Patrice Lewis
Samtidig med at jeg beundrer Jons ihærdige og lidenskabelige beslutning om at gøre en ende på hjemløshed, så var han tilsyneladende ikke klar over forbindelsen mellem hjemløshed og det at være afhængig af regeringen. Han gjorde sig til talsmand for en helt ny række af "rettigheder" som jeg ikke anede kunne eksistere.
Tilsyneladende har en hjemløs ret til et hjem. Og mad. Og lægehjælp. Og transport. Og et job i den offentlige sektor. Det har ingen betydning om han har gjort sig fortjent til disse ting. Så længe han er hjemløs, har han ret til dem. Naturligvis skal disse "rettigheder" tilbydes for enden af en pistol der er rettet mod dig og mig, de overbebyrdede skattebetalere.
Medved forsøgte at få Jon til at have en mere nuanceret forståelse af begrænsningerne ved regeringens involvering i enkeltindividers vanskeligheder, men til ingen nytte. Enhver kritik af hans sag blev afvist som hjerteløs. Medved spurgte om disse hjemløse ville kunne blive ansatte i private virksomheder. Svaret var, i al væsentlighed, "Nej." For Jon var det helt i orden. Hans program for at gøre en ende på hjemløshed var en succes så længe mennesker ikke befandt sig på gaden, men boede i regeringssubsidierede hjem, arbejdede i lavtløns regeringsjobs, og modtog sundhedshjælp og madkuponer. På den baggrund kan det ikke undre at hans organisation har brug for flere midler.
Nu kan det godt være at nogle af Jer undres over, hvilket hjerteløst uhyre jeg er. Trods alt er der mange flere hjemløse end for to år siden. I denne økonomi er der millioner der kun er en enkelt lønudbetaling fra at bo på gaderne. Jeg kunne godt slække lidt på mit moralske kompas og være enig med Jonn om, at den hjemløse har ret til de nævnte ting.
Men nej, nej og atter nej.
Hvis en regering opererer med det princip at den hjemløse har en "rettighed" til mad/husly/arbejde/uddannelse/transport/lægehjælp o.s.v., ja disse ting kan så kun opnås gennem skatterne. Med ganske få undtagelser, tillader regerings-betalte løsninger ikke mennesker at blive bidragsydende medlemmer af samfundet uafhængige af hjælp fra regeringen. Det skaber blot en evindelig afhængig klasse der modtager enedeløse "rettigheder."
Det er den gamle "Giv en mand en fisk og han bliver mæt den dag; lær en mand at fiske og han kan spise sig mæt altid" syndrom. Regeringsprogrammer uddeler fiskefoder, men de underviser ikke nogen i at fiske. Det kan de næsten ikke per definition. Hvorimod privat velgørenhed kan.
De hjælper de hjemløse gennem et tre punkts program: Redning (nødhjælps behov), Genoptræning (12-18 måneder med behandling og rådgivning for at klare de problemer der førte dem til Missionen) og Genoprettelse (integration tilbage til samfundet, og til at blive et ydende medlem.)
Regeringspenge har altid betingelser og bånd med sig." fastslog hr. Wall. "Der er altid betingelser. De fostrer afhængighed og fastholder den dårlige livsstil der førte mod hjemløsheden."
UGM's mål er at hjælpe mennesker igennem deres nedbrudte tilstand. "Vi forstår hvad der bragte dem til os," siger hr. Wall. "De er blevet 'såret,' skadet, vildledt eller haft nogle elendige valg der førte dem ud på gaderne. Undertiden er det kun deres egen fejl, og andre gange ikke. Men der kræves mere end blot at blive reddet. Redningen er kun et skridt, som kan give kræfter."
Et antal læsere vil uden tvivl misforstå denne klumme og mene at jeg går efter de som er uden arbejde på grund af økonomien. Venligst, folkens, I burde vide det ikke er sådan. De uden arbejde er ikke de som er blevet fastlåst i livslang afhængighed af regerings (host!) "rettigheder" - de forsøger bare at finde et andet arbejde og komme på fode igen.
Venstreorienterede læsere er allerede nu i gang ved tastaturet for at fortælle mig jeg er en koldhjertet heks der bare ønsker at se de hjemløse dø på gaderne. Det er fordi de venstreorienterede ikke mener at mennesker er i stand til at rejse sig og blive uafhængige uden assistance fra regeringen. De mener ikke at velgørenheden er tilstrækkelig stor eller i tilstrækkeligt antal til at kunne hjælpe alle der brug et behov.
Hvad de venstreorienterede ikke vil indrømme er at vi bogstaveligt talt har millioner af mennesker der helt unødvendigt "har brug for" regeringens assistance fordi de gennem mange generationer er blevet oplært til at være afhængige, at få deres dårlige vaner (stoffer, alkohol, seksuelle tilbøjeligheder) forstærket og gjort mulige, og aldrig har måtte lide under konsekvenserne af deres handlinger. Regeringens rettighedsprogrammer er intet andet end som fiskemåltidet. De gør ikke tingene bedre.
Den private velgørenhed har ikke denne tendens. Her har man ikke råd til at lade menneskers elendige valg fortsætte i uendelighed. De tager de som er helt nede på bunden og giver dem deres liv og værdighed tilbage ved at 'lære dem at fiske.' Når mennesker har fået deres liv og værdighed genskabt da kan de drage fordel af deres ægte rettigheder.
Husk; hvis noget opnås gennem skattebetalte midler, SÅ ER DET IKKE EN RETTIGHED. Det er Forfatningsstridigt.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=182885
Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at http://www.patricelewis.blogspot.com/.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar