tirsdag den 17. september 2019

Kinas problem med Islam og Uighurerne

Kinas problem med uighurerne

Mike Konrad

Kina har et problem med sin vestlig beliggende Xingjiang provins. Befolkningen er cirka 60% muslimer, dens historie er præget af perioder med uafhængighed af og til, man taler et sprog af tyrkisk oprindelse, der ikke ligner kinesisk. Befolkningen er på voldelig vis imod Kinas plan om at indføre Han kineseere i deres område, idet man betragter disse som en kolonisering, der bør afvises.
Befolkningssammensætningen i Xingjiang er ca. 46% Uyghurer, 6½% Kazakhstanere, og 4½% Hui, alle muslimer. Uyghurerne og kazakstanerne taler tyrkiske sprog og har en betragtelig andel DNA af europæisk karakter. I 1930’erne blev dele af  Xingjiang uafhængige, og man kaldte sig Den islamiske republik Østturkmenistan.
I dag udgør Han kineserne 40% af Xingjiang's befolkning, mange er ankommet i nyere tid, trods lokalbefolkninger der udmærket er klar over at Beijing sender disse Han kinesere for at indlemme området. Han er ikke en oprindelig befolkningsgruppe. En spirende guerrilla krig er blevet resultatet.

Uighurerne - den oprindelige gruppe - er end ikke et Østasiatisk folk. Genetikken viser at der ligger meget nærmere på at være Indo-europæere.

 
...resultaterne viste at UIG blev formet at to folkeslag - med 60% europæisk herkomst og 40% østaistisk ---- Analysis of Genomic Admixture in Uyghur and Its Implication in Mapping Strategy
Den virkelige historie går endnu længere tilbage end det genetiske kort kunne indikere. Går vi 1000 år tilbage ser vi, at et Indo-europæisk folk kontrollerede Silkevejen. De blev kaldt Tochariare, kendt for at have nogle medlemmer med rødt hår eller blå øjne. Ægte sammenligninger med Kelterne er blevet gjort
Civilisationernes møde. Mysteriet med Kinas keltiske mumier  -- The Independent
Selvom politisk korrektheds historie nedtoner de bidrag som “døde hvide mænd” er kommet med, er dette et område, hvor propagandaen kæmper med benhårde kendsgerninger. Indo-europæerne drog engang langt længere mod øst end nutidige historikere vil indrømme
Selv de folk vi kalder Mongolerne kan oprindelig have en større andel af Indo-europæisk oprindelse. Faktisk mener mange af Djengis Khan havde rødt hår.
Den persiske krønikeskriver Rashid al-Din, hævdede at Djengis havde rødt hår og grønne øjne. Al-Dins beretning er dog tvivlsom - han mødte nemlig aldrig Khan personligt - men disse slående træk var ikke usædvanlige blandt de etnisk forskellige Mongoler.  -- History
Den forbavsende indrømmelse af, at der var “etnisk forskellige Mongoler” lader antyde at de ikke alle var rene asiater - hvilket i den del af verden kun kan betyde at de var delvist “hvide,” da der ikke var nogen afrikanere, dalitter eller melanesere i området. Hvor meget der var asiatisk, og hvor meget der var hvidt blandt de gamle Mongolere debatteres. At de var delvist hvide er ikke til debat, hvis man skal være troværdig.
Xingjiang, yuighurernes hjemsted ligger tættere på Europa end Mongoliet og uighurerne har helt sikkert fastholdt langt mere af deres Indo-europæiske gener og karaktertræk. Uighurerne er efter de nyeste forskninger 60% Indo-europæisk i dag, efter generationer med tyrkisk og kinesisk indblanding, og vi kan godt slå fast at de ‘gamle’ uighurer var endnu mere “hvide” end den nuværende befolkning. Selv i dag dukker de gamle Indo-europæiske træk op lejlighedsvis hos enkeltindivider.
Hvis nu nogen skulle mene at dette er en genvækken af neo-Nazistisk raceideologi, så må det afvises. Vi kan med god grund afsky nazisternes påstand om racemæssig overherredømme, men forskninger i det 19. århundrede af ariske indo-europæiske stamme udvandringer er troværdig historie, som kom til før Nazismen, og som ikke bør afvises, blot fordi Hitler og hans medslyngler misbrugte god antropologi i ondskabens tjeneste.
Efter 2. Verdenskrig er sådan historie blevet ignoreret af politisk korrektheds hensyn, hvilket har resulteret i vildledende påstande historisk set, blandt de mere berygtede er at Karthagos Hannibal Barca var sort, når alle andre pålidelige historiske beretninger om Hannibal indikerer han var hvid, eller i det mindste Middelhavs semit. Karthagenserne var en blanding af fønikiere og europæiske folk mod havet, ikke afrikansk afstamning.
I virkeligheden ser det ud til at Indo-Europæere engang var til stede i stort tal i Central- og Østasien, og mange kom Østpå fra Europa. Indo-Europæerne var de originale ofre for imperialismen, ikke omvendt. 
Kineserne har fundet arkæologiske ruiner i Xingjiangs Tarim basin, hvor mumier af keltisk udseende Tocharier er blevet fundet. Myndigheder har først forsøgt at undertrykke historierne. Det går jo ikke at lade formode at civilisationen blev bragt til Kina af den hadede hvide mand. Det kunne jo forurolige den anti-imperialistiske partilinje. 
.
Uighurerne betragter derimod mumierne som bevis på deres oprindelse.
De fleste der bor i Kinas vestligste regioner ligner ikke i udpræget grad kinesere. De fleste af disse mennesker, kendt som Uighurere mener ikke selv de er kinesere. I de seneste år er flere og flere gået ind for selvstyre, og for dem er mumierne bevis på at deres forfædre var en etnisk helt anden gruppe end kineserne og havde befundet sig i regionen lang tid før de kinesiske erobrere. Resultatet er, at spørgsmålet om mumiernes etnicitet er blevet et højfølsomt emne -- PBS NOVA, "Mysterious Mummies of China," (1998)
Lige til i dag er disse mumier på ganske forkert vis udstillet sammen med Han mumier i de kinesiske museer, som om de var samtidige folk - hvilket altså ikke er tilfældet. Tocharierne var der først. Deres IE DNA leder frem til nutidens uighurer.
De nye beviser tvinger ligeledes til en genvurdering af de gamle kinesiske bøger der beskriver historiske og legendariske personer af en væsentlig højde, med mørkeblå eller grønne øjne, fuldskæg og rødt eller blondt hår. De lærde har rutinemæssigt forhånet disse beretninger, men nu er der bevis for at de er sande. -- Mummies of the Tarim Basin, as quoted in Wikipedia
Beviset er endnu mere uomgængeligt.
Af alle de ting der er fundet her er tekstilerne de med mest vægt. Vævet i twill og tartan mønstre ...meget lig de Keltiske tartans fra Nordeuropa...Er de bevis på, at disse mumier har samme fælles oprindelse som folk fra Vesteuropa? -- PBS NOVA (1998)
Kort opsummeret kan vi konkludere, at vi har med et folk at gøre der historisk set ikke har nogen ægte forbindelse med Kina, og kunne være langt tættere på Europa. At uighurerne har sluttet sig til Islams tåbeligheder i århundredernes løb er en tragedie af skrækkelige proportioner, men de er altså ikke kinesere. De er først og fremmest, genetisk set, et blandingsfolk af centralasiatisk herkomst, der nu taler et tyrkisk sprog. Var de kristne i stedet for muslimer, ville deres historiske ophav være bevist, men deres islamiske traditioner peger på gammel arabisk imperialisme der kom til at plage Kina. I virkeligheden var det de gamle mongoler der inviterede muslimerne, hvilket igen er en lektion til alle lande i Vesten - en man virkelig bør lære af.
Muslimske købmænd begyndte at komme til Kina under Tang Imperiet, og måske blev hundredtusinder af muslimer ført til Mongol Yuan Imperiet der benyttede dem til at lede og administrere Kina.....Islam spredtes hurtigt i Centralasien ved muslimsk erobring af nomadestammerne....På den vis blev små etniske grupperinger som befinder sig i det vestlige, nordlige og sydøstlige Kina, såsom uighurerne, Kazakstanerne og Tajikkerne muslimer. -- China Highlights
Tyrkerne ‘før islam’ kan meget vel selv have været mere “hvide” før de blev konverteret til Islam i år 1000. Faktisk er store dele af de lokale “tyrkere” faktisk af iransk oprindelse, og igen var iranerne endnu et indo-europæisk folk. Nogle få århundreder før havde nogle af disse før islam “iranere” emigreret til Balkan, og blandet sig med andre indo-europæere og blev til kroaterne i det tidligere Jugoslavien.
Andre igen blev til bosniere, serbere, armeniere og sydossetiere der flyttede fra Persien til Lilleasien og senere til Balkan cirka år 300-500 AD. -- London Progressive Journal
Centralasien var “oprindeligt ganske “hvid.” I århundredernes løb, takket være Islam, arabiske, nordafrikanske, sammen med afrikanske stammer blev DNA ført ind i regionen og blandet med tyrkerne og andre folkeslag. Resultatet er, at de har mistet deres ægte historie og har godtaget Islams løgne.
Efter at være konverteret til Islam mistede efterkommerne af de tidligere buddhistiske uighurere i Turfan erindringen om deres fortid, og troede, helt forkert, at de “vantro Kalmukker” (Dzungars) var de som byggede de buddhistiske monumenter i området.  Wikipedia.
Det er kun Islam der i den grad kan formørke et folk således at de uden kamp er villige til at forkaste deres historiske fortid. Det bliver værre endnu. Fremfor med stolthed at erkende at mange af deres forfædre var indo-europæere, forsøger uighurerne ofte at påstå at mumierne af deres forfædre er et tyrkisk folk, og dermed med en tyrkisk baggrund. Det svarer til at en waliser hævder at være ægte anglo-sakser blot fordi han taler engelsk.
"Tyrkerne" åbenbart blandet med Indo-europæiske tokariere - og vi ender med et semi-hvidt tyrkisk talende Uyghurfolk: Dog har man fastholdt sit 60% indhold af europæisk DNA i løbet af de 1000 år, trods invasioner og erobringer. Så forplumrede er de af Islam at de betragter religionen som en skat snarere end en ødelægger af den rige kultur der engang var deres, og som hele tiden svækker dem. 
Uighurerne blev først fuldt islamiserede i det 17. århundrede, men handler som om de ‘red med Muhammad.’ Snarere end betragte sig som europæere i en tyrkisk/asiatisk blanding erklærer de sig som tyrkere fra første færd.
Lige for tiden forsøger Kina gennem socialpolitik, ved anti islamiske regulativer, og ved at støtte Han kinesisk indvandring i regionen, at knuse den uighuriske drøm og uafhængighed.
Kina forbyder Ramadan fasten i den overvejende muslimske Uighur region -- Al Jazeera
Selvom vi måske kunne hylde enhver formindskning af Islams indflydelse består de etniske større forskelle. Trods det at uighurerne skulle blive ‘af-islamiserede’ ville problemerne ikke helt forsvinde. Nu for tiden forsøger Kina at inkorporere sin politik på dette folk, hvis historiske, religiøse, sproglige og genetiske forbindelser med Kina er, i bedste fald, stærkt inferiørt -- og i værste fald fyldt med voldelige episoder, og ud fra alle beretninger reproducerer sig langt hurtigere end Han kineserne, en forudsætning der i stadig større grad er begyndt at skræmme kineserne med deres ‘et-barn politik.’
Kinas embedsmænd opfordrer til at fødselsantallet i Xianjiang skal sættes ned -- The Uyghur-American Association
At få inkorporeret Xiangjiang er det samme som at introducere millioner af hurtigt ‘avlende’ fjendtlige muslimer i et Kina som de kun vanskeligt kan identificere sig med. Ønsker kineserne virkelig en asiatisk variant af “Vestbredden?” 
For Kinas egen skyld spekulerer jeg på om det ikke ville være klogere at forlade Uyghur regionerne og lade dem være fri så de selv kan falde ned i den faldgrube med forkvaklet islamisk fattigdom der er den uundgåelige skæbne for alle de som følger Islams morderiske pædofile profet. Ulig jøderne som der jo virkelig har en historisk fortid og forbindelse med Judæa og Samaria (Vestbredden) har kineserne ikke noget ægte slægtskab i Xiangjiang/Østturkmenistan at forsvare. Xiangjiang blev en kejserlig region som vasalstat til Kina, og undertiden uafhængig. Måske skulle Kina lade området løsrive og ansætte nogle israelske ingeniører for at hjælpe dem med at bygge en mur for at holde uighurerne ude så de ikke kan snige sig ind i Kina.
Tag dog ikke fejl, jeg er ikke fan af separatiske muslimer: Men Uighurernes hævd har mere tyngde end de religiøse forskelle med kineserne. Var disse folk kristne ville deres etniske separatisme straks være mere sympatibefordrende, værende grundfæstet i historien. At de for tiden sværmer om Islam formindsker blot det som kunne være en legitim sag. Nogle uighurere har sluttet sig til Jihad, hvilket gør at de har flyttet sig bort fra sympatien der kunne komme fra Vesten.
Man mener at cirka 300 kinesiske (uighurere) nationalister har sluttet sig til Jihad i Irak og Syrien med den islamiske terrorgruppe - IS, ifølge en rapport i Kinas nyheds statsmedie. -- Breitbart
Tyrkiet har hyldet uighur separatisterne som værende slægtninge med tyrkerne, og fremhævet dem som helte, og en del af et større tyrkisk kalifat på fremmarch. Ikke desto mindre er uighurerne muligvis langt mere Indo-europæiske end tyrkerne, og så synes Islam at forene dem..
Tyrkiet støtter de muslimske uighurere der på trods af fare flygter fra Kina -- LA Times
Faktisk burde man have lidt ondt af uighurerne. I sig har de en historie omhandlende tidligere tiders oldgamle indo-europæiske storheder. Imidlertid udelukker den nuværende plage med Islam dem fra assistance og hæder fra Vesten.
Det vi opdager er et folk, hvis historie er blevet forvrænget af Islam. Det vi ser er et folk der forsvarer et Islam der ikke var deres fra begyndelse. Det vi ser er, at denne kamp handler om mere end Islam. Der er niveauer i denne debat. Den er ikke ligetil; og hvis det ikke var for Islam ville jeg gerne stille mig på uighurernes side mod kinesisk imperialisme.  
U.S. regeringen burde undgå fejltagelsen i Serbien med intervention - vi intervenerede for at redde de muslimske kosovarer, mod alle historiske sandheder - og vi burde ignorere enhver bønfaldelse fra uighurerne. Deres tilknytning til Islam er gift for deres sag, og for verden. Var de kristne eller buddhister kunne vi anmode kineserne om at mildne (ikke at Kina ville lytte) situationen, men uighurernes islamiske kultur gør at de knap kan få medfølelse fra Vesten.
Jovist er kineserne så absolut ikke uskyldige i dette spil, dog har de en bedre sag. Det som burde bekymre kineserne er at uighurerne ikke kan assimileres i nogen særlig grad. Det som burde være bekymrende for Vesten er hvordan vor politisk korrektheds elite har fjernet historien om indo-europæiske hvide i vore skoler for at erstatte den med politisk korrekte løgne som den om en Sort Hannibal. Det er denne uvidenhed der forhindrer os i at række ud mod et beslægtet uygurisk folk og sige til dem.... “Bror, du må og skal forlade Islam nu!”
Mike Konrad is the pen name of an American who is not Jewish, Latin, nor Arab. He runs a website,http://latinarabia.com, where he discusses the subculture of Arabs in Latin America. He wishes his Spanish were better.

søndag den 15. september 2019

Kommer et system med 'Social Kredit' snart til os

Kommer ‘Social Kredit’ til os?

I Kina findes et “Socialt Kreditsystem” der benyttes til at afgøre et individs status i forholdet til Staten. Systemer ligner meget et traditionelt kreditvurdering system, hvor det afgøres om en person kan få kredit til sine køb. Hvert individ tildeles 1000 point, og mister gradvist point for hver social “overtrædelse.” Den sociale pointtildeling afgør hvad du kan få lov til at gøre, og hvad du kan blive straffet for. 
Man begyndte implementeringen i 2014 og forventer den fuldt funktionel i 2020. “Social Kredit” informations skal benyttes, blandt andet, til at give tilladelse til rejser. Billetter til fly og tog, og endog taxiture underlægges kontrol af den sociale kredit.
Den kinesiske regering praler med at det sociale kreditsystem indtil nu har forhindret 2,5 million “miskrediterede enheder” fra at købe flybilletter, og 90000 andre i at købe billetter til højhastuighedstog i juli måned.
The United Kingdom’s YouTube host Paul Joseph Watson klarlagde i sin  “China’s TERRIFYING Social Credit” de dagligdags ting som kinesiske borgere får deres ‘kreditvurdering’ sat ned for, når de er beskæftiget med:
“Dårlig kørsel, rygning i toge, købe for mange videospil, købe for meget junk food, købe for meget alkohol, ringe til en ven med en lav ‘kreditscore’ have en online ven der har en lav ‘kreditscore,’ at dele “fake news”, kritisere regeringen, besøge ikke autoriserede websites, gå med sin hund uden snor, at hunden gør for meget.”
Antallet af mennesker der ikke er i stand til at købe rejsebilletter er stærkt stigende, og i november 2018 var det 6,7 millioner kinesiske borgere.
Mennesker over hele verden, altså ikke kun i Kina, kan betragte lignende tiltag blive indført. PayPal vil lukke konti hos de som ikke er enige i det politiske spektrum, og nogle store banker lukker konti af samme grund. JP Morgan Chase har allerede gjort præcist dette. Undersøgende journalist James O’Keefe og hans Project Veritas team har frigivet en  foruroligende og øjenåbnende video om den bortforklaring som ansatte hos Chase gav den konservative entreprenør i Texas Enrique Tarrio da man lukkede hans konto. I februar 2019 modtog Texas og Trump støtten et brev fra Chase Bank hvor man informerede ham om at “efter omhyggelig overvejelse” kunne den finansielle institution “ikke længere støtte” hans bankkonto. Mr. Tarrio, er  President of the Miami afdelingen af the Proud Boys, og modtog betegnelsen en “højreradikal ekstremist.”
Store banker kan meget vel være ved at indføre Amerikas egen version af det kinesiske sociale kreditsystem, hvor politisk afvigelse identificeres, udstilles, forhånes, straffes og i sidste ende fjernes fra samfundet.
Pudsigt nok blev dette netop udstillet i første episode af den tredje serie af den populære britiske tv-serie “Black Mirror.” I episoden med titlen “Nosedive,” så vi Bryce Dallas Howard gradvist forsvinde ind i galskab da hendes “Social Media Rating” var lavere end hendes tilskueres. Samfundet i denne episode benytter en teknologi, hvor øjen implantater (Zed-eyes), og mobile apparater alle deler deres daglige aktiviteter og bedømmer deres interaktioner med andre på en 1-5 skala, der så igen vedrører personens overordnede vurderingskredit. En persons nuværende ‘karakter’ kan ses af andre og har betragtelig indflydelse på personens socioøkonomiske status i samfundet.
Hvordan kan en serie på TV forudse, hvad der er ved at ske? Svaret, formoder jeg, er at kunsten efterligner livet. Dette koncept er i sandhed ikke nyt, og går så langt tilbage som Aristoteles “Poetics.” Ideen med imitation kommer fra det centrale koncept i ‘Poetics:’ mimesis, hvilket er relationen mellem noget fiktion og den verden vi alle lever i.
På engelsk oversættes, mimesis som: Mimik, imitation, afspejling, kopiering eller ideer om simulation. Dette er således ikke noget fuldstændig urealistisk fra en skør science fiction skribent - det er noget der sådan set findes i vort dagligliv. Vi så alle til mens vore Facebook konti fik færre venneanmodninger, og andre ‘liked’ vore fotos, tweets, ogh Instagram posteringer. Reddit har endog inkluderet muligheden af at ‘nedstemme’ en postering, så hvis den ikke synes at have høj kvalitet af dine Reddit kolleger mister du “karma.”
Forestil dig nu hvis dette system med tvungne likes og ‘ikke likes’ er det som regeringen benytter for at vurdere dit værd som person og dine grundlæggende aktiviteter i livet? Vi er muligvis ikke nået det punkt, hvor vi nægtes at rejse, men vi kan se tilfælde, hvor nogle får negativ omtale på sociale medier for at få dem til at tie, og også bankers kreditvurdering berøres af en person sociale værdi, baseret på deres politiske synspunkter og såkaldte ‘afvigning.’   
Denne ægte scene kan man betragte blive udspillet i Hong Kongs gader. Trods uroen i byen har nogle få tapre personer sat foden hårdt i jorden og interviewet borgere og erfaret hvorfor de demonstrerer, protesterer. Ifølge Alessandra Bocchi, der var i Hong Kong for nogle dage siden har de protesterende 5 krav: Fuld tilbagetrækning af den nu suspenderede udvisningsordre. En uafhængig undersøgelse af politiets brutale fremfærd. At anklager for at være kriminel mod de demonstrerende trækkes tilbage. At regeringens benævnelse af de demonstrende som værende “uromagere” fjernes. Og universel stemmeret til valg af Hong Kongs lederskab, der nu for tiden skal godkendes af Beijing.
De hændelser Ms. Bocchi var vidne til under hendes besøg bevidnede at de protesterende, efter de blev angrebet med tåregas, vandkanoner og gummikugler, slog tåregasgranaterne retur med tennisketschere, at de smed Molotov cocktails og benyttede lasere for at forvirre og undgå ansigtsgenkendelse fra overvågningskameraerne på gaderne. Nogle kameraer blev skåret ned, andre overmalet, og ødelagt da de demonstrerende i Hong Kong ihærdigt ikke ønsker at være underlagt det sociale kreditvurderingssystem.
Hvor lang tid mon der går før vi alle er under “det altid årvågne øjes kontrol”?
Det varer ikke længe før England har CCTV der holder øje med hvert skridt du tager på gaden. The United States søger også at indføre et “socialt kredit” lignende overvågningssystem.
De skal ses på hele livet af hver eneste borger, og vor dagligdags opførsel vil afgøre vor status og værdi i verden.
Lad os seriøst tage advarslen fra Hong Kong til os, ellers havner vi på samme vej - nedad.  

fredag den 13. september 2019

Klimahysterikere: Kannibalisme kan hjælpe til at klare klimaforandring

Klimahysterikere: Kannibalisme kan hjælpe til at klare klimaforandring

Klimahysteriets dystre liv, blev præsenteret ved et Topmøde. hvor fødevareproblematikken i en (klimahærget) verden blev drøftet. Tabuet om at mennesker ikke må spise menneskekød skal overvindes.
Soylent green.jpg
  Celia Farber skriver i Epoch Times:
Klimaforandringsalarmismen har nået et nyt makabert punkt som man skulle tro var satire, men ikke er. Det fandt sted i Sverige.
Ved Gastro Summit, i Stockholm den 3. og 4. september holdt et professor en powerpoint præsentation hvor det vurderes at vi “skal genopvække ideen” med at spise menneskekød i fremtiden som en metode til at bekæmpe effekterne af klimaforandring. 
I en tale med titlen “Kan du forestille dig at spise menneskekød?” argumenterede videnskabsforskeren i social opførsel og marketingsstrategi Magnus Söderlund fra "Handelshögskolan" for at at de oldgamle tabuer mod at at skære menneskekroppen op og spise kødet burde nedbrydes. https://www.youtube.com/watch?v=M-xJopfyJT8
Han omtaler tabuerne som “konservative,” og diskuterer folks modstand som et problem der kunne overvindes, gradvist, begyndende med at mennesker skal overtales til blot at smage kødet. Han kan ses i hans videopræsentation på svensk TV Kanal 4, hvor han siger at da fødevarekilderne vil blive sparsomme i fremtiden, skal folk introduceres til spiselige ting som de hidtil har anset som afskyelige - herunder menneskekød.
Dette scenarium er hentet direkte fra horrorfilmen fra 1973 Soylent Green, med Charlton Heston der spiller borgerretighedsforkæmper (specialist i anden borgerrettighed i Bill of Rights).
Art by Bryan Ward.
Moden med kannibalisme træder frem nu da Venstrefløjen er ved at løbe tør for tabuer at krænke.  John Ellis har på Newsweek's  en kommentar om denne flirten med kannibalisme:
... Newsweek's artikel med overskriften "Kannibalisme er almindeligt i dyreverden - Her er hvorfor det for mennesker er det ultimative tabu,” afslører sig selv i det afsluttende afsnit efter at have givet nogle antydninger hen ad vejen. For skribenterne bag artiklen er kannibalisme et tabu “lige for tiden” der som andre tabuer, en dag vil blive genovervejet, omvurderet og omgjort.
Kannibalismen giver mening for Opvarmningsfrelste, der hader menneskehedens liderlige (efter deres mening) effekt på miljøet når vi foretager os mere end at leve på civilisationens ‘jager-samler’ stede.
Planeten kan ikke støtte blot en brøkdel at det nuværende antal af mennesker, så at skaffe sig af med dem ved at spise dem reduceres antallet til nogle få millioner og ikke millarder som nu. 

onsdag den 11. september 2019

9/11 Squeegeen der reddede liv




9/11 Squeegeen der reddede liv




Angrebene den 11. september 2001 kostede næsten 3000 livet. Ved tragedien var der dog beretninger om heltedåd i større eller mindre grad. I løbet af de seneste 16 år har især museerne -- the Smithsonian og the National September 11 Memorial & Museum -- påtaget sig opgaven med at katalogisere og udstille nogle af disse øjeblikke. Det er derfor denne genstand udstilles, der hvor the Towers engang stod.





Om morgenen den 11. spetember 2001 befandt en vinduespudser ved navn Jan Demczur sig i the World Trade Center  ifærd med sit arbejde, som på en hvilken som helst anden dag. Men som vi alle ved var det ikke en hvilken som helst dag.

Kl.8:47 gik Demczur ind i en elevator sammen med fem andre. Han nåede til 44. etage i Nordtårnet, man skulle ellers til 67. etage. Det nåede man aldrig. Som Shivam Iyer, en af de andre i elevatoren fortalte the New York Times, "mærkede vi et dumbt slag. Bygningen rystede. Elevatoren svang fra side til side, som et pendul.” Og så begyndte elevatoren at gå nedad, helt uventet - og hurtigt. En af passagererne fik rørt Stopknappen og passagererne synes, for et øjeblik at være i sikkerhed - dog var de strandet i elevatortårnet - og dermed i alvorlig fare.

De erfarede så hvad faren gik ud på cirka et minut senere, da rør stak ind i elevatorvognen og en stemme over samtaleanlæget meddelte, at der havde været en eksplosion. Demczur og de andre begyndte at lede efter en udvej. De fik presset elevatordøren op og opdagede de befandt sig på 50. etage, men der var ingen åbning så de kunne komme ud. Foran dem var en betonvæg - ca 20 centimer tyk.

I begyndelsen forsøgte de sig med en lommekniv som en af dem havde med, men som Smithsonian beretter, skulle der ske flere uheld. “Og så - med kun denne ene chance - faldt kniven ud af Demczurs hænder lige ned i elevatorskakten dybt nede.” Men ikke alt håb var ude. En af dem så hans h squeegee --håndtaget - og det faldt dem ind at de kunne benytte det som en mejsel.

Langsomt, meget langsomt men dog sikkert fik de arbejdet på sagen. 45 minutter senere havde de fået banket skåret, sig hul gennem væggen, en åbning gav dem adgang til 50. etage. Da de kravlede ud af hullet gav brandmænd der var kommet til bygningen dem besked på at benytte trapperne så de kunne komme ud. Derpå som the LA Times fortalte, "hastede mændene ned at trappen i sikkerhed, før tårnet kollapsede.”

De overlevede alle seks.

Bonus faktat: Selv på helt almindelige dage kan vinduespudsning være et farligt, frygtindgydende job. Der kræves nemlig at man hænger udenfor vinduet der skal pudses. Hvordan er lønnen? Ikke særlig god - cikra  $26 i timen, ifølge en rapport fra 2012 i New York Times. (Uden overarbejde bliver det cirka $50,000 om året.) En frynsegode: Du kan måske lege med katte.

tirsdag den 10. september 2019

Obamas køber kæmpepalæ på Marthas Vineyard

Obamas køber kæmpepalæ på Martha’s Vineyard

Graphic credit: Twitter
“Jeg mener, jeg mener virkelig at på et tidspunkt har man tjent nok penge."-Barack Obama, 2010
“Herre gør mig syndfri, men ikke lige nu”-St. Augustine, det fjerde århundrede
Barack og Michelle Obama har netop købt et palæ på 6.440 kvadratmeter på en knap 12 hektar stor grund af en Martha’s Vineyard ejendomsmægler, der hvor Østkyst magteliten samler sig for at ‘hygge sig’ med hinanden. Købsprisen var som det fortælles under de $14.85 millioner der var den oprindelige pris, og dermed kan Obamas optegnelser over ‘gode handler’ i ejendomme fortsætte, skønt der ikke er nogen antydning af at  Tony Rezko havde noget med handlen at gøre.
Det ser godt nok dejligt ud:
TMZ var den første der kom med nyheden og straks efter gik fuld Kennedy:

Barack og Michelle Obama kan meget snart blive naboer med Kennedy for vi har erfaret de er ved at afslutte en handel om et mega-dyrt palæ på Martha's Vineyard. Mange kilder på øen fortæller os at Obamas er ved at afslutte handlen om palæet med ejeren af Boston Celtics Wyc Grousbeck. Den tidligere præsident og førstedamen har lejet huset i sommers og elskede det så meget, at vi har erfaret de har afgivet et købstilbud. Ejendommen er prissat til $14,850,000. Vore kilder siger de betaler mindre, men vi ved ikke, hvor meget.
Palæet med - de utrolige 29 acres ligger ved kysten, og strandene. Hovedbygningen er på ‘sølle’ 6,300 kvadratmeter. Der er 7 soveværelser, så Sasha og Malia har plads nok til at rode, sammen med mange af deres venner. Der er den obligatoriske swimmingpool, et udendørs ildsted, et superkøkken, hvælvede lofter og 2 gæstefløje. Der er en helt utrolig udsigt, især fra jacuzzien beliggende på balkonen på 2. sal. Ned mod stranden er området privat ... og med et bådehus.
Der er masser af plads til gæster og til underholdning, og uden tvivl en privat suite til Valerie Jarrett der nu for tiden bor hos Obamas i deres $8 millioner Kalorama palæ i Washington, DC. Der er ingen tegn på at Obamas er bekymrede over det CO2 aftryk det enorme hus giver, det skal opvames i vintermånederne for at undgå at rørene fryser, og heller ikke om CO2 udledningerne der går til at flyve dem frem og tilbage til øen. At spare på energien gælder kun  ‘de små.’
Hvis Obamas ønsker at fremme deres døtres fremtid, i det som så latterligt kaldes “offentlighedens tjeneste,” så er palæet ideelt for at skabe relationer med den andre medlemmer af magteliten.

lørdag den 7. september 2019

Trump versus den nye Charles de Gaulle - Macron

Donald Trump versus den nye Charles de Gaulle

Møder med de største økonomier i verden indikerer at kærlighed nu er gårsdagens stjernestøv, musikken der ikke længere spilles. På disse møder skabes meget sjældent løsninger på de komplekse problemer vi står med, og de slutter ej heller med en fyldestgørende udtalelse. Der er nogle få optimistiske undtagelser ved udfaldet af mødet i Biarritz, ved den franske kyst. G7 repræsenterer næsten halvdelen af den globale BNP med baggrund i nominelle værdier. G7 begyndte efter oliekrisen i 1970’erne, og har siden udviklet sig med en større agenda.
2019 mødet havde en potentiel formidabel agenda. Blandt andet emner så forskellige som Iran, tendens til protektionisme, handelskrig med Kina, sænkning af handelsbarrierer, en digital skat, nedturen i verdens økonomiske vækst, klimaforandring, og drivhusgas udledninger, en global skattepolitik, multilateralt samarbejde, terrorisme, og Brexit - og helt uventet miljøsituationen i Brasilien. Værten den franske præsident Emmanuel Macron har allerede nævnt, “Vi står over for en historisk udfordring for verdensordenen.”
Mange af de deltagende ankom til G7 i Frankrig ved France at Charles de Gaulle (Roissy) Airport.  Tilfældigvis er det præcis 75 år siden at Charles de Gaulle, dengang general indtog Paris under 2. Verdenskrig, og gik ned af Champs-Élysées, fra Arc de Triomphe til Notre Dame Cathedral, under hyldest af tusinder af franskmænd, mange syngende Marseillaisen. Det er spændende at sammenligne hans politiske mål med præsident Macron.
I sin helt ekstraordinære karriere var Charles de Gaulle grundlægger af Den Frie Franske Bevægelse, påbegyndt den 18. juni 1940 med en tale i London på BBC, der igen førte til en koalition af modstandsbevægelserne med de Gaulle som lederen; formand for Den Provisoriske Regering af Den Franske Republik, 1944-46, overgangsregeringen i Frankrig, grundlægger af Den Femte Republik i 1959, og præsident over Frankrig fra januar 1959 til april 1969.
I et antal år var de Gaulle den dominerende person i fransk politik. Ikke overraskende blev hans betydning sammenlignet med Napoleons. Begge var succesrige med at overbevise befolkningen om at de personligt repræsenterede nationen, men der er dog en vigtig forskel. Napoleon, Kejseren søgte et Europa under fransk dominans, mens soldaten, politikeren de Gaulle søgte et frit Frankrig i et frit Europa, et Europa der ikke skulle domineres af the United States eller at dets allierede Storbritannien. 
Lige fra begyndelsen talte de Gaulle om uafhængighed af "Anglo-Saxons," the U.S. og the U.K.  Han var ret så giftig om emnet. Anglo-Saxons, sagde han, “behandlede os aldrig rigtig som ægte allierede....De søgte at benytte de franske styrker for at opnå deres egne mål. Jeg overvejede, at jeg måtte spille, ‘det franske spil’ da de andre jo spillede deres. Bevidst indtog jeg en stivnakket og barsk holdning.” Winston Churchill forstod dette, trods det ofte undertiden anstrengte forhold mellem dem. Churchill sagde han følte det var vigtigt for de Gaulles position for det franske folk, at han skulle fastholde en stolt og storsnudet væremåde mod det “nederdrægtige Albion. (Storbritannien)”
Billedresultat for trump de gaulle
Præsident Franklin Roosevelt var bekymret over de Gaulles indstilling og personlighed, og nægtede at anerkende ham som den sande repræsentant for Frankrig. Han foretrak General Henri Giraud som leder af modstandsbevægelsen indtil han tvunget af omstændigheder måtte anerkende de Gaulle sent i 1944.
Den underfundige franske forfatter Jules Renard påpegede engang at politiske ideer er som vinduesglas. Hvis man ser gennem et glas er udsigten klar, men gennem flere samtidig bliver det sløret. Dette er sandt med mange politikere, herunder nogle i the U.S., men det gjaldt især de Gaulle. Han var en tapper mand, en mand med personlig integritet, iskold, forfængelig, opblæst, autoritær, teatralsk, anti-Nazi, og anti-fascist, anti-kolonial, en myteskaber, en Elsker af Frankrig, om ikke af det franske folk eller parlamentarisk demokrati.
Han troede på en politik om Grandeur for sit land. “Hele mit liv har jeg haft en bestemt ide for Frankrig.” Det var en ide om national uafhængighed og magt, ikke udelukkende tillid til U.S. for forsvar af landet. Han trak sig fra NATOs militære overkommando, stemte imod U.K. medlemskabet af EEC, en forløber for EU, opmuntrede til separatisme i Quebec. Jovist, han var en modsætningsfyldt person, nationalist, men også en fortaler for Europa.
 Billedresultat for trump de gaulle
Han var personificeringen af personligt mod, da han gik ned langs Notre Dam, straks efter han vendte tilbage til Paris, trods det der blev skudt mod ham. Han sluttede sig til kampen mod de 58 Nazi divisioner der stadig var i Vesteuropa, herunder 10 Panzer divisioner. Han var også en vanskelig herre, ikke villig til at bøje sig. Han kendte til vigtigheden af en myte, der kan ikke være prestige uden mysterium for at være for familiær giver kun foragt. 
Det tidligste eksempel på dette var hans udtalelse den 25. august 1944, efter han var kommet til Paris gennem byporten Porte d'Orléans, og derpå erklærer uden kredit til U.S. styrkerne, at Paris havde befriet sig selv, folket havde befriet Paris med assistance af Frankrigs fjender, med støtte og assistance fra hele Frankrig.
De Gaulle forbliver en stor person, husket gennem over 3000 veje i Frankrig opkaldt efter ham, efter lufthavnen i Paris, og gaden rundt om Arc de Triomphe.
Emmanuel Macron er af nogle blevet anset som det moderne udtryk for de Gaulle. Macron fortsætter symbolsk det gaullistiske syn på Frankrig som en stærk magt, et land skabt til storhed. Han har sagt at Frankrig har brug for en leder, en stærk præsident direkte valgt af folket. Som de Gaulle skabte han et politiske parlamentarisk parti for at give ham støtte. Som de Gaulle er Macron et kulturelt individ, belæst, kender Hegel, Corneille, og Henri Bergson.  Som de Gaulle, er han også en aktivist og han husker at flammen i den tapre franske Resistance ikke må gå ud. Macron viste dette den 23. august da de franske sikkerhedsstyrker lukkede byen Biarritz, hvor G7 blev holdt ved at bruge 13000 officerer til at hindre voldelige opstande fra de demonstrernede Gillets Jaunes (gule veste) og den “sorte blok” af anti-kapitalistiske demonstrerende, der benytter sort tøj eller masker til at skjule deres identitet, og ved at lukke togstationen og lufthavnen, og ikke tillade nogen på stranden, alt sammen for at give indtryk af et stærkt forenet Frankrig.
Jovist er der temperamentsmæssige forskelle på de to, ligesom med politiske holdninger. Den britiske premierminister Harold Macmillan, der selv havde et noget ulykkeligt liv så, at de Gaulle hørte til “de ulykkelige og plagede sjæle for hvem livet aldrig vil være en glæde og nydelse, men en knastør ørken.” Macron synes mere optimistisk og mere åben for livets glæde, sammen med han er mindre tilbageholdende end sin forgænger.
Macron, er Frankrigs yngste statsoverhoved siden Napoleon, og han tror på en stærk præsident, et stærkt Frankrig, og et mere integreret Europa. Han har indtaget standpunkter passende til lejligheden og accepterer præsident Trumps opførsel med en realistisk forståelse af forskellene mellem dem, især ved Trumps politiske brug af afgifter, af Frankrigs skat på U.S. virksomheder og forslag om at beskytte Amazonas regnskovene. Han har forsøgt at mindske Trumps indflydelse ved at invitere ledere fra andre lande, fra nationer i Afrika, Indien, Spanien, Australien og Chile til Biarritz.  Macron var imod Trumps forslag om at lade Rusland være med, Rusland som blev smidt ud af G7 i 2014 efter annektionen af Krim. Men han har også mødt modstand fra andre G7 medlemmer især med  Angela Merkel over miljøet i Brasilien, og med Boris Johnson over Brexit.  Selv uden Trump er der skarpe modsætninger blandt G7.
Macron, der var æresgæst ved den eneste statsmiddag i Det Hvide Hus under Trump har været forsigtig i relationerne med præsidenten. Den gode behandling af ham (Trump) ved Bastille Dags militærparaden i 2017 og middag ved Eiffel Tårnet gjorde Trump glad. Den 24. august  var han vært ved en ellers ikke planlagt lunch i Hotel du Palais i Biarritz, forud for den officielle åbning af G7 mødet. Som resultat sagde Trump til Macron, “Jeg mener at kunne sige vi har et ‘særligt forhold’ og vi har været venner længe.”
Macron forklarede sin holdning til Trump. Den er meget enkel: “hvis han har givet et kampagneløfte, så ændrer han ikke mening, jeg respekterer og forstår det ....Det er vigtigt at sige noget uden kompromis, og at forsøge at gå ud fra de ting vi er enige om, og ikke give efter på ting vi er uenige om.” Macron fastslog at “vi skal finde nye veje til at igangsætte ægte stimuli og vækst,” men med tanke på forskellene i G7 bliver mødet sandsynligvis ikke et, hvor der skabes enighed eller konsensus, eller hvor man kommer med et endeligt communiqué som parterne er enige om.

Related Posts with Thumbnails