiske spor, når den gør det.

Det sværeste problem i videnskaben

Indholdet af vores mentale liv og den fysiske struktur af den virkelighed, vi er omgivet af, synes at tilhøre to forskellige domæner. Siden René Descartes først formulerede sind-krop-problemet i det 17. århundrede, har vestlig tænkning været hjemsøgt af spørgsmålet om, hvordan disse to tilsyneladende uforenelige aspekter af virkeligheden interagerer. Denne uoverensstemmelse har ført til, at filosoffer og videnskabsmænd har kollapset en af ​​disse verdener i den anden og hævdet, at enten "sind" eller "stof" er mere fundamentalt.

For nylig har filosoffer som Joseph Levine og David Chalmers omformuleret denne kløft mellem fysik og følelse som det "forklarende hul" eller det "svære problem". I det mindste på overfladen synes der at være en kategorisk forskel mellem beskrivelser af materialet og beskrivelser af sindet.

Trods denne kløft har moderne neurovidenskab gjort betydelige fremskridt med at kortlægge de neurale korrelater (Et korrelat er en ting, et begreb eller en grammatisk enhed, der svarer nøje til, forudsætter eller står i et gensidigt afhængighedsforhold til et andet) af bevidsthed (NCC) – identificere mønstre og hjerneområder, der pålideligt sporer specifikke bevidsthedstilstande. Men korrelation er, som vi ved, ikke en forklaring. Kortlægning af hjerneaktivitet, der er forbundet med bevidst oplevelse, fortæller os hverken, hvorfor oplevelsen eksisterer i første omgang, eller om den spiller nogen årsagssammenhæng i den fysiske verden.

Moderne teorier om bevidsthed forsøger generelt at bygge bro over denne kløft ved at sidestille bevidsthed med en målbar, fysisk egenskab ved hjernen. Men dette skridt kommer med en konceptuel pris. Det erstatter subtilt subjektivitet med et kvantitativt mål for neural aktivitet. Bevidsthed bliver analog med et tal, en struktur eller et mønster – et abstrakt substantiv – og dens definerende træk, førstepersonsfølelsen, glider gennem vores forklarende sprækker.

Hvis vi tager de spor, naturen har efterladt os, alvorligt, sådan som Descartes og andre har hentydet til, og vi tager bevidsthedens fysiske irreducerbarhed alvorligt, uden at afvise den som en slags illusion, epifænomen eller projektion, hvor efterlader det os så, hvis vi ønsker at give en videnskabelig redegørelse for bevidsthed?

Credit: Chaikom / Kusandra / Adobe Stock / Big Think

Informationsmæssig entropi

En lovende banebrydende grænse kommer fra undersøgelsen af ​​informationsmæssig entropi i hjernen. Informationsmæssig entropi, der først blev defineret af Claude Shannon i 1948, giver en matematisk måde at måle usikkerheden eller uforudsigeligheden af ​​information. Shannon-entropi, der oprindeligt blev udviklet til at forbedre telekommunikation, er siden blevet anvendt på neurale signaler, hvor den giver et mål for variationen af ​​neural aktivitet på tværs af skalaer, fra enkelte neuroner og helt op til hjernenetværk.

Forhøjede niveauer af neural entropi - på hel hjerneniveau - kan betragtes som et uforudset tropisk tordenvejr, der ruller gennem hjernen, hvilket indikerer en rigere, mere kaotisk og uforudsigelig tilstand af neural aktivitet. I modsætning hertil har hjernen lavere entropi, når "prognosen" er mere stabil og forudsigelig. Shannon-entropi giver neuroforskere en måde at måle hjernens informationsturbulens over tid.

Det er ikke nyt at anvende informationsteoretiske mål som entropi på studiet af bevidsthed. I 1990'erne brugte neuroforskerne Giulio Tononi og Gerald Edelman Shannon-entropi som en del af fundamentet for deres Integrated Information Theory (IIT) om bevidsthed, som argumenterer for, at bevidsthed er analog med integrationen og kompleksiteten af ​​neurale signaler.

For nylig fremsatte Robin Carhart-Harris, en neuroforsker ved Imperial College London, den entropiske hjernehypotese (EBH), der viste, at ændrede bevidsthedstilstande - fra dyb anæstesi til drømme til psykedeliske oplevelser - kan kortlægges til varierende niveauer af neural entropi. Psykedeliske tilstande er for eksempel forbundet med høj entropi, mens dyb anæstesi er præget af usædvanligt lav entropi.

