Er vaccinerede børn sundere end ikke vaccinerede?
Undersøgelsen med titlen “Impact of Childhood Vaccination on Short- and Long-Term Chronic Health Outcomes in Children,” blev introduceret ved the Congressional Record den 9. september under en Senats høring om “Korruptionen i videnskab.”
Advokat Aaron Siri, der har specialiseret sig i vaccine relaterede retssager, fortalte lovgiverne, at forskningen havde været færdig i 2020 ved videnskabsforskere ved Henry Ford Health, men aldrig blev offentliggjort.
Årsagen, sagde han var frygt.
“Disse var førende pro-vaccine videnskabsforskere," sagde Siri. “Men når deres analyser viste højere rater af kronisk sygdom blandt vaccinerede børn, blev de advaret om at offentliggørelse kunne koste dem deres jobs.”
Da det først blev lagt på Senatets website, blev resultaterne offentlige - og foruroligende. The Henry Ford Health fandt, at vaccinerede børn havde et højere antal med kronisk sygdom end deres ikke vaccinerede deltagere.
Reaktionen kom hurtigt.
Forsvarere af vaccine dissekerede undersøgelsen bid for bid, og anklager skribenter for metodiske fejl og “fatale fejl." Henry Ford Health kom selv med en udtalelse der kalder artiklen fra deres egen chef for infektionssygdomme “upålidelig.”
Denne analyse ser på undersøgelser, kontroversen og kritikken - og hvorfor dette eneste datasæt er blevet en projektør i debatten om videnskabelig integritet.
Ikke et hvilket som helst laboratorium
Henry Ford Health er ikke en bølle institution. Det er et undervisningshospital der er over 100 år gammelt, og med flere end 30000 ansatte knyttet til Wayne State University, og kendt for skelsættende forskning i infektionssygdomme og offentlig sundhed.
Den ledende undersøger, Dr Marcus Zervos, er en veteran specialist i infektionssygdomme. Under Covid-19 pandemien var han ofte i de lokale nyhedsmedier, hvor han gik ind for vaccination og forsvarede mandater for den offentlige sundhed.
Hans medvirken gav projektet en troværdighed, der sjældent ses i forskning om vaccine sikkerhed.
Zervos og hans kolleger var enige om at udføre en omfattende sammenligning af vaccinerede versus ikke vaccinerede børn ved at bruge sundhedssystemet elektroniske lægelige optegnelser.
I årevis har the Institute of Medicine opfordret the CDC til at udføre sådan et studium ved at bruge deres Vaccine Safety Datalink. Det har man aldrig gjort. Derfor besluttede Henry Ford’s data videnskabsforskere selv at teste påstanden.
Hvad de fandt
Forskerne analyserede optegnelser fra 18,468 børn født mellem 2000 og 2016. Af disse havde 16,500 fået mindst en vaccine, men 1,957 slet ikke var blevet vaccineret.
De opsporede begge gruppe i løbet af ti år for at holde øje med kroniske konditioner - autoimmunitet, allergi, udfordringer med vejrtrækning, neuro udvikling og metaboliske ugunstige forhold.
Overskrift- resultatet: Vaccinerede børn havde 2.5 gange mere,“en eller anden kronisk sygdom.”
Risikoen var fire gange højere for astma, tre gange højere for atopiske konditioner som høfeber og eksem, og fem til seks gange flere tilfælde af autoimmunitet og neuroudviklingsrelaterede ugunstige forhold.
Efter de 10 år med en nøje følgen op, havde, 57% af de vaccinerede børn udviklet mindst en kronisk sygdom, sammenlignet med blot 17% hos de ikke vaccinerede børn.
Værd at bemærke er, at studiet ikke fandt højere rater at autisme, dog var antallet i forsøget for lille til at drage endelige konklusioner på det felt.
Overordnet konkluderede skribenter at udsættelse for vacciner var associeret med en øget risiko for kronisk sygdom.
Undersøgelsen var ikke perfekt; det er ingen af disse større retrospektive studier.
Skribenterne anerkendte potentielle forvirrende faktorer - ikke ens tidsramme i opfølgning, og sandsynligheden for at vaccinerede børn, er oftere er på besøg hos lægen og med større sandsynlighed blev diagnosticeret.
For at adressere dette udførte de mange sensitivitetsanalyser, herunder at begrænse forsøget til børn man fulgte i mindst en, tre og fem år, og udelukke de som havde meget få besøg.
Men selv efter disse korrektioner “forblev risiko-raten mængdemæssigt uforandret.”
På papiret var det den slags observations undersøgelse der regelmæssigt dukker op i førende tidsskrifter - en standard retrospektiv gruppe med sammenfaldende karaktertræk der bruger velkendte statistiske værktøjer som Cox regression og Kaplan–Meier overlevelses analyser.
Men denne gang udfordrede resultaterne narrativet. Forskerne vidste at ved at lade overdrage til gennemsyn (peer review) det ville aflsutte deres karrierer.
Hvorfor undersøgelsen blev ‘begravet’?
Ifølge Siris vidneforklaring til Senatet havde Henry Ford holdet lovet at udgive artiklen uanset indholdet.
Men da resultaterne så kom tøvede Zervos og hans kolleger. Siri sagde at de indrømmede at ved at udgive det - ville “gøre læger utilpasse.”
Diskussioner blev senere indfanget i en ny dokumentarfilm der udstillede dramaet helt og aldeles.
I en hemmelig optagelse under en middagssamtale der vises i dokumentarfilmen An Inconvenient Study, ses Zervos kæmpe med dilemmaet. “Det er det rigtige at gøre,” siger han, “men jeg ønsker ikke at gøre det.”
Henry Ford Health, kæmpede for at inddæmme reaktionen og kastede Zervos under bussen, ved senere at hævde at artiklen ikke blev offentliggjort fordi “den ikke levede op til de rigide videnskabelige standarder vores institution kræver.”
Men metoderne - standard epidemologi anvendt på real-world data—var ikke spor anderledes end de som er benyttet i mange af Henry Fords egne offentliggjorte studier.
Kritikerne
Ved høringen i Senatet kom de mest voldsomme angreb fra Dr Jake Scott, læge i infektions sygdomme ved Stanford, og som afviste Henry Ford undersøgelsen som “udgangspunktet - fejlfyldt.”
Han fortalte senatorerne at det var “statistisk umuligt” at næsten totusind ikke vaccinerede børn kunne have Nul ADHD tilfælde og kaldte det bevis på en diagnostisk dagsorden.
Scott argumenterede for at vaccinerede børn havde “dobbelt opfølgningstid” og “mange flere besøg hos lægen” som, sagde han, fik dem til at se sygere ud blot fordi de blev observeret mere omhyggeligt.
Siri modargumenterede ved at forklare at forskerne ved Henry Ford allerede havde regnet med disse udfordringer.. Som slået fast i undersøgelsen udførte de mange justeringer i opfølgnings tiden.
Da det ikke gjorde indtryk på kritikerne ankom forstærkningerne..
Professor Jeffrey Morris, chef for biostatistik ved University of Pennsylvania og en prominent forsvarer af vaccine ortodoksien på sociale medier, udgav en detaljerig kritik i The Conversation.
Han anklagede Henry Ford holdet for “elementære design fejl,” der gjorde resultaterne “i væsentlig grad ikke til at fortolke.” I essensen gentog Morris Scotts argumenter.
Han sagde at de vaccinerede børn blev fulgt i længere tid - “ca. 25% af de ikke vaccinerede børn blev fulgt i mindre end seks måneder, mens 75% af de vaccinerede børn blev fulgt udover 15 måneder” og dermed skabtes det han kalder “overvågnings forudindtagethed.”
“Når en gruppe holdes øje med længere tid, og når de bliver ældre findes problemerne sædvanligvis,” skrev han, og “de vil næsten altid se mere syge ud på papiret.”
Han påpegede også en "detektions forudindtagethed” ved at bemærke at vaccinerede børn i gennemsnit har syv besøg hos lægen om året versus kun to hos de ikke vaccinerede børn.
“Jo længere tidslinje og højere besøgsfrekevens,” skrev han, “gav vaccinerede børn mange flere chancer for at få diagnoser nedskrevet.” Selv skribenternes forsøg på at korrigere for dette - begrænse analyser for børn udover en, tre eller fem år - gjorde efter hans mening “ikke noget for ubalancen.”
Endelig påpeger han forvanskende faktorer såsom race, fødselsvægt, fødselskomplikationer og ikke-målelige variabler som indkomst, miljø og adgang til pleje.
“Når for mange målbare og ikke målbare forskelle hober sig op,” skrev Morris, “er undersøgelsen ikke i stand til fuldt ud at separere årsag fra virkning.”
Hans konklusion var empatisk: “Forskellene der fortælles om i undersøgelsen viser ikke, at vacciner forårsager kronisk sygdom.”
Den dobbelte standard
Både Morris og Scott ved, at Henry Ford forskerne åbent anerkendte enhver limitation - og justerede for dem det bedste de kunne med yderligere analyser. Dette er standard praksis i observations relateret videnskab.
Problemet er, at kritikerne benyttede potentielle forudindfattede indvendinger, det er at de anvendte deres granskning ujævnt.
Når observations undersøgelser favoriserer vaccination, så overses de samme fejl stille og roligt.
Et nyere eksempel var den hypede påstand om at HPV vaccine reducerer livmoderhalskræft tilfælde - det hele baseret på den samme form af prospektive data.
Selv under Covid-19 pandemien stolede CDC og førende tidsskrifter næsten udelukkende på retrospektive data for at hævde at Covid vaccination var sikker i graviditeten og at stikkene "reddede millioner af liv.”
De studier led under de samme udfordringer, ikke fuldstændig opfølgning og en forudfattet dagsorden - alligevel blev de behandlet som afgørende. Ikke et ord om kritikken fra typer som Morris eller Scott.
Ingen af dem benævnte dokumenterne “designet med fejl” eller skrev ledere om, hvorfor de studier ikke var troværdige.
Men når et førende hospitals undersøgelse finder det modsatte - at vaccination kunne kædes sammen med ringere resultater - blev det metodologiske flueknepperi retsmedicinsk.
Dobbeltstandarden er ikke til at tage fejl af.
Hvorfor disse studier aldrig bliver færdige
Forskning i vaccinesikkerhed er næsten udelukkende betalt af regeringsagenturer eller fabrikanterne der begge har en indbygget interesse i at fastholde tilliden til vaccinen.
At foreslå et studie der kunne udfordre den tillid er et karriere begrænsende tiltag.
Det problem kan spores tilbage til 1986 da US Congress vedtog the National Childhood Vaccine Injury Act. Den lov gav vaccine fremstillerne immunitet fra erstatningskrav ved skader fra vacciner, og på effektiv vis fjernedes det finansielle incitament til rigidt at studere sikkerheden på lang sigt.
Med den juridiske risiko elimineret, med den kommercielle og regulerende granskning nedtonet og byrden med opsyn formindsket skiftedes rollen helt og aldeles til de samme agenturer der promoverer produkterne.
The Henry Ford project var usædvanligt præcis, fordi den kom fra det etablerede. Det blev ikke udført af aktivister, men af forskere der troede de styrkede sikkerheden.
Det er kun når data peger den anden vej, at systemet efterlades uden mulighed for udgivelse.
Tidsskrifter efterset af eksperter, der er klar over et mulig tab af ry og rygte rører sjældent sådant arbejde. Redaktørerne vil citere om “metodologiske bekymringer,” selv når lignende undersøgelser - ofte med svagere data, men politisk sikre konklusioner - udgives regelmæssigt.
Redaktører ved at det er bedre st forkaste kontroversen end risikere et tilbageslag.
Hvad data betyder
Intet af dette betyder at Henry Ford studiet “beviser” at vacciner er årsag til kronisk sygdom.
Faktisk var skribenter meget tydelige om det. Korrelation er ikke årsagssammenhæng. Men størrelsen i forskelle - to til seks gange større risici med en række forskellige diagnostiske kategorier - er garanti for yderligere granskning.
Hvis resultaterne skyldes ting der har tilknytning til forudfattethed, så burde en fornyet undersøgelse hurtigt afvise det. Men frem for at forsøge igen har svaret være tavshed eller spot.
Siri har udfordret andre store sundhedssystemer såsom Kaiser Permanente og Harvard Pilgrim, og endog the CDC’s Vaccine Safety Datalink, om at gentage analysen. Indtil nu, er ingen trådt frem.
Selv skeptikerne ønsker dette spørgsmål endelig afgjort.
Kronisk sygdom berører nu mere end halvdelen af amerikanske børn. Astma, allergier, autoimmune ugunstige forhold og neuroudviklingsrelaterede diagnoser er steget voldsom de sidste tre årtier - den samme periode, hvor vi har et den største udvidelse af planer for immunisering i historien.
Måske er det et tilfælde. Mere sandsynligvis er der mange faktorer - forurening, maden, kemikalier, antibiotiske midler. Men at udelukke ethvert muligt bidrag fra vaccinationer uden en ærlig undersøgelse er blot at forstærke dogmet og mistanken.
Filmen - en ubelejlig undersøgelse
Produceret af Del Bigtree, beskriver den de hemmelige optegnelser, den moralske konflikt blandt forskerne og det institutionelle, der omslynger videnskaben om vaccine.
Filmen portrætterer Zervos, ikke som en skeptiker, men som en mand splittet mellem videnskab og karriere. “Hvis jeg udgiver dette,” betror Zervos “kunne jeg ligeså godt gå på pension. Jeg ville være færdig.”
Henry Ford Health’s beslutning om ikke at udgive kan man have forudset, endog som fornuftig, fra et bureaukratisk perspektiv. At udgive ville have igangsat en mediestorm, tab af støttemidler og professionel udstødelse af dets skribenter.
Men den etiske omkostninger er vanskeligere at sætte mængde på. At undertrykke ubelejlig data korroderer offentlighedens tillid langt mere end en åben debat nogen sinde ville kunne gøre.
Filmen slutter med en udfordring; hvis data er fejlfyldt, så se ordentligt på den igen med nye øjne og bevis den er forkert. Indtil nu har intet sundhedsagentur taget imod denne invitation.
Her understreges paradokset i moderne videnskab; når data bekræfter de institutionelle narrativer hyldes de som “robuste ægte verdens videnskab.”
Når de udfordres afvises de som “voldsomt fejlfyldt observationsstudier." Standarden ændres ikke - kun den retning resultatet viser..
Denne asymmetri er ikke unik for vacciner. Den gennemsyrer, ernæring, psykiatri, kardiologi - ethvert område hvor virksomhedsinteresser eller ideologiske interesser er høje. Men i vaccine videnskab forstærkes konsekvenserne af politik, medierne og af frygt.
Det er det som lammede videnskabsforskerne hos Henry Ford. De var ikke aktivister eller blot kontrære. De var etablerede læger der opdagede at i dagens klima er visse sandheder for farlige at berette om.
De udførte den form for analysearbejde som de offentlige sundhedsmyndigheder så længe har sagt er nødvendige - og når de leverede et uvelkomment resultat blev det lagt bagerst i skuffen.
Måske det er derfor der en film måtte laves....fordi når medicinske institutioner gør dissenter tavse, må sandheden blive det sidste tilflugtssted.
Spørgsmålet for mig er ikke, om forskerne hos the Henry Ford har ret eller ikke, men hvorfor videnskaben dog hele tiden skal straffe nysgerrighed.
https://brownstone.org/articles/inside-the-henry-ford-vaccine-controversy/
Opslag
