søndag den 21. april 2019

Michelle Obama fornærmer fædre der er skilt - og deres børn

Michelle Obama fornærmer fædre der er skilt

Ved Democratic Convention i 2016 forklarede tidligere førstedame Michelle Obama de delegerede - og verden - the Democrat modus operandi: "Når de går lavt går vi lavere.” Nuvel, hun snublede en smule og  ordene faldt ikke korrekt for hun  snøvlede, "When they go low, we go high," men den første frase var hvad hun faktisk mente.
Det beviste hun mandag aften i London, England, da hun var på scenen med den amerikanske talk show vært Stephen Colbert for at promovere hendes memoirer om hendes tid i Det Hvide Hus. bogen, Becoming.
De to amerikanere kunne bare ikke modstå muligheden for at benytte noget af deres energi i udlandet til at håne den siddende U.S. præsident, Donald J. Trump (R), overfor deres britiske publikum, fremfor at sludre om hendes bog. På bizar vis sammenlignede de Trump præsidentskabet med et barn der i et skilt forhold er tvunget til at være nogen tid hos sin far.
[Obama] jokede med aftenens vært Stephen Colbert at — ligesom det at bo hos en fraskilt far - synes valget at vælge Trump i begyndelsen måske fint, men ret så hurtigt viste det sig at være noget rigtig skidt.
'Vi [America] kommer fra en opløst familie, vi er en smule usikre. Nogle gange tilbringes weekenden hos den fraskilte far. Det føles som morsomt, men så bliver du syg og træt af det. Det er hvad America gennemgår. Vi bor hos den fraskilte far.’ 
Uh, javel så?  Go low, Michelle, virkelig lavt; gør skilsmissebørn forvirrede, gør dem skade endnu mere; fortæl dem, at det at besøge deres fraskilte fædre, vil gøre dem syge. Og gør også forældrene sårbare, de som ofte kæmper med skyld over deres børns frustrationer. Det er da LOW.- Det er i sandhed under lavmålet.
At se disse kvindelige kommentatorer i den grad rygcrawle er forrygende morsomt til den tragiske side (Olsen kommentar) 
Modsat din formodning synes Trumps børn fra hans tidligere ægteskaber at være ordentlige mennesker, ikke ‘opløste,’ men hurtige til at forsvare deres fraskilte far.
Fraskilte fædre i England, Amerika er frastødte af hendes bemærkninger. Læs deres reaktioner i kommentarer og posteringer. 
Uanset hvad Colbert og Obamas så surmulende mener, så er det for de fleste amerikanere stadig “appellerende” at Trump blev valgt.
Den “opløste amerikanske familie er blevet mere harmonisk, mens Trumps popularitet øges. Den er højere end Obamas på samme tidspunkt i hans præsidentskab. Under præsident Trump “oplever Amerika” den laveste arbejdsløshed i 50 år, herunder også hos de grupper der traditionelt har haft svært ved at få et job. Der er lavere skatter, og øgede lønninger og mere i posen efter skatten har været der. Sammenlign det med arbejdsløshedstallet, og den faldende arbejdsdeltagelse under Obama. Som Michelle sagde, “så bliver du syg.”

Fra lavpunktet med Obama, bevæger Trumps præsidentskab sig højere.  MAGA!

fredag den 19. april 2019

Hvordan kunne man så hurtigt afvise, at branden i Notre Dame kunne være påsat?

Hvordan kunne man så hurtigt afvise, at branden i Notre Dame kunne være påsat? 

Jeg følger jeg i den grad må rose de resolutte personer der efterforskede den ødelæggende brand af Note Dame Katedralen.
Flammerne i det gotiske mesterværk fra det 12. århundrede var dårligt nok kvalt, så meddelte myndigheder at de har udelukket bevidst ildspåsættelse som årsagen til flammehavet. (Nogle rapporter dulmede dog deres bud på det ved at tilføje “til nu;”de fleste var mere skråsikre.)
Det var et ekstraordinært eksempel på, for ikke at sige forbløffende, retsvidenskabelig forudsigelse. 
En håndværker ser på et stillads placeret på Notre Dame Katedralen i Paris, den 17. april 2019. (AP Photo/Francois Mori)
Ikke kun slikkede flammerne op ad tømmeret på katedralen da konklusionen blev lanceret, men overvej lige konteksten. Branden brød ud mandag i Den Hellige Uge, et højdepunkt i den kristne religiøse kalender.

For katolikker er Notre Dame et symbol på det der er tilbage af en religion i et land der i årtier har været befængt med sin forkærlighed for “laïcité,” aggressiv sekularisme. For Frankrig som et hele er Notre Dame stedet hvor cirka 13 millioner turister kommer hvert år, ‘bevæbnet’ med nævefulde af dollars, euros, og yen.
Under alle omstændigheder var denne holocaust ved Notre Dame ikke på nogen måde unik. I sidste måned brød en brand ud i Saint-Sulpice, den næststørste kirke i Paris. I løbet af en dag eller to, afgjorde myndighederne at denne brand helt bevidst var påsat. Det kunne man ikke læse om i The New York Times. Det som skete ved Saint-Sulpice var ikke kun en af mange ødelæggende tilfælde af vandalisme mod kristne kirker i Frankrig.
I løbet af den sidste måned, har der faktisk været mindst tolv rapporterede handlinger om vandalisme mod franske kirker: Statuer smadres eller halshugges, altre vanhelliges. der smøres lort på kirkemure i form af kors og dekoreres som nadversymboler.
Frankrig, som så mange lande i Vesteuropa, er indsvøbt i en nervøs tavshed om de ting der gjorde deres samfund tilgængelige for militant islam. Som mange amerikanere er de rædselsslagne over at kunne blive anklaget for “islamofobi.” Dog kunne Indenrigsministeriet rapportere om at der i 2018 var 541 anti-semitiske gerninger, 100 anti-muslimske ditto og 1063 anti-kristne.
Auric Goldfinger, i the Ian Fleming (Bond) romanen) nævnte knastørt for at “Engang er et uheld, to gange tilfældigt. Den tredje gang er det en fjendtlig handling.”
De franske efterforskere har helt klart ekstraordinære kompetencer i retsvidenskabelig forskning at de således kan dispensere fra induktiv hjælp til efterforskningen.
Her har de ikke een, ikke to, eller tre tilfælde af voldelig ødelæggelse i den sidste måned, herunder den påsatte brand i den næststørste kirke i Paris. Så går der ild i Notre Dame - og hvilken brand - mandag i Den Hellige Uge.

Endnu før branden var slukket udelukkede myndighederne ildspåsættelsesmuligheden.
Har verden mon nogensinde oplevet en lignende mere potent demonstration af super overlegen efterforskningskunnen? 

torsdag den 18. april 2019

Moder Natur 1, Klima Frygt Industrien 0. Californiens tørker

Moder Natur 1, Klima Frygt Industrien 0. Californiens tørker

I 2012, var Californien fastlåst i en alvorlig tørke der varede hele fire år. Efter det var blevet blæst op at tørken i Amerikas største stat var ‘det sidste søm i ligkisten’ og bevis for at ‘vendepunktet i klimaudfordringen nu endelig var nået kunne børn over hele kloden vågen op til en miljømæssig apokalypse.


I samarbejde med ligaen af globalister, de etablerede medier - den forlængede arm af klimafrygt industrien - der hensynsløst og konstant trompeterede dystre advarsler om, at medmindre vælgerne i U.S. ikke straks fik indført nye skatter på energi, CO2, ville Californiens søer og floder for evigt tørre ud. 
Jo, det var rigtigt, Californiens tørke var usædvanligs barsk ...her i moderne tid. Men hvilket medie har fortalt at  forskning i træringe, sedimenter og andre af naturens beviser dokumenterer adskillige alvorlige tørkeperioder i Californien i de sidste 1000+ år, herunder adskillige der varede mere end 20 år? Altså fem gange længere end de relativt beskedne fire års tørke fra 2012-2015. 
Der var en tørkeperiode der begyndte ca. år 850 og holdt ved i hele forundrende 240 år, mere end 1000 år før klimafrygt industrien opfandt sig selv i 1980’erne.
Tørken i 850 var ikke enestående. 50 år før den begyndt, var der en anden mega-tørke, den varede 180 år.
Den del af planeten nu kaldet Californien er blevet ramt af utallige ekstreme tørkeperioder siden tidernes morgen. De alle, altså 100% sluttede i sidste ende. 
Medierne har i den grad været medvirkende til at fremme globalismens ensrettede mål - en verdensregering, og medierne har således ført en lavine af “videnskaben siger” der igen har gjort amerikanske børn rædselsslagne så de tror at medmindre deres land straks indfører himmelråbende nye CO2 skatter vil Californiens tørke være med til at igangsætte en nedtur for planeten og med den børnenes fremtid.
Der skal handles NU, bliver vælgerne advaret, eller the Golden State forskelligartede vegetation vil for evigt være udslettet, Men trods det enorme brøl om menneskeskabt klimahysteri blev der ikke indført nogen skatter på fossile energikilder. Til stor skuffelse og bitterhed og klimaindustriens frustration ramte Californiens tørkeperiode en ‘mur’ i 2016 da der kom masser af regn. 
Efter det mislykkedes at skræmme vælgerne i deres stat havde redaktørerne for the LA Times intet andet valgt end fortælle i sidste uge, det som californierne selv kunne se - at staten ‘blomstrer’ igen:  
Det er officielt: Californien er 100% fri for tørke. For første gang siden 2011, viser der sig i staten ingen tegn på at nogen områder lider som følge af den langvarige tørke, og der er nærmest helt normale tilstande - ifølge et kort der blev udgivet torsdag af the U.S. Drought Monitor… Vandreservoirerne er fulde, søerne er fulde, floder og vandløb flyder, der er tonsvis af sne”
Takket været vor planets altid foranderlige klima kommer og går tørker, herunder Californiens seneste. Den rigelige nedbør vendte tilbage og de voldsomme hede temperaturer er afløst af køligere -- -- Los Angeles har netop erfaret den mildeste februar siden 1962, og ikke en dag over 21 grader.
Efter læserne til kvalmegrænsen var blevet proppet med at Californiens flora ville være borte for evigt, kunne statens flagskib af en avis fortælle at i Californien kan unge som ældre nu nyde nogle af de smukkeste scenarier med vilde blomster på Planeten jorden.
Tænk over det. Selvom Californiens vilde blomster var underlagt en hård tørke der varede ved i fire år, så er frøene nu i fuld spiring og giver et naturens show som aldrig før.
Konklusion: Moder Natur 1 - Klima Frygt Industrien 0.
A non-scientist, the author evaluates claims about the climate from his perspective as a 1968 electrical engineering graduate of Georgia Tech.

tirsdag den 16. april 2019

Sydens Confederates i Brasilien

Brasilianske Confederates

Ved slutningen af the American Civil War, var mange fra Syden fuldstændig knust. Deres hjem ødelagt, deres levebrød ikke eksisterende. De mest loyale Confederates måtte se deres land besat, og deres tillid til regeringsledelse var værre end da krigen begyndte.

Op til 3 millioner fra Syden forlod deres hjem, langt de fleste blev i the U.S. og drog typisk længere mod Vest, hvor 
forbundsregeringens politik gav tilskyndelser til økonomisk udvikling.
Men for nogle var hadet til Nord alt for voldsomt, og de overvejede at emigrere - deres eneste mulighed, mente de.  
På samme tid ønskede Brasiliens kejser Dom Pedro II at få gang i bomuldsdyrkningen og tilbød denne branche til eksperter med ganske attraktive subsidier som følge. Confederates fra the South var eksperter i bomuldsdyrkning.

En relativ stor gruppe af Confederate soldater og sympatisører - mellem 10000 - 20000 - tog imod tilbuddet.
Gruppen blev i Brasilien kaldt Confederados, dog levede den relativt isoleret, men efterfølgende generationer har giftet sig med brasilianere og kulturen er nu sammensmeltet med den brasilianske.
Imidlertid er Confederado kulturen ikke gået helt tabt. Faktisk er mange af traditionerne der eksisterede før the Civil War sammen med kulturelle kendetegn bevaret i Brasilien, især på grund af the Confederados.
Hvert år holder efterkommere af denne gruppe Festa Confederada, en fejring af deres evne til at assimilere sig den anden kultur og som en sponsor til en organisation i tilbagegang.
Festivalen har det hele med: Confederate flag, militær uniformer, mad fra Syden og musik. (Bemærk at the Confederate flag ikke har samme negative konnotationer som i Staterne. Faktisk er Confederados kendt for at ære og udstille flaget med glæde, uden politiske komplikationer.)
Men den måske største påvirkning af Confederatos er på religionen i Brasilien. Confederatos oprettede de første Baptist kirker i nationen med den hensigt at betjene deres egne som altså var op til 20000 personer.
Nu hurtigt 100 år frem - sådan cirka: Ifølge brasilianske folketællinger er næsten 3 millioner brasilianere (1.8% af befolkningen) identificeret som baptister.

Bonus fakta:  Brasilien med næsten 200 millioner mennesker (2008) er en katolsk nation (74%) med en betragtelig protestantisk minoritet (15%).  Der er næsten ingen jøder (85,000), Islam (25,000), eller Hindu (3,000) i befolkningen. Til sammenligning er over 125000 altså mere end de tre sidstnævnte tilsammen og de praktiserer Candomblé, en polyteistisk religion af afrikansk oprindelse.

søndag den 14. april 2019

Eldrevne busser sparer hverken penge eller miljøet

Eldrevne busser sparer hverken penge eller miljøet
        
Fra Chicago til San Francisco, er adskillige byer over hele nationen i færd med at erstatte nogle af, eller alle deres dieselbusser med elektrisk batteridrevne busser. Hvorfor? Selvfølgelig af den noble grund at man vil reducere brugen af fossile energikilder for at bekæmpe den menneskeskabte klimaforandring.
Enhver kommunalbestyrelse der overvejer at være med til dette burde læse rapporter fra the Institute for Energy Research (IER) eller artiklen fra januar i Pacific Standard der viser at disse byer får langt mindre end de selv mener og har satset på.
El-dreven bustransport koster cirka 40% mere i gennemsnit end den reneste nye dieseldrevne bus, og de batteridrevne skolebusser er dobbelt så dyre som nye diesel ditto skolebusser. 
I tilgift med de højere omkostninger til selve busserne skal byer der erstatter deres dieselflåder med el-busser betale for at installere ladestationer og anden infrastruktur, hvilket igen får omkostningen til at øges ganske betragteligt.
.
For eksempel kan EIR fortælle, at the Central Ohio Transit Authority bruger $2 millioner på ladestationer for at oplade sølle 10 busser man købt for at erstatte dieselbusser.

Værre er det at the Chicago Metropolitan Agency for Planning belønnede byen med $15.5 millioner forbundsmidler til den elektriske infrastruktur, herunder seks elektriske busser til lufthavnen, ni hurtig-ladestationer og 182 almindelige ladestationer.
Pålidelighed er alfa og omega for de som er afhængige af offentlig transport. Arbejdende der kører med bus har brug for at møde til tiden på arbejde, og forældre forventer at deres børn kan ankomme sikkert til klassen før klokken ringer. Dog viser IER undersøgelsen at elektriske busser bryder sammen ret så ofte, og kører lange færre kilometer per opladning end man stillede i udsigt, og alt for ofte efterlades passagererne på landevejen. 
For eksempel måtte de seks kinesisk fremstillede elektriske busser til Martha’s Vineyard man købte i juni 2018 sendes til vedligeholdelse og reparation efter blot få ugers drift. Busserne kunne ikke klare at kørelyset blev tændt.
På lignende vis har de batteridrevne busser som Los Angeles bestilte ikke levet op til at kunne køre til deres destinationer. Busserne kunne ikke klare bakkerne, ikke køre uden problemer i mere end 160 kilometer, eller blot blive på vejen. Los Angeles første fem busser var så upålidelige at de måtte trækkes ud af køreplanen efter at have kørt færre end 10 kilometer.
Albuquerque havde bestilt en flåde på 20 busser. Af de 16 leverede blev de syv sendt tilbage, fordi de brød sammen, lækkende batterier, problemer med akslerne, og de kunne ikke lades ordentligt op. Det undrer ikke at Albuquerque endte med at annullere resten af ordren. Selvom hverken IER eller Pacific Standard debatterer det så vil byer der går over til elbusser højst sandsynligt opdage at regningen for regningen for elektricitet til bybusserne stige betragteligt, medmindre de skærer ned på elforbruget på andre områder. 
Og afhængig af den energikilde der benyttes lokalt, så vil enhver reduktion i CO2 udledninger ved transportflåden være sat ud af spillet ved de forøgede emissioner fra de kraftværker der laver den elektricitet der skal oplade køretøjerne. 
Oveni i det skal byer der overvejer at gå over til elbusser - med baggrund i en formodet miljømæssig gevinst - sådan set stå til regnskab for den giftige forurening der opstår ved minedrift og raffinering af materialerne til deres batterier, forureningen ved fremstillingen af batterierne og omkostningen eller spildet ved opbevaring og eller behandling eller genbrug af de nedslidte batterier. 
Den økonomiske omkostning til batterier der benyttes i el-køretøjer er stor, og bør tages med i regnskabet når byer overvejer at gå over fra de pålidelige traditionelle køretøjer til el-drevne busser, især i betragtning af, at batterier ikke er billige og livslængden på disse batterier ofte ikke lever op til det lovede.
Dette punkt bør især overvejes i regioner der erfaringsmæssigt oplever længerevarende perioder med ekstrem kulde eller varmt vejr (som Chicago under vintre eller Albuquerque om sommeren). Ekstreme temperaturer slider på batterierne, nedsætter deres levetid, gør oftere opladning nødvendigt, svarende til færre driftstimer eller måske endda udskiftning. 

Ethvert beløb der bruges ud over det det koster at købe traditionelle busser - herunder naturgasdrevne busser - er penge der ikke kan bruges på andre presserende udfordringer byerne og de lokale regeringer står med. Byer har ofte ikke penge til at reparere huller i vejene, holde deres biblioteker og svømmehaller åbne om sommeren. Undertiden kniber det også med at have nok midler til de ansattes pensioner.
At gå væk fra en busflåde der kører på fossile energikilder til en batteridreven er et omkostningstungt signal. Byerne burde holde sig helt borte fra denne forfejlede politik.
H. Sterling Burnett, Ph.D. (hburnett@heartland.org) is a senior fellow on energy and the environment at The Heartland Institute, a nonpartisan, nonprofit research center headquartered in Arlington Heights, Illinois.

torsdag den 11. april 2019

Israels organiserede underverden - skamplet på landet

Israels organiserede forbryderverden

Et kig på en underverden med spil, narkohandel, våbenhandel, afpresning, mord og korruption 

Assaf Gur

I et bur bag panserglas, under stærk bevogtning, sidder han smilende i sin orange dragt - Yitzhak Abergil. Læsebrillerne han undertiden bruger, og høreapparatet i hans øre kunne give det helt forkerte indtryk, at denne mand er venligheden selv og ikke i stand til at præstere noget der kræver fysik. I årtier blev han betragtet som Israels farligste forbryder, underverdenens ukronede konge, manden der ville kunne få dig til at dirre af frygt ved blot at se på dig.
Men nu er angsten ved at forsvinde, da en efter en, de nærmeste personer til Abergil går i vidneskranken og fortæller beretninger om, hvordan han stod i spidsen for et morderisk internationalt syndikat - med en række lemlæstede lig til følge, nogle blandt andre kriminelle, der vovede at stille spørgsmål ved ‘kongen’ nogle af dem helt uskyldige der tilfældigvis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Retssagen har stået på i over 3 år, og Abergil sidder der, i sit akvarium, og kan se hans kongedømme falde fra hinanden. Efter mange, mange års overvågning mener politiet og anklageren at - denne gang - har de fat i den lange ende. De kender til det berømte citat fra  The Wire: “Når du kommer til kongen - skal du være sikker.”
Under kodenavnet Case Number 512, har politiet og anklageren rekrutteret syv hovedvidner, hvis opgave det er at få bragt tre af landets største kriminelle organisationer på knæ. Af disse tre anses Abergils værende den største og mest velstående og barskeste. Abergils anklager kunne få adskillige Hollywood filmskribenter travlt beskæftiget. Vidnerne giver et afskyvækkende indblik i Israels organiserede kriminalitet og dets forgreninger til resten af verden, herunder tråde til den globale handel med kokain og ecstasy, afpresning, spilverdenen, hvidvaskning, en række uopklarede mord, mystiske eksplosioner og uskyldige mennesker der betalte med deres liv, fordi de stod i vejen.

I den nyeste vidneforklaring, der varede hele to dage og bjergtog befolkningen i Israel delte Abergil med verden, hvordan han steg fra at være en skrøbelig knægt i et barsk kvarter i Israel til en af den internationale forbryderverdens mest frygtede personer.
“Det var i 1974” erindrer han, “jeg var 5 år gammel, og vi måtte gå i beskyttelsesrum , og som var bedre møbleret og udstyret end vores hjem. Mit job var at gemme våbnene .....Jeg tegnede en trekant, jeg tegnede en cirkel, alle markeringer så jeg kunne fortælle, hvor våbnet befandt sig. Jeg kunne nemlig ikke læse eller skrive. Min mor havde tre jobs, gjorde rent om morgenen, passede børn om eftermiddagen og vaskede op om aftenen. Hun var sjældent hjemme før kl. 01.00, så vi var overladt til os selv, fordi min far var alkoholiker der lige fra morgenstunden begyndte at drikke. Så vi børn måtte hjælpe hinanden, vi ville stjæle, men vi gav også noget af det stjålne til de som ikke stjal.”
Shmaya Angel, en af Israels oprindelige forbryderbosser tog Abergil under sine vinger under et tidligt besøg i fængsel, og lærte ham at læse og skrive og dermed hans første smag for bøger. Især to værker betog den unge ‘bandit’: Ayn Rand’s Atlas Shrugged and The Fountainhead. Senere nævnte Abergil i sit udsagn “slog han mig i ansigtet som om det rystede den måde jeg mente livet skulle leves på.” Pludselig, føjede han til, indså han at hans beslutning om at være kriminel var netop det - en beslutning med baggrund i hans omstændigheder som barn.
Politiet mener at Abergil så langt fra er den genfødte filosof han så gerne vil fremstå. Hovedpunktet i Case Number 512 er den krig i underverdenen der blev ført i løbet af tiåret 2000 mellem Abergil og hans bitreste fjende i de år, Ze’ev “The Wolf” Rosenstein. Der blev brugt enorme summer af penge, blod blev udgydt og Rosenstein og Abergil blev begge udnævnt til Narkobaroner af the DEA, Israels Pablo Escobars. Hver af dem blev derpå udleveret til the United States, hvor de blev dømt for international handel med narko. På deres anmodning aftjener de deres dom i Israels fængsler.
Rosenstein, 64, menes at være gået på ‘pension’ nu om stunder med baggrund i hans lange fængselsdom og opløsningen af hans forbryderforetagende. Han vil snart kunne blive prøveløsladt, og håber at komme tidligere ud, mens Abergil der er 49, er spundet godt og grundigt ind i megasagen Case Number 512. Han forstår nu, at han muligvis vil tilbringe resten af sine dage i fængsel.
Israel, der holder meget af at kalde sig the Start-up Nation ved landets imponerende high tech opfindelser er også eksportør af sofistikeret kriminalitet og dødbringende forbrydelser. I 2016 anslog det israelske nyhedssite Mako, at organiseret kriminalitet i Israel generede så meget som NIS 50 milliarder eller US$ 14 milliarder om året. De israelske forbryderfamilier har nu afdelinger i Europa, Amerika, Afrika, Australien og Asien.
Ved den globale ‘eksport’ har man samtidig eksporteret de grusomme metoder som familierne har forfinet i Israel. Man har i praksis efterlignet terroristorganisationernes metoder, herunder at sprængninger midt i bycentre. 
I november sidste år begyndte nogle bandekrige, og en bil eksploderede under kørsel i det sydlige Tel Aviv, dræbte to mænd. Mindre end 48 timer senere var det en anden bil der eksploderede da den kørte på motorvejen og endnu en blev dræbt. Politiet mener at begge tilfælde er resultatet af opgør i israelske bander.
Få dage herefter åbnede bevæbnede mænd med semi-automatiske våben ild mod to fængsler, en handling der menes at skulle sende et signal til myndighederne om at medlemmer af visse forbryderorganisationer var utilfredse med deres behandling i fængslet. Premierminister Benjamin Nethanyahu kommenterede: “Dette er ikke Det Vilde Vesten.” Det ville være mere passende at han havde formuleret udsagnet som et spørgsmål.
Ze’ev Rosenstein (Photo: Gali Tibbon/AFP/Getty Images)
Vidner der går med til at samarbejde med myndighederne myrdes under mystiske omstændigheder igen og igen. Et af de mest berømte tilfælde, der dukkede op som en del af efterforskningen i Case Number 512, var historien om Yoni Alzam, fodsoldat hos en forbryderorganisation, og som formodes at skulle give belastende vidneudsagn om et mord angiveligt begået af en af Abergils mænd. Alzam var i isolationsfængsel og svær bevogtning i et top sikkert fængsel. I 2005 blev han fundet død i sin celle dagen før han skulle vidne efter at have indtaget cyanid der på en eller anden vis var blevet smuglet ind i hans celle.
Alzams død sendte et frygtens budskab til andre potentielle vidner: I kan ikke være i sikkerhed nogen steder - drenge - fra de slemme drenge.

Det kan ikke undre at dommere der skal dømme i sager mod disse forbrydere er er omgivet af sikkerhed. Yoram Hacham, en forsvarer der arbejdede med adskillige forbryderfamilier blev myrdet i 2008 i Tel Aviv da nogen placerede sprængstof i hans jeep. I et andet tilfælde eksploderede bilen til en vigtig anklager. Mirakuløst nok blev ingen såret.
Den moderne æra med kriminalitet i Israel begyndte i december 2003, ved middagstid, i Tel Aviv’s Yehuda Halevi Street, da en kraftig bombe der skulle fjerne  Ze’ev Rosenstein, gik af i en valutaveksling forretning. Rosenstein overlevede men tre forbipasserende gjorde ikke. I efterforskningen af Case Number 512 erfarede anklagemyndigheden gennem deres vidner, at drabsforsøget var beordret af Abergil, der gav ordren fra sit skjulested - dengang Belgien.

Wikileaks har fundet frem til et diplomatisk telegram sendt i maj 2009 fra the U.S. Embassy i Tel Aviv to the Department of State og the FBI. I telegrammet udtrykte daværende ambassadør James Cunningham bekymring over væksten i organiseret kriminalitet i Israel. I telegrammet, som Cunningham gav overskriften  “Israel: The Promised Land of Organized Crime?” skrev han at “fem eller seks familier traditionelt har kontrolleret den organiserede kriminalitet i Israel. Abergil, Aboutboul, Alperon, og Rosenstein familierne er blandt de bedst kendte, men nylige anholdelser og drab har skabt et vakuum i toppen, og jeg mener at nye som Mulner, Shirazi, Cohen, og Domrani udfylder hullet.”
Næsten et årti efter det hemmelige telegram fra den bekymrede ambassadør er nogle af de oplistede taget i forvaring som værende Israels farligste familier. Andre, Aboutboul og Alperon organisationerne er forsvundet, deres ledere myrdet eller anholdt. Hvis den amerikanske ambassadør valgte at skrive en opdateret liste i dag ville følgende navne muligvis være nævnt.
Yitzhak Abergil (Photo: Wikipedia)
The Abergil Organization
Bossen: Yitzhak Abergil
Hjemmebane: Lod
Abergil brødrene voksede op i slummet i Lod. I årevis blev de betragtet som lederne af Israels mest berygtede forbryderfamilie. Af familiens 10 brødre og søstre var det den yngste, Yitzhak der var leder af klanen. Selv som knægt var han dybt respekteret og udnævnt som borer, en uofficiel dommer der løser konflikter mellem forbryderfamilier.
Hans Wikipedia side fortæller at “da han har 12 år gammel, elskede at komme i skole med et våben, skød mod forskellige objekter i skolegården og rettede våbnet mod skolekammerater. Efter denne hændelse blev han bortvist,” Som 17 årig blev han fængslet for mord på en narkohandler.
Samtidig med hans grusomhed som ikke kender til kompromisser blev Abergil leder i fængslet, karismatisk og veltalende, og han brugte tiden på at studere filosofi, citere Nietzsche, og charmere såvel vagter som journalister der bare holdt af hans ‘noble’ vidende personlighed. Efter han blev løsladt rejste Abergil verden rundt og opbyggede en global ecstasy ring der opererer i Belgien og Holland og distribuerer millioner af piller. Under Abergils rejser i Marokko, Spanien, Belgien og the United States udvidedes hans organisation med spilvirksomhed, hvilket medførte en krig med Rosenstein, der dominerede det ‘marked’ dengang.
En særlig grusom hændelse, der fik overskrifter og blev nævnt af ambassadør Cunningham i hans telegram var et mordforsøg på stranden i Bat Yam i 2008, som man mener Abergils mænd var med i. Her blev en 31 årig kvinde Marguerita Lautin, der var på stranden med sin mand og to børn ramt af en kugle. Endnu en tragedie fandt sted i 2015, efter en skudsalve mod et køretøj, hvor man håbede at dræbe Abergil, men i stedet dræbte en 4 årig pige og hendes tante, lige efter de havde forladt en bar mitzvah højtidelighed.
Efter Abergil var blevet udleveret til the United States og vendte tilbage til Israel for at afsone sin dom, blev han præsenteret for Case Number 512, der kan ende med at dømme ham og hans lakajer til endnu flere år i fængsel. Hans fodfolk er dog stadig på fri fod og gør deres bedste for at holde gang i organisationen, og nogle er i færd med at lave deres egne uafhængige afdelinger.
I begyndelsen nægtede Abergil alle anklager mod ham, men efter han så det galleri af vidner der stod op imod ham og kunne fortælle hårrejsende ting om hans handlinger må noget i ham være knækket. Sidste år i juni måned meddelte han at han var villig til at erklære sig skyldig og modtage 30 år. Denne erklæring er nu taget bort igen, og sagen går videre, og Abergil har besluttet af kæmpe for sin frihed i retssalen.  
The Mulner Organization
Bossen: Amir Mulner
Hjemmebane: Ramat Gan
Amir Mulner, 46, betragtes som en af de mest hensynsløse og sofistikerede kriminelle i Israel. Det undrer ikke at han arvede Ze’ev Rosenstein’s status som offentlighedens fjende nummer 1 i Tel Aviv på efterforskernes liste. Han er berømt for sit iskolde blik, han er rolig, intelligent og hans organisation menes at kontrollere det centrale Israel.
Amir Mulner

Mulner, er søn af en politibetjent og ekspert i sprængstoffer fra the Golani Brigade. Han voksede op som medlem af the Ramat Amidar banden under ledelse af Harari brødrene og blev Don Ya’kovs Alperons protégé,  chef for en af Israels største forbryderfamilier. Krigen han i 1990’erne førte mod Pardes Katz banden var en af de blodigste og mest voldsomme konflikter Israel har kendt, efterladende et langt spor af lemlæstede lig og eksploderende biler. I sine efterretningsrapporter fandt politiet at Mulner var manden bag en serie bomber, - dog er han ikke blevet dømt.
Tidligt i årtiet 2000 vendte et medlem af Ramat Amidar banden, Nissim Yamin, sig som statens vidne og Mulner, der var angst for at blive tilbageholdt flygtede først til Sydafrika og derpå til Cancun, Mexico. Yamin der overlevede et mordforsøg, men blev handicappet, kunne dog stadig vidne mod Mulner.
En nat i juni måned 2004, besteg to lejemordere en stige og skød Yamin mens han sad i sin dagligstue og så Tv med sine børn. Kort tid efter vendte Mulner tilbage til Israel. Ingen er indtil nu blevet dømt for mordet på Yamin.
Da et køretøj der tilhørte en advokat der arbejder på Mulners sager eksploderede i 2013 på en parkeringsplads for statsanklageren i Tel Aviv, mistænkte politiet Mulner for at sende et budskab til dem, men ingen beviser har vist sig.
Mulner trak her for nylig overskrifter da han blev anklaget for at nægte at åbne døren for politiet der skulle gennemsøge hans hjem. Han ville optræde som egen sagfører i en af de mest surrealistiske retssager Israel har oplevet. Manden politiet kalder boss for en større forbryderfamilie trådte ind i retssalen, og som en erfaren advokat forhørte han politibetjentene i vidneskranken, og pillede deres udsagn fra hinanden. Til enorm skuffelse for politiet vandt han sagen.
I en anden hændelse, der skete for to år siden, blev Mulner arresteret og fik ikke lov at gå på toilettet under afhøringen. Da åbnede han bukserne og urinerede på væggen mens detektiver forbløffet så til. Politet var rasende, men Mulner sagde til dommeren “de gav mig intet andet valg.” Han blev straks løsladt.

Shalom Domrani
The Domrani Organization
Bossen: Shalom Domrani
Hjemmebane: Ashkelon
Shalom Domrani er 44. Hans øgenavne er “den sorte” eller “etiopieren,” og betragtes som den store Boss i Israels sydlige kriminalitetsverden. Han voksede op i et barsk kvarter i Ashkelon, blev fængslet som ganske ung. Det hindrede ham ikke i at opbygge sin egen forbryderorganisation, og hans rivaler blev behandlet med voldsomhed, en efter en blev de elimineret.
Lejemordere skød tidligt i 2000, og ved højlys dag på en bil de mente medførte Domrani og dræbte i stedet den 16. årige Shaked Shalhov. Hændelsen vakte megen opmærksomhed i Israel.
Domrani betragtes som en hensynsløs borer, er aktiv med afpresning, lånevirksomhed, beskyttelse, spil og ulovligt grusgravsarbejde på strandene nede i det sydlige Israel, en aktivitet der menes at have givet ham millioner af dollars.
Han har bygget sig et befæstet hjem, fort, i en moshav i Sydisrael. På et tidspunkt havde politiet en overvågningsballon over fortet. I de seneste år, har han brugt lang tid i Marokko, langt væk fra de opmærksomme øjne og det israelske politis balloner. Hans elskede søn Nissim “nina” Domrani blev her for nylig idømt to års fængsel for afpresning.

Nivi Zaguri  (Photo: Twitter)
The Zaguri Organization
Bossen: Nivi Zaguri
Hjemmebane: Be’er Sheva
Yaniv “Nivi” Zaguri og hans bror Haggai leder en stor forbryderorganisation i det sydlige Israel, omkring Be’er Sheva og Negev. Zaguri er kendt som en hensynsløs forbryder og nær ven med Domrani. I de senere år har han været i længere perioder i Thailand og Kina. Han har tidligere været i fængsel for en række voldelige overfald, herunder at kaste en granat mod en journalists hus, placere sprængstoffer nær hjemmet til en betjent fra the Department of Corrections, og sætte ild til en advokats kontor.
For tiden er han i retten for mord mod tre personer. En af dem er Tal Kurkus, en højtstående i hans organisation der gik over til politiet og blev vidne. Zaguri tilgav ham aldrig dette bedrag og under deres fejde lagde begge mænd videoer op med hinandens portrætter og et hørbart skud i baggrunden - lovende hinanden snarlig død.
Marts 2016 blev Kurkus ekshustru, Dvorah Hirsh, skudt ved hendes hoveddør i Be’er Sheva mens Kurkus’ tre børn så til. Kurkus blev myrdet i juni 2017 ved en eksplosion i hans bil. Drabet skete i et roligt kvarter i Ashkelon, hvor Kurkus var lokket til gennem en snedig fælde og hans glæde ved at spille hasard. Zaguri er nu i retten anklaget for begge mord. En tredje person Zaguri er anklaget for at myrde er et vidne for staten der havde givet en afslørende vidneudsagn mod sin tidligere chef.

Michael Mor (Photo: Twitter)
The Mor Organization
The boss: Michael Mor
Home turf: Naharia
Michael Mor, 40, voksede op i Naharia og anses som chefen for en af de største forbryderfamilier i det nordlige Israel. Han blev offentlig kendt i 2006 som med i en skandale der trak overskrifter og blev kendt som “affæren med de hævngerrige betjente.” Efter granater blev kastet mod adskillige politibetjentes hjem og en raket affyret mod en lokal politistation mente nogle betjente at Mors mænd stod bag angrebene, og besluttede at tage loven i egne hænder og placerede sprængstoffer i Mors bil og hjem. Forsøget mislykkedes. Betjentene kom for en dommer og Mor blev hyldet som en kriminel der ikke var bange for at krydse stregen i sandet og intimidere politiet.
Mor har afsonet korte fængselsdomme og været i Sydafrika, Thailand og Rumænien i lange perioder. Hans bror Badri, leder organisationen i Michaels fravær og blev myrdet i 2014, hvilket tvang Michael til at returnere til Israel og igangsætte blodige bandekrige i hele det nordlige Israel.
Sidste år blev han anholdt sammen med 33 af hans mænd efter en undercover agent afslørede dem i gang med narko- og våbenhandel. Han er også anklaget for at hjælpe Zaguri med til dræbe Tal Kurkus
.
Yossi Mosli  (Source unknown)
The Mosli Organization
Bossen: Yossi Mosli
Hjemmebane: det sydlige Tel Aviv
Moslis begyndte som grønthandlere i det sydlige Tel Aviv og er kendt af politiet som Israels spillekonger, og driver et af landets mest velstående forbryderkorporationer. Pateren for familien, Nissim, oprettede et netværk af ulovlige casinoer i det sydlige Tel Aviv. Hans sønner Yossi, Eli og Shai, fik fremdrift i familieforetagendet, og gjorde det til en international forbryderorganisation der også handler lovligt med distribution af grøntsager.
I årevis blev brødrene anset som medlemmer at Abergil organisationen, men efter Yitzhak Abergil blev udvist, gjorde Moslis “oprør” og påbegyndte deres egen organisation, og rekrutterede mange af Abergils folk. Resultatet blev en krig der koster mange liv i det centrale Israel.
Yossi Mosli betragtes som organisationens CEO, mens Eli menes af være ansvarlig for at drive fancy casinoer i hele Europa - mens Shai har befundet sig i Johannesburg i mange år.
I 2015, mente politiet at have tilstrækkeligt med beviser til at få Moslis ned med nakken, og man arresterer medlemmer af organisationen og anklager dem for at dræbe nogle tidligere kolleger der stod frem som vidner for staten. Med stor skuffelse til følge er sagen kollapset som følge af elendigt efterforskningsarbejde sammen med det mystiske mord på en af anklagerens hovedvidner, der døde da hans bil sprang i luften.

The Uda Organization
Bossen: Koteir (Koko) Uda
Hjemmebane: Jaljulia
Koteir “Koko” Uda, 34, fra Jaljulia betragtes som en meteor i Israels organiserede forbryderverden, og arving til Yehiya Hariri, der i mange år var chef for den største forbryderfamilie i det israelsk- arabiske samfund - med base i Taibeh.
En dom Uda fik sammen med 20 af hans mænd er med til at beskrive den karismatiske unge mand der først var med som fodsoldat i Harriri organisationen, oprettede sin egen og opbyggede en morderisk forbryderorganisation med en gruppe af loyale unge mænd han udvalgte fra sit nabolag. Dommen antyder at Uda er ansvarlig for en række mord, andre voldshandlinger og afpresning.  Disse informationer kom frem efter at det lykkedes politiet at rekruttere en af Udas tidligere medslynger som vidne for staten.
Sammen med handel med narko og lånehajs virksomhed mistænker politiet organisationen for styre et fortlignede sted i Jaljulia, udføre opgaver for andre forbryderorganisationer, for at henrette når det kontraktligt aftales. Dommen antyder også at Uda rejste til Sydafrika for at øve sig som snigskytte som forberedelse på de drab han planlagde.

Hvis man vil finde den røde tråd i denne beretning så er den, at Uda betragtes som selve personifikationen af jødisk-arabisk sameksistens. Hans romantiske partner i de senere år er en jødisk kvinde og han er tæt personlig ven med adskillige jødiske forbrydere, herunder Eytan Haya og Moslis.
The Department of Corrections mener at Uda var den ene af de som beordrede sine mænd til at beskyde to fængsler som gengæld for at være nægtet at overvære begravelsen af sin ældre bror, der døde af hjertestop.

The Shirazi Organization
Bossen: Rico Shirazi
Hjemmebane: Netanya
Aryeh “Rico” Shirazi anses som en af de mere farverige kriminelle i Israel, Han holder af at give interviews og fyrer vittigheder af til journalister når han træffer dem, men under morskaben, smilene, og modellerne der altid omgiver ham er der et morderisk ry.
Rico Shirazi
Han voksede op i Netanya, hvor han spillede fodbold for Maccabi, hvor hans bror var stjerne. En knæskade gjorde han måtte opgive sine drømme om en karriere i professionel fodbold, og han gik over til spiel og udlåning af penge mod høje renter. På den tid hørte Netanya under Aboutboul familien, anført af Felix “The Godfather” Aboutboul, der var en af cheferne i israelsk organiseret kriminalitet, indtil han blev myrdet udenfor sit casino i Prag. Efter drabet på Aboutboul oprettede Shirazi sin egen organisation og terroriserede Netanya og Sharon området.
Han søn, Shai Shirazi, trak som ung overskrifter efter han fik en BMW sportsvogn af sin far, og blev involveret i en ulykke der dræbte to af hans venner og han kom i fængsel i to år. Så trak navnet Shai Shirazi snart efter overskrifter igen da hans navn blev knyttet til et skyderi mod en klub i Tel Aviv, hvor en udsmider blev dræbt sammen med en tjener på en nærliggende bodega. Politiet mener at udsmideren nægtede at lade den unge Shirazi og hans venner komme ind på klubben.
I 2015, blev Rico Shirazi idømt otte års fængsel for skattesnyd, der omfattede fiktive fakturaer for 25 millioner NIS 25 million, eller mere end 6 millioner dollars. Et år efter med den ældre Shirazi i fængsel blev hans søn, Shai, myrdet af en lejemorder mens han kørte i det nordlige Tel Aviv. Rico fik lov at overvære begravelsen.
To år senere som del af Case Number 512, blev Rico Shirazi dømt for drab på en af hans rivaler i Tyskland, og blev idømt ekstra ni års fængsel. I juni sidste år nægtede politiet at give ham orlov så han kunne overvære datterens bryllup med argumentet om han havde ladet sit imperium vækste i fængslet. Politiet mener også at han ikke vil lade mordet på hans søn være ikke gengældt.

Eytan Haya
The Haya Organization
Bossen: Eytan Haya
Hjemmebane: Tel Aviv
Eytan Haya, 65, voksede op i Ramat Gan, og blev dømt for sit første mord som 18 årig. I 1980’erne mentes han at være chef for de israelske bander i New York, med speciale i handel med narko. Efter at have været i fængsel i 15 år i U.S, vendte han tilbage til Israel i 2003 og påbegyndte sin hensynsløse forbryderorganisation i sit fødeland.
Nogle af de personer som havde meldt ham til politiet og som optrådte som vidner mod ham blev myrdet eller undgik med nød og næppe mordforsøg. Politiet mener at Haya aldrig tilgiver eller glemmer. Han lever i stor luksus, som en borer, og har været indblandet i afpresning og som lånehaj. Han anses som værende i særlig grad voldelig, og hans lejlighed bevogtes af to aggressive hunde som han benytter til at intimidere de som skylder ham penge.
Hans søn Eran Hay har afsonet en dom på 8 år for at myrde en tidligere israelsk politimand i Cancun, Mexico, og menes at være meget tæt knyttet til Amir Mulner og Moslis. Politiet mener han er en af de som styrer Eytans forretninger når denne er bag tremmer.
Det ser ud til at Eytan sandsynligvis skal være bag tremmer i meget lang tid. I 2016 blev han idømt 20 års fængsel for vold, afpresning og hvidvaskning. Han appellerede og hans dom blev sat ned til 12 år.  
The Jarushi Organization
Bossen: Milad Jarushi
Hjemmebane: Ramla
Hussam Jarushi
Den arabiske Jarushi familie organisation er en af de ældste og mest konstante i Israel, selv om den har været under efterforskning og overvågning i mange år. Ramadan Milad Jarushi, i 70’erne, menes at være organisationens leder.
Man vurderer at Jarushis tjener millioner af shekels om året ved afpresning, handel med narko, konflikter og ulovlig spil. En af organisationens metoder omfatter handel med narko via “ATMs,” hvor transaktionen finder sted gennem et hul i muren, hvilket gør det umuligt for køberen at se sælgeren, der er dækket bag et skjold.
Jarushis er allieret med adskillige andre organisationer i hele Israel, og menes at være tæt knyttet til Abergils organisation.
I interviews med pressen meddelte adskillige familiemedlemmer at de var gået bort fra deres forbryderliv, og nu var lovlige forretningsfolk. Her for nylig hjalp et familiemedlem politiet med at befri en 7 årig dreng der var bortført i en fejde mellem to arabiske bander.
Sidste år brød en skandale ud da det blev fortalt at et medlem af familien, Hussam Jarushi, blev anholdt under mistanke for at have betalt gælden hos David Bitan, et medlem af Knesset der dengang var chef for koalitionen. Bitan en tidligere højtstående embedsmand i Rishon Le’Tzion regionen, havde fået oparbejdet en gæld på millioner af shekels til lurvede personer på det grå marked, og politiet mener at Bitan så hjalp Jarushis med at vinde store kontrakter for at de kunne betale hans gæld. Efter en forundersøgelse, blev Bitan tvunget til at trække sig som chef for koalitionen, hvilket førte til at mange spørger om Israels forbryderorganisationer har udvidet deres indflydelse til ‘cremen’ af Israels toppolitikere.

Related Posts with Thumbnails