En ny ramme anlægger imidlertid et andet perspektiv: at punkterede pigge af neural entropi muligvis ikke blot afspejler bevidsthedsniveauer, men faktisk kan være tegn på, at bevidsthed udøver årsagsmæssig indflydelse på hjernen.

Denne idé er kendt som Irruption Theory, udviklet af Tom Froese, en kognitiv forsker ved Okinawa Institute of Science and Technology. Med udgangspunkt i en række moderne neurovidenskabelige studier påpeger Froese, at når vi udøver en bevidst indsats - for eksempel når vi forsøger at skelne et træk ved vores miljø, løse et presserende problem eller fremkalde kreativitet - viser hjernen målbare udbrud af entropi, der ikke kan forklares fuldstændigt af fysiske, deterministiske neurale mekanismer alene.

"Kognitiv indsats, motorisk indsats, indsats af alle slags er forbundet med øget entropiproduktion i hjernen," siger Froese. "Og derfor er det allerede standardpraksis på en måde at bruge både termodynamiske målinger og informationsteoretiske målinger af entropi som signaturer af mentalt arbejde."

I stedet for blot at se denne stigning i neural entropi som følge af øget varme på grund af hjernens metabolisme, eller som et resultat af ikke at indfange alle de fysiske variabler, der er i spil i hjernen, fortolker Irruption Theory disse udbrud af entropi som "fodspor" fra det bevidste sind, der virker på den fysiske krop. Vi er måske ikke i stand til direkte at se det bevidste sind røre den fysiske hjerne med vores videnskabelige værktøjer, men vi kan se de informative krusninger af dets indflydelse, som gravitationsbølger, der udgår fra et sort hul.

"Froeses Irruption Theory er en ny, innovativ bevidsthedsteori, der tager fænomenologi alvorligt inden for 'en robust videnskabelig naturalisme'," siger Robert Lawrence Kuhn, skaber og vært for showet Closer To Truth, og skaber/kurator af hjemmesiden Landscape of Consciousness, som katalogiserer og kategoriserer bevidsthedsteorier.

"Irruptionsteorien (af lat. irruptio, af irrumpere bryde ind i, trænge ind på, ir- deri + rumpere brække, bryde) rekrutterer de nyeste teorier om hjernens entropi, resonanser og stokastiske fluktuationer inden for et bredt aktivt verdensbillede af kropsliggjort sind og hjerne-krop-verden-sammenkoblinger."

I modsætning til Tononis IIT, som sidestiller bevidsthed med et systems integration og kompleksitet, eller Carhart-Harris' EBH, som korrelerer bevidsthed med forskellige niveauer af entropi, antyder Irruptionsteorien, at bevidstheden i sig selv introducerer variabilitet i kognitive systemer og skubber hjernen ind i nye tilstande, som ellers ikke ville være blevet nået. I denne ramme er neural entropi ikke et direkte mål for selve bevidstheden, men en målbar indikator for dens årsagsmæssige indflydelse.

"De [øgede mål for neural entropi] fremstår kun sådan, fordi vi ikke gennem det materielle medium kan observere de værdier, der er i spil," tilføjer Froese. "En anden måde at se på det er, at der er et skjult aspekt, noget, der ikke er tilgængeligt inden for de begrænsninger, vi kan måle."

Fordi vi ikke kan tilgå eller måle bevidsthed på samme måde, som vi gør med andre fysiske variabler, fremstår dens årsagsmæssige indflydelse på vores krops fysiske substrater som udbrud af uforudsigelighed (ud fra en ren tredjepersons måleforståelse). Og fordi denne spontanitet falder sammen med øjeblikke, hvor vi engagerer vores sind til at påvirke verden, giver den en åbning til at forstå, hvorfor vi udviklede os til at være bevidste i første omgang.

Ideen om, at bevidsthed har årsagsmæssig indflydelse på vores krop, udfordrer synspunktet - som har været dominerende siden Francis Cricks "Astonishing Hypothesis" - om, at bevidst oplevelse blot er en projektion af den støjende brummen af ​​hjerneaktivitet.

I stedet positionerer Irruptionsteorien bevidsthed som en aktiv drivkraft for adfærd med potentielle evolutionære fordele. Bevidsthed kan have udviklet sig ikke blot som et passivt biprodukt af kognitive tilstande, men som en afgørende mekanisme til at tilføre fleksibilitet, nyhed og tilpasningsevne til biologiske systemer under usikre forhold.