torsdag den 28. december 2023

 

Verdens mærkeligste diktator -frihed til alle


Monica Showalter


Argentina's nye præsident, Javier Milei, har onsdag frigivet en hoben nye afreguleringer for den argentinske offentlighed og dermed gjort lige præcis det han lovede under sin valgkampagne

Ifølge Breitbart News:

Argentinas præsident Javier Milei gav meddelelse om, ved en national udsendelse onsdag, underskrivelsen af et ‘Nødvendighed og Haste Dekret eller  Necessity and Urgency Decree (DNU), en slags bekendtgørelse, der skal lempe eller helt fjerne  anslået 350 forbunds økonomiske politikker. 

Milei’s bekendtgørelse har fokus på så at sige ethvert aspekt i Argentinas økonomi - herunder import, priskontrol, sundhed, sportsforbund, udlejningspolitik og Yerba Mate industrien - i det som han beskrev som et forsøg på at indføre en “chockstabiliserende plan” for at hindre en finansiel katastrofe. Argentina står overfor den værste økonomiske krise i landets historie som resultat af årtier med socialistisk politik, Et overdrevent regerings forbrug, og korruption, har fået fattighedsraterne, arbejdsløsheden og inflationen til ast ekaplodere. Landets inflationsrate nåede 160 procent i dagene efter Mileis indsættelse den 10. december. 

Og jo, det er en masse sager. 

Milei eliminerede love der giver staten lov til at kontrollere priserne på forskellige varer og services. “Rental Law,” der i høj grad begrænsede lejekontrakter hos udlejere og lejere eksisterer ikke længere. Det argentinske outlet Infobae bemærkede at renterne i Argentina er øget med 300%  i 2023, under Rental Law trods de socialistiske lovgivere har insisteret på at det ville holde renten i skak.

Bekendtgørelsen eliminerede også priskontrol love for hjemmelavede produkter, reguleringer der styrer køb af landbrugssjord, og forbundsregeringens Prisobservatorium “til at undgå forfølgelse af virksomheder.” Toldregulativer der kontrollerer import og eksport blev også kraftigt reduceret og en national registrering af importører og eksportører skal væk, ligesom DNU bemærkede at Argentina var et af de få lande i verden der havde et sådant register. Mileis bekendtgørelse handlede også om at adgang til internettet, telekommunikationen skal dereguleres. 

Regulativerne havde nogle af Argentinas største industrier som mål, herunder vinproducneter - som er befriet for statens reguleringssystem - og dyrkningen af yerba mate, en plante der bruges til en varm meget populær drik i Argentina. Bekendtgørelsen går ind for modernisering af the National Institute of Yerba Mate ved at begrænse brugen af kvalitets regulativer der har mast branchen, industrien. Den har lignende revisioner for minepolitik, luftfarten og for sukker. Med sundhedssystemet, vil bekendtgørelsen på dramatisk vis afregulere medicinalindustrien ved at give Argentina større adgang til generiske stoffer og udvide brugen af elektroniske recepter “for at opnår større bevægelighed i industrien og minimere omkostningerne.”  

Fødevarepriserne er som det fortælles faldet med 15% på en nat.

Milei var som en gal anarko-kapitalist, som han kalder sig, gående amok gennem den fængsels lignende økonomi i Argentina og åbnet op for enhver celle for at lade ‘fangerne’ komme ud - på en gang. 

Og vær klar til at ‘savle’ medamerikanere; Bøffer fra Argentina kommer snart til dit supermarked hurtigere end man ville tro var muligt. Også vin, lædervarer, citrusfrugter, oliven og mate. 

Og hvad kalder venstrefløjen ham så efter denne frisættelse af alle disse friheder, friheder, friheder??

Her følher The Guardian, der citerer deres lokale venstreorienterede kilder i landet

“Milei! Du er affald! Du er et diktatur!” tråbte de.

“Han tror han er en romersk kejser” glødede en demonstrerende, en 55 årig historiker ved navn Carola Gómez. “End ikke militærets diktatur gjorde det han gør ...dette er værre end Thatcher!”

Myriam Bregman, en førende venstreorientret og tidligere præsidentkandidat kaldte ediktet en “en slagplan mod det arbejdende folk,” og opfordrede til en national strejke. “Der er så mange ulovligheder her så jeg ikke aner hvor jeg skal begyndte,” pippede hun, og naklaer Milei for at bruge dekretet til at gå udenom kongressen. 

Juan Grabois, en kendte socialleder og politiker hævdede Milei havde indledt “etableringen af et absolut monarki...med hensigt at at bruge svær ammunition for at angribe landets middel- og lavere klasser..” 

De har en virkelig mærkelig definition af et diktatur. Åbenbart, hvis nogen ønsker at befri sit land og deregulere alt der har gjort livet besværligt og til et helvede så er du en diktator i venstrefløjens øjne. De ægte diktatoter er naturligvis som Fidel Castro eller de som fulgte efter ham skal altid have lov til alt. 

Men en Milei der gør op med reguleringer for at få den private sektor til endelig at kunne ånde frit og blomstre, ja han er så diktator. 

Helt klart har venstrefløjen et problem med frihed. Jo mere der gives af den des mere vrede bliver den.

Det lyder som nogen nord for Argentina som du måske kender? 

Vi lærer en masse om venstrefløjen her i staterne ved blot at se hvordan de reagerer i Argentina.

Og hvis dette er en diktator  så lad os få flere af dem.


https://www.americanthinker.com/blog/2023/12/argentinas_milei_proves_to_be_the_worlds_strangest_dictator_handing_out_freedom_all_over_the_place.htmldens


søndag den 24. december 2023

Pave Frans: Ikke tilfreds med det Jesus gjorde

 

Pave Frans: Ikke tilfreds med det Jesus gjorde

Frans ophøjer en af sine nærmeste medarbejdere - efter denne beskriver Jesus som “ligeglad,” “vred og ufølsom” og “hånende og respektløs.” 


William Kilpatrick 


En af Frans’ nærmeste medarbejdere, Fr. Antonio Spadaro, SJ, gav her for nylig en kontroversiel prædiken der kan vise sig at være skelsættende for Kirken.


Spadaro’s afslørende prædiken markerer det punkt hvor der ikke længere er holdbart at tro at Frans pavedømmet er en fortsættelse af den succession der går tilbage til Sankt Peter. 

Hvis Spadaro blot var en almindelig præst med yderliggående teologiske synspunkter kunne hans betragtninger ganske roligt ignoreres. Vi har haft præster der hængte LGBT flag over deres kirkedøre, præster der opfordrer katolikker til at fejre Pride Måned, og præster der anbefaler at andre præster ser porno som en sundhedsmæssig beskæftigelse. 

Men Spadaro er en meget prominent person i Kirken. Han var redaktør af La Civilta Cattolica, en halv officiel publikation fra Vatikanet indtil han trak sig for nogle uger siden. Han er nær ven med og betroet rådgiver til Frans som han har interviewet, og han er sommetider omtalt som “Pavens talerør.” Ydermere rejser han ofte med Paven. Men vigtigst, hans bemærkninger var et voldsomt angreb på kernen i den kristne tro. 

Hvad siger Spadaro der var så kontroversielt? I en kommentar til Jesu møde med den kanaanæsiske kvinder beskriver hans Jesus som “ligegyldig,” “ligeglad,” “vred og ufølsom,” “ofrosonlig hård,” “spottende og udvisende mangel på respekt,” og “blindet af nationalisme og teologisk strenghed.”


Jo, den kanaanæiske kvinde var vedholdende i sin anmodning om at Jesus skulle helbrede hendes datter og det lykkedes hende at “opildne Jesu ildhu” der til sidste “frigjorde sig for ildhuen ved de dominerende, teologiske, politiske og kulturelle elementer på hans tid.”

Kort opsummeret ser Spadaro Jesus som en anelse mere end en skabning på hans tid, indtil den kannaanæiske kvinde overbeviser ham om at have et mere åbent sind. Med den målestok ser Spadaro sig selv som en, der lever i en mere avanceret civilisation, havende ret til at dømme en tilbagestående Jesus.

 

Det er selvfølgelig svarende til at benægte Kristi guddommelighed. Hvis Jesus ikke overser fordommene på hans tid og sted, uden hjælp fra en “fremmed” så kan han ikke være Gud. På samme vis, hvis han lader sig friste til at være forhånende og udvise mangel på respekt over for et fattig kvinde der blot søger at redde sin datter - så kan han ikke være Gud. 

Imidlertid er det mest chokerende ved Spadaros synspunkt ikke hans tuydelige benægtelse af en central lære i den katolske tro, men at Pave Frans ikke har gjort noget ved det. 


Præcis det modsatte er sket. i timerne efter Spadaros nævnte sin resgination fra stillingen som redaktør af La Civilta Cattolica, fortalte kontoret for the Holy See Press at Pave Frans havde ophøjet ham til en kurial stilling—Under-Sekretær for the Dicastery for Culture and Education.


Det er muligt - men ikke sandsynligt - at Frans ikke kendte til Spadaros prædiken på tidspunktet hvor udnævnelsen fandt sted, men han har helt sikkert hørt om den nu. Hvorfor har han ikke reageret? Burde Pave Frans have trukket tilbuddet om den nye stilling tilbage? Trods alt arbejder, the Dicastery for Culture and Education for at sikre at “de grundlæggende principper for uddannelse, især katolsk uddannelse bedre kan forstås og værdsættes.” Alligevel ser det ud til at Spadaro har afvist den fundamentale lære i Den Katolske Kirke. Burde Pave Frans havde udstedt en rettelse af Spadaros forkert teologi eller  krævet at Spadaro tog afstand fra sine udtalelser? 


Hvorfor mon Frans ikke straks handlede for at forhindre yderligere forvirring om Spadaros kætterske syn på Kristus. En urovækkende forklaring på hans mangel på indgriben er at Frans sådan set deler de samme synspunkter.

 

Der er stadig flere beviser på at Pave Frans, som Spadaro, ser sig selv som mere barmhjertige, nådige end Jesus. Hvor Jesus krævede anger som en nødvendighed for tilgivelse, giver Frans afkald på det krav og fortæller de kommende præster at den konfession de burde give tilgiver alle synder, selvom der ikke er anger til stede. 


Skønt Jesus tilgav seksuelle synder betonede han også deres alvor: 

“ I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹  Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.” Mattæus 


I modsætning afviser Pave Frans seksuelle synder som “de letteste af synder” og gør sig morsom ved at omtale dem som “synder under bæltestedet.” Frans synes ‘salig’ ikke at være klar over at “synder under bæltestedet” kan resultere i udelukkelse, hjertekvaler, abortm eller andet ved et barns fødsel der skal vokse op måske uden en far og hvis opvækst ofte lægger byrder på hans eller hendes bedsteforældre og andre slægtninge. 


For homoseksuelle synes Frans imidlertid ivrig efter at lette skyldbyrden endnu mere. Da han mødtes med en gruppe Jesuitter i Portugal ved begyndelsen af World Youth Day, så det ud til Frans nedtonede det universelle krav om kyskhed. Da han af en præst blev spurgt om homoseksuelle var bundet af kaldet om kyskhed gav Frans et dobbeltydigt svar som dermed lader det være et åbent spørgsmål.


Frans har også vanen med at lade ‘afvigende’ præster og prælater slippe med mindre end et lille klap. Han beskytter dem fra en velfortjent straf og sædvanligvis lykkes det ham at få dem sat ind i højere stillinger. Nogle få af hans mange ‘yndlinge’ der nyder gavn af hans nåde omfatter Kardinal Jean-Pierre Ricard, Kardinal Godfried Daneels, Biskop Gustavo Zanchetta, Monsignor Battista Ricca, Kardinal Francesco Cocopalmerio, Fr. Mauro Inzoli, Fr. Marko Rupnik og adskillige flere. Man får sommetider det indtryk at Frans helt bevidst gør sig venner med ‘afvigende’ og flamboyante typer, så når disse uundgeligt bringer sig i problemer får han lejlighed til at overøse dem med sin nåde.

 

Når vi nu har nævnt farverige typer har den erotiske poet og her for nylig udnævnt som Prefect of the Dicastery for the Doctrine of the Faith, Ærkebiskop Victor Fernandez, talt i et interview med the National Catholic Register om  "Doktrinen af Den Hellige Fader” og advarede biskopper mod at dømme pavens doktrin for de har ikke fået tildelt den enestående karisma som han alene har.


Hvad er så Doktrinen af Den Hellige Fader? Fernandez fortæller os det sådan set ikke, men jeg tænker det er det med stor sandsynlighed kan siges at Frans tænkning over doktrinen er under indflydelse af princippet om nåde frem for retfærdighed. For eksempel har Kirken konstant belært om at dødsstraf er tilladeligt. Frans kalder det en synd og instruerede CDF i 2018 om at revidere The Catechism of the Catholic Church i overensstemmelse med hans holdninger. 


Kristus betonede også vigtigheden af nåde, men ikke på bekostning af retfærdighed, men det ser ud til Frans sammen med Spadaro mener at Kristus ikke udviste nok nåde. Det virker mærkeligt at sige således, men Frans handler ofte som om han er i en konkurrence med Jesus. Under sin forkyndergerning tilgav Kristus hundredvis af angrende syndere, men Frans synes at tilgive alle og enhver uanset om de angrer eller ej. Jesus sagde at ‘snæver den vej’ mens Frans er opsat på at udvide den. 


Frans portrætteres i medierne som værende meget ydmyg, og han holder af at udstille sig selv på den måde, men i en henseende virker han fuld af stolthed. Som en kommentator i en artikel om Frans udtrykter det, “Frans ser sig selv, ikke som Sankt Peters efterfølger, men som efterfølger af Kristus.”


Frans, sammen med Spadaro, Fernandez, Hollerich, og mange andre er åbenbart ikke tilfredse med det arbejde Jesus udførte. “Jo, synes de at sige,” Jesus var en ekstrem oplyst mand på sin tid, men fordi vi lever i den moderne tidsalder er langt mere oplyste, så har vi til hensigt at opdatere Jesu læringer for bedre at være i sync med ånden i vor tid.”

 

Frans står dog ikke frem og udtrykkeligt støtter modernismen, men der kræves ikke megen eftertanke for at bemærke den modernistiske dagsorden i hans taler og skriverier. Han minder konstant sit publikum om, at Kirken hele tiden skal opdatere sin lære, og han tilegner sin barskeste kritik til dem, der er “frosset fast” i fortiden.”


Her følger nogle uddrag af en tale han gav til en større gruppe portugisiske jesuitter i august:

  • “I the United States…er der en meget stærk reaktionær holdning.”

  • “indietrismo (at se bagud) er ikke brugbart.”

  • “Der er en passende udvikling i forståelsen af tro og moral.”

  • “Vor forståelse af mennesket ændrer sig med tiden.”

  • “Hvis man ikke ændrer sig opad går man tilbage.”

  • “Det er tydeligt at .... (følelser om homoseksualitet) ændrer sig i overensstemmelse med de historiske omstændigheder.”

Og her, fra samme tale, er nogle af hans termer opprobrium for traditionel katolicisme:

  • “et museum.”

  • “Vi kan ikke leve som konserveret/syltet føde.”

  • “lukket.”

  • “tilbagestående.”

  • “rigid og fordrejet.”


Som kontrast er Frans’ yndlingsudtryk “åben” som i “åben for forandring,” “åben for Ånden,” “åben dørene til Kirken” og så fremdeles. 

Frans’ noget overdrevne betoning af åbenhed får mig til at tænke på den moderne indstillede præst portrætteret af C.S. Lewis’, i The Great Divorce.


Den gejstlige der lever i helvede (skønt han ikke er ganske klar over det) får lejlighed til at besøge Himlen - og blive der hvis han er villig til at opgive sin syndige tilbøjelighed til intellektuel stolthed. 


Den Anglikanske biskop er næsten overbevist om at han kommer i Himlen, men glemmer pludselig at han skal aflevere et dokument til et møde med “et lille teologisk samfund der,” og han afviser tilbuddet. Som jeg skrev andetsteds, “Er han særlig stolt over dokumentet han skal aflevere på grund af dets fyldige afhandling. Faktisk er det han beskriver blot det Modernistiske synspunkt på doktrinens udvikling”: Her følger så hans  tese:


Jeg vil gerne påpege at mennesker altid glemmer at Jesus ... var en forholdsvis ung mand da han døde. Han ville være vokset fra nogle af sine tidligere synspunkter, hvis han havde fortsat livet ved du. Som han kunne have gjort, med lidt mere takt og tålmodighed. Jeg beder mit publikum overveje hvad hans synspunkter i en mere moden alder ville have været. En yderst interessant spørgsmål. Hvilken forskel Kristendommen kunne være blevet til om blot Grundlæggere havde nået sit fulde potentiale! 


Vi får ikke se om den moderne indstillede biskop mener om sig selv, at han er mere nådig end Jesus, men han ser helt sikkert sig selv som mere oplyst end Jesus. Vi ser den samme nedladende holdning over for Jesus i Spadaros prædiken (“vrede og ufølsomhed,” blændet af nationalisme og teologisk strenghed”). 


Anser Pave Frans sig som mere oplyst og moden end Kristus? Han er forsigtig med  ikke at kritisere Kristus, men har ikke nogen indvendinger mod at kritisere Kristi lære som overbragt til Kirken i fortiden. Han har intet imod at irettesætte fortidens Kirke - det vil sige, før han blev valgt - som værende tilbagestående, rigid, patriarkalsk og forstenet. 


Da Kirkens lære er meget nært knyttet til, stammer fra, hvad Kristus åbenbarede i skriften er det vanskeligt at undgå at komme til den konklusion af Frans anser sig selv som Kristi efterfølger - den der er kommet for at levere den mere “modne” og opdaterede version af Kristendommen. Med andre ord den humanistiske version. 


Det burde ikke være så voldsomt overraskende. Sammen med det at være modernist er Frans også humanist. Hans forkærlighed for humanistisk tænkning kan klart ses i adskillige af hans officielle dokumenter. Og han ønsker helt klart at skubbe Kirken i en humanistisk retning. I the Document on Human Fraternity og i Fratelli Tutti beskrives religionens mission som værende groft sagt svarende til målene hos sekulær humanisme. 


Pointen er, at et af de centrale lærepunkter i humanismen er, at mennesket kan redde sig selv uden hjælp fra Gud. I humanismen bliver hvert menneske faktisk sin egen Gud - en person med ubegrænsede potentialer. Interessant er det at the Catechism of the Catholic Church knytter denne falske guddommeliggørelse af mennesket til Kirkens ultimative domsafsigelse:

Før Kristi andet komme skal Kirken gennemgå en endelig dom der vil ryste troen hos mange troende. Forfølgelsen der følger med hendes pilgrimsrejse vil åbenbare “mystery of iniquity” (Læs 2. Tessalonikerbrev kapitel 2) “Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn,  modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.”


I udgaven religiøst bedrag, hvor mennesket tilbydes en umiddelbar løsning på deres problemer, - er prisen frafald fra sandheden. Det suveræne religiøse bedrag er, at Antikrist, en slags pseudo-messianisme - hvor mennesker ophøjer sig selv i stedet for Gud og Messias fysisk træder til. 


“Ophøjer sig selv i stedet for Gud”? Når Spadaro udbreder sig med en intens og nedladende kritik af Kristus - det er præcist det han gør. Vi skylder Spadaro tak for at gøre det klart hvad han og Frans, samt andre, “oplyste” personer i Kirkens ledelse er i færd med. 


https://www.frontpagemag.com/pope-francis-dissatisfied-with-the-job-jesus-did/

 

William Kilpatrick

William Kilpatrick is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center. His books include Christianity, Islam, and Atheism: The Struggle for the Soul of the West, What Catholics Need to Know About Islam, and The Politically Incorrect Guide to Jihad.


søndag den 17. december 2023

Først kom de efter rygerne,,,,,,

 

Først kom de efter rygerne...


William Sullivan

Tidligt i årene 2000 havde underholderne Penn og Teller et show kaldet Bullsh*t! that på Showtime, hvor duoen brugte deres humor og frihedselskende indstilling til at gå i kødet på masser af hellige køer. 

Jeg har fornylig genset nogle episoder af showet som jeg nød dengang. Særlig et der indeholdt en kort bid af det som kun kan beskrives som en ægte profeti. 

Denne særlige episode fra 2003 omhandlede den fabrikerede sundheds panik over faren ved passiv rygning, og korsfarerne der benyttede fup “videnskab” for at få forbudt rygning på restauranter og barer i New York City, der som vi ved nu, var springbrættet for lignende rygeforbud over hele nationen. 

Kendsgerningen at cigaretrøg er ubehagelig for mange mennesker var et fornuftigt argument for regeringen til at indføre rygeforbud i etablissementer ejet og besøgt af frie borgere. Enhver bar eller restaurant, på den tid, kunne vælge at tillade eller forbyde rygning. Styrken i argumentet for rygeforbud var ikke med rod i logik, profit eller frihed, men alene baseret på den ide at passiv rygning var skadelig for de passive kunder og ansatte. 

Enhver der besøger eller arbejder i et sådant etablissement ville selv have valgt at være der, naturligvis. Men det betyder absolut intet. Det var regeringens job at beskytte disse arbejdere og kunder fra dem selv og hinanden, sådan argumenterede man fra den "konsensusforståelse der var ved farerne ved passiv rygning. 

Image via Pexels.


En korsfarer for sagen sagde at næsten alle er enige om at passiv rygning giver cancer, herunder the American Lung Association, the American Heart Association, and the American Cancer Society.  Problemet er, viser det sig, at de alle var baseret på den samme fejlfyldte 993 Environmental Protection Agency undersøgelse, der lod formode at op til 3000 personer om året dør ved passiv rygning. I 1998  forkastede en domstol den undersøgelse og sagde at den “plukkede” sine data og “afveg fra acceptabel videnskabelig fremgangsmåde” for at “sikre et forudbestemt resultat.”  

Også i 1998, nåede en undersøgelse af the World Health Organization frem til den ubestridelige konklusion at dets “resultater indikerede ingen association mellem barndommens udsættelse for ETS (tobaksrøg) og risikoen for lungecancer” og at risikoen for cancer ved passiv rygning blandt voksne var “ikke statisk signifikant.” Problemet er at de konklusioner lå dybt inde i rapporten. De fleste læste ikke bag pressens overskrift, der er direkte i modstrid med undersøgelsens resultater. Overskriften var: “PASSIV RYGNING ER ÅRSAG TIL LUNGECANCER. LAD DEM IKKE NARRE DIG.” 

Kort sagt som daværende talk show vært Larry Elder siger på showet:

De løj. De løj for os. De overfortolkede deres egne resultater, ignorerede deres egne standarder for betragtelig risiko for at nå en bestemt politisk konklusion. De løj. 

Der var for de fleste der kunne stemme dengang uforudsete konsekvenser ved at tillade lovgivere at forbyde ting ved lov som nogen ikke brød sig om, baseret på “videnskabelig” ræsonnement fra besynderlige og uærlige offentlige sundhedsorganisationer. Dog var der nogle forudseende sjæle, der så faren ved at tillade regeringen denne magtudøvelse, og et par af dem blev interviewet i en New York City bar som følger her. .

En cigarrygende gentleman siger til kameraholdet, “Vil de hindre os i at spise kage, fordi Amerika er et overvægtigt samfund?” 

På det tidspunkt var det en absurd tanke. Men i løbet af et årti arbejdede borgmester Nanny Bloomberg hårdt på at forbyde sukkerholdige drikkevarer, hvis de blev solgt i en flaske større end 16 ounce med begrundelsen at seks ud af ti New Yorkere var overvægtige og medierne var med begejstring med på bestræbelsen. Heldigvis blev hans bestræbelser kastet omkuld af en Manhattan dommer, men som Rick Berman fra the Center for Consumer Freedom advarede om trusler som Nanny Bloombergs forbud “hvis du kan diktere størrelsen på drikkevarer....kan du diktere størrelsen på et stykke tærte ...listen er kun begrænset af din forestillingsevne.”

Newyorkere skulle senere erfare, at regerings tyranner har store forestillinger, når det drejer sig om at fremføre edikter om offentlig sundhed. De skulle finde ud af at ikke kun mente regeringen, at den har myndighed til at fortælle dig hvor stor et stykke tærte i en restaurant kan være, men har myndighed til at kræve at du sådan set slet ikke kan få tærte på en restaurant. “No pie for you!” sagde New York’s pie Nazi, Mayor Andrew Cuomo, i 2020.  Ingen bagels eller burgers eller pizza for den sags skyld. Du kunne bare ikke gå til en restaurant - for dit eget bedste..  

Så er jeg tilbage ved den tilfældige ældre mand der blev interviewet på det Penn & Teller show på baren i New York for næsten 20 år siden, der profeterede om den livs- og friheds ødelæggende galskab som amerikanerne måtte udstå i 2020. “Når fascismen kommer til Amerika,” sagde han, “vil den ankomme iført en hvid kittel og stetoskop.” 

Pointen er - COVID tyranniet skete ikke i et tomrum, og regeringen lærte ikke at den havde en sådan magt i løbet af en nat. Som denne mand vidste, og det bør vi anerkende nu, er det at miste noget som forekommer ganske trivielt for de fleste, som retten til at ryge på en bar, det var et monumentalt tab af individuel frihed der ville føre direkte til den slags tyranni som vi senere har erfaret.  

Vi stod ikke op mod regeringens fabrikerede data med det formål at konstruere et narrativ der præsenterer passiv rygning som en væsentlig cancerrisiko, fordi de fleste ikke ryger, og de ville foretrække ikke at skulle opholde sig i røg i barer frem for at kæmpe for deres medborgeres frihedsret. 

Men ved at gøre det accepterede vi at det var passende at regeringen begrænser den individuelle frihed på baggrund af sundhedsanbefalinger, og ydermere, tyrannerne lærte at de kunne opfinde  grundene til det ved at skjule sig bag undersøgelser som deres agenturer skabte og markedsførte, og at hoi polloi (pøblen) formodede man, ikke kunne gennemskue.

Som med passiv rygning handlede myriader af regerings agenturer som eet organ i 2020 med at udbrede budskabet om at lukning af skoler, økonomiske nedlukninger, tåbelige ansigtsmasker, og krav om en vaccine med en hastigt fremstillet stof var de eneste måder til at holde os sikre fra COVID-19.  Vi skulle reddes fra os selv, og dine medborgere der ikke valgte at følge den statsgodkendte vejledning.

Nu ved vi at præcist det alt sammen ikke var sandt. Og ikke kun  fik vi alle COVID alligevel, men vi har lidt en fælles enorm skade på økonomien, vores børn og vores nationale psyke. 

Og det Larry Elder sagde om regeringens skubben på for at overdrive risici ved passiv rygning for tyve år siden svarer præcist til regeringens skubben på for at overdrive risikoen ved COVID overfor det helt store flertal af amerikanere; “de løj” for at nå frem til en “politisk vedtaget konklusion.” Aldrig har noget været mere ‘nobelt’ end det.

Ikke alene har regerings agenturer og myriaderne af tyranner der er ansvarlige for alt dette aldrig nogen sinde undskyldt, men de insisterer på at de handlede ansvarligt og korrekt i deres magtkapacitet. Og hvorfor skulle de ikke det? Vi har nemlig aldrig med vægt modstået, tilbage i tiden, mens de gradvist har eroderet vore friheder. 

Tag ikke fejl: Det gør nøjagtig det samme lige nu, i stater som Californien, hvor du meget snart ikke kan købe en benzindreven græs plæneklipper eller en ikke elektrisk bil, da der er store initiativer på vej. Det Hvide Hus, der for tiden arbejder med at udøve magt og forbyde benzindrevne værktøjer, alt sammen baseret på “klimaforandrings” undersøgelser der er produceret af forskellige regerings agenturer der alle handler i enighed om at nå disse politisk ønskede resultater..

Der er absolut ingen tvivl hos dem om at det ikke vil komme til at fungere. Trods alt kan vi klare os uden benzin græsklippere og gasovne, ligesom vi er i stand til at klare os uden rygeforbud på barer. 

Det er jo bare trivielle ting. Ikke sandt? 

https://www.americanthinker.com/articles/2023/11/first_they_came_for_the_smokers.html


Related Posts with Thumbnails