Den herskende klasse smider amerikanere over bord
Geoffrey P. HuntSagaen om senator John Kerrys luskusyacht der ligger til kaj i skattelyet Newport på Rgode Island beviser endnu engang hvor virtuost Demokraterne klarer det at bruge andre folks penge. Denne gang blev de 7 millioner dollars som båden koster taget fra hustruens arveformue.
Det større perspektiv er ikke om skattely. Det er heller ikke om at hykle. Og det er langt mindre om 'rige' hustruer med store pengemidler. Det er slet ikke om at være en livslang snylter der gennem arbejde i regeringen suger penge ud af de skatteplagede skattebetalere. Det er om den stadig større afstand og manglende relation mellem den herskende klasse og så alle os andre. Det handler om at lade de amerikanske arbejdere i stikken, og ikke have nogen fornemmelse for og være uden for rækkevidde af hverdagens almindelige mennesker.
7 millioner dollars er ganske mange penge. Det er løseligt mere end dobbelt så meget som flertallet af amerikanerne vil kunne tjene i løbet af et helt liv. En sådan beskeden indkomst er for nedadgående da 2 ud af ti amerikanere i den arbejdsduelige alder nu enten er uden arbejde eller ikke har nok arbejde.
Pyt være med senator Kerrys hule støtte til at skabe jobs i USA. Jeg spekulerer på hvorfor han mon i maj måned var med til at støtte den intetsigende Senats lov "At ære foretagsomhedens Ånd hos små virksomheder.": ...Måske følte han sig skyldig over fuldstændig at have forkastet de amerikanske skibsværfter og i stedet ladet den 72 fod lange Isabel levere fra et værft i New Zealand tre måneder tidligere."
Jeg spekulerer også på, hvordan hans hjælp og tilskyndelse til outsourcing, og det at han skamløst lader hånt om amerikansk arbejdskraft, mon vil passe hans venner i AFF-CIO, (fagforeninger)der støttede ham som præsident i 2004.
Ingen tvivl om at mindst halvdelen af prisen for Isabel, de 7 millioner dollars, vel har krævet cirka 70000 arbejdstimer af de mest dygtige arbejdere. Det svarer til 35-50 skibsarbejdere, tømrere, mekanikere, maskinister, sejlmagere, teknikere, malere og riggere. Kunne dette stykke arbejde ikke været foretaget hos en dygtig skibsbygger i Maine, f. eks.på Hinckley's i Southwest Harbor eller Brooklin Boatyard. Eller hvis han nu ville have noget mere sofistikeret, hvorfro så ikke Hodgson's Yacht i East Boothbay? Fem generationer af Hodgson's har bygget de fineste mest luksuriøse sejlyachter i verden som den 124 fod lange Antonisa og den 98 fod lange Windcrest kan bevidne. Hodgson's har i hvert fald de 35 bedste skibsarbejdere der kan findes på kloden. Men det er ikke godt nok for Kerry.
Hvad med Goetz Boats i Bristol Rhode Island, blot 20 minutters kørsel i en Cadillac Escalade SUV fra Newport? Goetz har bygget 9 Americas Cup både. Goetz nyeste konstruktion er den 83 fod lange Highland Fling en en luksus racer juvel af kulfiber. Ikke godt nok for Kerry.
Alt for kedeligt for John Kerry. Alle og enhver kan få en båd bygget i Maine eller Rhode Island. Men ingen af dem ville have et skær af glans og ny friskhed som et værk fra Nea Zealand.
Hør nu her. John Kerry og hustruen kan bruge deres skattefritagne arveindkomst hvor som helst det behager dem. Men alene det at en US senator smider om sig med 7 millioner dollars for sin egen fornøjelse på et skib bygget halvvejs på den anden side af kloden mens amerikanerne lider under den værste økonomiske katastrofe siden 1930'erne er ikke blot utilstedeligt - det er kvalmende. At udstille den slags elitær foragt og nedladenhed for hverdagens mennesker var engang reserveret for personagerne i det franske aristokrati før 1789.
Ligeså uanstændigt er det der fortælles om de millioner der bruges på Chelsea Clintons bryllup. I det mindste ser det ud til at Clintons har den sunde fornuft at lade det foregå i USA. Og de der leverer maden, bryllupsplanlæggerne, tøjskaberne, blomsterne, kokkene, tjenerstaben og opvaskerne og toiletbetjenerne alle sammen er fra NY State. Hudson Flodens villaejere kan tjene en lille formue, idet mindste i et par dage. Ikke som de komplet arbejdsløse skibsarbejdere længere ned ad floden, der nu plukker blåbær, og må tage deltidsarbejde som rengøringsfolk på oprensningsbådene i den mexikanske Gulf.
Samtidig med at regeringen har en overklasse arrogance og fremmedgørelse overfor hverdagens amerikanere, og det bliver værre og værre, så udvides bastionen af Stor Regering stadig mere.
Capitol Distriktet i Washington DC er en beton klods og en stål enklave med kun meget få ledige hotelværelser og i praksis fuld beskæftigelse. Ansatte uden kontrol og uhæmmede reguleringer påtvinges os dagligt tusinder af sider med regler. Selv de ihærdigste forkæmpere for det frie marked i de amerikanske virksomheder er overbevist om at Washington er Universets centrum.
Det amerikanske vælgerkorps har altid været agtpågivende overfor beslutningstagere der ikke har deres tilværelse i tanke. Sådan var det hos Forfatningens Fædre der i den sidste undtagelse i Bill of Rights erklærer,"The powers not delegated to the United States by the Constitution, nor prohibited by it to the States, are reserved to the States respectively, or to the people." "De beføjelser, der ikke er uddelegeret til de forenede stater af Forfatningen eller forbudt for staterne, skal være forbeholdt de enkelte stater eller borgerne«. Hvis domstolene i dag ikke vil genbekræfte den 10. Amendment, så vil vælgerne. Før eller senere, vil John Kerry'erne i den herskende klasse være på åbent hav og drive uden ror og maskinkraft.
Det større perspektiv er ikke om skattely. Det er heller ikke om at hykle. Og det er langt mindre om 'rige' hustruer med store pengemidler. Det er slet ikke om at være en livslang snylter der gennem arbejde i regeringen suger penge ud af de skatteplagede skattebetalere. Det er om den stadig større afstand og manglende relation mellem den herskende klasse og så alle os andre. Det handler om at lade de amerikanske arbejdere i stikken, og ikke have nogen fornemmelse for og være uden for rækkevidde af hverdagens almindelige mennesker.
7 millioner dollars er ganske mange penge. Det er løseligt mere end dobbelt så meget som flertallet af amerikanerne vil kunne tjene i løbet af et helt liv. En sådan beskeden indkomst er for nedadgående da 2 ud af ti amerikanere i den arbejdsduelige alder nu enten er uden arbejde eller ikke har nok arbejde.
Pyt være med senator Kerrys hule støtte til at skabe jobs i USA. Jeg spekulerer på hvorfor han mon i maj måned var med til at støtte den intetsigende Senats lov "At ære foretagsomhedens Ånd hos små virksomheder.": ...Måske følte han sig skyldig over fuldstændig at have forkastet de amerikanske skibsværfter og i stedet ladet den 72 fod lange Isabel levere fra et værft i New Zealand tre måneder tidligere."
Jeg spekulerer også på, hvordan hans hjælp og tilskyndelse til outsourcing, og det at han skamløst lader hånt om amerikansk arbejdskraft, mon vil passe hans venner i AFF-CIO, (fagforeninger)der støttede ham som præsident i 2004.
Ingen tvivl om at mindst halvdelen af prisen for Isabel, de 7 millioner dollars, vel har krævet cirka 70000 arbejdstimer af de mest dygtige arbejdere. Det svarer til 35-50 skibsarbejdere, tømrere, mekanikere, maskinister, sejlmagere, teknikere, malere og riggere. Kunne dette stykke arbejde ikke været foretaget hos en dygtig skibsbygger i Maine, f. eks.på Hinckley's i Southwest Harbor eller Brooklin Boatyard. Eller hvis han nu ville have noget mere sofistikeret, hvorfro så ikke Hodgson's Yacht i East Boothbay? Fem generationer af Hodgson's har bygget de fineste mest luksuriøse sejlyachter i verden som den 124 fod lange Antonisa og den 98 fod lange Windcrest kan bevidne. Hodgson's har i hvert fald de 35 bedste skibsarbejdere der kan findes på kloden. Men det er ikke godt nok for Kerry.
Hvad med Goetz Boats i Bristol Rhode Island, blot 20 minutters kørsel i en Cadillac Escalade SUV fra Newport? Goetz har bygget 9 Americas Cup både. Goetz nyeste konstruktion er den 83 fod lange Highland Fling en en luksus racer juvel af kulfiber. Ikke godt nok for Kerry.
Alt for kedeligt for John Kerry. Alle og enhver kan få en båd bygget i Maine eller Rhode Island. Men ingen af dem ville have et skær af glans og ny friskhed som et værk fra Nea Zealand. Hør nu her. John Kerry og hustruen kan bruge deres skattefritagne arveindkomst hvor som helst det behager dem. Men alene det at en US senator smider om sig med 7 millioner dollars for sin egen fornøjelse på et skib bygget halvvejs på den anden side af kloden mens amerikanerne lider under den værste økonomiske katastrofe siden 1930'erne er ikke blot utilstedeligt - det er kvalmende. At udstille den slags elitær foragt og nedladenhed for hverdagens mennesker var engang reserveret for personagerne i det franske aristokrati før 1789.
Ligeså uanstændigt er det der fortælles om de millioner der bruges på Chelsea Clintons bryllup. I det mindste ser det ud til at Clintons har den sunde fornuft at lade det foregå i USA. Og de der leverer maden, bryllupsplanlæggerne, tøjskaberne, blomsterne, kokkene, tjenerstaben og opvaskerne og toiletbetjenerne alle sammen er fra NY State. Hudson Flodens villaejere kan tjene en lille formue, idet mindste i et par dage. Ikke som de komplet arbejdsløse skibsarbejdere længere ned ad floden, der nu plukker blåbær, og må tage deltidsarbejde som rengøringsfolk på oprensningsbådene i den mexikanske Gulf.
Samtidig med at regeringen har en overklasse arrogance og fremmedgørelse overfor hverdagens amerikanere, og det bliver værre og værre, så udvides bastionen af Stor Regering stadig mere.
Capitol Distriktet i Washington DC er en beton klods og en stål enklave med kun meget få ledige hotelværelser og i praksis fuld beskæftigelse. Ansatte uden kontrol og uhæmmede reguleringer påtvinges os dagligt tusinder af sider med regler. Selv de ihærdigste forkæmpere for det frie marked i de amerikanske virksomheder er overbevist om at Washington er Universets centrum.
Det amerikanske vælgerkorps har altid været agtpågivende overfor beslutningstagere der ikke har deres tilværelse i tanke. Sådan var det hos Forfatningens Fædre der i den sidste undtagelse i Bill of Rights erklærer,"The powers not delegated to the United States by the Constitution, nor prohibited by it to the States, are reserved to the States respectively, or to the people." "De beføjelser, der ikke er uddelegeret til de forenede stater af Forfatningen eller forbudt for staterne, skal være forbeholdt de enkelte stater eller borgerne«. Hvis domstolene i dag ikke vil genbekræfte den 10. Amendment, så vil vælgerne. Før eller senere, vil John Kerry'erne i den herskende klasse være på åbent hav og drive uden ror og maskinkraft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar