Kun kujoner stener kvinder

Kun kujoner stener til døde. Et ritual hos islam

Phyllis Chesler

Her forleden optrådte jeg på Fox News' The Strategy Room for at diskutere en hændelse fornylig med en stening i Afghanistan og selve emnet stening. Kimberley Guilfoyle interviewede mig dygtigt og med værdighed. Emnet er meget foruroligende og helt uforståelig for de fleste i Vesten.

Hvad vil det sige at en forsamling af mænd, i et antal fra 50-200 stener et pigebarn til døde - som det skete i oktober 2008 i Somalia? Den stakkels jæl var blot en 13-årig pige, der netop var blevet voldtaget. Faktisk var det hendes eneste forbrydelse" og grunden til hendes tortur henrettelse. Hun blev tvunget ned i et hul og begravet til halsen. Det tog hende lang tid at dø og hun råbte konstant om nåde for sit liv. Sammen med de 50 aktive stenere var der 1000 mænd der opildnede dem.

Hvad fortæller det os?

Først og fremmest at barbarerne er kæmpe kujoner der ikke anser sig som værende ansvarlige for deres handlinger. Alle er mordere og derfor er ingen af dem morder. Gruppen såvel påtager sig og forsoner sig for enhver mulig skyld eller tøven, som den enkelte kan have haft. Som vi imidlertid skal se, er der også en anden synsvinkel til dette.

For en kultur der hævder den går meget op i "ære," så opslugt at opfattelser som ansvarlighed for familien, klanen, eller "ummah" (det muslimske folk), er de som stener en levende til døden helt og aldels frigjort fra enkeltindividets personlige ansvar for deres blodige gerning. Hele familier bliver medvirkende til et æresdrab og religiøse råd samarbejder for at udstede en dødsdom. Muslimske mænd generer seksuelt kvinder på gaderne i Ægypten - og pøbler opildnet af moskeen (I Algeriet).

Når det drejer sig om stening, der hovedsageligt nu for tiden kun foregår som en muslimsk tradition, da skjuler kujonagtige mænd sig ikke alene bag hinanden, men de mangler helt klart evnen til at handle som individer. Den magt er reserveret til een mand, een leder, kun een herskende. I Afghanistan kaster Taliban hooligans de første sten.

Det siger os noget meget klart og vigtigt. Behovet for en pøbel er, på en måde, bevis på at de individer der udgør den alle er en slags gidsler for de psykopatiske kriminelles vilje, - de som styrer dem. Gå imod dem, og de vil selv blive stenet. Gidsel-pøblen deler også "skylden" eller snarere så peder lederne på at det gør de. Lederne kan ikke blive gjort til ansvar for deres handlinger - for alle var jo mod.

Udover det, så er det at udgyde en såkaldt muslimsk synders blod, især kvindeligt blod, blot endnu en måde at sammensvejse et blod-broderskab der har sin baggrund i mandlig overhøjhed.

Stening praktiseres i Afghanistan, Iran, Saudiarabien, Somalia, Sudan og Nigeria. I 2006, viste en undersøgelsen i det "moderate" Indonesien at 50% af muslimerne gik ind for stening i sager om utroskab, hvordan det så defineres. Utroskab kunne indbefatte: En gift kvinder der er blevet voldtaget af en fremmed, eller en kvinde der er blevet lovet som brud til en mand, men så vælger hun en anden. Dette er præcis hvad der skete i den seneste sag i Afghanistan.

Overtorturbøddelen Khomeini genindførte stening i Iran. Uuddannede mullaher i provinserne holdt meget af det. De holder også at stoffer, handel med stoffer, at tvinge piger til prostitution og derpå fængsle og hænge dem for det; midlertidige "ægteskaber" (se denne artikel); tvangstilsløring osv. Selvom stening er under juridisk genovervejelse i Iran, så er der til dato otte mænd og tre kvinder der venter på henrettelse ved stening.

I Iran blev en kvinde anklaget for utroskab idømt 99 piskeslag - og derpå dømt til døden ved stening. På grund af en international kampagne og gennem det slidsomme arbejde hos iranske dissidenter, blev Sakineh Mohammadi Ashtianis dødsdom forsinket. Men hun blev pisket de 99 gange og hendes teenage søn blev tvunget til at overvære hendes hjælpeløse ydmygelse og tortur - og på den måde, måtte han også dele sin mors trængsler. Det at sønnen var tilstede og så moderesn nøgenhed betød en stor skam for dem begge, og vil måske forårsage at han bliver en meget rå og barsk mand for at undgå at få et nervøst sammenbrud.

Jeg er ikke sikker på om der er en forbindelse, men tænk over dette. Når muslimerne drager på pilgrimsrejse til Mekka, da er en del at deres tredages ritual at stene "Djævelen." Store grupper kaster bogstaveligt talt sten mod gigantiske betonsøjler. Dette lader formode at stening er et muslimsk religiøst ritual, ikke et stammeritual eller sædvane. Derfor er det at stene et levende menneske ikke kun en menneskeofring - det er et klassisk religiøst ritual med det formål at herliggøre de stenendes Gud.

En hel del ligesom jihad - hvis du spørger mig.

Phyllis Chesler