torsdag den 26. august 2010

Myrer, græshopper og Gud

Myrer, græshopper og Gud

Patrice Lewis

Jeg har tænkt en hel del over fattigdom her på det seneste, især fordi årsagerne, og dermed vore forpligtelser er såvel personlige som sociale for at fjerne den.

Det er et noget betændt emne af røre ved af to grunde. For det første på grund af vor nuværende økonomiske situation er der mange mennesker der er en hel del fattigere, end for blot to år siden. For det andet, hver gang nogen nævner problemet fattigdom, undtagen fra et venstreorienteret synspunkt, bliver de benævnt som værende onde, ufølsomme, mangler medfølelse og al den anden form for kritik - uden hensyn til om argumenterne har vægt eller ej.

Grunden til at denne problemstilling dukkede op er på grund af en kommentar til min artikel "Myren og Græshoppen."

Jeg havde lagt en af de der humoristisk drejede genskrivninger af Æsops klassiske fabler ud. De fleste af mine læsere morede sig over den.

Men der var en der tog på vej over vor morskab og anklagede os for ikke at være kristne, fordi vi foretrak historiens oprindelige morale (Vær ansvarlig for egne handlinger").

Dette rejser et interessant sprøgsmål. I hvilken grad er vi socialt, moralsk og etisk ansvarlige for vor næste? På hvilket punkt skal myren dele sine hårdt-tjente ressourcer med græshopperne? Er det etisk korrekt, at tvinge myrerne til at dele deres ressourcer med græshopperne gennem tvang? Hvilket ansvar har græshopperne for deres egen skæbne?

Lad os være på det rene med: I Æsops fabel, er det der adskiller myren fra græshoppen, arbejdsmoral. Udelukkende det. Græshoppen er ikke uheldig, mens myren har travlt med at samle forråd. Han er ikke syg, handicappet eller har håbløs gæld, han er ikke arbejdsløs, eller nogen anden hæmsko et insekt kan være i, der skulle hindre ham i at arbejde frem mod at sikre sin fremtid. Ressourcerne er rigelige og gratis, og for begge insektarter. Intet - absolut intet - forhindrer græshoppen i at komme i omdrejninger og samle forråd til vinteren - undtaget et holdningsproblem.

Dog, ifølge kritikeren, så skulle vi ikke kalde os kristne, fordi Bibelen tilskynder os til at elske vor næste som os selv. Den selviske myre, burde dele sin mad med den fattige hjælpeløse græshoppe uanset, hvad der forårsagede, at græshoppen kom ud i sin besværlige situation.

Derfor da jeg tilsyneladende er en syndig kristen ude af stand til at værdsætte de finere detaljer i det at elske min næste, da har jeg brug for at vide i hvilken udstrækning græshoppen er tilskyndet til at sørge for sige selv, før myren skal træde til og hjælpe ham til ikke at lide sultedøden i den kolde vinter.

Kræves det af myren at den skal synes godt om græshoppens dovenskab, og derpå uden kny give ham mad hele vinteren? Smiler Gud ved synet af den dovne græshoppe der får af myrens hårdt tjente ressourcer uden at græshoppen skal yde noget til gengæld?

Måske. Jesus døde helt sikkert både for 'myren' og 'græshoppen' i denne verden. Ikke nogen af os - myrer eller græshopper - har fortjent et sådant offer, men han gjorde det trods alt.

Imidlertid tror jeg ikke på det frikøber os fra vor forpligtelse til af forsøge at gøre vort bedste for at sørge for os selv.

I den nuværende økonomiske situation er mange af os fattigere, end vi var før nedsmeltningen sattes i gang, lægeregninger, arbejdsløshed, inflation og andre uundgåelige følger. Sådanne mennesker er ikke Græshopper. De er blot ramt af hårde tider, noget der jo sker for myrer og græshopper.

Jeg ville ønske - oh jeg ville virkelig ønske - mennesker dog blot ville fatte dette grundkoncept: Ingen har noget imod at hjælpe andre tilbage på fode, når de er i knæ. Mange af os synes det er et privilegium, en pligt, en glæde at hjælpe de som er ramt af uheld.

Men græshoppen er ikke ramt af uheld grundet uforudsete omstændigheder. Han har bare ingen arbejdsmoral der svarer til myrens. Ikke alene forventer græshoppen, at myren hjælper, men han nægter endog at hjælpe sig selv da han kunne. Det værste er at vor regering derpå tvinger myren til at hjælpe græshoppen, uanset om myren ønsker det eller ej. Så er det at forståelsen, venligheden bliver noget påtaget.

For at komme den brandstorm af kritik i forkøbet der uden tvivl vil komme fra vrede læsere, spørger jeg igen: I hvilken grad burde sunde, raske græshopper, ikke opmuntres til at sørge for deres egne ressourcer til vinteren? Eller er græshopperne frikøbt fra alt personligt ansvar?

Hvis nu myren bedes om at elske græshoppen som sig selv, hvorfor er græshoppen så undskyldt fra at vise samme følelse? Hvis nu græshoppen elskede myren som sig selv, ville han være travlt optaget og samle forråd for sig sig selv, så han ikke var en byrde for den fattige hårdtarbejdende myre, når sneen begyndte at falde.

Til de som anklager myren for at vise ukristne holdninger med hensyn til sin næste, vil jeg refere til nogle få bibelske steder til støtte for det personlige ansvar, det mest tydelige er 2. Tessalonikerbrev 3:10 ."....hvis en mand ikke vil arbejde, skal han ikke spise." Bemærk at der ikke siges "Kan ikke arbejde" men "vil ikke arbejde." En kæmpeforskel.

Det burde være tydeligt for enhver med blot en sund fornuft på størrelse med en insekthjerne at rettigheder givet af regeringen ikke opmuntrer sunde, raske græshopper til at arbejde. I en større skala. Jeg er bekymret over at flere og flere græshopper modtager goderne som er fremskaffet gennem tvang af myrerne, hvilket vil betyde at der vil være færre myrer til at hjælpe græshopperne.

Da nu Bibelen er en altid anvendelig ressource til at se på livets bekymringer vil jeg henlede den som tvivler til Ordsprogene 6:6-11.

"Gå hen til myren, du lade, se dens færd og bliv viis, Skønt uden fyrste, foged og styrer sørger den dog om sommeren for æde og sanker sin føde i høst. Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din søvn? Lidt søvn endnu, lidt blund, lidt hvile med samlagte hænder, som en stimand kommer da fattigdom over dig, trang som en skjoldbevæbnet mand."

Ikke helt så tosset vel?

Patrice Lewis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar