onsdag den 12. december 2018

Gule Veste spreder sig til Holland og Belgien

Gule Veste også i Holland og Belgien


Flere end 5000 iført gule veste stod  overfor 8000 politibetjente i Paris da de voldelige demonstrationer brød ud for fjerde weekend i stræk. Mere end 1700 blev anholdt, og hundreder såret da et af de rigeste områder i indre Paris endnu engang var målet for de protesterende.
Mediernes- regeringens fortælling er at protesterne var mod en energiafgift. Trods det regeringen har udskudt denne skatteforøgelse fortsatte volden .
Protesterne er under alle omstændigheder blevet mere voldsomme:
De franske myndigheder sagde søndag at de havde anholdt flere end 1700 personer fra de “gule veste” bevægelsen der demonstrer over  hele landet de som er årsag til skader især i hovedstaden Paris.
Indenrigsministeriet sagde at 1220 af de anholdte holdes i forvaring.
Indenrigsminister Christophe Castaner sagde 135 blev såret i Paris, efter de demonstrerende stødte sammen med tåregas bevæbnet politi. Han anslog at antallet af demonstrerende i Paris var ca. 10000 og i hele landet 125000.
Billedresultat for paris riots 2018
De lokale medier mener at antallet af sårede er højere, 264, herunder 39 sikkerhedsfolk. Helt op til 89000 betjente har været i aktion. 
I Paris, blev biler sat i brand og butiksruder smadret, skader som myndighederne sagde var langt større end under lignende protester som 1. december.
"Sektoren berørt af hændelserne var langt større ,...Med færre barrikader var der langt mere spredning, således var det langt flere steder der blev påvirket af volden,” sagde viceborgmester i Paris, Emmanuel Gregoire, til France Inter radio.
Oprydningsaktioner søndag blev kompliceret ved voldsomme vindstød og regn der ramte hovedstaden i løbet af natten. De store kendetegn for byen, Eiffel Tårnet og Louvre Museum, der dagen før var blevet berørt af protesterne, åbnede igen..  
Voldelige protester der har de nationale symboler som mål er i sandhed dårlige nyheder for Frankrig. Det ville svare til at almindelige amerikanere angreb the Washington Monument eller Lincoln Memorial. Frankrig er syg, og regeringen har ingen anelse om hvordan man helbredet landet. 
Samtidig spreder protester over “energiskatterne” sig til to andre nationer, hvor også netop en sådan skat er en udfordring: Belgien og Nederlandene.
Årsagerne til protesterne er ikke ganske klare. Hverken Belgien eller Nederlandene har foreslået en ekstra  energiskat - katalysatoren for de massive og ødelæggende demonstrationer i Frankrig i den seneste tid.
I stedet synes de protesterende at komme fra, i det mindste delvist, en populist bevægelse der er vrede over regeringens politik som sådan, og hvad den anser som en udvidelse af kløften mellem politikerne og vælgere - der jo stemte på dem. Nogle i Belgien synes helt åbenbart parat til at konfrontere politiet.  
Måske dette vil give medierne et spor at gå efter:
I Rotterdam, vandrede nogle hundreder protesterende iført de synlige gule veste, der er et symbol på bevægelsen, fredeligt over byens Erasmus Bro, syngende om Nederlandene og uddelende blomster til  forbipasserende.
Søstrene Beb and Ieneke Lambermont, henholdsvis 76 og 67, var blandt dem.
“Vore børn arbejder hårdt. ,men de skal betale skatter for alt og overalt. Man kan ikke få en lejebolig længere. Det går ikke godt i det hollandske samfund,” sagde Ieneke. “Det sociale velfærdsnet vi voksende op med er pist borte,” sagde hun.
“Regeringen er der ikke for folket. Den beskytter udelukkende egne interesser,” sagde hun.
Kunne der være en advarsel til Amerika med disse følelser? Det tror jeg. Siden 2010 er partierne skiftedes til at sejre og få nederlag, med GOP der vinder i 2010,2014 og 2016, mens Demokraterne vandt i 2012 og 2018. Vælgerne leder efter svar som politikerne ikke giver dem. Frustrations niveauet bygges mere og mere op, og der er ingen konsensus - ingen middelvej kan ses. Det er enten ‘Total Sejr’ eller ‘Intet.’
Amerikanerne er generelt set betænkelige med at vise vrede, men man kan fornemme en forståelig frustration i det meste af landet, fra byområderne til landdistrikterne. På samme tid vokser regeringen og fortsætter med det, og nu med Demokraterne i spidsen for Huset vil den kun blive endnu større.
Med den næste økonomiske nedtur, vil vi da se amerikanere fra begge sider gå på gaderne? Jeg vil slet ikke udelukke den mulighed.

mandag den 10. december 2018

Polen troller miljøforkæmperne ved FN klimamødet

Polen troller miljøforkæmperne ved FN klimamødet

Her er så en polsk morsomhed som vore konservative polsk-amerikanske venner burde holde af.
Diplomater og klimaeksperter var forsamlet til et møde der varede to uger om menneskeskabt global opvarmning i Katowice, Polen. Formålet med møderne er at styrke Paris Klima Aftalen og dæmme op for den påståede klimaforandring, som miljøforkæmperne hævder finder sted, og hvor man hævder årsagen er afbrænding af fossile energikilder.
Bemærk at den største Bøhmand for miljøfolkene ikke er olie -. det er kul. For dem er kul så ondt at præsdient Barack Hussein Obama lovede at få lukket hele U.S. kulindustrien ned gennem regeringens tunge hånd med regulativer. 
Hvordan blev konferencen i Katowice sat igen?
Orkestret De Polske Minearbejdere - iklædt smarte sorte uniformer og bærende traditionel hovedbeklædning, slog en melodi an som gjorde  de delegerede konfuse da de ankom til konvent centret i Katowice, en by i hjertet af Polens kulindustri.
Der blev med stolthed fremvist kul rundt om i konventspavillionen. Kul, formet som juveler blev solgt. Et kosmetikfirma med kul som grundlag priste endog produkter som man hævdede ville være ‘godt for både krop og sjæl.’ 
I sine åbnings bemærkninger henvendte Polens præsident Andrzej Duba sig til de delegerede og sagde at Polen ingen planer har om at opgive kullet. Og hvorfor skulle man det? Polen er det land i Europa med den største kulproduktion og beskæftiger cirka 100000 mennesker i mineindustrien. 
Kul er grundlaget for knap 80% af Polens energibehov. 
The New York Times fortalte at præsident Duba genfremsatte sit pro-kul budskab på den anden dag af konferencen ved ikke at gå til møder og i stedet besøgte han en kulmine i Brzeszcze for at være med i fejringen 'Barborka,' en højtidsdag for St. Barbara, kulminearbejdernes skytshelgen.
Billedresultat for polish coal miners band
Det kan man da kun holde af. Polen, som præsident Trump er langt mere direkte end andre i at imødegå de globale miljøforkæmpere. Kina, for eksempel, taler ‘sødt’ til miljøforkæmperne, samtidig med man uhæmmet bygger flere kulkraftværker som var der ingen andre alternativer.

Og du kan bide spids på at Frankrigs befolkning ville ønske de havde en leder som Duba, der ikke er villig til at ofre sit lands nationale interesser til de falske Global Opvarmings guder.

lørdag den 8. december 2018

Er Frankrig ved at ødelægge sig selv igen?

Guillotinen er da forbudt, er den ikke? 

Brandon J. Weichert
I de sidste par uger er franske borgere draget hærgende gennem Paris’ gamle gader og fantastiske boulevarder. Der er blevet sat ild til så at sige alt. Frankrigs nationale monumenter er blevet tilsmudset med møg og skidt, og ethvert symbol på fransk storhed man har kunnet opspore har fået en tur. 
Uden tvivl længes den drengeagtige franske præsiden Emmanuel Macron efter de hede sommerdage tidligere i år, da det eneste der komplicerede hans styre over fransk politik var hvorvidt han var eller ikke var faire des galipettes (slå slatomortaler) med sin livvagt, Alexandre Benalla. Men det var i juli måned. Nu er vi i de frysende måneder her, hvor franskmændene ikke længere er så fascineret af banaliteter og går på barrikaderne, fordi de ikke kan betale deres energiregninger.
Dette er ikke første gang franskmændene har gjort oprør (og heller ikke den sidste). Ikke desto mindre var den seneste bølge af oprør voldsom, en af de mest politisk destabiliserende i mange, mange år.
Billedresultat for riots in paris 2018
Ulig de tidligere protester er baggrunden for franskmændenes ‘vi har fået nok’ de systemfejl der er i det franske socio-politiske og økonomiske system. Det har vi set før, i 1789 under den blodige Franske Revolution. Helt sikkert afviser mange udenfor Frankrig (måske endda nogle i Frankrig) den lurende trussel mod det nuværende franske politiske system som disse opstande er udtryk for, og ser udelukkende på de demonstrerendes udseende og handlinger.

Frankrigs arbejderklasser slår igen
Protesterne opstod fra de dele af landet, der i overvejende grad var pro Marine Le Pen i sidste præsidentvalg i Frankrig. Det drejer sig om områder ude på landet og tidligere industribyer der er blevet udsultet af de samme kræfter der slagtede Storbritanniens gamle industricentre (og som gav grobund for Brexit bevægelsen), og som førte til at Donald Trump fik succes i the United States. 
Med andre ord så har Frankrigs arbejdere gjort kvalm - og så må vi se om de er færdige.
Den hensygnende franske arbejderklasse forsøgte at stå op imod de vanvittige politiske tiltag fra globalisterne ved afstemninger i 2017, men blev overskygget af de tæt befolkede bycentre, som Paris (derfor bør alle være taknemmelig for at vi i USA har et valgmandssystem)
Efter den fiasko føler de fleste franskmænd sig i stor udstrækning ekskluderet fra det globale “Paradis” som er EU og har nu vist deres kontante holdning på Paris gader - i visse tilfælde har de brugt deres sidste euro på at forlade deres bolig, og slutte sig til de protesterende med gule veste der har marcheret i paris siden 17. november. 
Ligesom den maniske Franske Revolution er det den store ulighed i velstand der er motivet bag de nyeste protester. Det var præcis det samme mønster som i Den Franske Revolution. Landbefolkningen protesterede mod Kong Louis XVI’s tunge skattesystem der blev lagt på arbejdernes rygge, men disse anti-skat protesterende i 1789 blev snart til noget langt mere skrækkeligt.
I lyset af de endeløse - og stadig flere - protester forlod præsident Emmanuel Macron i hast G20 topmødet i Argentina for at stå i spidsen for en “rednings mission” med hans nationale sikkerhedshold. Udkommet af mødet, som det siden er blevet tweetet om af senior franske ministre, var at den franske regering ikke ville bøje sig for de hærgende protester i Paris. Man ville benytte alle midler for at standse de protesterende (dog blev undtagelsestilstand ikke erklæret).
Få støvet Jeres guillotiner af......
Macrons rolle er at være som den rådvilde Kong Louis XVI, Frankrigs sidste konge før Revolutionen flåede hele den gamle orden fra hinanden. Som Louis XVI er Macron ‘forfinet’ og ‘adskilt’ fra folket - han betragter sig selv som en romersk gud, Jupiter, der overvåger det kaotiske franske politiske system (de franske Bourbon konger udstillede sig som efterkommere af den gamle græske solgud Apollo). Trods hans selvbevidste ‘gudetilstand’ vil Macrons arrogante edikter og dekreter ikke redde ham, hans præsidentskab, eller den eksisterende politiske orden i Frankrig (der allerede var blegnet længe før Macron vandt den usandsynlige valgsejr i 2017).

Som om han anerkender at han er ved at miste grebet ændrede Macron hurtigt kursen med skat på brændsel. Macron indså havde havde strakt halsen lidt for langt frem med hans drakoniske forøgelser af energiafgifterne og hans overilede modsvar på de efterfølgende optøjer.

Roger Kaplan skrev forleden at Macrons modsvar ændrede sig fra det som den fordømte monark Louis XVI satte i værk til det langt mere vise og forstandige modsvar som Charles de Gaulle stillede med som svar på de rædelsvækkende optøjer i 1968.

Macron ændrede kurs for den franske regerings energiforhøjelser - åbenbart giver han efter for oprørerne.
Dog er Macrons indrømmelse blot midlertidig og har slet ikke det grundlæggende med: Ligesom de revolutionære i 1789 (modsat oprørerne i 1968 eller 2005) synes de franske protesterende opsat på at få revet det gamle system ned og erstatte det med noget mere egalitært og mere fransk. Macron har så udsat indførelsen af energiskatten i seks måneder. I bedste fald har han købt sig tid til sommeren 2019 før han igen skal stå overfor en ophidset pøbel, der søger at fjerne ham fra magten. Men de systemfejl som er i den franske politiske orden vil stadig være lige så soleklare som de er i dag.
Globalist-Teknokraternes evindelige fiaskoer
Til alle mine kolleger på den amerikanske højrefløj der dåner over Frihandlens goder og lavere skatter vil jeg gerne advare om at I må anerkende, at disse protesterende ikke er Milton-Friedmans in spe.

De franskmænd der ikke støtter en Marine Le Pen, en højreorienteret, (men ikke en Wall Street Journal udgave af at være konservativ) støtter sandsynligvis den radikale venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon.

Faktisk er disse mennesker, der med deres oprør protesterer i Paris gader, i risiko for at miste alt, og de protesterer ikke kun mod en ubelejlig, urimelig skat - ikke mere end landbefolkningen der støttede Den Franske Revolution, og som var oprørte over kongens nederdrægtige skattesystem.
Dette er pointen som min ven og medskribent på  American Spectator, Esther Goldberg, bemærkede på Facebook, da hun beklagede den kendsgerning af de franske oprørere ødelagde symboler på fransk kultur i Paris. Man smadrer ikke 200 år gamle mindesmærker over landets storhed medmindre der er en langt dybere animus, der overskygger de teknokratiske “løsninger” som neoliberale økonomer tilbyder.
Amerikanske journalister der formoder at det franske folks vrede vil falde til ro efter en god gang skattenedsættelser og afregulering - og få Macron til at omfavne sin indre Reagan - er lige så halvblinde som Thomas Jefferson var da han vurderede at Den Franske Revolution i sandhed ville føre til en oplyst republikansk regeringsførelse i Frankrig, på hans tid.

Store forandringer lurer i sandhed i Frankrig. Ingen større eller mindre midlertidig ændring fra den franske regering vil forhindre det. Vi er vidner til afslutningen på postkrigstidens franske politiske orden. Den form for forandring som det franske folk kræver af deres regering vil kun altid være midlertidig fordi selve systemet i fransk regeringsledelse ikke er i stand til fundamentalt at lave om på regeringsførelsen. Tingene tilstand vil blive værre, ikke bedre jo længere den franske elite, som Macron, i den grad har knyttet sig til den tyske, jeg mener EU. 
Om disse forandringer i Frankrigs politiske struktur vil føre til samme blodsudgydelse som i Den Franske Revolution vil fremtiden vise. Men kønt bliver det ikke - fremover. Disruption tidsalderen har ramt Frankrig og vil ikke opløses indtil ægte forandring fra toppen indføres - og enhver grundlæggende forandring i det franske politiske system vil kun yderligere svække den oppustede Europæiske Union.
Jeg vil forvente flere tilfælde af uroligheder der måske fører til at det er slut med Macron mens måneder slider på ham.
Et råd til den kloge: Macron burde servere kage meget snart på Champs Élysées.
Brandon J. Weichert can be reached via Twitter @WeTheBrandon.

torsdag den 6. december 2018

Yams - her og der og alle vegne

Yam - her og der og alle vegne

Trobriand Islands er en række småøer, del af Papua New Guinea og cirka 100 miles nordøst herfor. Området er beboet af cirka 12000 mennesker der er født på øerne og har været der i generationer. Disse mennesker har fået moderne ting i årenes løb, har fået medicin og andre forbedringer i deres liv. Men i det store og hele er det lykkedes dem at opretholde deres kuturelle anakronismer.
Og alle disse kulturelle særheder har en fælles faktor: Yams.
Yams er øernes hovedfødevare, og udgør en stor del af hverdagen som man kunne forvente, men dog også øjeblikke af stor betydning. Der er ingen traditionel ægteskabsceremoni på Trobriand Islands. Istedet, ifølge Wikipedia, bliver manden og kvindens forhold seriøst når de tilbringer natten sammen, og næste morgen bringer brudens mor kogte yams til det nye par.

Hvis et par går fra hinanden kan manden forsøge at true sin ekshustru tilbage ved at bringe yams til hendes familie. Endog graviditeter er yams relateret. Trobianderne mener at graviditeter  skyldes en død ånd ved navn Baloma og ikke manden i forholdet. Den tro, per Wikipedia stammer fra den kendsgerning at yams er hovedføden på øen og yams har en lettere kontraseptisk egenskab, hvilket gør den ellers åbenbare årsag til graviditet en hel del mere dunkel.
Yam ophøjes til en status langt ud over hvad andre grøntsager kan opnå. Hver familie har en yam byttefest hvert år, som beskrevet af  Wikipedia:
Ved begyndelsen af yam høsten udstilles yams i haverne i cirka en måned før gartneren bringer dem til ejeren. Ejeren er altid en kvinde. Der er en stor ceremoni hvert år for dette. Yams bæres så ind i ægtemandens tomme yamskur. Unge mennesker kommer til haverne iført deres traditionelle festtøj tidligt på den dag yams leveres til opbevaring. De unge mennesker har relation til gartneren og bærer kurve med yams til ejerens hjem. Når de kommer til hjemmet synger de for at meddele ankomsten af yams mens de vrider hofterne i seksuelle bevægelser. Dette understreger relationen mellem yams og seksualitet. Nogle få dage senere kommer gartneren og bærer yamsene ind i huset, og manden er nu ansvarlig for høsten.
Kulturen på øerne er matriarkalsk og ifølge et antropologisk studium, er det en piges onkel, ikke hendes far, der står for at sørge for mad og andre fornødenheder til hende - det betyder så at han giver hende yams. Faktisk er er næsten ingen penge på øerne. I stedet, som du nok kan gætte, benytter øboerne yams som valuta. Dette gælder også selv efter døden, da de som hjælper til med begravelsen af den afdøde bliver kompenseret for deres indsats med de allesteds nærværende yams.
Bonus fakata: I the U.S., kaldes søde kartofler ofte yams. Det er imidlertid to forskellige grøntsager som der gøres opmærksom på da kaldes sweet potatoes ofte yams. The North Carolina Sweet Potato Association.. The Association bemærker yderligere i yam vs. sweet potato pop quiz) at yams stammer fra Afrika og sjældent sælges i the U.S. Så hvis du i Amerika og tror du spiser yams så er det ikke sandsynligt. ​

tirsdag den 4. december 2018

Staten Franklin

Staten Franklin

I United States er der 50 stater med den sidste, Hawaii, der kom til i 1959. Men i løbet af de sidste 2 århundreder plus, har andre grupper forsøgt at skabe stater. Hvem kom nærmest? En gruppe af personer fra oprindeligt North Carolina, og med “Staten Franklin.”
Ved afslutningen af Den Amerikanske Revolution havde mange stater fået en betragtelig gæld, og med ringe udsigt til at kunne betale den. I 1784 indvilligede North Carolina i at afgive næsten 30 millioner acres (121000 kvadratkilometer) af sit territorium vest for Appalacherne til forbundsregeringen som tilbagebetaling af gælden.
Dette faldt absolut ikke i god jord hos bosætterne i det berørte territorium, der frygtede at Kongressen ville sælge deres land (og hjem) til en fremmed magt. North Carolina tilbagekaldte sin beslutning få måneder senere man skaden var allerede sket. I 1784 samledes indbyggerne og erklærede sig uafhængige af North Carolina. I 1785 fik området - dengang benævnt Frankland - syv stemmer (af 13) for at være en stat, der manglede blot to for at nå det krævede to tredje-dels flertal. Derfor omdøbte de Frankland så det blev til “Franklin” en slags hyldest til Benjamin Franklin, idet de håbede at når navnet blev knyttet til den ældre statsmand så ville det fremme deres sag yderligere. (Mr. Franklin ville ikke være med i den øvelse.)  
Franklin - nu hverken en stat eller en del af North Carolina blev en de facto uafhængig nation, og således varede det til 1789, da mængden af aggression fra de indfødte indianerstammer i området krævede at man igen sluttede sig til North Carolina for at opnå beskyttelse af militsen der. Territorierne endte med at blive en del af Tennessee, og John Sevier, guvernør over Franklin, blev den første guvernør i staten Tennessee i 1796.
 
John Sevier
Bonus fakta:  I 1784, foreslog Benjamin Franklin sarkastisk, i et brev til Journal of Paris, at Frankrig gik over til noget der svarer til vores ‘Sommer/Vintertid.
Franklin havde lagt mærke til at den parisiske elite havde for vane at sove længe grundet deres vilde natteliv; han foreslog da, for at spare på stearinlysene, at de blot lavede om på tiden, så de var vågne når solen skinnede. Her i vor tid blev Sommer/Vintertiden introduceret ud fra samme energibesparende rationale.

lørdag den 1. december 2018

Humanisme kontra 'muslimisme'

Humanisme kontra ‘muslimisme’

Der hersker ingen tvivl i mit sind om at islam er religiøs facisme. Såvel troslæren som praksis i Islam passer alt for godt til min holdning. Til en begyndelse så se på hvad deres påkaldelse af gud er: Allah-u-akbar - der betyder Allah er den største - ikke Gud er stor, som det sælges som. Så er der hele dyngen af læresætninger og love der klart beskriver ikke-muslimer med alle de nedsættende udtryk der findes, og kun yder dem få eller slet ingen rettigheder.

Hvis du ikke er muslim, og du uheldigvis, lever et sted, hvor Sharia er fremherskende, skal du være i det mindste kristen eller jøde. Hvis du er noget som helst andet eller slet ikke har en religiøs overbevisning, så er du blot Ingenting. Jøder og kristne betragtes som andenklasse borgere under Islam, så længe de betaler den tunge religiøse skat - Jizya - som Koranen kræver i 9:29, og opfører sig som underdanige undersåtter.
Islams dårlige behandling af ikke-muslimer er velkendt. Den går helt tilbage til Muhammads tid og fortsætter helt til i dag. Jeg behøver vel næppe at dykke ned i det emne nu og her. Det er så trist, så trist, det er umenneskeligt og tragisk.
Når det er sagt, indrømmer jeg gerne at der er mange muslimer der er anstændige mennesker på alle måder. Der er faktisk nogle muslimer hvis menneskelighed overstråler det at de er muslimer. Ikke alle af de 1,5 milliard muslimer er skrækkelige mennesker. Vi kan alle bevidne det. Det er dog den islamiske ideologi der tvinger muslimer til at opføre sig barbarisk.
Her følger så et tragisk eksempel der viser min pointe.

Få år tilbage blev en ældre Baha’i kvinde tilbage i Den Islamiske Republik Iran da hendes børn i ren desperation flygtede fra deres hjemland på grund af den officielle ‘folkedrabs’ politik hos den islamiske regering.
Den ensomme ældre kvinder havde en muslimsk lejer i sit hus. Denne lejer krævede at kvinden overdrog ham hendes hus. Lejeindtægten gav kvinden en beskeden indkomst så hun lige kunne klare sig.
Den ældre kvinde nægtede at give sit hus bort. Den muslimske mand truede med at slå hende ihjel dersom hun ikke indvilligede. Kvinden korresponderede med sine børn og forklarede dem hendes situation. Hun forsøgte også gennem loven at fastholde sin ejendom.
Den muslimske lejer gjorde alvor af sin trussel og myrdede den ældre kvinder og overtog hendes hus. Under Sharia lov er det kun jøder og kristne der tolereres som medlemmer af en godkendt religion, og dermed kan de nyde et minimum af rettigheder. Medlemmer af Baha’i troen benævnes frafaldne efter loven og er halal-ul-dam (frit blod, hvilket betyder de kan myrdes uden repressalier ifølge loven. Baha’is i Den Islamiske Republik har absolut ingen borgerlige rettigheder. 
Baha'i-templet i New Delhi blev færdigt i 1986. Det forestiller en lotusblomst og er tegnet af arkitekten Fariburz Sahba. Det er et tempel for religionen Baha'i. Foto: .
Baha’i templet i Indien

En kvindelig muslimsk advokat risikerede med stor fare for sit ry og person at indvillige i at repræsentere denne familie for at få kompensation. Denne advokat er en af de utallige i sandhed hæderlige mennesker der sætter menneskelighed over det at de er muslimer.
Islamiske samfund rubricerer kvinder som værende mænd underlegne, de skal adlyde villigt. En kvinde der vover at føre en sag for en ‘død’ kefir - vantro - i et ondt teokrati som Iran? Det er ægte mod. Det er lakmusprøven på et ædelt menneske. Jeg hilser og hylder hende og alle muslimske kvinder der gør opstand mod deres skrækkelige uretfærdige status i Islam.
Advokaten talte så på vegne af børnene til den myrdede kvinde. Hun søgte om erstatning ved at tage en mappe med dokumenter og korrespondance frem og viste dommeren den. I det øjeblik dommeren erfarede at dokumenterne havde været i berøring med en Baha’i tog han en æske servietter frem af sit skrivebord når han skulle gennemse den. Denne mand skulle dog være en ikke partisk opretholder af retfærdighed men betragtede den myrdede Baha’i kvinde som najes (uren, ikke værdig til berøring blot fordi hun var Baha’i.
Han fulgte sin religiøse pligt om end ikke at røre ved noget der var håndteret af en Baha’i. Hvilken stor hykler og så kaldes han en retfærdighedens vogter.
Den døde kvinde og hendes børn fik ingenting. Muslimen der slog ihjel fik huset. Det er så trist en reminiscens fra Muhammads tid da kefirs (vantro) altid blev behandlet som ‘lovligt bytte’ og kun havde få eller ingen rettigheder.
En advarsel til godhjertede og retfærdigheds sindede ikke muslimer: Det er denne form for uretfærdig behandling der venter dig hvis muslimer får magten, og i lydighed med deres tro - indfører den rædselsfulde Sharia.
.

torsdag den 29. november 2018

Kullets fremtid er lys og ren

Kuls fremtid er lys og ren

Uanset hvor hårdt miljøforkæmperne forsøger at slå kul ‘ihjel’ lykkes det dem dog ikke.

Ifølge en ny rapport fra the Energy Information Department, vil
 kul fortsat være en primær kilde til at dække vort energibehov trods al ‘dæmoniseringen’ fra venstrefløjen, og det gælder både i udviklede- som i 3. verdens lande, som det var tilfældet i 1990’erne. Kul har vist sig særdeles ‘modstandsdygtig’ i Asien og Afrika, og i verden som sådan står kul for det meste af den elektricitet der produceres, og efterspørgslen efter kul øges. 
Denne information er vel et chok for de som er på korstog mod kul, men det bør da næppe overraske nogen hvis argumenterne for at kul stadig skal tages i betragtning.
Kul er billigt, og lige til at gå til, og dermed en god energikilde i udviklingslande rundt om på jorden - især når det ikke er muligt for dem at benytte de meget dyre bæredygtige energiløsninger i stor skala. Faktisk er det sådan i nogle lande, at kul er den eneste måde, hvorpå de kan udnytte deres naturressourcer for at skabe økonomisk udvikling og velstand og en bedre fremtid for befolkningerne.
Uforbederlige klimafrelsere kan mene, at det at pålægge restriktioner på kul vil føre til solpaneler og vindmøller over hele Afrika, men resultatet er at landene i Afrika dermed holdes tilbage i deres positive udvikling.
Regeringen i Nigeria planlægger for eksempel at få 30% af landets elektricitet dækket gennem kul. Landets Mine- og Stål Ministerium har afdækket næsten 3 milliarder tons kul i reserve - energi der er livsvigtig for landets elektricitetsforbrug, for stålproduktionen eller cement fremstillingen, der alle har en enorm og afgørende betydning for økonomien. Imidlertid nægter  the World Bank og andre multilaterale finansielle institutioner Nigeria de nødvendige midler, og det gør man af hensyn til forureningspotentialet - så denne drøm drukner i vandet.
Tragedien er at argumenterne hos anti-kul koalitionen er gennemsyret af dobbeltydninger og formynderi.
Ved et møde for nylig hos International Monetary Fund (IMF) påpegede og kritiserede tidligere finansminister i Nigeria Kemi Adeosun de udviklede lande for deres “hykleriske opførsel,” og med begrundelsen, at det var kulenergi der førte til Vestens industrialisering. Hun har ret til at være fortørnet, da teknologierne til betragtelige CO2 reduktioner hos kul - og dermed gøre kul mere effektivt - allerede eksisterer. Men de hårdhjertede aktivister spreder kaos og ulykke rundt om på jorden, en kendsgerning der helt bevidst undertrykkes.
Høj effektivitet, lav emission (HELE) og oplagring og indkapsling af Co2 er blevet designet til at mindske skadelige stoffer fra kul og for at hjælpe landene til at opnå en god balance mellem hensyn til miljøet og elektricitetsforbruget. Og under præsident Trump står United States som en klar leder i fremmen af disse teknologier.
The U.S. regeringen går mod strømmen ved at igangsætte the Carbon Capture Utilization, and Storage (CCUS) initiativet, der oprindeligt blev foreslået af energiminister Rick Perry sidste år. Dette initiativ følger op på en mangesidet bestræbelse på at gøre HELE og CCS teknologierne mere udbredt - der hvor der er mest brug for dem. Trumps  "Clean and Advanced Fossil Fuel Alliance" tage mere og mere form som en levedygtig international institution der søger at fremme ren kul teknologi og være en mere realistisk energipolitik der tager de mere effektive fossile energikilder i betragtning.
Relevansen ved sådanne initiativer kan man knap argumentere imod, i hvert fald ikke for de som evner at tænke fornuftigt. For mens 3. verdens lande verden stadig vil være hovedforbrugeren af kul - Kina planlægger at bygge 700 nye værker i de kommende årtier for at bruge deres kulreserver og dække fremtidens energibehov - så vil de udviklede lande også benytte kul som en primær energikilde. Polen har meddelt man har planer om at bruge kul til 50 % af landets energiforbrug frem til 2050. Og Tyskland, ‘den lysende stjerne’ for alle der hader kernekraft og kul får faktisk  40%  af landets energiforbrug gennem kul.  
Det er soleklart at det venstreorienterede narrativ om at kul er fortid er skrigende forkert. Frem for at holde fast i denne charade om at verden er ved at gå bort fra kul, burde regeringerne erkende realiteten ved at kul vil være den primære kilde til elektricitetsfremstilling i generationer fremover og begynde at investere i teknologier der gør kul mere effektiv og ren.
De højeffektive -state of the art- kulfyrede kraftværker som the U.S. udvikler burde eksporteres til de steder, hvor der er mest brug for dem, og som erstatning for de gamle mere svinende værker - disse moderne værker skal ikke sættes i baggrunden.
I stedet for blindt at nedgøre kul samtidig med at behovet for energi vokser over hele verden burde regeringerne bruge deres penge og politiske kapital på at gøre ‘ren kul’ standarden rundt om på kloden.
Andre lande der hævder de er forpligtet til - energi med lav udledning - burde se virkeligheden i øjnene frem for at forfalde til de samme udslidte argumenter og så bør de følge Amerika på dette punkt.
Related Posts with Thumbnails