Efter Paris: En ‘grøn’ katastrofe lurer i Tyskland
Det Trump gentagne gange lovede under valgkampen har han holdt, og Amerika er nu ikke længere med i Paris Klima Aftalen. Forudsigeligt er de førende medier her og på den anden side Atlanten igen, igen gået helt bananas med profetier om dommedag for Amerika, og at Trump administrationen øjeblikkeligt skal trække sig, at Tyskland og kansler Angela Merkel er den nye leder af den frie verden.
Hele situationen kan meget vel være meget skelsættende, men dog ikke som venstrefløjen her og der forestiller sig.
Modsat opfattelsen og forhåbningerne hos venstrefløjs eliten vil det ikke resultere i det politiske kollaps af Trumps Amerika, men udstille det umådelige hykleri og den absolutte svaghed i den socialistiske miljøbevægelses planer, der netop i dag karakteriserer “EUropas Projekt.”
Når det hele bliver gjort op vil enten Europa komme til fornuft igen, og atter indgå i en nær alliance med Amerika - eller der vil ikke være megen fremtid i Europa.
Nogle kan være imod at kalde nutidens EU et socialistik projekt, ved at påpege at dets førende medlem, Tyskland, i 12 år har været under ledelse af en formodet konservativ Kristen Demokratisk regering. Det er imidlertid en kendsgerning, at under Merkel har CDU bevæget sig så langt til venstre, at det nærmest ikke er blevet til at se forskel på de politiske løsninger fra de socialdeomokratiske koalitionspartnere.
Med hensyn til selve Paris Aftalen, så vil den efter et passende interval, hvor man tillader at eliten kan puste og stønne, samtidig med man benægter det uundgåeligt, stille og roligt gå i sig selv igen, ligesom Kyoto Protokolen, efter USA nægtede at være med.
Af betragtelig større politisk betydning er de chock som EU kommer til at står overfor efter Paris, da de store udgifter, bøder, for elendige politiske valg vil vise sig i nær fremtid - og det gælder i den grad den nye formodede leder Tyskland. Det er i det store og hele ikke blevet bemærket og fortalt i USA, dog med en rosværdig undtagelse,
Tyskland har under Merkel har taget nogle katastrofale fejlbeslutninger der kommer til at kræve øjeblikkelige og meget dyre modforanstaltninger. Især en skiller sig ud som særlig betændt, Tysklands gennemførte bestræbelse på at gå over til bæredygtig energi, kendt som Energiewende.
Energiewende, repræsenterede kort fortalt en indsats for i praksis at indføre principperne i Paris Aftalen og skifte Tysklands elforsyning til at komme fra bæredygtig energi. Den blev introduceret så tidligt som 1991, i overbevisningen om at bæredygtig energi med lethed kunne erstatte de hadede fossile energikilder, hvis blot man subsidierede den ordentligt via forhøjede el-priser og det blev så skrevet ind i loven som Den Bæredygtige Energi Lov (EEG) i år 2000.
Ved at tilbyde subsidier for op til syv gange markedsprisen for elektricitet, betalt af forbrugeren garanterede man for den i 20 år, og man tilbød alle former for ekstra goder. Det medførte en fuldstændig hysterisk ‘bæredygtigheds’ begejstring i et land der hverken har meget sol eller særlig meget vind. Og i den udstrækning at der er vind er det i den nordlige del, der ligger langt fra de industrielle centre i syd, der netop har brug for billig energi. For yderligere at gnide salt i såret beordrede Merkel i 2011 lukningen af kernekraftanlæg i Tyskland, som ellers producerede cirka 30% af landets rene og billige energi, og det gjorde hun ud fra den absurde formodning om at Tyskland kunne opleve et jordskælv og en tsunami som den der indtraf ved Fukushima.
Således kom der rigtig gang i bæredygtig energi, og de internationale grønne klakører erklærede straks Tyskland som et Miljøets Dydsmønster, og et eksempel til efterfølgelse af alle. Men meget af det viste sig at være fake news, som det blev dokumenteret i en ødelæggende kritik af Energiewende af en af dets grundlæggere, den tyske grønne bevægelse og en pioner inden for bæredygtig energivirksomhed, Prof. Fritz Vahrenholt, der kalder den en “Katastrofe under udvikling.”
Og en katastrofe er det i sandhed. Den tåbelige satsning på bæredygtig energi har allerede gjort enorm skade på levestandarden i Tyskland, nu med 300,000 hjem der hvert år får lukket for strømmen på grund af manglende betalingsevne. Med omkostninger for forbrugeren gennem subsidierne, og den ekstra pris på 6,88 eurocents for kWh, eller to gange markedsprisen for en kilowatt betaler Tyskland nu 3 gange så meget som dagens amerikanere.
Det bliver værre. Ifølge det tyske forbrugeragentur NAEB vil den tyske forbruger i 2020 betale 45 eurocents pr. kWh, sammnlignet med 10 cents for US forbrugeren og 20 cents i Frankrig.
Den grønne ‘dydsindsats’ vil med stor sandsynlighed heller ikke opfylde alle de højtidelige løfter man har aflagt. Man har i otte år i træk ikke levet op til udledningsmålene og i 2020 vil man være 40% under den lovede reduktion, og så har vi ikke nævnt de lovede 1 million elbiler man ville have på gaden i 2020.
For at indfri de planlagte 80-95% andel i bæredygtig energi i 2050 så skulle Tyskland, ifølge Vahrenholt, tredoble sin elproduktion ved vind med 155 gigawatts - der igen betyder, at der skal opsættes 200 meter høje vindmøller for hver 2,7 kilometer i hele landet. Det kommer bare ikke til at ske.
På baggrund af denne katastrofe der er under udviking lyder Merkels højtidelige løfte om “at føre an i forvandling af energi” sammen med kineserne lige præcis som det er - det skinbarlige hykleri. Det er endnu et bevis på, hvor rigtigt præsident Trump handlede ved at trække Amerika ud af dette bedrøvelige cirkus.
Det som er endnu mere opløftende er at Trumps beslutning har fået fornuft tænkende individer til at begynde at stille spørgsmål ved Merkels katastrofale politik - også i Tyskland. En gruppe af indflydelsesrige konservative i regering har åbent udfordret Merkels “unilaterale” politik og krævet af den ændres.
Alex Alexiev is chairman of the Center for Balkan and Black Sea Studies (cbbss.org) and editor of Bulgariaanalytica.org. He tweets on national security at twitter.com/alexieff and can be reached at alexievalex4@gmail.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar