Vil AI betyde tab af et hidtil uset antal arbejdspladser?
Sirenesangen om teknologiske fremskridt har altid lovet os en lysere fremtid sammen med forsikringer om at et job der er overflødigt hurtigt vil blive erstattet af et nyt og med helt uforudsete muligheder. Fra Ludditternes (maskinstormerne) oprør mod tekstilmaskinerne til frygten der omgiver automatisering gentager historien sig med øjeblikke, hvor teknologiske fremskridt forventedes at føre til udbredt arbejdsløshed, dog kun for at være vidne til en øgning i job muligheder..
Blindt at anvende denne historiske præcedens over for Artificial Intelligence (AI) er imidlertid at misfortolke denne transformative teknologis grundlæggende natur.
AI er ikke blot en udvidelse af menneskelige fysiske muligheder, det er en indtrængning i vores kognitive domæne. Den udbredte anvendelse vil, faktisk, føre til et nettotab af arbejdspladser, grundlæggende ændre 'landskabet' for det mennesker beskæftiger sig med.
Lad os første anerkende de historiske modargumenter, ofte fremført for at mildne bekymringerne om arbejde der bliver overflødigt. Den Industrielle Revolution, f.eks. oplevede at tekstilarbejderne blev erstattet af dampdrevne spindemaskiner mv. Den individuelle væver led derunder, men nye jobs dukkede op på fabrikker, kulminer, transport og dermed en ny sektor for arbejderklassen.
Image (ironically) created using AI.
Da automobilet kom frem decimerede det branchen med heste og hestevogne, og gjorde smede og staldhjælpere overflødige, alligevel åbnedes et helt nyt job økosystem; fremstilling af automobiler, mekanikere, personale på benzinstationer, mandskab til vejarbejde og konstruktion af veje og et stort følge netværk af støtte services.
På en lignende måde med den personlige computer, hvor man frygtede det ‘papirløse kontor’ som ville eliminere utallige assistentstillinger. I stedet førte den til en eksplosion af software udvikling, IT support, dataindsamling, digitalt indhold der skabte arbejdspladser som man hidtil ikke havde troet mulig. Også Internettet, selvom det ‘forstyrrer’ den traditionelle handel i butikker og hos medierne, banede vejen for - e-handel, digital marketing, web udvikling og en stor økonomi med freelance arbejde og kortvarigt kontraktarbejde.
I hvert af disse eksempler var de ‘overflødige’ jobs i store træk rutinejobs, fysisk eller informationsformidlende opgaver der blev mekaniseret og digitaliseret. Nye jobs dukkede op som ofte var med præg af opsyn, kreative, eller meget tekniske der kræver menneskelig dømmekraft og opfindsomhed at opbygge, fastholde og tilpasse sig de nye teknologier.
Den bagvedliggende mekanisme i jobskabelse i disse historiske eksempler hvilede på en klar distinktion: Teknologien forbedrede eller erstattede det fysiske arbejde og rutinen, opgaver der ikke krævede særlige egenskaber, mens den samtidig skabte nye krav om menneskelig intellekt, kreativitet og problemløsning. Maskinerne i Den Industrielle Revolution krævede ingeniører, operatører, og vedligeholdelsesarbejde. Automobilet krævede mennesker som designere, dem ved samlebåndet og chauffører. Computeren krævede mennesker der kunne programmere, system administratorer mv.
Disse teknologier, om end de er sofistikerede, var de fundamentale værktøjer der udvidede menneskets formåen, tillod os at give os i kast med de eksisterende udfordringer på mere effektiv vis og nå frem til helt nye facetter. Vigtigst, de var altid afhængige af det menneskelige input ved deres første design, for vedligeholdelse og slutmål. Mere mekanisk fremgang betød bredere muligheder for menneskelig opfindsomhed, reparation og udvikling i støtte- og sideordnede industrier.
Dette historiske mønster gælder imidlertid ikke Artificial Intelligence. AI er anderledes fordi udviklingen af det ikke blot er af teknisk natur; det er kognitivt, intellektuelt, hjernebaseret. Ulig en vævebom der efterligner væverens hænder, eller en bil der erstatter en hests ben er AI designet til at replikere og i sidste ende overgå selve den menneskelige tankeproces der historisk har været det eksklusive domæne for menneskets arbejde. AI kan analysere, syntetisere, udføre strategier, lære og endog ‘skabe’ på felter man tidligere mente kun var unikt for mennesket.
Tænk på implikationerne. Den blomstrende mark med service til forbrugeren, engang en bastion for menneskelig interaktion er hurtigt ved at blive transformeret af AI -chatbots og virtuel assistance. Samtidig med nogle argumenterer for at det skaber job for trænere i AI er nettoeffekten en betragtelig reduktion i menneskers indsats.
Disse AI systemer kan håndtere tusinder af spørgsmål samtidig, lære af hver interaktion og operere 24/7 uden pauser eller lønninger. Virksomheder der kommer frem nu har primært fokus på at udvikle og anvende mere AI, ikke på at ansætte mange mennesker til støtte for AI’s dag til dag operationer.
I ‘juraverdenen’ er AI allerede i stand til at gennemgå dokumenter, nå frem til konklusioner og endog give grundlæggende juridiske opgørelser langt hurtigere og mere præcist end junior medarbejdere på advokatkontoret. Dette handler ikke kun om effektivitet; det drejer sig om at automatisere det intellektuelle arbejde, der engang krævede årevis med oplæring og erfaring. De jobs der skabes er ved en håndfuld AI etikere eller specialiserede lov ingeniører, men det store flertal af para jurister med opgaver af mindre betydning er i farezonen.
Indholdsskabelse, engang det ultimative tilflugtssted for menneskelig kreativitet er nu under trussel. AI modeller kan generere artikler, efterligne marketing, og endog koder på basisplan. Selvom redaktører og udviklere kan holde øje med disse processer så er den store mængde af AI genereret indhold noget der betyder at der bliver brug for færre skribenter til at skabe originalt materiale. Dette er ikke blot noget der betyder større hastighed, det er et værktøj for autonom skabelse.
Selv i sundhedssystemet, hvor menneskelig empati og bedømmelse synes at være uerstattelig er AI ved at bane vejen indenfor diagnosticering, behandlingsplaner og medicinanvendelse. Radiologer, patologer, og andre praktiserende på mange områder står med udsigten til at AI analyser er mere præcise og hurtigere. Selvom højt specialiseret menneskelig opsyn stadig vil bevares så er det overordnede krav om menneskelig arbejde i mange analytiske og diagnosticerende lægelige roller uundgåeligt for nedadgående.
Forskellen ligger i AIs selvforbedrende og selvovervågende natur. Tidligere teknologier, fra dampmaskiner til computere krævede konstant menneskelig intervention for vedligeholdelse, reparationer og opgraderinger. Den store infrastruktur for menneskers arbejde om disse teknologier var en direkte konsekvens af deres mekaniske og kognitive begrænsninger. En computer går ned, og der er brug for en IT specialist. En maskine på en fabrik kræver et menneskets opsætning og stadig vedligehold.
AI, er imidlertid designet til at være helt anderledes. Selvom der uden tvivl i begyndelsen vil være behov for specialiseret ingeniørarbejde og implementering af AI systemer, og en større base af dataspecialister til at fodre og forfine dem så er selve essensen i avanceret AI at den reparerer sig selv, optimerer sig selv og overvåger sig selv.
Ydermere går AIs evner udover blot det at klare sig egen digitale infrastruktur; den kan også blive udformet til at genskabe, genopfinde og forbedre mekaniske ting så de bliver meget mere robuste og selvdiagnosticerende, og dermed reducere behovet for mennesker som reparatører. For eksempel kunne et AI system overvåge et smart toilet, forudsige en defekt pakning og endog guide en utrænet husejer gennem en simpel AI ledet reparation og dermed formindske behovet for en professionel blikkenslager.
Forestil dig et AI system der kan finde og klare sine egne kodefejl uden menneskelig hjælp, eller et AI netværk der diagnosticerer hardware og sender selvstyrende droner ud til at reparere og ny kalibrere. AI’s reparations, konstruktions og støtte sektorer vil sandsynligvis blive endu mere automatiseret, og der kræves kun en specialiseret mængde menneskelig talent der overflødiggør kognitive og kreative jobs.
Argumentet om at AI vil skabe nye jobs som ved tidligere teknologier har hvilet på den forfejlede formodning at AI blot vil udvide menneskets muligheder fremfor at overflødiggøre dem. Når AI kan analysere ræsonnere, lære og endog generere løsninger med hurtigere hastighed, præcision og effektivitet end mennesker, vil det økonomiske incitament for at fastholde mennesker til at arbejde til de opgaver hurtigt fordufte.
De “nye jobs” - AI etikere, opfindsomme ingeniører eller specialiserede systemudviklere - repræsenterer en lille fraktion af overflødige roller. Disse er ikke ‘hovedveje’ til ny beskæftigelse for de som er blevet overflødige, men stærkt specialiserede nicher som der ikke er mange der passer til.
Ydermere kan den nuværende bane med uddannelsesmæssige standarder uddybe dette gab mellem jobs der er overflødige og ny jobskabelse. Rapporter indikerer et et stadigt større gab mellem de evner nyuddannede besidder og arbejdsgivernes behov, med bekymringer for at karriere muligheder blandt high school og college graduates svinder ind.
Dette kommer i de løbende debatter om ‘inflationen’ i karakterer og lavere adgangsstandarder i de højere uddannelser der fører til studerende der er elendigt forberedt til de strenge såvel som kritisk tænkende arbejdsroller. Kritisk tænkning, problemløsning, og adaptiv læring er grundlaget for arbejde med AI, men vakler ofte. Dette antyder at mængden af individer der er i stand til at træde til i de meget specialiserede AI baserede roller vil være begrænset, og dermed forværres udfordringerne.
Nettotabet af jobs forudsagt ved AI er ikke et tegn på teknologisk stagnation, men snarere af AIs ikke forudsete fremgang. Det er ensbetydende med et stort skifte i selve definitionen af “arbejde” der går udover alt hidtil set i tidligere industrielle- eller digitale revolutioner.
Ludditterne tog i sidste ende fejl, fordi deres antagonister byggede maskiner der stadig kræve mennesker og deres hjerner og hænder i de nye konfigurationer.
Men AI opbygger sit egen ‘hjerne’ og snart vil den få behov for færre af vores hjerner til at holde hjulene i gang. At ignorere denne forskel er at spille hasard med den økonomiske fremtid i store segmenter af den globale arbejdsstyrke, og undervurdere den ikke sete kognitive ‘hånd’ som AI kommer til at udgøre.
Måske vil tabet af arbejdspladser blive balanceret ved nye soma distributører.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar