Lad Fred Malek være i fred
Der kan meget vel være en mere latterlig historie end den om Fred Malek, der tilbage i de savnede Nixon dage, var en slags "Jøde tæller" på en antisemitisk facon. Det er dog yderst vanskeligt at forestille sig at det var sådan.
For nu at gøre denne dumme historie færdig, så var der der tilbage i rundt regnet 1970-71 en række elendige økonomiske oplysninger fra det prestigefyldte Bureau of Labor Statistics (Arbejdsstatistikkontoret.) Richard Nixon, præsidenten, fik at vide af hans top økonomiske rådgivere, af hvilke min elskede fader Herbert Stein var den ene af dem, at det virkelige økonomiske billede var bedre end det opgivne og at BLS betonede det negative, dog uden på nogen måde at lyve.
Richard Nixon spurgte, lidt ubetænksomt, om økonomerne i BLS, der havde udgivet oplysningerne var hans politiske fjender og om de var jøder. Husk nu, at Nixon var så langt den bedste ven med det jødiske folk der nogensinde har været siden Abraham. Han havde de fleste jødiske udnævnelser i de højeste embeder, den mest pro-israelske udenrigs- og forsvarspolitik i historien, han frelste Israel i Yom Kippur Krigen, holdt Rusland i skak ved at hjælpe Ægypten i den krig - han var bare den allerbedste ven jøderne nogensinde har haft herunder blandt jøderne selv.
Men Nixon mente, og det med god ret, at de fleste økonomer i BLS var jøder og at de fleste af dem var Demokrater, og undrede sig over om der kunne være en forbindelse mellem de to kendsgerninger og så de dårlige nyheder fra BLS.
Det var overhovedet ikke Nixons hensigt at gøre mere ved det, aldrig havde han til hensigt at straffe nogen, han var bare nysgerrig overfor, hvorfor BLS fordrejede nyhederne på den måde han mente de blev fordrejet.
Husk endelig på, igen, at dette var den samme Nixon der risikerede alt for at redde Israel, der havde en jøde som top udenrigspolitisk rådgiver, en jøde som chef for Centralbanken, og en jøde (min fader der i 1972) som formand for Rådet af Økonomiske Rådgivere.
Derfor blev Bob Haldeman, stabschefen i Det Hvide Hus bedt om at finde ud af den politiske og etniske samsætning blandt BLS økonomerne. Igen der var absolut ingen hensigt om at der skulle være konsekvenser og alle herunder Richard Nixon selv, vidste at det var en slags tåbelig småtosset opgave.
Derfor bad Haldeman sin næstkommanderende, Fred Malek, en af de rareste mennesker på denne planet om at klare dette. Det gjorde Malek og rappporterede om det og så færdig med det.
Nu, igen for at benytte en frase, husk at dette skete for 40 år siden, da den samme form for Politiske Korrekthed, som vi tager for givet nu om stunder om race og etnicitet ikke var på mode. Det var ren rutine at diskutere etnicitet ved ansøgninger, evner, kriminel fortid og så videre. Nu for tiden er det selvfølgelig det eneste man må tænke på i etnisk sammenhæng at holde Israel fast på en umulig standard af assisteret selvmord.
Men bemærk, igen, at der ikke var nogen konsekvens fra Nixon vedrørende BLS. Det var blot en af RN's kortvarige tvangsforestillinger. Jeg tvivler på han kunne huske det blot fem dage senere.
Fred Malek fik en flot stor karriere efter sit arbejde for regeringen og næsten udelukkende med jøder. Nixon viste sig igen at være Eretz Israels sande frelser. At formode, 40 år senere, at en dygtig embedsmand uden et gran af racisme i sig, Fred Malek, var en slags anti-semit, at formode at Nixon var anti-semit, er det rene og skære sludder. Sådan er det. Færdig med den historie.
Læs også denne gribende artikel om Nixons sidste dag i Det hvide Hus af Ben Stein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar